specialeskrivning

Specialeskrivning – Uden stress og dårlig samvittighed. (3 vigtige trin).

Specialeskrivning – Uden stress og dårlig samvittighed. (3 vigtige trin).

specialeskrivning

Kan du genkende dette? Det kan være svært at strukturere din specialeskrivning. Nogle kommer for sent i gang, mens andre går i modsatte grøft og fokuserer på opgaven i 14-16 timer i døgnet, mens de brænder lige så stille ud inden afleveringen.

I denne artikel har jeg lavet en guide, der sikrer at du får den mest optimale specialeperiode uden stress og frustration. 

Skrevet af psykoterapeut Tine Persson – SPINE – Institut for mental sundhed.

Dette er den anden ud af 3 artikler, hvor fokus er på dit speciale, din specialeskrivning og din kommende specialeproces.

Den gode specialeskrivning

Nøglen til en god specialeproces handler om balance. Til forskel fra andre større skriftlige opgaver og eksamensperioder er specialet kendetegnet ved at være en tidsmæssig lang, krævende proces.

Helt kliché sagt: Så er dit speciale et marathon, hvor du skal finde det rette tempo, så du kommer i mål.

Det betyder, at du alt andet end lige har brug for at finde en balancegang mellem studie og fritid, hvis du skal nå i mål uden at brænde ud. I det første trin sætter jeg derfor fokus på følgende:

TRIN 1: KEND DIG SELV OG DINE ENERGIKILDERMange studerende, som er under pres, starter med at skærer alt det, der lader op  fra, når tiden er knap. Du når ikke at træne, du får ikke lavet mad og synes ikke, at du har fortjent at gå ud med vennerne og få en øl.

Når du dropper alt det gode for dig for at frigive mere tid til at arbejde, er der samtidig en stor risiko for, at du brænder ud og ikke når dit mål.

Det er i denne fase at du kan mistes lidt realitetssans. Alt kan kun handle om specialet, hvis man spørger dig.

Har du læst? Sådan bliver du mentalt klar til specialet

For at sikre, at du ikke brænder ud undervejs i processen, er det vigtigt, at du kender dine energikilder. Vi finder vores energi forskellige steder og på forskellige måder. Derfor kan det være en god idé, at du skriver ned på et stykke papir, hvilke forskellige kilder, som hver især giver dig energi.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvad gør mig glad og giver mig energi?

For at skabe overblik over og gøre dig bevidst om, hvilke energikilder der lader dig op og som sikre, at du kan holde dig fokuseret over en længere periode, får du en øvelse:

TO-DO-LISTE: Lav en liste med 5-8 aktiviteter, som du ved gør dig glad og giver energi.

Det kan være alt fra fysisk træning i skoven, en cafétur med en veninde eller noget helt tredje.

Efter du har lavet listen, så kig på papiret og overvej, om du har givet plads til nogle af de aktiviteter, som gør dig glad. Hvis ikke, hvorfor? Hvor vil du lægge tid ind til aktiviteter, så du sikrer, at du ikke kun tapper, men også booster din energi i løbet af ugen.

Udover at have øje for dine energikilder kan det også være en idé, at du én gang i løbet af ugen planlægger og evaluerer din igangværende specialeskrivning. Dette vil jeg give dig et nemt og effektivt redskab til  næste trin.

TRIN 2: BOOK UGENS VIGTIGSTE MØDE – MED DIG SELV

Hvis du bruger en kalender, hvad bruger du den så til? De fleste skriver alle opgaver og aftaler, som de har i løbet af en uge. Men har du husket at booke ugens vigtigste møde… med dig selv?

Selvom tiden er godt givet ud, afsætter langt de fleste studerende ikke tid til, at planlægge den kommende uges prioriterede opgaver og fokuspunkter. De anser det oftest for at være endnu en opgave, hvor de risikerer at spilde dyrebar tid.

Sandheden er bare, at ved at afsætte 1 time om ugen til dig selv kan du skabe overblik, afhjælpe din dårlige samvittighed og frigive tid til dine energikilder, som du kan læse mere om under trin 3.

TRYK HER FOR AT HENTE: MØDEOVERSIGT SOM PDF

Samtidig får du også mulighed for at evaluere på den sidste uges aktiviteter, så du ikke gentager de samme fejl uge efter uge. Ved at bruge dette redskab har du nemlig mulighed for at lave små justeringer, så processen i den kommende uge bliver endnu bedre i forhold til dine ønsker og behov.

Gennemgå følgende punkter, og brug ugens møde med dig selv, som et effektivt redskab:

Evaluering:

  1. Hvordan er ugen gået, hvad gik godt, og hvad gik mindre godt?
  2. Hvilke gode erfaringer fra sidste uge vil du bringe med videre og beholde?
  3. Hvilke ting vil du ikke gentage og derfor undlade eller undvære? Hvilke ting vil du tilføje i den kommende uge?

Forberedelse:

  1. Udvælg de 3 opgaver, der er vigtigst for dig i den kommende uge.
  2. Estimér hvor lang tid, hver opgave skal tage.
  3. Hvad skal ugens fokuspunkt være?
  4. Hvad skal ugens gode råd være til dig selv?

Planlægning: 

  1. Plot opgaver, deadlines og aktiviteter ind i din kalender dag for dag.

Selvom du kan forberede, planlægge og skemalægge dine arbejdsopgaver, indeholder den gode skrivedag også andre elementer. Dette vil jeg uddybe i næste trin.

TRIN 3: DEN GODE SKRIVEDAG

Ikke alle dage er ”gode” skrivedage i gængs forstand. Men ved at have en tilrettelagt dagsplan, der tager højde for balancen mellem arbejde og pauser, øger du din koncentration, effektivitet, produktivitet og dit mentale overskud.

Udnyt din døgnrytme, og få fuldt udbytte af din skrivedag

Er du én af de morgenfriske typer, der sidder klar ved bøgerne allerede lidt i 8, eller er du mere fokuseret hen under eftermiddagen og aftenen, når mørket begynder at sænke sig?

For at udnytte din døgnrytme bedst muligt bør du planlægge det mest krævende arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi. Så brug de bedste timer af døgnet til at få det bedst mulige udbytte.

Dine dårlige digitale vaner ødelægger din gode skrivedag

Dine digitale vaner er ubetinget den faktor, som udgør den største risiko i forhold til at forringe din koncentration, fordybelse, effektivitet, lærings- og skriveproces.

Derfor vil jeg anbefale dig at gøre 2 ting:

1. Bliv bevidst om din mobiladfærd ved at tracke din mobilaktivitet, allerede inden du påbegynder din specialeskrivning. Du tjekker din skærmtid, ved at tjekke i Indstillinger på telefonen.

2. På baggrund af din mobiladfærd bør du lave nogle personlige retningslinjer for dit mobilforbrug, mens du sidder og skriver på dit speciale.

Lav f.eks. aftale med dig selv om, at du har mobilen liggende i tasken på flightmode, mens du arbejder, og at du kun må tjekke sociale medier i dine pauser, eller når du går hjem.

Energi til din hjerne – fastfood eller powerfood?

For at din hjerne kan yde optimalt, har den behov for at få tilført energi. Sæt derfor god tid af til en længere frokostpause, hvor du både får tid til at spise frokost, men også får et mentalt frirum, hvor din hjerne får tid til at slappe af din specialeskrivning.

Din krop og din hjerne er på alle måder på arbejde, så spis noget, der er nærende, og som gør dig glad. Vær lidt god ved dig selv, og sørg for, at din frokost er noget, som du ser frem til.

Har du ikke så stort overskud om morgenen til at forberede en kulinarisk frokostanretning, så sørg for at lave en ekstra stor portion aftensmad, som du let kan medbringe dagen efter.

Er du så heldig at have adgang til køkkenfaciliteter ved din specialeplads, kan du med fordel købe lidt forskelligt pålæg, brød, frugt og grønt og have stående i en kasse i køleskabet. Når det så er tid til frokostpause, er det nemt at finde kassen frem og forberede en lækker og ikke mindst frisklavet frokost.

TRIN 4: FORVENTNINGSAFSTEMNING

Forventningsafstemning med din omgangskreds er meget essentielt i forhold til at sikre, at du får en god specialeskrivning. Det er vigtigt, at du er eksplicit omkring, at du er i en presset situation, og hvad det betyder helt konkret. Tøv derfor ikke med at bede om hjælp og sig, hvad du har brug for.

Din familie og venner er ikke tankelæsere, så hjælp dem på vej ved at være tydelig omkring, hvordan de bedst muligt hjælper og støtter dig.

Kunne det være dejligt at tage på café og snakke om alt andet end specialet? Kunne det være lækkert med en hjælpende hånd til rengøringen i lejligheden, eller er dit køleskab gabende tomt?

Hjælp til rengøring virker måske til at være for meget at bede om, men du vil blive overrasket over, hvor villig din familie og dine venner er i forhold til at smide, hvad de har i hænderne, når det gælder.

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du oplever en blokering eller mental ubalance.

Du kan altid skrive til mig på tine@spine.dk og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det koster ikke noget at spørge os. 

Til daglig hjælper vi flere specialestuderende med blandt andet manglende motivation, stress, præstationsangst samt strukturering af effektive og sunde studievaner i specialeperioden.

Det er gratis at skrive til os, og høre hvordan vi også kan hjælpe dig igennem din specialeperiode, uden stress og med mere energi og motivation.

ordblind

Er du ordblind? – 3 mentale trin til mere selvværd og tro på dig selv som studerende.

Er du ordblind? – 3 mentale trin til mere selvværd og tro på dig selv som studerende.

ordblind

Af Tine Persson, psykoterapeut og specialist i ordblindes mentale trivsel.

Mange ordblinde er ramt på selvværdet, selvtilliden og troen på sig selv? Det vil jeg forsøge, at hjælpe dig med – gennem 3 trin, du kan gøre selv.

Jeg stiller dig nogle spørgsmål som du skal forsøge at kunne svare på, så du til slut kan handle anderledes i hverdagen og på studiet. 

Trin 1- Fakta om min ordblindhed

For det første er der vigtigt, at du bliver mere bevidst om dig selv og din ordblindhed – en spæd start kan være ved at svare på disse spørgsmål:

1.   Hvornår fandt du ud af, at du var ordblind? 

2.   Hvordan kommer din ordblindhed til udtryk?
(Svært ved at stave, læse svære nye ord, nå at tage notater i undervisningen)

3.   Hvordan påvirker det dit studie og dit studieliv, at du er ordblind? 
(Dit selvværd, dit energiniveau, din selvtillid, din åbenhed)

4.   Har du fortalt dine medstuderende og undervisere, at du er ordblind? 
(Hvorfor ja, eller hvorfor ikke?)

5. Hvordan har de reageret på det?

6.   Hvilken hjælp og støtte har du fået? IT-pakke, skrive læse-vejleder, mentor m.m.

7.   Hvilke dele bruger du? 

8.   Hvordan har det gjort en forskel?

9.   Hvordan tror du at din ordblindhed kommer til at påvirke dine muligheder, når du er færdig på studiet?

Godt gjort – Nu har du fået sat ord på din ordblindhed som det er i dag. Du har skabt en bevidsthed om dig selv og hverdagen som ordblind.  

Trin 2 – Dine negative tanker om dig selv.

Her vil jeg tage dig med ind i dit mentale sind og de tanker du kan have om dig selv, om din ordblindhed. Og din måde at håndtere det at være ordblind studerende. Kort sagt – hvilke historier og fortællinger har du fået dannet i dit mentale univers om dig selv?

Eksempler, som jeg ofte hører fra mine ordblinde klienter, der kommer hos mig i klinikken

1)    Du skal læse 60 sider til forelæsningen i morgen. Hvad er det for at adfærd du udviser lige i den situation? – F.eks. frustration og ”jeg er ikke dygtig nok til at gå på mit studie”

2)    Der er kommet 10 beskeder på Messenger. Dem kan du bare ikke overskue at svare på, da det tager for lang tid at svare tilbage og lige nu er dit hoved helt træt efter en lang studie dag. 

3)    Det er svært at følge med på studiet. Så får jeg tanker om, at jeg måske ikke er dygtig nok eller også skal jeg arbejde endnu hårdere? 

Trin 3 – Spørgsmål, der ændrer dine tanker positivt.

Nu stiller jeg dig nogle spørgsmål, som går i dybden med nogle af dine tanker du gør dig om dig selv og din ordblindhed. Prøv at svare ærligt og giv dig tid til at tænke over svaret, så du mærker og får kontakt med de tanker du går og har i hverdagen. 

1.    Hvad er det for en situation du oplever din/dine udfordringer? 

2.    Hvad mærker du i situationen? – F.eks. frustreret, ked af det eller bliver sur.

3.    Hvad er det du gør/ikke gør i denne situation? – F.eks. lukker bogen, tjekker din Instagram og laver overspringshandlinger.

4.    Hvad er din holdning til dig selv, når du er i denne situation? – F.eks. Jeg er dum, eller jeg er doven.

Nu vil jeg hjælpe dig med at ændre dine tanker og dine daglige udfordringer: 

1.    Hvordan kunne du ønske, at denne situation skulle være i stedet for? 

2.    Hvad kunne du gøre i stedet for det du plejer at gøre? – F.eks. snakker med en anden studerende om, hvad der er det vigtigste du skal læse til forelæsningen i morgen.

3.    Hvem bliver du i stedet, når du er i den ønskede nye situation? – F.eks. handlekraftig. Den der passer på dig selv. Den der tager ansvar for sig selv eller den der godt kan bede om hjælp.

Hvordan var det at gennemføre trin 1, trin2 og trin 3? 
Kan du se en ny vej ud af din aktuelle udfordring i hverdagen?? – Det håber jeg du kan!

Du kan også få min hjælp og flere værktøjer til dit mentale syn på dig selv som ordblind.

Jeg har mange års erfaring med ordblinde studerende. Jeg kan hjælpe dig med at blive mere bevidst om dig selv eller det at være ordblind. Samtidig kan jeg give dig mange værktøjer til dit studieliv. Skriv til på tine@spine.dk 

NYT >> DELTAG PÅ ONLINEKURSUS FOR ORDBLINDE:

Jeg afholder løbende onlinekurser omkring det at være ordblind – du kan se mere om indholdet at mine kommende ordblinde forløb – Ordblind – hvem er du?

Jeg starter nyt hold d. 11. november 2021se mere om kursuset lige her.

Advokat Signe Bang Mau – Tabuet om mental sundhed i advokatbranchen og oplevelsen af selv at stresskollapse.

Advokat Signe Bang Mau – Tabuet om mental sundhed i advokatbranchen og oplevelsen af selv at stresskollapse.

Ugens podcastepisode omhandler: Som ung fuldmægtig mærkede Signe Bang Mau, hvordan drømmen om advokatbranchen også blev et brat og hårdt møde med erhvervslivet og advokatbranchen. 

Lyt her eller hvor du ellers normalt lytter til dine podcasts:

Abonnér på podcasten “Succes som ung voksen”.

        

 Signe måtte sygemeldes med stress og angst og har siden valgt, at være åben om hendes oplevelse som ung ansat i en drømmestilling og en advokatbranche, hvor det fortsat er tabubelagt, at tale om mental sundhed. 

Ifølge brancherapporten »Fremtidens Jurist 2021«, udarbejdet af Karnov Group, oplever seks ud af ti skandinaviske jurister arbejdsrelateret stress og angst. 

Derudover mener 45 procent af de adspurgte, at det er tabubelagt at tale om deres mentale ve og vel, og kun ni procent føler, at branchens nuværende indsats er nok til at forbedre den mentale sundhed og trivsel.

I podcasten med Signe Bang Mau kan du bl.a. få viden og indsigt i: 

  • Hvilken type studerende og person Signe er – hvordan var hendes mindset på jurastudiet og som fuldmægtig? 
  • Hvordan Signe oplevede kulturen på jurastudiet – Talte de om stress og mental balance?
  • Hvad den største oplevelse (chok) var i overgangen fra studieliv til arbejdsliv?
  • Hvordan Signe over tid opbyggede tilstanden af stresskollaps og hvor lang (kort) tid det tog. 
  • Lyttede eller ignorerede Signe til hendes stresssymptomer undervejs?
  • Hvad ville Signe have ønsket en leder havde gjordt, da hun fortalte, hvor presset hun var?
  • Hvilke faglige og personlige valg Signe tog efter hendes sygemelding?
  • Hvad en leder bør vide om stress og mental sundhed, hvis man spørger Signe?
  • Hvordan ser Signes hverdag ud, som fortsat travl advokat?
  • Hvis advokatbranchen vil fastholde og få det bedste ud af hvert potentiale de ansætter, så skal branchen…..?

Vil du møde Signe Bang Mau og Sirius advokaterne kan du se mere her.

Læs mere om vores ydelser i SPINE.

Vores 1:1 samtaler eller vores foredrag og kurser.

Læs artiklen:
Danmarks største advokatkontor satser stort på mental sundhed for de helt unge ansatte i samarbejde med mentaltræner Thomas Pape fra SPINE.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO