8 forældreråd, når dit barn får virtuel undervisning, er mere hjemme og udviser mental demotivation

Er du mor eller far til en ung på en ungdomsuddannelse i disse måneder, hvor Corona har lagt en tung dyne af uafklarethed, mere virtuel undervisning og manglende socialisering? Så skal du være ekstra opmærksom. 

Ikke at du nødvendigvis skal være superbekymret, når du læser dette. Men fordi det er en ekstraordinær tid for os alle og særligt for unge, der før Corona kom havde set frem til deres fedeste år på efterskole, deres nye start på gymnasium eller var godt i gang med første år på deres ungdomsuddannelse. 

Har du talt med dit barn i dag?

Den sætning hørte vi i 80’erne, og den må du gerne huske igen. Sæt dig på sengekanten, invitér til køkkensnak og kaffe eller tag emnet op, når I kører i bil sammen. 

”Hvordan har du det?” er et for bredt spørgsmål. Spørg i stedet ”Hvordan er det for dig lige nu, mens vi har Corona?” 

Uanset om den unge synes, det er akavet eller lige meget, så skal du insistere på, at dit barn sætter et par ord og tanker på deres skole og tiden lige nu med Corona. 

Skal de unge ikke bare tørre øjnene og forstå, at alle har det svært lige nu?

Uanset hvad vi læser af voksentråde på sociale medier, og hvad der bliver sagt om unge i øjeblikket, og hvor svært vi har det med indlevelse i de unges livsfaser, så skal vi tage de unge seriøst. Særligt nu. Som terapeuter møder vi de unge, der opgiver, fordi efteråret bliver lig de fire måneder de sad alene, modtog undervisning, drak coronaøl og -kaffe med vennerne. 

Vi spår, der kommer en bølge af unge, der dropper ud nu. Vi spår, der kommer en bølge af undervisere, der kan fortælle om demotiverede unge, der ikke orker mere virtuel envejsundervisning. Der kommer en bølge af de stille unge, der bliver endnu mere utrygge, fordi det er svært at udtrykke sig, når man ikke kan se hinanden godt nok på skærmen. 

Disse 8 råd kan du bruge som forældre hen over efteråret 2020 

Rådene tager udgangspunkt i de samtaler, vi dagligt har med unge fra hele landet. Enten på klinikken i Aarhus eller gennem online samtaler. (Læs, hvorfor lige disse samtaler er et hit for de unge)

Råd nr. 1: Anerkend, at dit barn seriøst føler, at livet har mistet værdi lige nu 

Det er en enormt vigtig livsfase for unge at starte i gymnasiet eller på anden uddannelse. Relationer skal etableres. Nogle bliver livslange. Og det, der er vigtigt i 16-22-åriges hoveder, at den personlige dannelse og relations skabelse samt et: ”Hvem er jeg” – som primært skabes i relation med andre. Alt det er stort set væk, og det gør ondt hos den unge. 

Anerkend, at sådan er det for den unge. Spørg ind til, hvad der gør mest ondt, er sværest og om der er noget, du kan gøre. Hvad den unge har brug for? Du får allerede bare ved denne øvelse 1000 point af dit barn, blot for at lytte og anerkende. 

Råd nr. 2: Hjælp til dage med struktur, også uden computer og telefon

Vi mennesker trives bedst med faste rammer og struktur. Og er der noget, der ikke er struktur på lige nu, så er det vores nye hverdag. De unge sover i deres seng, modtager undervisning, mens de sidder i deres senge, og de spiser flere måltider og ser Netflix i deres senge. 

Retningsliner skifter uge for uge. Uddannelserne må ændre undervisningsformer. Undervisning rykkes flere gange ugentligt eller aflyses. ”Det kan være lige meget,” sniger sig hurtigt ind i den unges bevidsthed eller bliver til en nem overspringshandling, når der skal laves opgaver. 

Skab, en helt konkret struktur, hvor særligt fysisk aktivitet fylder hver dag. Enten som gåture, fitness, eller andet den unge finder glæde ved. Og lav gerne aktiviteter, hvor computer og telefon lige får en pause. 

Lav gode aftaler om søvnmønstre. Skrider søvnrytmen, skrider de fleste gode intentioner, og motivationen lider særligt et knæk. 

Råd nr. 3: Genvind motivationen med den unge 

Motivation handler om en given adfærd, der styres af et klart mål og retning. Det klare mål og retning er rystet lidt nu. Forholdene for at gå i gymnasiet er i hvert fald ændret. 

Genvind motivationen ved at tale om vilkår og accept. To ord, der kan være svære at forlige sig med, men som kan give mere overskud mentalt. Dernæst tal om, hvad der kan være mentale eller fysiske ”gulerødder (små belønninger) i løbet af dagen eller ugen”. Noget den unge kan se frem til. Det er vigtigt at belønne, når man også har ydet.

Råd nr. 4: Lav mere sammen end I normalt gør

Den unge ses ikke med så mange andre, end de gør normalt. Så skru op, for de sociale oplevelser hjemme hos jer selv. Løb en tur, tag med i fitness, spis måltider sammen, aftal køreture sammen eller find fælles aktiviteter, hvor den unge får plejet den sociale side og føler, at de kommer lidt ud og ser verden. 

Bonus for dig: Du får langt flere snakke og gode timer med dit barn, og de har høj værdi, uanset hvor gode de er til at anerkende det. 

Råd nr. 5: Er der totale røvdage, så lave noget juhu-sjovt senere på dagen 

Vi kender det selv. Nogle dage er bare ikke lavet til at skulle have nogen funktion. Vi er sure, triste, opgivne eller bare flade. 

Anerkend, at sådan er det lige i dag og aftal så, hvad I kan gøre for at løfte dagen. Skal I lave yndlingsmad, streame en film sammen, spise bland-selv-slik, selv om det er onsdag eller noget helt fjerde. 

De unge kan svinge dybere mentalt, end voksne gør, men de kan også være lettere at hive op til overfladen igen. 

Råd nr. 6: Vil dit barn droppe ud, så anerkend det først og forsøg så, en redningsplan sammen 

Måske kommer dit barn og siger, ”Jeg gider ikke mere. Det giver ikke mening at gå i gymnasiet,” så skal du ikke gå i panik eller blive sur og skælde ud og f.eks. sige ”Tror du, jeg også kan sige op på arbejdet, fordi Corona lige er her”. 

Sådanne samtaler skaber dybere kløfter. I stedet må I sammen lave en analyse af, hvad der førte til følelsen af denne beslutning. 

Hvad skal der ske efter udmelding? Den unge skal ikke hjem og se Netflix til Corona går væk. Hvad er alternativet, hvis den unge dropper ud? Hvad kan den unge, I eller skolen i fællesskab gøre, så de ikke dropper ud?

Ofte kan det dropout forhindres, blot ved at man brainstormer sammen med den unge om, hvad der sker lige nu, og hvad der kan gøres. At droppe ud er ikke et valg, vi her på klinikken som udgangspunkt vil bakke op omkring. 

Råd nr. 7: Får dit barn angst eller bliver de mentale skygger for depressive?

Mærker du, at dit barn bliver mere end bare i dårligt humør og har et par off-dage? Så skal du reagere. Mistrivsel kommer ikke fra dag til dag, men snigende. Hverken den unge eller dig som forældre mærker, når det er for meget. For I har vænnet jer til, at der var flere dårlige dage eller mere muthed. 

Har I brug for at spørge om det er noget I skal håndtere selv eller om I skal have professionelt råd og hjælp, så kan I altid skrive til stressrådgiver og ungecoach Tine Persson på tine@spine.dk.

Hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. Det er gratis at spørge, hvad vi tænker om jeres situation. 

Råd nr. 8: Få professionel hjælp til hurtig indsats, så dit barn bliver på uddannelsen og genvinder glæden

Løber du tør for gode råd, eller er det svært at balancere mellem at være kærlig forælder og coachende voksen under samme tag? Det er ikke første gang, vi hører det. 

Derfor kan det være en fordel og sjældent kræve det et længere forløb, hvis en professionel med speciale i unges mentale trivsel støtter. 

Hvem er vi på Stressklinikken SPINE?

Siden 2005 har vi haft fokus på unges mentale trivsel. Med over 7000 individuelle samtaler bag os har vi et indgående kendskab til unges mentale balance og de udfordringer, de har. 

Vi arbejder handlings- og løsningsorienteret og er skarpe og konkrete i vores analyser og dermed også vores indsatstiltag. Det er noget, de unge lytter til og værdsætter. 

Læs, hvem vi er her.

Vi dækker opgaver i hele Danmark, både fysisk såvel online. Kontoret ligger fysisk i Aarhus C. 

Vil du høre mere eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tine Persson på tine@spine.dk eller på telefon 40 44 65 51.

Ingen rektor behøver Viagra, hvis begejstringen for virtuel undervisning forbliver så stor, som den er lige nu. 

Af stressrådgiver Thomas Pape – SPINE, Institut for mental trivsel.

Klokken 8.00 ringede den virtuelle klokken ind til undervisning. Tusindvis af unge stiger ud af sengen, går en meter hen til deres skrivebord og tænder computeren. Mor og far er allerede kørt på arbejde, og dagens møde med andre unge er via skærmen. 

Velkommen til de unges nye undervisningsdag. 

Rektorerne glemmer den sociale kapital, når de tænder på mere fremtidig online undervisning.

Flere undervisningssteder har set fordelene af mere og permanent undervisning. Man kan spare penge på transport. Man kan klare sig med færre lokaler, der skal varmes mindre op i vintermånederne, og strømforbruges sænkes. What’s not to like? 

Den lille lommeregner gløder, når der regnes på, hvad man kan spare i faste udgifter, og det bliver hurtigt til vigtigt argument for mere virtuel undervisning. 

Jeg taler med uddannelsessteder, der vil erstatte 20-25 % af al undervisning med virtuel undervisning. 

Problemet er, at det, rektorerne sparer på færre lokaler, lys, vand og varme, sætter de til i social kapital, hvor jeg spår langt flere unge søger mod udgangene og droppe deres uddannelse. 

Det var slet ikke, som de unge havde tænkt eller håbet på.  Og det kommer til at ske allerede i oktober og november i år, spår jeg. 

1.g’erne har klart sværest ved virtuel undervisning 

Helt nye 1.g’ere, der måske ikke har mødt hinanden ret meget fysisk, fået fornemmelsen af hinanden, dannet smågrupper og fået de sociale erfaringer med hinanden skal nu i timevis hver dag sidde og modtage undervisning, hvor det kræves, at man samarbejder, byder ind og tør udfordre sin egen usikkerhed ved at markere, når læreren spørger ind i kameraet. 

De unge er utrænede i at sidde på hver deres værelse med mere eller mindre fremmede jævnaldrene. De er måske eksperter med to tommelfingere på telefonen, men mange unge er faktisk ikke super gode computertekniske. 

De stille elever bliver mere stille, fordi tryghed er alfa omega for denne gruppe, hvis de skal byde ind og turde at gå lidt ud på tynd is, for at lære noget af stoffet bedre at kende. 

Igen rektor behøver købe Viagra mere. 

Der bliver ikke brug for Viagra mere. Ikke hvis begejstringen for virtuel undervisning forbliver så høj som den er lige nu. Vi skal blot huske én ting: Corona har også vist os, at mennesker har brug for at være sammen, brug for at mærke hinanden, brug for usagte ord, fornemmelser, signaler og al den non-verbale kommunikation, der øger vores trivsel – når vi er sammen.

Vi skal passe meget på, at vi ikke glemmer unges mentale trivsel

Tilbage til den unges klasselokale – På værelset alene.

Et virtuelt break-out room, hvor 5 elever nu sidder i grupper og skal løse en opgave sammen. To af eleverne har ikke kamera på, den ene er introvert og stille, og de har 20 minutter til at løse en opgave, der skal fremlægges i det store fælles virtuelle rum. 

Jeg er pro-teknologi. Jeg elsker webinars, og de muligheder en fiberledning giver mig i hverdagen. Men vi skal skynde os at nuancere vores begejstring for virtuel undervisning. One size does not fit all.

Al undervisning passer ikke til virtuel undervisning, og alle elever passer ikke til onlinemøder med de andre elever. 

Thomas Pape er partner i SPINE – Institut for mental trivsel. Vi har speciale i studerende og unge ansattes mentale trivsel og har 15 års erfaring og over 7000 individuelle samtaler bag os. Læs mere om SPINE her.