Fastholdelse: 6 tunge tendenser hos unge talenter.

Fastholdelse: 6 tunge tendenser hos unge talenter.

Unge talenter

Af mentaltræner og ledelseskonsulent Thomas Pape

Tror du eller ved du, hvilke tendenser og tanker unge videnstunge talenter gør sig, når de tænker på jeres virksomhed og dig som leder?

Ved du præcist, hvad der (nemmere) kan fastholde jeres talenter i 2022? Disse seks særlige tendenser kan være et godt sted at starte, hvis fastholdelse af vigtig hjernekapacitet er et fokuspunkt i jeres virksomhed i 2022. 

Data fra 200 timers individuelle samtaler i 2021 giver disse seks særlige tendenser.

De seks tendenser er fra over 200 timers individuelle samtaler i 2021 med jurastuderende, økonomistuderende, finanselever og fuldmægtige fra nogle af de største konsulenthuse i Danmark. 

Et fingerpeg om, hvorfor de unge ansatte også er hos jer i 2023 eller om de allerede nu ved, at de søger videre – til jeres konkurrent. 

Nogle af tendenserne kan også spores hos ”ældre” ansatte, alle os over 30 år. Men nogle af tendenserne er særlige fra gruppen af 22-30-årige, hvilket vidner om, hvor de er i livet og hvor de er tydelige i deres overvejelser om, hvorvidt de trives, performer og udvikler sig, og om de gør det hos jer.  

Disse 6 tendenser er særligt i fokus hos videnstunge talenter i 2022:

Inden du læser videre, så vær oprigtig nysgerrig på, hvis du irriteres, bliver provokeret eller får lyst til at angribe de unge mennesker, mens du læser. Spørg dig selv, hvad det konkret handler om, når du bliver påvirket af en eller flere tendenser? 

Mit bud vil være: Du er temmeligt sikkert 40+, måske 50+ år og du er af en generation, der er opvokset med helt andre vilkår, værdier og muligheder. Og en anden ting du skal huske: Vi har selv opdraget vores børn til at tænke som de gør og skabt det samfund de er del af. 

Tendenser opstår ikke ud af ingenting. 

Tendens nr. 1: Overgangen til arbejdslivet – ”Var det bare det”

”Var det bare det, jeg læste og kæmpede for i 5 år”. Den sætning hørte jeg mange gange i 2021. De bedste hjerner i Danmark, der i nogle tilfælde havde levet som munke med hovederne i bøgerne i flere år, men også mange unge, der havde skabt et CV med ekstra kurser og deltagelse i talentprogrammer, så jeg tabte pusten nogle gange.  

På de indre linjer er de unge overrasket over, at de reelt ikke ved mere, når de møder ”virkeligheden” i virksomhederne. Deres egoer får et lille stød, fordi al den akademiske viden, primært bliver fundament for det sprog, der tales i dagligdagen. Men det er først nu de skal til at oparbejde erfaring og relationer. 

Men primært bliver mødet med det første job en kort lyserød forelskelse, for dagene er ofte ens og lange. De er ens, fordi de ikke endnu kan have stor selvstændig kundekontakt eller være ansvarlige på større opgaver. Det ridser lidt i deres selvbillede og skaber lidt demotivation. 

Citat fra et ungt talent: ”Jeg har siddet og kigget på mit tastatur og tænkt – Er det helt seriøst det jeg higede efter under uddannelse? Dagene er jo så ensformige og jeg skal gøre det i 40 år”. 

Hvad kan du gøre som leder? Italesæt i onboardingfasen, hvordan dagligdagen bliver. Helt konkret og forklar hvorfor dagene og opgaverne er som de er. Men husk også at drysse lidt godbidder af spændende små selvstændige opgaver ud til de unge. De kan og vil gerne vise, at de kan løfte en opgave selv. Ensformighed er no-go i 2022. 

Tendens nr. 2: 100 % krav om work-life balance.

Dette vil også trække tråde ind i hele arbejdsstyrken i Danmark (og resten af verdenen) og vil være præget af to år med Corona-pandemien. Vi har fået lov til at tænke os om og revideret eller genfundet vores værdier. 

De unge talenter er bevidste om deres værd og kvaliteter. De ved, at de kan tillade sig at kræve et balanceret liv. Så skynd dig at italesætte, at du som leder forventer, at de også har et liv ved siden af arbejdet, at muligheden for et liv og fritid er muligt hos jer. Også selv om man er nyansat og lavest i hierarkiet. Det er ikke et gode, der tildeles efter anciennitet. 

Det altoverskyggende behov hos mange unge er den sociale kontakt til venner og familie. Det er en restitutionskilde for mange og en stor værdi, at kunne mødes på hverdage og i weekender. 

De unge er villige til og synes det er spændende med perioder med lange dage og aftensmad på kontoret. Men så ønsker de også at kunne gå tidligere, når projektet eller opgaven er afleveret og vi kan tage en puster. 

De mister totalt motivationen, hvis du siger, at de skal huske at gå tidligere når de kan, og du så smider en bunke af nye opgaver på deres bord og siger det haster. 

Citat fra et ungt talent: ”Jeg har i den sidste periode tænkt, hvornår jeg kommer til at handle i Netto igen eller hvornår jeg kan lave mad i mit køkken. Jeg arbejder hele tiden”.

Hvad kan du gøre som leder? Du får loyalitet og respekt, hvis det er dig, der sender dem hjem på en tidlig weekend, eller beder dem om at gå kl. 16, efter en længere periode med overarbejde. De trænger og vil vende tilbage med høj motivation og lyst til at give igen. Glemmer du det, slukker du lyset i øverste etage = du begynder at få uproduktive medarbejdere. 

Tendens nr. 3: Fleksibilitet går begge veje

Hånden på hjertet – alle de talenter jeg møder på klinikken, på mine kurser og i virksomhederne vil elske at arbejde hårdt og dedikeret, hvis opgaverne kræver det. 

Men men men, den fleksibilitet du kræver af dem, fordi de også får en god løn som nyuddannet, den fleksibilitet skal også gå den anden vej. At arbejde fra kl. 8-21 i flere uger i træk, spise aftensmad på kontoret hver aften, aflyse den ene venneaftale efter den anden og lytte til bekymrede forældre, der synes, det er meget arbejde deres børn påtager sig, skal veksles til fleksibilitet den anden vej, i det øjeblik det er muligt. 

Biologisk set glemmer for mange videnstunge virksomheder, at hjerner drænes og demotiveres, hvis de kun arbejder og ikke restituerer eller oplever andre stimuli end et tastetur og en computerskærm i dage og uger. 

Citat fra et ungt talent: ”Jeg synes helt seriøst, det er demotiverende, at jeg giver så mange timer af mit liv til de store projekter, og så siger min leder, at vi skal huske at holde fri, når der er mulighed for det, mens hans smider en ny stor bunke opgaver på mit bord og siger det haster”.

Hvad kan du gøre som leder? Hvis du vil være helt sikker på, at tvivlen ikke gror inden i det unge talent, så vær helt tydelig i, at du giver fleksibilitet den anden vej også. Lad dem puste ud en hel dag op til en weekend, stop kl. 12 en onsdag og tro på, at unge mennesker restituerer hurtigt og vil finde glæden frem igen. Alle store præstationer skal fejres og synkes, før sulten efter nye mål kommer igen.

Tendens nr. 4:  ”Hvis du ikke ser eller anerkender mig, så visner jeg”.

Du kan som leder kalder det curling, Glaspiger og drenge, Snowflakes, eller andre ting vi omtaler den unge generation som. Men ét er 100 % sikkert. De ønsker at blive set, anerkendt og løbende bliver spurgt til, hvordan det går. (Det vil vi andre også, men er bare ikke vokset op med samme behov.)

Din 3-månedssamtale og 1-års samtale er stendøde og ligegyldig for de unge. (De nænner bare ikke at sige det til dig). De fortæller alle til mig, at de svarer præcist på det du ønsker at høre, for spørgsmålene er lavet af HR-afdelingen og den dialog, der er til sådanne samtaler, bliver ikke brugt nogle steder eller af nogen bagefter.

Jeg laver personprofiltest på mange af de talenter jeg arbejder med. Den selvindsigt, de værktøjer og de selvudviklingsplaner vi laver sammen, vil de elske at vise dig som leder. Men utroligt få ledere har tiden til eller ser værdien af, at være i en mere coachende og løbende dialog med de unge. 

Citat fra et ungt talent: Jeg får som i 0 gange ros af min leder. Allerhøjest et ”godt gået” eller ”fint”. Men når der er fejl, ringer hun mig op og brokker sig. Det kunne være dejligt, hvis hun spurgte til, hvordan jeg arbejder allerbedst og forstår opgaverne bedst”. 

Hvad kan du gøre som leder? Tænk dig som en træner for de unge. Hvordan vil en moderne træner agere overfor atleten? De vil være i en ligeværdig tryg dialog, om hvordan den unge kommer fra et udviklingstrin til et andet og være tydelige i de krav de stiller. Vær nysgerrig på den unge – både personligt, men også fagligt. De forventer det, og glemmer du det, vil de tænke, at de blot er en møtrik i en stor maskine og så mister de motivationen. 

Tendens nr. 5:  Nej, det er ikke et privilegium at arbejde for dig eller virksomheden.

Særligt i revision- og advokatbranchen hersker der, hos de ældre partnere, en tendens om, at de unge skal være utrolig stolte og se det som et privilegium, at de arbejder netop for dig eller netop i  dette konsulenthus – For sådan tænkte du selv, da du for 35 år siden startede i firmaet. 

Helt komisk bliver det, når ældre partnere fnyser over, at unge talenter har så mange krav så tidligt i deres karrierer. Men lige her bliver generationskløfterne særligt tydelige, for de unge stiller krav om en helt anden work-life balance struktur, end du måske selv søgte eller kunne få som ung. 

De ældre partnere er ofte mænd og er 55-60 år. De har familier, hvor konen primært er hjemmegående og har taget sig af alt i hjemmet, herunder også relation til deres fælles børn. Så når unge moderne unge og særligt mændene, vil hjem til deres nye små familier og bidrage til familielivet, så opstår gnidninger og stikpillerne. ”At de unge ikke vil det nok og ikke er villige til at ofre sig”. 

Jo, de er villige til at ofre sig (meget), fra kl. 8-17. Men de har også et stort ønske om, at være den mor eller den far, de ikke alle selv har prøvet at have. For deres egen mor og ofte far, har altid arbejdet meget

Citat fra et ungt talent: ”Så står min chef og nærmest råber: ”Jeg sender også mails kl. 23 om aftenen, for vi er jo advokater”. ”Jeg sagde til ham, at vi også er mennesker. Det havde han ingen kommentar til”.  

Hvad kan du gøre som leder? Helt kort skal du skynde dig at erkende at tiden er løbet fra dig, hvis du tænker, at unge ikke vil ofre sig for firmaet og så skal du se lidt indad og bare acceptere, at tiden (heldigvis) har ændret sig meget (til det bedre), siden du startede i nystrøget skjorte og stram slipseknude for 30-40 år siden.

Vi taler om 1980érne med kartoffelkure og samfundskrise, Poul Schlüter med bølger i håret og murstenstunge mobiltelefoner. Er det den tid, du gerne vil have de unge skal leve i igen?

Tendens nr. 6: Dine menneskelige værdier og egenskaber som leder bliver afkodet og husket. 

Er du en leder, der sjældent spiser med familien, har computeren med på familieferie, eller er du en leder, der ikke har selvindsigt nok i, hvordan du reagerer under pres eller hvordan du formidler opgaver og skaber motivation hos dine ansatte? Så mister de unge talenter fuldstændig respekt for dig.  

Jeg oplever, at de unge talenter, meget hurtigt afkoder, hvordan du er som leder og menneske. De forholder sig faktisk meget til, hvordan du er som menneske. Både når du er på arbejde, og som privat menneske når du har fri. 

Når behovet hos de unge for løbende coachende samtaler er der, så søger de også rollemodeller og mentale fyrtårne, de kan spejle sig i og se op til. 

Citat fra et ungt talent: ”Der er godt nok langt fra Århus til Odense til et kundemøde, når min chef ikke giver noget af sig selv, når jeg spørger, hvad han lavede i weekenden. Særligt lang bliver turen, når han ikke spørger til, hvad jeg laver i min fritid – Sådan en leder orker jeg altså ikke arbejde for”. 

Hvad kan du gøre som leder? Afstemt med din personprofil, så øv dig i, at dele lidt mere ud af dig selv. Fortæl hvad dine weekender går med, hvilke hobbyer du har og hvad du selv synes er vigtigt som menneske.

De unge elsker, når du deler og fortæller. Det gør dig menneskelig og din gevinst er, at de føler en tryghed hos dig. 

Hvilket betyder, at de er villige til at fortælle, hvis noget ikke kører som det skal. Jeg oplever alt for mange dygtige unge, skjuler fejl i opgaver eller mistrives i stilhed – Ene og alene af den grund, at de ikke er trygge nok ved dig, at de tør eller har lyst til at fortælle dig det. 

Samlet konklusion på de 6 tendenser og hvad I som virksomhed kan gøre i 2022:

Mange videnstunge virksomheder skal tænke flere typer af verdensmålene ind i deres talentudvikling og fastholdelsesstrategi af unge talenter. Ovenstående tendenser går hånd i hånd med særligt ét af verdensmålene. 

Verdensmålet nr. 8Skab anstændige jobs og økonomisk vækst.

Husk særligt de første tre ord i mål nr. 8At skabe anstændige jobs, for både mænd og kvinder

Hvis en atlet eller et talent oplever anstændighed, ligeværd, respekt og dialog – så kan du som træner, leder og virksomhed ikke undgå at opleve personlig og økonomisk vækst. Og de unge talenter du har ansat nu, de er der også i 2023. Så I sammen kan opnå endnu større vækst. 

De unge talenter er fokuseret på vækst, men på langt flere parametre end blot de økonomiske vækstmål. 

Særligt i de videnstunge virksomheder jeg arbejder med, der har fokus på moderne ledelse, indsigt i de unges tanker og behov, går nogle tendenser igen. De tiltrækker simpelthen langt flere hele mennesker, der også har personlig selvindsigt, ud over at de er dygtige. 

De får bunker af ansøgninger, hvor kandidaten blandt andet skriver, at de kender til virksomhedens talentprogrammer og holistiske tilgang til arbejdslivet. Sådan et sted vil unge talenter gerne arbejde og give deres dyrebare timer til. 

Om Thomas Pape

Jeg har siden 2017 været fast underviser og foredragsholder for nogle af de største advokathuse og særligt hos Bech-Bruun.  Jeg har et dybt kendskab til videnstunge talenters hverdag og er en ofte benyttet foredragsholder på flere uddannelsesinstitutioner blandt andet KU og AU og de større konsulenthuse i Danmark.

Med flere end 8000 individuelle samtaler bag mig siden 2005, har jeg stor erfaring med til at flytte unge talenters mentale grænser, så? de opnår de bedst mulige resultater og stortrives samtidig.

Jeg er desuden masterclass underviser i personprofilanalyser og har tidligere været tilknyttet det danske svømmelandshold, hvor jeg blandt andet arbejdede med svømmernes forberedelser til store præstationer.

KONTAKT MIG – Det koster ikke noget at være nysgerrig på min viden og ydelser.

Skriv gerne til mig, hvis du ønsker at vide mere, om de konkrete tiltag, workshops og de data jeg har indsamlet gennem flere år til unge talenter, og som jeg kan dokumentere virker og hvorfor det gør det.

Skriv til mig på thomas@spine.dk eller ring på 2894 5925.

Er du ensom og ung? Kend ensomhedens tre faktorer, så du får det bedre og nemmere.

Er du ensom og ung? Kend ensomhedens tre faktorer, så du får det bedre og nemmere. 

Skrevet af psykoterapeut Tine Persson.

At føle sig ensom har meget lidt at gøre med hvor mange venner du har. Det handler om hvordan du har det indeni.  

Nogle ensomme har sjældent kontakt med andre mennesker, mens andre ensomme er omgivet af mennesker, men føler sig afskåret fra fællesskabet. Generelt kan man sige at de der føler sig ensomme tilbringer ligeså lidt tid alene, som dem der føler sig som en del af fællesskabet.

Ensomhedens tre faktorer

Hvor ensomme mennesker føler sig afhænger tilsyneladende af en kombination af tre faktorer, ifølge de amerikanske psykologer Cicioppo & Patrick (2008). 

Den første faktor kaldes graden af sårbarhed overfor social eksklusion.

Et hvert individ har et genetisk bestemt behov for social inklusion, og dit behov vil være anderledes end et andet individs. Hvis dit behov for kontakt er meget højt, så er det måske svært at få opfyldt fuldt ud, og omvendt kan du have et større behov for at være alene end andre.

Den anden faktor i forhold til at føle sig ensom er evnen til at regulere følelser der har at gøre med at føle sig isoleret. 

Dette gælder ikke kun udadtil, men dybt indeni. Et hvert individ vil føle smerte når dets behov for selskab og kontakt  ikke bliver opfyldt. Hvis ensomhed fortsætter over tid, så kan det blive en kronisk kilde til uro.

Denne kroniske uro vil gøre dig dårligere i stand til at gennemskue andre menneskers intentioner. Måske opfatter du det som om de afviser dig, når de faktisk ikke gør det. At være i stand til at acceptere og reelt overvinde ensomhedsfølelser, håndtere følelserne uden at blive fordømmende overfor dig selv og andre og finde løsningsmuligheder, vil hjælpe dig til at dæmpe den skade som ensomhed kan forårsage.

Den tredje faktor kaldes mentale forestillinger om og forventninger til andre. 

At føle sig ensom betyder ikke at man mangler sociale færdigheder, men tilsyneladende gør ensomhedsfølelser mennesker dårligere til at bruge de evner de har. Mennesker som føler sig ensomme har tendens til at opfatte sig selv som nogen der gør alt hvad de kan for at få venner og for at passe ind i fælleskabet, men oplever at de andre ikke er modtagelige overfor deres forsøg.

Sikken en frustrerende oplevelse det må være! Og over tid kan denne frustration have indflydelse på deres humør, når de er sammen med andre. Måske kommer de selv med negative udtalelser og begynder at give andre skylden hvis de modtager kritik.

Deres ensomhed bliver måske udtrykt gennem vrede eller modvilje, og det resulterer ofte i at omgivelserne trækker sig. Det bliver således en ond cirkel for den der føler sig ensom.

Nogen gange har ensomme mennesker det svært, fordi de ser dem selv som utilstrækkelige eller uden værdi. Hvis du skammer dig over den du er, så blokerer du for kontakt med andre.

Mennesker som har været ensomme i lang tid er måske også bange af mange andre årsager. Angsten for at blive angrebet af andre medfører også en tendens til at man trækker sig og undlader at vise ens autentiske jeg, og hvis ingen ved hvem man virkelig er, så forbliver man ensom.

Manglen på selvtillid og det mismod man føler viser sig måske også i kropsprog og ansigtsudtryk som et skjold, der ikke indbyder andre til at tage kontakt. Det er slet ikke sikkert en, der er ensom er opmærksom på de signaler han eller hun udsender.

Det er paradoksalt at på det tidspunkt hvor man har allermest brug for kontakt til andre, så kommunikerer man ” bliv væk” til sin omverden.

Når mennesker ikke kan regulere deres følelser, så mister de en grundlæggende følelse af sikkerhed. Måske ser de farer alle vegne. De er mindre tilbøjelige til at anerkende andre menneskers perspektiv. De mister noget af deres empati.

Nogle af ensomhedens følger.

Mennesker kan blive deprimerede uden at være ensomme, og de kan være ensomme uden at være deprimerede. Ensomhed, som andre former for stress på hjernen, resulterer i hæmmet koncentrationsevne og præstation. Når mennesker er ensomme så reagerer de mere intenst på negative oplevelser og oplever mindre grad af opløftelse ved positive hændelser. Kronisk ensomhed kan lede til depression, tidlig aldring og helbredsproblemer.

Ensomhed er en alvorlig og meget svær oplevelse.

Lindring af ensomhed kræver samarbejde med mindst én anden person, og jo længere tid en person er ensom desto dårligere er de til at få/acceptere det samarbejde som skal til. Således kan frustrationen føre til mindre selvkontrol og et ønske om at flygte fra den følelsesmæssige smerte gennem mad, alkohol og sex.

Det kan også være at man indgår i forhold som ikke er sunde og accepterer tingenes tilstand.

Muligheder, der bør overvejes

Hvis du kæmper med ensomhed, eller kender nogen der gør, så er der mange ting man kan overveje:

Overvej disse fysiske, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forslag der kan hjælpe dig med at komme I kontakt med andre.

Fysisk: Arbejd med at mindske dine spændinger. Hvis din krop er mindre spændt, så føler du dig mindre ængstelig, og kan bedre gøre brug af dine sociale færdigheder og du bliver bedre til at sætte pris på de kontakter du har.

Vær opmærksom på dit kropsprog, og arbejd med at få en åben og villig holdning, og et venligt ansigtsudtryk. Dyrk sport, meditation og øv dig i ansigtsmimik hjemme foran spejlet.

Kognitivt: (tankemæssigt): Vær opmærksom på forskellen mellem det at være alene og ensomhed (på engelsk skelner man mellem solitude (at være alene) og loneliness (ensomhed). At være alene er anderledes end at føle sig alene. Måske kan man øve sig i at have det ok med en vis grad af alenetid.

Det kan være hjælpsomt at spørge sig selv: Er jeg alene lige nu eller er jeg ensom. Som nævnt tidligere kan man jo godt føle sig ensom blandt andre mennesker. Det er sundt at overveje hvilke antagelser man har omkring hvad ensomhed egentlig er. 

Alle mennesker gennemgår perioder med ensomhed. At være ensom siger intet om din personlighed eller dit værd som person. Skriv ned hvad du tænker om det at være ensom. Måske bliver du overrasket over at de fordomme du har, intet har med sandheden at gøre.

Hvis du har tendens til at være genert og dømmer dig selv meget negativt, når du er sammen andre, så prøv at fokusere på den anden person så meget som du overhovedet kan. Få alting til at handle om dem og fjern fokus fra dig selv og dit eget ubehag. Sæt som mål at opføre dig varmt overfor andre når de er sammen med dig. Lad ikke målet være at I skal blive venner. At være varm kan du kontrollere, om I bliver venner har du ingen kontrol over.

Måske er ensomheden et signal om at gøre noget anderledes. Måske kan det motivere at finde en ny aktivitet eller rejse, eller finde noget du er passioneret omkring, eller  andet der giver mening for dig i dit liv.

Løs problemer på nye måder. Hvad ville du gøre hvis du ikke var ensom? Hvad ville tilføre mening til dit liv, og som du kan kontrollere? Nogle gange skyldes ensomheden til dels at man ikke ser film, sportskampe, koncerter, udstillinger osv., fordi man ikke har venner at dele det med.

Tænk på at du ikke skal begrænse dig selv og gør de ting du vil alene, også selvom det kan være svært først gang.

Overvej om du har brug for at forbedre dine sociale evner, reducere angstsymptomer eller depression, eller tillad dig selv at være sårbar for at opleve kontakt. Hvis du har brug for hjælp på disse områder, så kan det være godt at kontakte en vejleder eller en psykolog.

Arbejd med accept af andre mennesker. Når du føler dig ensom, så virker det som om andre mennesker er kolde og ligeglade. Du er måske vred over din egen situation og den måde du er blevet behandlet på. Hvis du kan acceptere at mennesker er hvad de er og vælge de mennesker du vil stole på langsomt og forsigtigt – og med tålmodighed, så kommer du måske til at virke mere åben og attraktiv på andre.

Samtidig skal man huske at det at være i et forhold medfører smerte indimellem. Accept betyder også at man ikke dømmer. Hvis du lader være med at dømme dig selv eller andre, så bliver du mere villig til at række ud og vise dig sårbar. Mange mennesker i alle sociale lag og med alle mulige baggrunde er ensomme og alle mennesker er ensomme en gang i mellem.

Ikke at være ensom betyder at man føler sig knyttet til nogen, ikke bare at der er mennesker omkring dig. At knytte sig til nogen betyder at man er åben. Hvis du beskytter dig selv for meget så holder du døren lukket. Vær ”mindful” og vær i nuet. At være mindful betyder at man fokuserer på her og nu og deltager fuldt ud.

Er der forhold fra din fortid, som du har forsømt eller sluppet? Overvej at genoptage kontakten. Hvis der har været skænderier, som ikke virker så vigtige nu, så kan du måske genoplive de venskaber, som du mistede på grund af vrede, eller fordi du blev såret.

Adfærd: At handle modsat følelsen, kan være et godt valg (Linehan, 1993). Når du handler i modsætning til det dine følelser fortæller dig, så kan du for eksempel starte samtaler i stedet for at trække dig tilbage i tavshed, som måske er din første, følelsesmæssige indskydelse når du er sammen med andre mennesker.

Øv dig med små gode gerninger, som viser din medfølelse overfor andre. Et kort, en sms eller e-mail når nogen har fødselsdag eller gennemgår en svær tid.

Vær opmærksom på dit kropssprog og prøv at få det til at vise din villighed til at tale og skabe kontakt med andre. Åbne hænder, øjenkontakt og smil er med til at kommunikere venlighed. Vær villig til at deltage i small talk om vejr og vind m.m. Hvis du er indadvendt kan det være svært at ”sniksnakke”, men det er en måde hvorpå man kan deltage i de fleste sociale situationer.

Hvis du bliver indbudt til at sidde sammen med andre eller deltage i en samtale (direkte eller indirekte), så grib chancen og tag i mod invitationen. Folk vil generelt indbyde ca. tre gange før de stopper.

Og til sidst, overvej at tage kontakt til mennesker der har behov. Ældre mennesker der aldrig får besøg, lektiehjælp til børn og unge, luft naboens hund. Hvad som helst, hvor du hjælper andre, og samtidig skaber kontakt. Find selv på flere.

Det vigtigste er at gøre et eller andet, som fører dig i retning af at få kontakt med mennesker.

Oversat frahttp://blogs.psychcentral.com/emotionally-sensitive/2012/03/loneliness/

Skal vi også hjælpe dig til at komme ud af ensomhed og få det mentalt bedre?

Du kan altid skrive til psykoterapeut Tine Persson, og høre hvordan vi også kan hjælpe dig. Det koster ikke noget at spørge os. Skriv til Tine på tine@spine.dk

stressramt

Er du forældre til en stressramt studerende? (Sådan hjælper I jeres barn)

Er du forældre til en stressramt studerende? (Sådan hjælper I jeres barn)

Er dit barn stressramt på grund af studiet? Du troede, at din datter var på sit drømmestudie, alt kører, og hun er glad. Så ringer telefonen, og hulkende fortæller, at hun/han ikke kan mere, og måske stopper på sin uddannelse.

Hvad gør du, og hvordan støtter du dit barn på bedste vis? Er hun/han en af de stressramte og typisk ambitiøse studerende, der bukker under for andres og sit eget pres?

Kommer det som et chok, eller vidste du det lidt godt?

Måske kommer det som en chok, at jeres barn slet ikke kan overskue sin uddannelse mere, eller måske har du fulgt lidt med på sidelinjen i telefonen, eller når I har mødtes. Du har måske fået et par vink om, at det ikke kørte i olie, som det plejer.

Dette er din guide til at hjælpe dit barn, som måske er lidt for stræbsom på livet og sin uddannelse, og som nu måske er ved at gå ned med stress.

Stands ‘ulykken’ og skab overblik

Allerførst skal du have stoppet den tilstand, dit barn har lige nu. Hun/han kan ikke mere, og hun/hun skal ikke mere forsøge at klare ærterne. Det går ikke. Eller forstået på den måde… Det fungerer ikke på den måde, hun/han griber den an på lige nu. Men mere om det senere.

Det kan vi tilbyde stressramte studerende

Anerkend, at sådan har dit barn det lige nu

Du kan ikke stoppe en ”blødning” med en lille plaster, ala ”det skal nok gå”, eller ”du plejer da at kunne klare det hele”. Hvis du ikke anerkender, at det kokser lige nu for dit barn, er du med til at skubbe hende/ham længere og længere ud i stressen.

Læs om hvem vi er og kan

Skab overblik over situationen

  • Hvad er der sket de sidste 4-8 uger (oftest er det summen af belastninger, der vælter læsset.)
  • Er der sket nogle uforudsete ting i hverdagen eller på studiet?
  • Er der nogle ting, I skal have stoppet eller fortalt enten på studiet eller til en studiegruppe?
  • Vil hun/han hjem til jer eller blive, hvor hun/han selv bor (hvis udeboende)?
  • Spørg, hvad hun/han her og nu har brug for (I skal spare hinanden for misforståelser og spild af tid og ressourcer.)

Giv livgivende førstehjælp

Nu kender du tilstanden, og du har ydet den første mentale støtte. Du kan nu begynde at give noget af det første, din datter har brug for:

  • Giv hende/ham dine to ører. Du skal i starten bare lytte og for guds skyld ikke give 100 gode råd. Det er for tidligt.
  • Spørg, hvad du/I som forældre kan hjælpe med helt konkret
  • Spørg, hvad hun/han har brug for lige nu.
  • Fortæl, hvad du kan tilbyde lige nu (tale, komme hjem til hende (hvis udeboende), at hun/han kommer hjem til jer, støtte noget økonomisk eller praktisk.

Disse områder hjælper vi stressramte studerende med

Søg hjælp udefra – Skriv eller ring og hør hvordan vi kan hjælpe dit barn.

Måske er du magtesløs eller har brug for noget hjælp udefra, så din datter/søn kan få den hjælp og støtte, hun har brug for. Vi er nogle af Danmarks mest erfarne behandlere og coaches til elever og studerende indenfor stress og mistrivsel.

Du kan skrive til tine@spine.dk eller ringe på telefon 60 56 60 90

Kan et stresskollaps bruges konstruktivt fremadrettet?

Hvis din datter/søn kommer godt igennem hendes/han krise og periode med stress, skulle det meget gerne gøre hende/ham meget mere:

Bevidst om, hvordan hun/han havnede i den situation. Hvilke faktorer skal hun/han være opmærksom på i fremtiden?

Ejerskab for at stortrives og have det godt, også selv om man er studerende og har mange jern i ilden. En udbrændt og flad studerende er ikke en god studerende.

Handlekraft – i form af alle de værktøjer og viden hun/han har tilegnet sig undervejs i perioden, hvor hun/han har måttet ændre på vaner, mønstre og måske prioriterer markant anderledes fremadrettet.

Kommer vi godt igennem livskriser og perioder, hvor vi ikke har det godt, kan mange se tilbage på processen som en gave i indsigt, personlig udvikling og en bedre kontakt til sig selv og sine behov. Det er ingen skam at gennemgå en livskrise, hvis man vender klogere, stærkere og mere balanceret tilbage til livet, studiet og sig selv.

Sidste opgave til dit barn og dig

Jeres datter/søn er forhåbentligt kommet godt igennem processen og har fundet sig selv igen, genvundet energien og motivationen. Men inden det går i glemmebogen, og dagligdagen tager over, skal I have købt noget godt frugt, lavet en kande the og sat alle telefoner på lydløs.

Læs også: De-motiveret af re-eksamen? 3 faser til mere stabilitet igen

I mangler at samtale om disse spørgsmål:

  • Hvordan har det for begge parter at opleve dette?
  • Er I overrasket over, at det det blev, som det gjorde?
  • Hvis I skal se tilbage, hvad kunne I så have været mere opmærksom på, og er dét det samme, som I vil være opmærksomme på i fremtiden?
  • Hvad har den vigtigste lektie være for jeres datter og jer som forældre?
  • Sidste spørgsmål: Er der noget, du har brug for at sige til dine forældre, eller du til din datter/søn?

Kontakt os i dag, så vi sammen kan få dit barn til at trives på studiet igen.

Du kan skrive til psykoterapeut Tine Persson på tine@spine.dk eller ringe på telefon 4044 6551. Så finder vi en tid der passer jer.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO