Terapeuter og coaches taber lige nu til AI – Men det her kan din chat-bot ikke hjælpe med.

Har du talt med ChatGPT om dine følelser, om dine negative tanker, om mål du ønsker at sætte eller træningsprogrammer til første 10-kilometer?
Så er du ikke den eneste, for jeg antager, at du har prøvet at promte private eller personlige behov ind i din sprogmodel og håbede på et svar, en retning eller en gratis sparring.
Vi har været terapeut i 21 år og forholder os lige nu til at vores klienter enten kommer mere oplyste til vores samtaler eller ”klogere” og mere forudindtaget af, hvad vi skal bruge samtalerne på. (hvor ligger hunden begravet)
Fordi de allerede har konsulteret deres chat-bot.
Det samme møder læger på sygehuse og sundhedshuse – patienten skal have bekræftet den diagnose deres chat-bot har givet dem.
AI er kommet for at blive og den revolutionerer vores liv lige nu mere end noget andet nogensinde har gjort.
Det vil være håbløst, hvis vi sad med korslagte arme i vores terapistole og helt elfenbentårns-agtigt og sagde høje phy-lyde og polerede vores akademiske selvbillede og mente, at AI aldrig vil tage arbejde fra os.
AI siver, nej, det løber ind i alle åbninger af vores samfund, vores hverdag og vores privatliv og vi bruger det til al muligt – lige nu mere eller mindre ukritisk (men det hører en anden artikel til).
Den virkelighed skal terapeuter og andet sundhedsprofessionelle forholde sig til.
Ellers lider du Kodak-døden – du var ellers har et stærkt produkt, du havde bare ikke tilpasset dig eller dine produkt til den nye virkelighed, og så døde du (din klinik og virksomhed tjener ikke nok penge). Du har ingen klienter eller opgaver.
3 steder hvor terapeuter taber til en AI.
AI “overtager” især tre typer efterspørgsel:
- Lav til middel kompleksitet
Stress, tankemylder, søvn, overspringshandlinger, konfliktnervøsitet, “jeg har brug for at tale ud” – hvor folk primært vil have refleksion og struktur.
AI vil give forslag på baggrund af den problemstilling du giver den og den vil altid forsøge at være løsningsorienteret og ”gør-sådan-her”.
- Lav friktion / høj anonymitet
Folk, der skammer sig eller vil spare penge, eller ikke vil vente. Vi må erkende, at man lige nu tænker, at det er gratis at promte sig til en løsning man tidligere betalte penge for hos en terapeut.
For nogen vil det måske være første gang, de sætter ord på personlige aspekter i deres liv, hvor de føler at et andet menneske ikke vil dømme dem eller have en holdning til dem.
De kan sidde trygt foran skærmen og ikke være bange for at blive misforstået eller blottet af et andet menneske.
- “Jeg vil have et svar NU”
Mikro-coaching, beslutningsstøtte, kommunikationsudkast, perspektivskifte.
Vi lever i en tempofyldt hverdag, hvor hurtige svar kan slå langsommere refleksioner og en længere for- og imod argumentation.
Det passer perfekt til nogle spørgsmål, nogle mennesker eller nogle konkrete behov, der kan opstå en søndag formiddag eller en aften kl. 22.00, hvor ingen terapeut svarer på mail eller telefon.
Men vi og andre terapeuter vil stadig vinde på: (Det skal vi gøre mere opmærksom på).
- Komplekse mønstre, traumer, relationelle dynamikker, skam/selvværd, fastlåste livsstrategier.
Det vil næsten være umuligt (du kan måske godt, det vil bare tage lang tid) at skulle kontekstbeskrive ALT, hvad du har brug for at dele og vende med en AI-bot, hvis din problematik er kompleks.
Dele af din proces er også at opdage områder i din fortælling og problemstillinger, du har været ubevidst omkring det. Det kræver årelang erfaring som terapeut, at stille spørgsmål, man ikke selv kunne forestille sig at stille sig selv.
Derfor: Du kan ikke promte noget, du ikke ved, du burde spørge om eller kunne årsagsforklare, hvis det er gemt og dybt ubevidst indeni dig. - Når adfærd skal ændres i virkeligheden
(arbejdsplads, leder/medarbejder, teamkontekst)
Når adfærd skal ændres, skal jeg i praksis tage stilling til 1) kontekst, 2) ressourcer, 3) årsager til forandring, 4) relationer, 5, konfliktårsager og fordeling af 6) ansvarsopgaver.
Den kompleksitet vil en AI-bot pt. miste pusten over. Den vil ikke kunne afdække internettet for 100% den kombination.
Det kan et menneske og en terapeut, der har uddannelse og klienterfaring. - Når der skal mærkes et menneske (alliance, kropslig co-regulation, det nonverbale)
Rigtige mennesker går ikke af mode og måske bliver rigtige mennesker noget vi vil værdsætte endnu mere, når vi samtidig mere og mere bliver del af en tech-virkelighed, hvor vi også vil savne noget kød og blod, der møder os.
Det sanselige, det interpersonelle, det usagte og det nonverbale vil mange gange være årsag til at terapi lykkes.
Vi spotter (og kun fordi vi ved hvad vi skal se efter) micro-bevægelser hos et andet menneske, der kan fortælle alt eller en hel historie af smerte.
Den opfangning af signaler vil ingen AI-bot endnu (måske aldrig) fange.

Vi sælger ikke sparring som din AI-bot gør – men klinisk vurderinger, relationelle forandringsprocesser, ansvar, etik, kontekstbaseret adfærdsændringer.
AI er en værktøjskasse – Vi i SPINE er behandlings- og forandringssystemet som vores kunder vælger til”
Derfor er vores grundfortælling, når vi bliver sammenlignet med AI:
1. “AI kan hjælpe dig med at tænke. Vi hjælper dig med at forandre.”
2. “AI kan give indsigt. Vi skaber bevægelse, relationel sikkerhed og varig adfærd.”
3. “AI er god til tekst. Vi er gode til mennesker, mønstre og virkelighed.”
Samlet set er vores værdi for vores klienter og kunder:
Vi er betroede terapeuter og konsulenter for individer og organisationer – det er svært for AI at erstatte.
Primært fordi værdien ligger i kontekst + relation + implementering + ansvar.
Skriv eller ring, hvis du også vil have vores hjælp
Vi tilbyder gratis forsamtale på 15 min. hvor vi forklarer hvordan vi arbejder og løser opgaver på og vi kan tage stilling til om vi er de rette til at hjælpe dig eller din organisation.
Skriv til Thomas Pape på thomas@spine.dk eller ring på 2894 5925. Eller til Tine Persson på tine@spine.dk eller ring til Tine på 4044 6551.