Skip to main content

11 december, 2025

Når hjernen siger stop: Ordblindhed, stress og genopbygning af kognitiv kapacitet

11 december, 2025

Nogle af de klienter vi møder i SPINE er ordblinde studerende eller unge ansatte, der har forsøgt at kompensere for deres ordblindhed på en måde, hvor de mere og mere brænder ud mentalt.

Læs også: Vores målgrupper, tilgang og terapeutiske metoder

Det giver dem negative selvbilleder og de mister motivationen til det studie eller arbejde de ellers er så glade for. 

Denne artikel giver dig et indblik i, hvorfor det ikke er dig eller din skyld, at det kan blive uoverskueligt og stressende, hvis du er et ordblindt ungt menneske – men at du forstår hvordan ordblindes hjerner kan overbelastes.

Uanset hvor stædig eller viljestærk du er, så vil dine kognitive evner på et tidspunkt lide overlast, hvis du ikke ved, hvordan du bedst kompenserer for de udfordringer din ordblindhed kan give dig.

Et menneske kan være mentalt stærkt, boglig og praktisk begavet, handlekraftigt og vant til at bære verden på sine skuldre, og alligevel pludselig bryder det hele sammen.

Ikke fordi de er svage, men fordi det mentale system har været på overarbejde for længe.

Du kan opleve det som et biologisk kontroltab

Når stress bliver kronisk, går hjernen i overlevelsesmodus. Kognition (kort fortalt: evnen til at tænke) skrues ned. Hukommelse bliver sværere. Opmærksomheden flakker. Alt der kræver mental struktur, falder fra hinanden.

For en ordblind person forstærkes denne konsekvens

Ordblindhed kræver mere mental energi til sprog, hukommelse, skrivning og læsning end hos ikke-ordblinde. Når stress rammer arbejdshukommelsen rammes ordblinde dobbelt.

Har du lyttet til vores podcast?: Succes som ung voksen – Lyt til dem her

Hvad sker der neurologisk i din hjerne?

Langvarig stress påvirker:

  • Hippocampus (hukommelse) Det bliver sværere at huske og tilegne sig ny viden. 
  • Præfrontal cortex (planlægning, overblik, tempo, sprog bliver uoverskueligt og sværere)
  • Dopamin-systemet (motivation), motivationen til det meste falder. 
  • Det autonome nervesystem (kroppens alarmcentral), du er mere nervøs og uafslappet.

Ordblinde har i forvejen øget belastning på:

  • Fonologisk bearbejdning (høre ord, opdele ord, sætte lyde sammen og genkende og skabe nye ord) Det er præcist det der er ordblindes primære udfordring – den center i hjernen, hvor den fonologiske bearbejdning foregår, er mindre aktiv end hos ikke-ordblinde.
  • Arbejdshukommelse
  • Sprog og tempo

Kombinationen af stress og ordblindhed giver en oplevelse af kollaps, skam og tab af kompetenceidentitet.

Du skal ikke acceptere eller normalisere at have det sådan.

Nedenfor kan du se vores forslag til, hvordan indsatsen og fokusområder vil være gennem f.eks. 5 samtaler.

Hver klient får tilpasset indhold og indsats, men nedenfor viser vi dig, hvad vi særligt vil vægte i samtalerne.

Du kan kontakte psykoterapeut Tine Persson (læs mere om Tine her), der har speciale i ordblindhed og hvordan unge lærer at bruge deres ordblindhed bedst muligt og samtidig ikke brænder ud pga. deres ordblindhed.

Skriv til Tine på tine@spine.dk eller ring på telefon 4044 6551.