Jeg er klog – hvorfor føles det så svært?” Ordblindhed og høj begavelse (2e)

Hvis du er ordblind og høj begavet (i de sidste 10 % på en IQ score) vil du opleve, at du forstår mange ting hurtigt og nemt – men du bremses af din ordblind. Du har en stærk motor, men gearene hakker. 

Artiklen og videoen dækker disse emner: 

1. Hvordan føles det at være højt begavet og ordblind på samme tid?
2. Den klassiske 2e-profil.
3. Hvad du skal vide om din hjerne når du er 2e.
4. Lær at bruge din høje IQ – med den rette tilgang. 
5. Motivation og nederlag – sådan kommer du videre. 
6. Hvad forældre, skole eller ledere skal vide – for at hjælpe bedst. 

Når høj begavelse skjuler ordblindhed – og omvendt

I SPINE oplever vi ofte (kan du genkende): 

1. Den unge ved ikke at han/hun er ordblind eller højt begavet. De kommer primært pga. deres mistrivsel. Det er i vores samtaler at vi tænker at det spor skal vi undersøge mere. 
2. Den unge ved at han/hun er ordblind, men ikke højt begavet. Det ser vi.
3. Den unge ved ikke, hvordan disse to faktorer påvirker hinanden negativt. Det forklarer vi.

Det hedder at være dobbelt exeptionel, 2e, hvis der er flere diagnoser koblet til en høj begavelse. Det kan være en adhd, add, autisme, angst, depression eller som her ordblindhed. 

At være “dobbelt exceptionel” (2e)

Hvordan føles det at være både ordblind og højt begavet?

At være “dobbelt exceptionel” (2e) med høj begavelse (IQ ca. 120-130) og ordblindhed kan føles som at have en stærk motor og et gear, der nogle gange hakker. 

Det vigtige er: Det er ikke et paradoks, og det betyder ikke, at du “burde kunne, men ikke gider”. 

Det betyder, at din hjerne kan være rigtig stærk til at forstå, tænke abstrakt, se mønstre og løse komplekse problemer, samtidig med at den kan være udfordret i afkodning, stavning og ordarbejde, især når tempoet er højt.

Har du fundet vores podcastkanal? Succes som ung voksen

Den klassiske 2e-profil: “Jeg er klog – hvorfor føles det så svært?”

2e-profiler har ofte en meget særlig “ujævn” profil:

Styrker (typisk ved høj begavelse)

• Hurtig begrebsforståelse: fanger ideer hurtigt.
• Abstrakt tænkning: kan se “principperne” bag en opgave.
• Mønster-genkendelse: god til logik, systemer, strategi.
• Kreativ problemløsning: finder alternative veje.
• God mundtlighed: kan forklare og argumentere stærkt.

Udfordringer (typisk ved ordblindhed)

• Afkodning: langsommere og mere energikrævende læsning.
• Stavning: fejl på trods af god forståelse.
• Arbejdshukommelse under læsning: sværere at holde tråden, når afkodning sluger ressourcer.
• Tempo: bliver hurtigt bagefter, hvis alt skal læses/skrives på tid.

Når de to ting mødes, får man ofte disse fænomener

A. “Maskering” i begge retninger

• Høj IQ kan skjule ordblindheden: Han klarer sig “okay” ved at gætte, kompensere og være smart – men bliver udmattet.
• Ordblindheden kan skjule høj begavelse: Skolen ser middelmådige skriftlige præstationer og undervurderer hans potentiale.

B. Uforudsigelige præstationer

Han kan være genial i noget – og pludselig falde igennem i noget, der virker “simpelt”. Det kan forvirre både ham selv, lærere og forældre.

C. Risiko for identitets-konflikt

Mange 2e-unge begynder at tænke:

• “Jeg er nok ikke så klog alligevel…”
• “Jeg er doven…”
• “Jeg kan ikke finde ud af skole…”

Og det er her, motivation kan knække og vi i SPINE kommer på banen, så du får den rigtige forklaring og de rigtige værktøjer.

Læs også: Når hjernen siger stop: Ordblindhed, stress og genopbygning af kognitiv kapacitet

Hvad du skal vide om din hjernen: “Det er ikke et intelligensproblem – det er et sprog-kodningsproblem”

En god måde at forklare ordblindhed på er:

”Ordblindhed handler primært om, at hjernen har sværere ved at forbinde bogstaver med lyde hurtigt og sikkert (fonologisk bearbejdning)”. 

Det betyder:

• Du kan forstå komplekst indhold.
• Men vejen ind i indholdet via bogstaver kan være langsommere og dyrere i energi.

“Dobbelt opgave”-problemet

Når du læser, kan du i praksis have to opgaver på én gang:

1. Afkode ordene (teknisk)
2. Forstå meningen (kognitivt)

Hvis afkodning tager for mange ressourcer, bliver der færre ressourcer tilbage til forståelse. Det kan føles som:

• “Jeg læste det, men jeg fattede det ikke”
• “Jeg kan godt forstå det, når nogen siger det højt”
• “Jeg kan forklare det mundtligt – men ikke skrive det”

Det er helt logisk og siger intet om dine faktuelle evner.

Mere om ordblindhed: Er du ordblind? – 3 mentale trin til mere selvværd og tro på dig selv som studerende eller ung ansat.

Den vigtigste selvforståelse: To sæt “sandheder” på samme tid

Du skal lære at holde to sæt sandheder samtidig:

1. Jeg er stærk tænkende (min hjerne kan meget).
2. Jeg har et konkret lærings-vilkår (ordblindhed), som kræver andre veje og værktøjer.

Hvis du kun tror på (1), kan du blive skamfuld: “Hvorfor kan jeg så ikke bare…?”

Hvis du kun tror på (2), kan du blive begrænset: “Jeg kan ikke lære…”

2e-selvforståelse er at sige:

“Jeg kan lære svære ting – men jeg skal have dem ind og ud af hjernen på andre måder end dem jeg læser eller arbejder sammen med.”

Hvordan du bruger din IQ klogt: Arbejd på “højere niveau” – med rigtige hjælpemidler

Høj IQ hjælper især, når du får lov til at arbejde med:

• overblik
• sammenhænge
• strategier
• struktur
• mundtlig forklaring
• problemløsning

Men det kræver, at ordblindheden ikke tvinger dig til at bruge 80% af energien på afkodning og stavning.

Målet er ikke at “læse som alle andre”

Målet er at tilegne sig viden effektivt og vise sin viden retfærdigt.

Det du i praksis har brug: “Input” og “Output” skal optimeres

Tænk læring som to sider:

A: INPUT: Hvordan får han/hun viden ind?

Her vinder ordblinde ofte enormt på:

• Oplæsning (tekst-til-tale): Så forståelsen får lov at være i front.
• Lydbøger og lydversioner af tekster: især i dansk og engelsk.
• Forhåndsvisning: få overskrifter, nøglebegreber og et kort resumé før dyb læsning.
• Visuelle modeller: mindmaps, flowcharts, tidslinjer, begrebskort. (chatgpt/NotebookLm)
• “Hør det først, læs det bagefter”: lyd før tekst kan gøre teksten mere genkendelig.

Pointe: Hvis du får indholdet ind via lyd/struktur, kan din høje intelligens arbejde med det, i stedet for at blive stoppet i døren af bogstaverne.

B) OUTPUT: Hvordan får du viden ud?

Ordblindhed rammer ofte “output”: skriftlighed, stavning, formulering.

Gode løsninger:

• Tale-til-tekst (diktering): få tankerne ud hurtigt, redigér bagefter.
• Skabeloner til opgaver: indledning–pointer–eksempler–konklusion.
• Mundtlige fremlæggelser eller mundtlige prøver, når muligt.
• Stavehjælp og grammatikhjælp (ikke som snyd, men som briller).
• Vurdering på faglighed frem for stavefejl, når læringsmålet ikke er stavning.

Pointe: Din intelligens kan ofte producere stærke analyser – men du skal have “ramper” til at få det ud uden at gå i stå.

Motivation og nederlag: Den psykologiske fælde for ordblinde med høj begavelse

2e-unge rammer ofte en særlig fælde:

• De tænker hurtigt og ser komplekse sammenhænge.
• Men de bliver målt på en kanal (skrift), hvor de er langsommere.
• De oplever uretfærdighed: “Jeg ved det – men jeg kan ikke vise det”.
• Det giver frustration, skam eller opgivenhed.

Tre typiske reaktionsmønstre

1. Undgåelse: “Jeg gider ikke” (men egentlig: “det gør ondt at fejle”)
2. Perfektionisme: “Hvis jeg ikke kan gøre det perfekt, gør jeg det slet ikke”
3. Overkompensation: bruger ekstrem energi og brænder ud

Husk:

• Nederlag er ofte metode-nederlag, ikke intelligens-nederlag.
• Hvis strategien ændres, ændres resultatet.

En sætning, der kan blive et anker:

“Når noget er svært, er det enten fordi jeg mangler en færdighed – eller fordi jeg bruger en metode, der ikke passer til min hjerne.”

Konkrete strategier du kan bruge (enkle, men stærke)

1) “Før–Under–Efter”-læsning (for at holde overblik)

Før: Kig på overskrifter, billeder, faktabokse. Spørg: “Hvad handler det om?”

Under: Lyt/læs i små bidder. Stop og sig med egne ord: “Hvad var pointen?”

Efter: Lav 5 linjer: Hvad lærte jeg? Hvad undrer jeg mig over? Hvad skal jeg bruge det til?

2) Noter som “tænkekort”, ikke pæne afskrifter

2e-ordblinde kan blive fanget i at skrive “rigtigt”.

Gør det i stedet:

• stikord
• pile
• farvekoder
• simple diagrammer

3) “Forklar det højt” (IQ-boost)

En af de mest effektive metoder for højt begavede:

• Forklar stoffet højt til en anden (eller til telefonen som lydnotat)
• Hør det igen
• Brug det som grundlag for opgaven

4) Del opgaver i “tænkning” og “form”

Først: få ideerne ud (tale-til-tekst, stikord)

Senere: redigér, strukturér, ret stavning med hjælpemiddel

5) Energi-styring: ordblindhed koster “kognitivt brændstof”

Han skal lære, at træthed ikke er dovenskab.

Små pauser og variation i input (lyd/visuelt) kan gøre en enorm forskel.

Hvad skolen/forældrene/lederen skal vide (for at det ikke bliver en kamp)

Hvis du vil hjælpe en 2e ordentligt, er det vigtigt at omgivelserne forstår:

• Ordblindhed = et læse/skrivevilkår, ikke et ambitionsproblem.
• 2e = han kan have høje faglige tanker og samtidig have brug for støtte i skrift.
• Hvis han ikke får støtte, kan det blive til:
  • lav faglig selvtillid
  • skolevægring
  • “jeg-hader-at-læse”-identitet
  • social sammenligning og skam
  • stopper med at udnytte den høje IQ

Det gode samarbejde handler ofte om:

• adgang til kompenserende IT (og at man faktisk lærer at bruge det flydende)
• ekstra tid (skole, studiegrupper, eksamen, arbejde)
• mulighed for mundtlighed i evaluering
• tydelige læringsmål/opgavebeskrivelse.

Identitet: at blive robust uden at blive hård

Den mest bæredygtige 2e-identitet lyder sådan her:

• “Jeg er ikke min stavning.”
• “Jeg er ikke min læsehastighed.”
• “Min hjerne er bygget til at tænke stort – og jeg bruger værktøjer til resten.”

Det er enormt vigtigt, at han/hun ser hjælpemidler som:

Professionelle værktøjer (som briller, GPS eller lommeregner), ikke som et tegn på, at man er “bagud”.

En kort “mini-plan” til at hjælpe en 2e med selvforståelse 

Her er en enkel proces, der ofte virker godt:

1. Navngiv profilen positivt
   • “Du har stærk tænkning og et læse-skrivevilkår. Det er en 2e-profil.”
2. Find hans styrke-område
   • Hvor føler han sig klog? Hvad tænder ham? (systemer, historie, naturfag, gaming-strategi, debat?)
3. Find friktionspunkterne
   • Hvad udmatter ham? Hvornår giver han op? (lange tekster, tidspres, afleveringer?)
4. Sæt værktøjer på hvert friktionspunkt
   • Tekst-til-tale til input
   • Tale-til-tekst til output
   • Skabeloner til struktur
   • Ekstra tid til tempo
5. Mål det rigtige
   • Fejr: forståelse, ideer, progression, strategier – ikke kun korrekt stavning.

Skal vi hjælpe dig eller skal vi inspirere jer?

Kontakt os og hør mere, hvordan vi også kan hjælpe dig som ordblind og højt begavet eller dig som forældre eller fagperson. Skriv til Thomas Pape på thomas@spine.dk eller ring på 28945925