Skip to main content

10 juni, 2025

Kender du dine tegn på stress? Undgå studiestress eller i dit første voksenjob

10 juni, 2025

Dine egne tidlige tegn på stress skal du reagerer på. De fungerer som røde advarselslamper – men kun hvis du ved, hvordan du genkender dem.

Kører du bil med bind for øjnene?

Forestil dig, at du sætter dig ind i en bil, tænder motoren og begynder at køre – men med bind for øjnene. Det lyder absurd, men det er præcis sådan, mange studerende og unge ansatte håndterer deres mentale helbred i hverdagen.

I vores arbejde møder vi uge efter uge unge, som har vænnet sig til at ignorere deres egne signaler. De kører fremad – langsomt, forsigtigt og med håbet om, at de rammer rigtigt – men uden at kunne se klart. Og det går, lige indtil det ikke gør.

Når det siger BUM – og du rammer muren

De fleste ringer til os, når de ikke kan håndtere deres symptomer mere. Når energien er væk, motivationen dalet, og følelsen af overblik er erstattet af kaos. De beskriver en hverdag, hvor stress er blevet så normal, at de ikke længere kan huske, hvordan det føles at have det godt.

Derfor starter vi ofte med en enkel øvelse, der hjælper dig med at genkende dine egne stresssymptomer – før det går galt.

Øvelse: Kend dine tre tidlige tegn på stress

Tænk på en eller flere perioder, hvor du har følt dig overbelastet eller presset.

  • Hvordan havde du det fysisk?
  • Hvordan reagerede du følelsesmæssigt?
  • Ændrede din adfærd sig?

Går nogle signaler igen? Svaret er ofte ja. For de fleste af os er der tre symptomer, der typisk dukker op, når vi nærmer os stress. Det kan være uro i kroppen, koncentrationsbesvær, humørsvingninger, søvnproblemer, mavegener, eller at du trækker dig socialt.

Dine symptomer er ikke fjender – de er dine vigtigste signaler

Det er de samme tegn, der kommer først – og det er netop derfor, du bør kende dem. De er ikke farlige. De er dine bedste venner, fordi de prøver at få dig til at stoppe op og tage dig selv alvorligt.

Har du 4-8 symptomer hver dag i mere end 3-4 uger, kan det være begyndende stress – og så er det vigtigt at reagere.

Hvorfor får jeg stress som studerende eller som ung ansat?

Stress handler sjældent om dovenskab eller dårlig planlægning. Det handler om ubalance. Måske overstiger kravene fra studiet eller arbejdet dine ressourcer. Eller måske er det dine egne indre krav og forventninger, der ikke matcher virkeligheden.

Uanset hvad, så sender din krop og hjerne signaler. Din opgave er at lytte, forstå og reagere – ikke bare presse videre.

Forstå udviklingen: Stresstrappen

Stress opstår ikke fra den ene dag til den anden. Det udvikler sig gradvist. Derfor arbejder vi med “Stresstrappen” – en model, der viser, hvordan symptomerne eskalerer trin for trin.

Jo tidligere du opdager, hvor du befinder dig på trappen, desto lettere er det at vende udviklingen.

Vi hjælper unge med stress – Skal vi hjælpe dig?

Hos SPINE.dk har vi specialiseret os i studiestress og mental trivsel for unge siden 2005. Med mere end 10.000 individuelle samtaler bag os ved vi, hvad der virker.

Ring til os på 4044 6551
Skriv til tine@spine.dk

Du kan altid kontakte os helt uforpligtende og høre, hvordan vi kan hjælpe dig – uanset om du er studerende eller ny på arbejdsmarkedet.