(1) Impostor-fænomenet stikker dybere end blot lav selvværd (Er du ramt af det?)
Der findes en udbredt misforståelse: at impostor handler om lavt selvværd i almindelig forstand – eller at det bare er perfektionisme.
I praksis er impostor ofte noget mere komplekst og selvhæmmende end det. Det er en fortolkningsknap i dig, der er blevet specialist i at neutralisere beviser på din kompetence, dit værd og din kan forklare, hvordan du er i relation med andre.
Vi kan beskrive impostor-fænomenet som et professionelt og privat mindreværdskompleks.
Vigtigst er det at forstå, at det ikke en diagnose, men et mentalt mønster, du kan bryde gennem konkrete metoder, arbejde med dig selv og måske i samarbejde med os i SPINE.
Tag en mini-test her (åbner i nyt vindue)
Impostor-lidelsen ligger sjældent i, at du ingen selvtillid har. Den ligger i, at du fører et indre regnskab, hvor:
Forstå nr. 1) Impostor er ikke “tvivl” – det er et bestemt ”bevis-behov” du har
- Din succes bogføres som: held, timing, “jeg var bare flittig”, “barre var lav”, “de har ikke set fejlene endnu”.
- Dine fejl bogføres som: sandheden om dig (“nu blev jeg afsløret”).
- Ros du får behandles som: misforståelse, mærkes ikke og høres sjældent.
Det betyder, at du kan præstere på højt niveau og stadig føle dig som en amatør. Og dét skaber en særlig psykologisk spænding: Du lever i et misforhold mellem ydre realitet og indre domstol.
De typiske tegn er: undervurdering af egne evner, svært ved ros, selvhæmmende adfærd, konstant sammenligning, katastrofeforventning og frygt for at blive afsløret. (og en tendens til at være hård ved omgivelserne, fordi der er så stor selvkritik indeni).
Forstå nr. 2) Hvorfor rammer det ofte de dygtigste og mennesker med høj begavelse?
Vi ser det ofte hos dygtige/kompetente eller mennesker med høj begavelse. Ofte er de også introverte. Det kan opleves hele tiden eller dukke op i overgange: synlig præstation, forfremmelse, jobskifte, endt uddannelse, nye roller.
Forstå nr. 3) Impostor vs. perfektionisme: det store overlap – og den vigtige forskel
Mange impostor-ramte har perfektionistiske træk, men det er ikke det samme. Nyere meta-analyser viser, at især perfectionistic concerns (bekymrings-delen: frygt for fejl, selvkritik, skam ved utilstrækkelighed) har en stærk sammenhæng med impostor, mens “striving”-delen (ambition/standarder) har en mindre sammenhæng.
Den praktiske forskel:
- Perfektionisme kan handle om standarden (“det skal være fejlfrit”).
Her kan du godt have høj selvtillid - Impostor handler om identiteten (“hvis de ser mig rigtigt, falder jeg igennem”). Her kan din selvtillid være meget lille eller hurtigt forsvinde ved selv-kritik.
Når identiteten er på spil, bliver præstation ikke bare noget, du gør – det bliver noget, der afgør, hvem du er.
Forstå nr. 4) Din skjulte motor: ubevidst kompetence + bevidst fejl-fokus
Impostor har en særlig kognitiv signatur: Du er “ubevidst kompetent” (ting føles let for dig), og derfor tolker du kompetencen som ikke-værdifuld: “Så tæller det ikke.” Samtidig kan du være smertefuldt bevidst om alt det, du ikke ved endnu. (der er endu mere forskning du skal læse eller bøger der findes).
Resultat: Du lever med en konstant følelse af, at du er bagud og ikke god nok – selv når du objektivt er foran og måske dygtigere end de fleste.
Forstå nr. 5) Privatlivet: når impostor flytter ind i hverdagen
Impostor er ikke kun “på arbejdet”. Det kan sive ind som:
- Overforberedelse til alt (selv sociale ting): “Hvis jeg ikke har en plan, bliver jeg gennemskuet.”. ”Det skal bare spille, når det er mig/os der står for det”.
- Skjult sammenligning: du ser andres ydre ro og antager, de også har indre ro.
- Restløshed efter succes: du kan ikke lande i det (“Nå, videre…”). Rydder hurtigt op efter en fest og mærker slet ikke om det var rart eller sjovt.
- Kropsligt alarmsystem: uro, søvnproblemer, spænding – fordi næste eksponering altid lurer. En indre sitren og nervøsitet er ofte det vi hører fra mennesker med impostor.
Forstå nr. 6) Arbejdslivet: 4 klassiske strategier, der holder fænomenet i live
Mange impostor-ramte bruger strategier, der giver kortsigtet lettelse, men langsigtet fastholder mønsteret:
- Overarbejde/overlevering (for at undgå kritik) – ”100% er basis for mig”.
- Usynlighed (for at undgå vurdering og tager evalueringer meget personligt.)
- Kontrol (for at undgå “tilfældig afsløring”)
- Selv-udmeldelse (du siger op, trækker dig, skifter spor, før nogen “opdager” dig). Det er for skamfuldt at blive valgt fra af andre, fordi du ikke var god nok – fagligt eller som menneske.
Det er vigtigt at se: Dine strategier er logiske set indefra. De er forsøg på at skabe sikkerhed og ro.
Problemet er, at de samtidig fjerner dig fra den eneste medicin, der virker sundere: Korrekt erfaringslæring og en objektiv forståelse af, at du er god nok og helt sikkert meget dygtig.
Forstå nr. 7) Lær at gå fra “Indsigt til Ny adfærd“
Du kan beskrive en proces med mindre imposter som: Bevidsthed → Ejerskab → Handlekraft → Vedholdenhed.
Impostor er ikke et simpelt tankesæt – det er et kompleks og kræver nye gentagelser for at ændre adfærd.
En enkel selvtest i hverdagen: “Hvad ville tælle som bevis for at du måske har impostor?”
Når du får ros eller lykkes, så spørg:
- Hvad ville jeg kræve af en anden for at anerkende deres kompetence?
- Opfylder jeg allerede det krav?
- Hvis ja: hvorfor tæller det ikke for mig?
Du bliver mere bevidst og opdager dine “urealistiske bevisregler”.
Hjælp til selvhjælp – hvad du kan gøre selv
1) Lav dit “bevis-arkiv” (10 minutter i 14 dage)
Hver dag: skriv 1 konkret ting, du gjorde kompetent. Ikke “jeg var heldig”, men her var jeg objektiv god eller dygtig. Formål: at skabe en ny, mere fair data-information om dig selv.
2) Omskriv din succesforklaring (3 linjer)
Når du lykkes:
- Hvad gjorde jeg?
- Hvilke valg tog jeg?
- Hvad siger det om mine færdigheder?
3) Eksponerings-mikroskridt (ugentlig)
Vælg én lille synlighed: sige en pointe tidligt i mødet, dele et udkast før det er perfekt, bede om sparring førdu har “løst det hele”. Mærk om det er rart, ikke at skulle overgøre tingene.
4) Ros-modtagelse uden indsigelser (30 sek.)
Svar når du får positiv feedback eller ros: “Tak – det er jeg glad for, du siger.” Punktum. Ingen forklaring. Ingen nedtoning.
Skal vi hjælpe dig til et sundere selvbillede?
I et forløb kan vi især hjælpe dig med at:
- Kortlægge din impostor-profil: hvornår trigges det, hvilke strategier har du hidtil brugt og hvad koster det dig?
- Lære vedholdenhedsdelen (den sværeste): at holde fast, når mønsteret vender tilbage.
- Arbejde mere terapeutisk med din selvkritik, skam og præstationsidentitet. Her går vi lidt dybere i samtalerne.
- Lave konkrete arbejds- og hverdagsaftaler, så ny adfærd bliver realistisk i en travl uge.
Skriv til os på info@spine.dk
Forskning og kilder:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2666518224000093
https://paulineroseclance.com/pdf/ip_high_achieving_women.pdf