1: Lederviden: Hvad gør det ved mennesker med ADHD, at skulle maskere sig på en arbejdsplads?
Denne artikel er til dig som leder, der har ansatte med adhd (eller andre med neurodivergente personligheder – da samme adfærd med maskering i mange tilfælde vil være det sammen).
Vi har lavet artiklen ud fra den forskning Ioanna Stavraki, MSc i Applied Neuropsychology har lavet om adhd og maskering/camuflage. Link til forskning ses nederst i artiklen.
I denne artikel har vi lavet et mini-værktøj til, hvordan du arbejder konkret med emnet.
Hvad er maskering (definition)?
Masking (camouflaging) betyder, at en medarbejder bruger ekstra mental energi på at skjule eller kompensere for ADHD-træk for at fremstå “som forventet”.
Maskering er i praksis konstant selv-monitorering: “sid rigtigt”, “afbrud ikke”, “virk fokuseret”, “sig det rigtige”, “skjul uro/stress”, “tjek alt igen”. Stavraki beskriver, at den løbende censur og kognitive indsats kan blive absolut udmattende, og at bekymring/angst oveni øger belastningen – hvilket kan ende i fatigue og burnout.
HUSK: Det dræner “mental båndbredde” og skaber udmattelse/burnout
I en arbejdskontekst betyder det ofte, at der går energi fra kerneopgaven (faglig tænkning, kreativitet, problemløsning) til at “ligne én der har styr på det”.
Resultatet kan blive svingende performance: høj præstation i korte peaks – efterfulgt af kollaps.
Hvilke konsekvenser har det for mennesker over lang tid at skulle maskere sig?
Det sænker selvværdet og skabe et “dobbelt-jeg”
Når man igen og igen oplever, at man skal være en mere “neurotypisk version” af sig selv for at passe ind, kan der opstå en kløft mellem autentisk jeg og arbejds-jeg. Stavraki kobler det til decreased self-esteem, mere negative tankemønstre og større risiko for mentale helbredsbelastninger over tid.
På arbejde ses det fx som:
- “Jeg føler mig som en bedrager” (imposter-følelse).
- Overansvar/perfektionisme for at kompensere.
- Skam efter møder (“sagde jeg for meget/for lidt?”).
- Holder igen, når andre virker mere kompetente.
Hos vores klienter i SPINE, ser vi det giver identitetsusikkerhed og social utryghed
Når man bruger masker forskelligt afhængigt af situation/person, kan man blive usikker på, hvilken version man “skal” være – og det kan forstærke indre uro og overvældelse.
I praksis kan det føles som en konstant alarmtilstand: “Jeg må ikke blive afsløret.”
Vi ”neurotypiske” kan fastholde behovet for maskering, fordi vi ofte har videnshuller
I mange organisationer er der stadig betydelige videns- og misforståelsesproblemer om ADHD (og andre diagnoser/udfordringer) – også blandt veluddannede medarbejdere – hvilket gør det mere sandsynligt, at den enkelte vurderer, at det er “sikrere” at skjule symptomer og behov.
Kan du genkende? Vi oplever ledere undlade at spørge ind til det, fordi de ikke ved hvad de skal stille op med det eller som nogen sider, ”så har jeg bare endnu flere hensyn at skulle tage”.
Derfor er det godt du læser denne artikel:
Det kan forsinke hjælp, tilpasninger og nogle gange selve diagnosticeringen, ikke at vide nok.
Stavraki peger på, at maskering kan gøre det sværere for andre (og nogle gange klinikere) at se ADHD tydeligt, fordi personen udadtil kan fremstå mere “angst/shy” eller bare “pligtopfyldende” end klassisk ADHD.
Hvad fortæller forskningen os: Forskning peger på, at maskering er udbredt og kontekstafhængig – og hænger sammen med trivsel
En stor undersøgelse af unge voksne med ADHD/ASD fandt, at masking er almindeligt og varierer med kontekst, og at trivsel/livskvalitet hænger sammen med flere faktorer omkring diagnoseoplevelse (bl.a. oplevede styrker vs. belastninger).
Det matcher meget godt med arbejdspladslogikken: jo mindre psykologisk tryghed/forståelse, jo mere maskering.
Hvordan maskering typisk ser ud på arbejdet (konkrete eksempler)
Fra Stavrakis oversigt (oversat til “job-sprog”):
- Over-kompensering: tager for meget på sig for at “bevise” kompetence
- Overdreven dobbelttjek og kontrol (mail, aftaler, opgaver)
- “Aktiv lytning” på højtryk for ikke at misse cues (meget energikrævende)
- Holder impulser tilbage (ikke afbryde, ikke vise uro)
- Skjuler træthed, angst eller selvkritik bag en “rolig facade”
- Perfektionisme som camouflage for usikkerhed/glemsomhed
Hvad er kernen i denne artikel, hvis du som leder eller du selv er en person med adhd
Personen bruger energi på at “passe ind” oven i selve arbejdet.
Du er klar til at læse den næste artikel – Værktøjer, så du hjælper dine ansatte med adhd.
Kontakt os
Vi har flere års erfaring med at undervise både ledere, men også mennesker med adhd, autisme, ordblindhed og andre diagnoser. Skal vi også hjælp dig eller jeres virksomhed, så tag kontakt til Thomas Pape
Kildemateriale/læs mere selv:
https://ioanna.stavraki.com
https://ioanna.stavraki.com/about-psychology-and-wellbeing
https://www.simplypsychology.org/adhd-masking.html
https://www.simplypsychology.org/how-to-manage-adhd-mood-swings.html
https://www.simplypsychology.org/adhd-low-self-esteem.html
Podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/episode-64-adhd-maskering/id1684905303?i=1000666737327&l=da