2 teser til, hvorfor voksne i terapi- eller og coachende samtaler siger: “Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal snakke om min barndom, den var jo helt normal”?

Jeg har ikke tal på de gange jeg har hørt sætningen fra 35-50-årige spørge, hvorfor det er relevant at fortælle om minder eller hvordan de voksede op som børn. 

De kommer hos Tine eller jeg, fordi de f.eks. har stress, arbejdet irriterer dem, livssituationer det eller fordi omgivelserne har indikeret, at det er nødvendigt med nogle professionelle samtaler, så trivslen og humøret bliver bedre. 

Inden du læser videre skal du vide: Når Tine og jeg som terapeuter spørger ind til din fortid og barndom, gør vi det udelukkende for at kunne forstå, bruge og hjælpe dig bedre ind i din nutid og fremtidige ønsker. 

Det er ikke et mål i sig selv at få dig til at beskrive din barndom og vi ”leder” som sådan ikke efter noget særligt. Vi ønsker blot at kortlægge, hvordan du er blevet til den du er i dag og særligt hvad der bremser dig i at kunne være endnu mere af det du ønsker. 

Vi har på baggrund af 20 års terapeutisk erfaring og med over 10.000 individuelle samtaler med klienter udarbejdet disse to teser for, hvorfor voksne kan have modstand på at genbesøge eller beskrive deres fortid og barndom. 

Disse to teser kan måske forklare, hvorfor du (til at starte med) ikke finder det relevant at inddrage din fortid i de samtaler du har med Tine eller mig. 

Tese 1: Minder om barndom vækker skam, smerte eller følelsesmæssig overvældelse

Mange voksne undgår at genbesøge barndommen i terapi, fordi det vækker ubehagelige følelser — ting som kaos, mindreværd og skam er ofte forbundet med barndomsoplevelser, selv hvis man ikke oplevede direkte traumer. 

For nogle bærer minderne en “painful electrical charge”, som gør det næsten uoverkommeligt at nærme sig dem. 

Traumatiske eller belastende barndomserfaringer kan udløse dissociative forsvarsmekanismer — en måde at psykisk trække sig væk på for at undgå overvældende følelser. 

Denne form for afstandsstrategi (“not being there”) sikrer, at man ikke behøver genopleve smerte og frygt.

Dermed bliver modstanden i terapien en naturlig beskyttelse: Det er ubehageligt at åbne op for følelsesmæssigt smertefulde minder, og forsvarsmekanismer som dissociation træder i kraft for at undgå det indre kaos.

Tese 2: Troen på en “normal” eller lykkelig barndom kan bagatellisere dens betydning

Mange voksne tænker, at deres opvækst var “normal” eller “fin”, og derfor antager de, at barndommen ikke har nogen betydning for deres nuværende udfordringer. 

At bringe barndommen op i terapien kan derfor føles irrelevant eller overdrevet.

Men selv tilsyneladende harmoni indeholder ofte subtile dynamikker som følelsesmæssig forsømmelse, lille følelse af utilstrækkelighed, eller et implicit krav om at præstere. 

Disse kan forme adfærd og følelsesliv dybt, selv uden tilstedeværelsen af åbenlyse traumer.

Derudover viser forskning, at voksne med en undvigende tilknytningsstil har sværere ved at få adgang til negative følelsesmæssige erindringer fra barndommen. 

Det betyder, at mange måske ikke engang kan bringe visse minder frem bevidst, fordi de har lært at undertrykke eller undgå dem. 

Eksempler fra vores samtaler med voksne klienter

• En person kan have haft en opvækst uden åbenlys vold eller svigt, men alligevel internaliseret følelser af ikke at være god nok eller følelsesmæssigt overset. At konfrontere sådanne skjulte temaer kan opleves som irrelevant — men det kan netop være nøglen til at forstå gentagne mønstre i voksenlivet.
   
• Når barndomsminder ikke er eksplicit traumatiske, men snarere præget af følelsesmæssig kulde eller usynlighed, kan barndomserindringer være fagligt udslukkede eller ubearbejdede. Dissociation (at “ikke være der”) bliver da en måde at beskytte sig selv på. 
  
• Undvigende tilknytning (avoidant attachment) kan gøre det svært at huske eller føle barndomserfaringer. Denne måde at forholde sig følelsesmæssigt på gør det svært at engagere sig i følelsesladet terapi. 

Kilder: 

Why Most Adults Who Suffered Childhood Trauma Are Still Suffering
https://sandracohenphd.com/why-most-adults-who-suffered-childhood-trauma-are-still-suffering/?utm_source=chatgpt.com

False memory 
https://en.wikipedia.org/wiki/False_memory?utm_source=chatgpt.com

Modstand i psykoterapien 
https://vbn.aau.dk/ws/files/63445161/Speciale_til_databasen.pdf?utm_source=chatgpt.com

Why Therapy Often Focuses on Your Childhood (Even When You Don’t Want It To)
https://televerohealth.com/why-therapy-often-focuses-on-your-childhood-even-when-you-dont-want-it-to/?utm_source=chatgpt.com