Er du forældre til en stressramt studerende? (Sådan hjælper I jeres barn)

Er dit barn stressramt på grund af studiet? Du troede, at din datter var på sit drømmestudie, alt kører, og hun er glad. Så ringer telefonen, og hulkende fortæller, at hun/han ikke kan mere, og måske stopper på sin uddannelse.

Hvad gør du, og hvordan støtter du dit barn på bedste vis? Er hun/han en af de stressramte og typisk ambitiøse studerende, der bukker under for andres og sit eget pres?

Kommer det som et chok, eller vidste du det lidt godt?

Måske kommer det som en chok, at jeres barn slet ikke kan overskue sin uddannelse mere, eller måske har du fulgt lidt med på sidelinjen i telefonen, eller når I har mødtes. Du har måske fået et par vink om, at det ikke kørte i olie, som det plejer.

Dette er din guide til at hjælpe dit barn, som måske er lidt for stræbsom på livet og sin uddannelse, og som nu måske er ved at gå ned med stress.

Stands ‘ulykken’ og skab overblik

Allerførst skal du have stoppet den tilstand, dit barn har lige nu. Hun/han kan ikke mere, og hun/hun skal ikke mere forsøge at klare ærterne. Det går ikke. Eller forstået på den måde… Det fungerer ikke på den måde, hun/han griber den an på lige nu. Men mere om det senere.

Det kan vi tilbyde stressramte studerende

Anerkend, at sådan har dit barn det lige nu

Du kan ikke stoppe en ”blødning” med en lille plaster, ala ”det skal nok gå”, eller ”du plejer da at kunne klare det hele”. Hvis du ikke anerkender, at det kokser lige nu for dit barn, er du med til at skubbe hende/ham længere og længere ud i stressen.

Læs om hvem vi er og kan

Skab overblik over situationen

• Hvad er der sket de sidste 4-8 uger (oftest er det summen af belastninger, der vælter læsset.)
• Er der sket nogle uforudsete ting i hverdagen eller på studiet?
• Er der nogle ting, I skal have stoppet eller fortalt enten på studiet eller til en studiegruppe?
• Vil hun/han hjem til jer eller blive, hvor hun/han selv bor (hvis udeboende)?
• Spørg, hvad hun/han her og nu har brug for (I skal spare hinanden for misforståelser og spild af tid og ressourcer.)

Giv livgivende førstehjælp

Nu kender du tilstanden, og du har ydet den første mentale støtte. Du kan nu begynde at give noget af det første, din datter har brug for:

• Giv hende/ham dine to ører. Du skal i starten bare lytte og for guds skyld ikke give 100 gode råd. Det er for tidligt.
• Spørg, hvad du/I som forældre kan hjælpe med helt konkret
• Spørg, hvad hun/han har brug for lige nu.
• Fortæl, hvad du kan tilbyde lige nu (tale, komme hjem til hende (hvis udeboende), at hun/han kommer hjem til jer, støtte noget økonomisk eller praktisk.

Disse områder hjælper vi stressramte studerende med

Søg hjælp udefra – Skriv eller ring og hør hvordan vi kan hjælpe dit barn.

Måske er du magtesløs eller har brug for noget hjælp udefra, så din datter/søn kan få den hjælp og støtte, hun har brug for. Vi er nogle af Danmarks mest erfarne behandlere og coaches til elever og studerende indenfor stress og mistrivsel.

Du kan skrive til tine@spine.dk eller ringe på telefon 60 56 60 90

Kan et stresskollaps bruges konstruktivt fremadrettet?

Hvis din datter/søn kommer godt igennem hendes/han krise og periode med stress, skulle det meget gerne gøre hende/ham meget mere:

Bevidst om, hvordan hun/han havnede i den situation. Hvilke faktorer skal hun/han være opmærksom på i fremtiden?

Ejerskab for at stortrives og have det godt, også selv om man er studerende og har mange jern i ilden. En udbrændt og flad studerende er ikke en god studerende.

Handlekraft – i form af alle de værktøjer og viden hun/han har tilegnet sig undervejs i perioden, hvor hun/han har måttet ændre på vaner, mønstre og måske prioriterer markant anderledes fremadrettet.

Kommer vi godt igennem livskriser og perioder, hvor vi ikke har det godt, kan mange se tilbage på processen som en gave i indsigt, personlig udvikling og en bedre kontakt til sig selv og sine behov. Det er ingen skam at gennemgå en livskrise, hvis man vender klogere, stærkere og mere balanceret tilbage til livet, studiet og sig selv.

Sidste opgave til dit barn og dig

Jeres datter/søn er forhåbentligt kommet godt igennem processen og har fundet sig selv igen, genvundet energien og motivationen. Men inden det går i glemmebogen, og dagligdagen tager over, skal I have købt noget godt frugt, lavet en kande the og sat alle telefoner på lydløs.

Læs også: De-motiveret af re-eksamen? 3 faser til mere stabilitet igen

I mangler at samtale om disse spørgsmål:

• Hvordan har det for begge parter at opleve dette?
• Er I overrasket over, at det det blev, som det gjorde?
• Hvis I skal se tilbage, hvad kunne I så have været mere opmærksom på, og er dét det samme, som I vil være opmærksomme på i fremtiden?
• Hvad har den vigtigste lektie være for jeres datter og jer som forældre?
• Sidste spørgsmål: Er der noget, du har brug for at sige til dine forældre, eller du til din datter/søn?

Kontakt os i dag, så vi sammen kan få dit barn til at trives på studiet igen.

Du kan skrive til psykoterapeut Tine Persson på tine@spine.dk eller ringe på telefon 4044 6551. Så finder vi en tid der passer jer.