Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!
stresset

Er du stresset og træt allerede inden studiet starter igen? Sådan får du energien og lysten igen.

Du burde nyde ferien, sove lidt længe og bare chille med vennerne. I stedet er du måske mere trist, stresset, udkørt og mest af alt – du orker ikke det nye semester, der snart venter dig.

I denne artikel kan du hente hjælp til hvad du kan gøre, for at du når at genvinde energien til studiestart.

STOP ulykken og spørg dig selv

Du kan ikke tænke rationelt eller lægge nye gode planer, hvis det der stresser dig ikke er under kontrol. Du er derfor nødt til at lave en mental evaluering af dit forår og stille dig selv disse spørgsmål:

  1. Hvornår på det sidste semester, havde du det godt og var glad? Kan du svare på hvorfor du havde det sådan?
  2. Hvornår begyndte du at mærke stressen? Kan du svare på, hvad der ændrede sig på studiet eller i dit privatliv?

Forstå hvad stress er og du får et stressfrit studie igen.

Helt kort, så er definitionen på stress, når “summen af dine belastninger overstiger summen af dine ressourcer” (dine mentale, fysiske og sociale ressourcer).

Dine belastninger kan være ydre påvirkninger (studiegrupper, mængden af pensum, sociale medier, sygdom eller konflikter i din familie) og du kan belastes af dine indre påvirkninger (dine egne tanker, forestillinger om hvornår noget er godt nok, din perfektionisme).

Lyt til denne podcast: Personligt lederskab

Nu skal du spørge dig selv om dette

  1. Hvis du vil sænke summen af din samlede belastning, skal du vide lidt om, hvad der har presset dig.
  2. Er det primært ydre ting i dit liv, eller er det dine indre belastninger der vælter dig?
  3. Oftest er det være en blanding af begge dele.

Hvad kan du blive nødt til for at ændre på dette semester?

Hvis du skal have det bedre, kan du ikke fortsætte med samme tempo, have de samme krav til dig selv eller glemme din restitution så meget som du måske har gjort i dette semester.

Du skal se dig selv dybt i øjnene og svare på dette

  1. Læser jeg på den mest effektive måde eller skal jeg have hjælp til nye studieteknikker?
  2. Har jeg realistiske tanker om mit niveau, mine evner der står mål med mine ressourcer?
  3. Skal jeg skifte studiegruppe eller læse sammen med andre i efteråret?
  4. Skal jeg have fortalt min familie hvad der trykker mig?
  5. Skal jeg have hjælp til at lære, at tænke anderledes på mig selv og studiet?
  6. Skal jeg til at have mere systematisk restitution? (det punkt vender vi tilbage til lige om lidt)

Alt for mange studerende glemmer restitution og det gør dig stresset

Når du begynder at blive mere og mere presset, er det naturligt at du tænker, ”så har jeg ikke tid til restitution, hvile, motion, god mad, nok søvn og tid til at være lidt social.

Kort sagt, du skærer luftslangen over til dit eget iltapparat. Langsomt men sikkert vil du løbe tør for luft = din energi slipper op og det er måske derfor du læse denne artikel lige nu.

Sådan bliver du ”King of restitution” til det næste semester

Allerførst skal du forstå, at hvis du ikke har energi, benzin, luft eller hvad du kan bruge som metafor, så kører du ingen vegne. Du kan godt snyde dig til at tro at du gør noget.

Men hey, vi ved begge to godt at du har for mange overspringshandlinger, bruger for lang tid på for lidt, er for træt og når ikke det du skal, og du er måske også mere gnaven end du har lyst til at være.

Igen, kort sagt….du er for flad på batterierne.

Lær dette: Kunsten at sige nej

Stå op for dig selv og din restitution

Skal du være en glad, dygtig, sprudlende og den studerende du ved, du kan være til efteråret, så skal du gøre dette:

  1. Din restitution skal du kæmpe med næb og klør for overholdes bedst muligt hver dag.
  2. Du skal til at tage dig selv lidt mere alvorligt og se mere på fakta end at lukke for øjnene for, hvordan du egentligt har det.
  3. Du skal blive Ninja til at sige nej, til det der virkeligt ikke giver dig energi, også selv om du synes du er lidt egoistisk. Du må godt være kærlig egoistisk.
  4. Du skal gå til bage til basic. Nok søvn, ordentlig mad og en gå tur hver dag.

SKAL VI HJÆLPE DIG?
Vi kan også sammen, få dig i bedre balance, gøre dig glad igen og gøre dig til en bedre studerende.

Vores speciale er netop pressede studerende og vi ved præcis hvor vi skal sætte ind, når vi hører din historie. Derfor bruger vi heller ikke så mange timer på at få dig i balance igen og vi skræddersyer nye vaner og indsatsområder til dig.

Kontakt Tine Persson, og hør hvordan hun også kan hjælpe dig. Du kan sende en mail til tine@spine.dk

Hvem er vi på klinikken?

SPINE har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan du er den allerbedste version af dig selv i det liv du har.

Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.

Læs mere om os her

Læs flere artikler vi har skrevet om studiestress her

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO