Presser du dig selv nok, ifølge præstationssamfundet?

Præstationssamfundet dikterer at du hele tiden skal præstere bedre. Lær at håndtere ydre og indre pres og forventninger, selv om du ikke altid vinder. Følelsen kan være at enten er jeg en vinder eller også er jeg en taber.

Dagens podcast sætter fokus på vores præstationssamfund, hvordan det er for dig som ungt menneske er at leve i den tid vi har lige nu. Dagens gæst er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’Præstationssamfundet’, Anders Petersen.

Lyt til en af de mest værdifulde podcasts jeg har lavet lige her:

Eller lyt til denne og alle vores andre podcasts i iTunes på vores podcastkanal

I podcasten kan du bl.a. blive klogere på:

Bogen Præstationssamfundet – hvad handler den om?
Hvorfor er det en vigtig bog lige nu og hvem er den skrevet til?
Hvordan kan et helt samfund normalisere at så mange mennesker er så mentalt syge som i dag?
Hvorfor ligger der implicit at vi selv skal blive raske hvis vi har depression, stress eller mistrives?
Hvordan skabes en så stor indre kritiker, selvbebrejdelse og indre skuffelse, som Thomas ser på klinikken hver uge?
Tale til alle landets unge – hvad betyder menneskesyn for unge mennesker i dag?
Tale til alle landets rektorer, hvad vil Anders råde dem til?
Tale til alle forældre i Danmark, hvad kan forældre gøre godt for deres børn, der lever i præstationssamfundet?
Hvilken form for oprør/opgør ville Anders Petersen gerne se hos unge i dag?
Dagens citat fra Thomas

Læs mere om Anders Petersen her

Bogen Præstationssamfundet kan du læse mere om og købe her

Artiklen som Thomas omtaler i podcasten kan du læse fra Zetland her

Uddrag af podcasten er skrevet at Thomas Pape, som inspiration til dig og for at du får lyst til at lytte til hele podcasten.

Definitionen af præstionssamfundet

Præstationssamfundet opstår efter disciplinærsamfundet, hvor man tidligere blev bager, fordi det var ens far også. Man fulgte fælles nogle normer og regler.

Præstationssamfundet sætter individet fri, men indenfor nogle bestemte rammer. Man skal fortsat være et bestemt type menneske, men nu skal du være fleksibel, social, omstillingsparat, morsom, håndtere mange bolde på en gang, have et spændende liv, som skal kunne vises på både CV’et og på de sociale medier.

Kravene bliver så præstationsrelateret, der ingen mellemvej. Enten er du en vinder eller også er du en taber.

Du internaliserer præstationssamfundet mentalt og kropsligt

Det betyder, at det bliver en naturlig del af dig, at være i præstationssamfundet. Du bliver det, både mentalt og kropsligt. Det er typer af handlinger du tager til dig fra samfundets side af og gør til dine egne.

Til sidst kan du slet ikke forestille dig at være andet. At man ikke altid skal være på toppen, gøre sit ypperste og altid gøre tingene lidt bedre. Og gerne flere ting på en gang.

Du udvikler en enorm stor selvansvarlighed

Også overfor ting, du ikke kan gøre noget ved, f.eks. finanskrisen. Vi tror vi kan grave os selv ud af alle problemer. Vi har fået ansvaret overrakt som et udstrakt ansvar til at dyrke vores egen lykke. Men dermed skal du også selv klare, når du ikke når i mål eller taber.

Det er sympatisk at tro at vi alle kan styre det, men alt i livet er ikke et individuelt anliggende.

Utilstrækkelighed

Når vi så ikke lykkes oplever mange en utilsigtet følelse af ikke at slå til, at være utilstrækkelig. Det giver en nagende, udmattende og dybdeborende følelse af, at man ikke gjorde det godt nok selv.

Du vil begynde at granske dig selv for svar – hvorfor klarede jeg den ikke. Du vil påbegynde øget grubleri og selvnedvurderende tanker om dig selv.

Enten er du en vinder eller også er du en taber

Det er meget sportslogik i præstationsamfundet’s tankegang. Vi kan træne os til det hele og til at vinde. Dermed bliver der heller ikke noget imellem. Enten vinder du eller også har du tabt. Det er ikke normalt mere, blot at være et normalt menneske.

Vi får at vide at vi kan, og dermed forsøger vi at lave store mål alle sammen. Bare vi lægger os nok i selen og træner nok, så går det nok.

Det værste i dag er at være en taber. Vide at man ikke klarede kravene til at være en vinder. Det er mere socialt accepteret at være et dårligt menneske, hvis man bare vinder.

Præmissen er endestationen/målet. Ikke indholdet. Dermed bliver konkurrenceparameterne der dominerer kvalitative. Kvaliteten eller indholdet er ikke det vigtigste.

Hvad præstationssamfundet gør ved unge studerende. Satire fra DR3’s “SoME Generation”.