Noemi Katznelson – Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse stress, tvivl eller angst
Noemi Katznelson – Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse stress, tvivl eller angst
Noemi Katznelson er professor og forskningsleder på institut for Læring og Filosofi på Ålborg universitet. I denne podcast får du hendes vinkel på, hvorfor du som ung og din generation får så meget stress, lavt selvværd og angst.
Du får samtidig hendes mangeårige erfaring og gode råd, til hvordan du kommer til at hvile mere i dig selv. Både som studerende, men også når du er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv.
Lyt til til dagens afsnit her – det er episode nr. 50 🙂
Eller lyt til podcasten og alle vores andre podcasts i iTunes på vores podcastkanal
I podcasten får du indblik i:
- En historisk helikoptertur over, hvorfor vi ser så mange unge kæmpe med mental trivsel?
- Hvorfor de unges forældre synes at unge i dag er forkælede og har fået det hele forærende?
- Unge i dag er fornuftige som bare pokker, hvad er den mentale pris for det?
- Forstå vi som samfund ikke hvad unge kæmper med alene og hvad de bekymrer sig over?
- I jagten på at træffe de rigtige valg, knytter der sig også angsten, hvorfor det?
- Hvad stirrer unge imod når de tænker på fremtiden?
- Hvorfor er det et godt råd, at vide at livet er en labyrint?
- Hvad skyldes at unge i dag, når de er på studiet eller på arbejde er så udmattede?
- Hvordan kan man bedre onboarde og facilere overgangen fra studieliv til arbejdsliv?
Du kan læse mere om Noemi Katznelson her
Disse podcasts er også meget lyttet til
1) Presser du dig selv nok, i følge præstationssamfundet?
2) 5 dogmer til at tiltrækker og fastholde unge talenter
3) Netværk som en pro, når du er introvert
4) Thomas Blachman – Få hemmeligheden bag det at få ideer og være kreativ
5) Lars Christiansen – Når sandheden skal frem, jeg fik angst
ET UDDRAG AF PODCASTEN I ARTIKELFORM
Hvorfor kæmper så mange unge med mistrivsel og mental ubalance?
Vi taler i dag mere om ordet stress end tidligere. Det indgår i dagligdagen og er gledet mere ind i vores sprog. Det betyder også at vi udvander betydningen af det og tager det måske ikke så seriøst som vi burde. Når ordet kan bruges til det meste, tager vi det ikke så seriøst.
Der er mere pres på ungdomslivet end vi har set tidligere. Pilene peger mere og mere på, at det enkelte menneske skal leve op til de krav der stilles i vores samfund. Det er meget mere individfokuseret at opnå lykke og succes i dag.
Det nye i den forbindelse er, at presset på uddannelsesområdet smelter sammen med andre områder i den unges liv, som sociale medier, relationer mellem venner, relation til familien og arbejdsmarkedet. På alle platforme skal vi præstere og helst være perfekte.
Adgangen til fremtiden går gennem præstation og du skal selv stå for processen. Præstationsdynamikken bliver giftig for nogle, hvor det udløser stress, tvivl og udmattelse.
Hvorfor kan man opfatte unge i dag som selvcentrerede?
I et større perspektiv er det nødvendigt at de har fokus på sig selv. Individet skal selv kunne lykkes. For at hænge sammen og trives skal du også selv gøre noget. Og så får unge at vide fra tideligt i skolen, at arbejdsmarkedet venter ikke på dem, så de skal hænge på og i.
De er i en konstant og hurtig læringsproces, hvor de nærmest er opdraget til optimering af sig selv. Fokus er på sin egen udviklingsproces.
Forsiden af stress er selvoptimering
I jagten på succes bliver forsiden af stress en evig selvoptimering. Et evigt fokus på om man burde løbe lidt mere, burde spise lidt mindre, læse lidt mere eller være lige lidt mere fornuftig.
Autoritetsforholdet er ændret og det gør nogle gamle irriterede
Når unge møder ældre generationer og blot deres forældres generationer, oplever de at autoritetsforholdet er ændret gennem de senere år.
Grammatikken og koderne er ændret betydeligt. De unge træder hurtigere ind på scenen og byder ind med deres forslag og stiller spørgsmål til alt. De ser sig selv i øjenhøjde og som en ressource fra første dag.
De kan støde andre generationer, der måske har været vant til at starte som fejedreng og så arbejde sig op. Men kendte sin plads, siger ældre generationer.
Prisen for at være fornuftig som bare pokker
Vi har en generation der er fornuftig som bare pokker. Prisen for det er to ting. Første del er unge kan blive fysisk syge af stress, depression og angst. Anden del er at vi ser flere og flere unge med udmattelsessyndromer. Ikke at forveksle med skoletræthed.
Men tanken er tom, der er ikke mere benzin og den unge kan ikke presse sig selv mere.
Baggrunden er at unge føler at de skal præstere hele tiden. Når udmattelsen indtræder, ved den unge at de burde gøre mere, men de kan bare ikke. De er trætte. Følelsen af tomhed, meningsløshed og lavt selvværd bliver symptomer på træthed.
Voksne overdrager et sygt ideal til unge
Når forældre og samfund igen og igen siger at de unge kan alt, at de har alle muligheder og de er den første generation der er curlet så meget, indtræffer tanken om fuldstændig lykke sig også. Så er det jo muligt at opnå total lykke.
Perfekt bliver det nye normale og du skal helst være 12 i det meste. 12 som ven, 12 på studiet, 12 som barn og 12 i evner.
De unge stirrer mod dette, når de tænker på fremtiden
Faktisk stirrer unge ikke mod noget bestemt, når de tænker på fremtiden. I stedet forsøger de at maksimere, optimere og holde alle muligheder og døre åbne for dem selv.
De sikrer sig faktisk, for de ved ikke om noget kan gå galt. De er jo selv ansvarlige for deres egen succes.
Enten optimerer jeg mig selv eller også drikker jeg hjernen ud
Der sker et kraftigt to-delt mindset, når unge skal optimere sig selv hele tiden. Enten kvalificere og optimere de sig selv hver dag, eller også er de totalt væk og sætter sig selv på pause.
De rejser langt væk og drikker hjernen ud på en strand langt væk eller på festivaller. Begge dele er styret af at optimere fremtiden. De arbejder for at få fremtiden.
Man arbejder i nutiden, for at få en optimal fremtid
Unge søger meningsfuldhed, fordi så lidt giver mening for dem i dag
Unge er optaget af meningsfuldhed og værdier mere end en stor lønseddel. Måske gør de det, fordi det er så svært at se meningen med mange ting.
Det kan være svært at trække en streg i sandet og se hvad de nu er nået til. Der kommer hele tiden nye krav og nye ting der også er vigtige.
De gode råd fra Noemi Katznelson
Fortæl de unge at livet kan opleves som en labyrint.
At alle veje har omveje eller blindgyder. Det er helt normalt. Det er ikke normalt at man kan lave en 100 % sikker gameplan for hvert skridt man tager. Det der venter rundt om hjørnet er ikke altid til at forudse.
Unge skal have redskaber til at navigere i livs-labyrinten
Vigtigst er det at vi lærer unge at navigere i livs-labyrinten og på den måde opøver deres fleksible tænkning. Altså lærer dem at tænke i plan A, plan B og ofte også i en plan C.
Samtidig kan det være vigtig egenskab at kunne udholde ubehag, når noget er svært i livet. At vi ruster unge til uforudsigelighed og at det kan indtræffe når man mindst venter det.
Fordelen er at du mærker hvad der er vigtigt for dig
Når den unge kan navigere i livs-labyrinten, lærer den unge også, hvad der er vigtigt for dem selv. Hvad har de egentligt brug for og hvad er værdifuldt for dem.
Den unge oplever også at alt ikke kommer eller skyldes faktorer der er indefra, men ofte også kommer udefra omverdenen. Ting vi slet ikke altid har styr på eller ansvar for.
Derfor bliver det også paradoksalt at vi kalder den unge generation for selvoptaget, når mange af dem har svært ved at mærke sig selv, og hvad de har brug for.
Sådan hjælper virksomheder de unge ind i arbejdslivet
Det er vigtigt at de unge får at vide at der er brug for dem, og hvorfor det er så vigtigt at de netop der med på dette hold. Hvad er det vi er fælles om og hvad er vores fælles ”tredje”?
Når den unge er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv, føler unge sig meget udsatte. ”Har jeg taget det rigtige valg, den rigtige uddannelse og er jeg klar til arbejdsmarkedet.
Virksomheder og de voksne skal fortælle de unge er det er arbejdsmarkedet der er under stor forvandling og ikke at de unge ikke er klar. Det er vilkårene på arbejdsmarkedet og ikke de unges skyld, hvis de ikke lige kan finde et job eller finde sig til rette.
[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]
