Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!
semesterstart

Ny semesterstart? Disse spørgsmål afgør om du virkelig får energien og er på forkant hele semesteret

Du gav dig fuldt ud i sidste semester, havde lidt stress og kom igennem eksaminerne. Nu er der semesterstart om et par dage og lad mig gætte…Du kunne godt bruge en timeout og lige komme til hægterne igen, så du er klar til at angribe et nye semester.

Artikler er skrevet af stresscoach Tine Persson

Jeg vil give dig muligheden for at få en super start på det nye semester – fuld af energi og med vished om, at du kan holde tempoet de næste mange måneder frem. Men det kræver, at vi laver en aftale – dig og mig.

Aftaler mellem dig og mig er…

Du lover, at du ikke bevidstløst starter på det nye semester uden at bruge lidt tid på at kigge tilbage på det sidste semester og spørge dig selv om følgende. Kort sagt – du skal bruge 30 min. eller mere på at evaluere dit sidste semester.

  • Har jeg lyst til at gennemleve sidste semester igen uden ændringer overhovedet?
  • Hvis jeg kunne, ville jeg så have ønsket et andet semester rent personligt?
  • Hvis mit sidste semester var en film, ville jeg så anbefale nogen at se den?
  • Hvis jeg må ønske flere stjernestunder og mere plads til at nyde livet på det nye semester, ville jeg så sige ja tak?

 Kan du sige TJEK ved mindst et af spørgsmålene, så skal du gå videre i artiklen.

Vaner kan brydes, men vær ærlig overfor dig selv. Hvor mange vaner har du seriøst ændret de sidste 6 måneder? Sikkert ikke mange, så her er opskriften på at få nye gode vaner på det nye semester.

Du skal lave babyskridt, hvis du vil lykkes mere til denne semesterstart

Første øvelse for dig, inden du starter på det nye semester, er at kigge tilbage og spørge dig selv om følgende:

  1. Hvad har jeg personligt allermest brug for at ændre på det nye semester? (vær meget præcis i din beskrivelse)
  2. Hvorfor er det så vigtigt for mig at ændre på det.
  3. Hvad vil det gøre for mig, hvis jeg ændrede på det?
  4. Hvad vil konsekvensen være, hvis jeg ikke ændrer på det nu?

Så spørger du dig selv om:

  1. Hvad kan jeg gøre allerede i morgen, så jeg kommer godt i gang med min ændring? (og vi taler om en lille ændring)
  2. Har jeg brug for at skrive det ind i min kalender, så jeg hver dag når det, jeg vil?
  3. Har jeg brug for at nogen hjælper mig igennem min nye vaner og hvorfor?
  4. Hvordan mærker jeg den positive forandring, når jeg kommer i gang?

Den allervigtigste faktor for, om du får en god semesterstart.

Det er nemt at forestille sig, at du lykkes, at du har det godt, at næste semester bliver helt anderledes end det sidste?

Det sværeste er at udføre det i praksis, og her er der én bestemt faktor, der kan spænde ben for, at du får det semester, du ønsker og har brug for. Og sorry, men det kan godt gøre lidt ondt det næste spørgsmål, men det er kærligt ment.

 Ved du, om du tager dig selv seriøst nok?

Hvad betyder det at du tager dig selv seriøst?

Tager du dig selv seriøst, kan du sige ja til følgende:

  • Jeg ved, hvad jeg har brug for af restitution i løbet af en uge.
  • Jeg ved hvilke idealer jeg jagter og er afklaret om de er værdifulde eller begrænsende for min trivsel.
  • Jeg ved, hvilke mennesker der er gode for mig at omgås.
  • Jeg har nemt ved at sige nej, når jeg ikke har energi til at hjælpe eller være social.
  • Jeg kender mine stressfaktorer og ved, hvornår jeg skal sige stop og nej.
  • Jeg ved, jeg kan stole på, at jeg får prioriteret mig selv hver uge, hvis jeg skal være på toppen uge for uge.

Det nye semester venter på dig – hvordan vil du have det skal være?

Du skulle gerne sidde tilbage med et klart billede af, hvad du vil ændre fra sidste semester til det nye semester. Du har (forhåbentligt) fanget betydningen – at al god energi og glæde starter med, at du tænker på dig selv.

Kærlig egoisme handler om at du har det godt.

Og du ved, at du kan stole på dig selv, når du først er startet på det nye semester, for du kender konsekvenserne, hvis du ikke får optimeret det semester, du står overfor.

Skal vi hjælpe dig af med stress på studiet, få balanceret din hverdag og give dig lysten og energien tilbage til studiet?

Jeg sidder klar lige nu og vil gerne hjælpe og rådgive dig. Det er gratis at skrive eller ringe og høre, hvordan vi også kan hjælpe dig. Du kan ringe på telefon 6056 5090 eller skrive til tine@spine.dk.

Du kan også læse mere her, hvad vi tilbyder studerende i 1:1 coaching.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

6700 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Ceres Alle 11 
8000 Aarhus C 

Kontakt

T: 60 56 60 90
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2018 © SPINE