Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Så forskelligt håndteres stress af kvindelige og mandlige studerende (passer du på dit køn?)

Så forskelligt håndteres stress af kvindelige og mandlige studerende (passer du på dit køn?)

Der er tydelige forskelle på, hvordan stress og pres håndteres af kvindelige og mandlige studerende. Det er lige skidt, hvordan de klarer deres mistrivsel. Passer din adfærd til det køn du har?

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Kvindelig studerende: Det er min egen skyld, så må jeg bare læse mere. Ellers går det ikke.
Mandlig studerende: Jeg magter det ikke mere, intet lykkes for mig og undervisningen stinker.

Samme uddannelse, samme semester og samme problematik, som mine to klienter (Sofie og Kasper) kom med på klinikken.

Men totalt forskellige måder at løse problemet på

Jeg møder flere og flere unge Sofie-typer, der knækker psykisk af deres egne forestillinger af, hvordan de lykkes i livet, på studiet og som studerende. Det er hård kost.

De unge mænd bliver huleboere og gnavne

De unge Kasper-typer har helt anden adfærd. Når de dumper flere eksamener, eller ikke magter deres studie, kaster de håndklædet helt ud af ringen og graver sig ned og bliver sur på hele verdenen.

Kvindelige studerende takler ofte stress sådan:

1: Stolt jægersoldat: Sofie-typerne kan æde sig selv i en grad som ville give dem direkte adgang til sæson 2 i Korpset med jægersoldat Thomas Rathsack.

2: Spænd ballerne: Når de ikke får høje nok karakterer, så må de jo spænde ballerne og læse flere timer. Det må jo være problemet tænker de.

3: Det er 100 % min egen skyld: ”Jeg missede en høj karakter – det er min egen skyld”, tænker Sofie. Så må jeg sikkert bare læse hårdere (og aflyse min pigeaften i aften).

4: Jeg fortjener en straf: Når jeg ikke lykkes eller er den succes jeg ønsker at være, så må jeg undvære nydelse. Jeg skal spise mindre, træne hårdere og aflyse sociale arrangementer. (og der er flere og flere der tænker sådan).

5: Ingen stolthed eller fejring: Succes og stolthed bruger pigerne ikke. Sofie smiler kort, og dvæler ikke ved hendes 10 eller 12 tal. Hun skal videre. Sofie er slet ikke i mål endnu.

Mandlige studerende takler ofte stress sådan:

1: Har ret til at blive direktør: Unge mænds egoer er ofte så store, at de stiler efter chefens stol, gerne på den halve tid og uden specielt stor indsats. Det udløser ubalance, stress og frustration når de møder modgang.

2: Dét nederlag er ikke min skyld: Kasper vender nederlaget udad. Eksempel. Hvis den underviser var lidt sjovere, så var jeg også mere engageret, og hvis min mor havde vækket mig, så var jeg ikke kommet for sent i dag.

3: Bliver stenaldermænd: Kaper siger ikke at han har et problem (til nogen). Det skal løses af ham selv, løbes væk eller ties ihjel. Går der tid nok, så går det nok. (og så går det helt galt)

4: Kasper får et misbrug: Og det er ikke hvidt pulver til næsen. Det er overinvolvering af fitnesstræning, gaming, studiearbejde, musik eller andet der kan klassificeres som en gigantisk overspringshandling.

Forskel på håndtering, men de takler det lige dårligt

Samlet set er det (desværre) sundere for Kasper at vende nederlag udad. Han får mere afløb for frustration end Sofie der skammer sig, og bliver (endnu) hårdere ved sig selv. Men omvendt så får Kasper-typerne nogle andre vidtgående problemer, fordi de ikke reagerer tids nok på reeksamener eller lav motivation.

Er du en Sofie- eller en Kasper-type, så kan jeg hjælpe dig

Derfor bliver de kvindelige og mandlige studerende jeg rådgiver og coacher også taklet helt forskelligt.

Vi har mange års erfaring i hvordan en kvindelig eller mandlig studerende bliver mere glad, får mere succes og kan være præcis den person de ved de er inderst inde.

Skal jeg se på dine udfordringer, så skriv med det samme til thomas@spine.dk. Vi kan mødes på klinikken eller til en online samtale. Begge muligheder virker 100 % ens.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO