Veletablerede flygtningeforældre presser deres børn ud i stress og depression på studierne
”Op med dig, du laver ingenting. Du får ikke et godt liv”. Sådan råber min mor ad mig, hvis jeg bare sidder 2-3 timer i sofaen og slapper lidt af. Jeg orker ikke presse mig selv hele tiden. Men hun forstår det ikke og jeg mærker så meget stress.
Udtalelsen kom fra en studerende, hvis forældre kommer fra Mellemøsten. Hendes forældre kom til Danmark for 17 år siden som flygtninge. I bagagen havde forældrene krigsoplevelser, men også gode uddannelser og de har siden klaret sig selv i Danmark.
Udenpå er de en succes – indeni har de kaos og stress
Gennem de sidste par år, har vi hjulpet flere studerende med anden etnisk herkomst. De læser ofte på nogle af de mest prestigefyldte og hårde uddannelser her i landet. Udefra set er de en kæmpe succes, men indeni dem er der kaos og stress.
Generaliseret set, oplever vi på klinikken, at flygtningeforældre presser deres voksne børn til høje uddannelser og har en stor frygt for at deres børn ikke lykkes med uddannelsen.
Du skal ikke have et sabbatår, så bliver du doven
En studerende fortalte at han siden folkeskolen har dygtiggjort sig, og endda i sommerferier i gymnasiet og på den videregående uddannelse taget sommerkurser. Kun for at vise forældrene at han vil have succes og gøre det godt.
Efter gymnasiet måtte han ikke få et sabbatår, puste lidt ud eller få nye input med rejser eller erhvervsarbejde. ”Du går i stå og du bliver ikke til noget”, sagde forældrene. De var bange for at hvis de ikke pressede den studerende ind i loopet hele tiden, ville det ende galt.
Dårlige forældre eller bange forældre?
Det interessante er, at når jeg går ind i familiehistorien, så gemmer der sig altid en nøgle til forståelse for, hvorfor flygtningeforældre presser deres børn til uddannelse. (altså de studerende vi møder på klinikken). Og forældrene gør det ikke af ond vilje. Der tegner sig ofte 3 grunde til at de presser deres børn.
1. Forældrene fik aldrig selv brugt deres universitetsuddannelser
Denne forældre kom til Danmark med en god uddannelse, men fik den aldrig brugt. De fandt ikke fodfæste på arbejdsmarkedet fordi man ikke anerkendte uddannelsen her i Danmark. Måske fik de fabriksarbejde eller tog en kort uddannelse her i Danmark inden for service- eller sundhedsområdet.
Derfor er det vigtigt for denne forældre, at deres børn får en god dansk uddannelse, så deres børn får muligheden og måske ikke havner i samme situation som dem selv.
2. Forældrene vil vise ”Danmark” at man kan regne med dem
Disse forældre har mødt den side af Danmark; sagsbehandlere og arbejdsmarked, hvor de skal vise at de vil arbejde. De skal ikke hvile på velfærdssystemet og derfor skal man vise at man kan og vil arbejde.
Disse forældre har altid gang i mange aktiviteter, både på deres eget arbejde, men også i fritiden som frivillig. De har svært ved at være i ro og deres identitet er at være i bevægelse og være en aktiv ”god dansker”.
3. Krigstraumer presser forælderen og barnet
Flere af de studerende vi møder har forældre med krigstraumer. Nogle af forældrene er åbne omkring de mentale belastninger de har fra deres hjemland. Andre vil ikke og har aldrig talt om deres mørke oplevelser.
Disse forældre har mange gange mere stress, har tendens til at fare op og skælde ud. De gør det ikke af ond vilje. Det er deres ptsd (posttraumatisk stress), deres traumer og de mentale ar de har, der trigger forskellige situationer.
Disse forældre vil gerne bare have ro i deres liv, have mindst muligt stress og derfor er det vigtigt for dem, at vise at deres børn hele tiden er på vej til succes, så de kan klare sig selv og få et godt liv.
Dette hjælper vi de studerende med
I disse situationer er det vigtigt at vi forholder os til den studerendes kultur, hierarkiske familiemønstre og forhistorier.
Vi spørger de studerende om:
- Er det muligt at du kan tale med dine forældre, om hvorfor de har så svært ved at se deres barn slappe lidt af, når de objektivt set, altid klarer sig godt og får super resultater på studierne.
- Kan I tage en snak, om hvad I lægger i sætningerne ”slappe af”, ”lave ingenting”, ”pauser”, ”fritid”, ”sabbatår” og på den måde få nuanceret jeres tanker og måske komme til at forstå hinanden bedre.
- Hvad vil det betyde for dig, hvis du aldrig giver dig selv pauser eller får lov til at slappe lidt af, holde fri i weekender eller hele tiden føle at du skal præstere? Hvordan vil din hjerne eller krop få det?
- Hvilket liv vil du gerne have og tror du der kan være flere veje til at opnå det liv du og dine forældre ønsker for dig?
SKAL VI HJÆLPE DIG?
Vi har erfaring med forældre med krigstraumer
I 3 år har jeg arbejdet med flygtninge udsat for tortur og krigstraumer. Her har jeg mødt flygtninge fra østlandene og flere muslimske lande.
Derfor har jeg en forforståelse af forskellige kulturer og hvad der præger opfattelsen af familiemønstre. Men også hvad traumer gør ved ellers veletablerede forældre, der har været i Danmark i mange år.
Har du brug for at spørge om vi kan hjælpe dig med mere studietrivsel, kan du altid skrive til os. Det er helt gratis.
Du kan skrive til thomas@spine.dk
Hvem er vi på klinikken?
SPINE har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan du er den allerbedste version af dig selv i det liv du har.
Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.