Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

7 vigtige råd, så du både får læst til eksamen og gør mor og far glade i juledagene

7 vigtige råd, så du både får læst til eksamen og gør mor og far glade i juledagene

DISCLAIMER: Til alle de forældre, der kunne føle sig ramt i denne artikel. Vi mener det ikke så hårdt 🙂 Vi holder af alle forældre. Men vi mener også, at studerende, skal have tid og ro til at gøre sig klar deres eksaminer efter nytår. 

Af psykoterapeut Tine Persson

Juledagene står lige for døren, og alle glæder sig til at slappe af. Undtagen dig måske. Du har eksaminer lige efter nytår.

Disse 7 juleråd skal alle eksamensfokuserede studerende kende inden juleaften.

Spørgsmål: Får du også sms’er fra mor eller far i øjeblikket, der skriver:

  • Har du købt gaver til…?
  • Ved du, hvornår du kommer hjem?
  • Kommer du ikke d. 22., så kan vi nå at hygge lidt mere?
  • Vi skal ud til mormor d. 25. HELE dagen. Jeg regner med, at du også tager med.
  • Jeg har gjort dit værelse klar, så du rigtig kan få læst en masse. Knus mor.

I juledagene er det næsten nemmere at være hjemme hos dig selv (som normalt)

Det er jo ikke fordi, du ikke orker din familie (nej nej da). Men det kan næsten være nemmere, at lægge et 1000 brikkers puslespil på 3 timer end at gøre alle i familien glade og samtidig nå at læse op til de eksaminer, der venter dig lige efter nytår.

Fik du ønsket dig denne julegave fra SPINE?

7 juleråd du skal du kende, så det både bliver jul og du bliver helt klar til eksamen.

Vi har i SPINE samlet de bedste og meste brugbare råd til studerende, som vi hvert år giver til studerende, og du får dem lige her:

JULERÅD NR 1: Accept (og det gælder også dine forældre).

Du skal og din mor og din far skal særligt, forstå, at det er nogle specielle år, mens du er studerende.

Fordi kalenderen siger det snart er jul, så er dit studie åbent 24/7 og 365 dage om året, og januar er den store eksamensmåned for mange. Så selv om ‘familien Danmark’ går på juleferie, så gearer de fleste studerende i stedet op i forberedelse.

JULERÅD NR 2: Få forventningsafstemt med alle (især med dine forældre).

Få julesvisken på disken, og få meldt ud, hvad du skal nå, hvad du har brug for, og hvad du præcist kan og vil nå i juledagene.

Ellers ender det med, som det gør for mange studerende, at du prøver at sidde på to stole med én bagdel. Det kan du ikke, og resultatet bliver, at du bliver familiefrustreret og får ikke læst godt nok til eksamen.

JULERÅD NR 3: Lad ikke tidsoptimisten tage din realitetssans.

Prøv ikke at snyde din hjerne til at tro, at du kan være effektiv 16 timer om dagen. ”Hvis jeg lige tager med derhen, så kan jeg bagefter også nå….”. Nej, bare nej, du bliver træt, som alle andre.

Så undlad at tro, at du kan please alle ved at læse dobbelt så hurtigt eller arbejde dobbelt så meget, når du har været til julehygge hos naboen i 4 timer.

JULERÅD NR 4: Hyg dig, når du hygger (med mor og far), og læs når du læser (uden mor og far).

Bestem dig for, at du er nærværende. Både når du hygger med familien, og når du læse i bøgeren.

Ellers bliver det hele surt for dig. Så når du hygger, så hygger du igennem, og når du læser, så må resten af familien klare julehyggen selv.

JULERÅD NR 5: Bed om en “er det så det vi har aftalt” af dine forældre.

Nogle forældre siger: “Du skal bare læse i juledagene”. “Det er bare dejligt, at du kommer hjem til os”. Men så går der kun to timer, og så kommer de ind på din værelse (som dine forældre har beholdt, som da du flyttede hjemmefra) og siger: ”Kommer du ikke lige ind og spiller kort? Vi savner dig.”, “Du kan da læse i aften, ikke?”…Kan du mærke følelsen i kroppen?

Det er vigtigt, at du og din familie kan give hinanden ro. Du får læst, og din familie ved, hvornår de kan glæde sig til, at du er nærværende.

Det giver færrest gnidninger, og du føler dig mere klar til prøverne i januar.

JULERÅD NR 6: Deleforældre får ikke en så stor bid af dig (det gælder også dine, hvis du er voksent delebarn)

Er du delebarn, og er du så ”uheldig”, at din kæreste også er delebarn, så har du og I flere familier, der skal have en lille bid af dig eller jer i juledagene.

For at sikre at alle bliver tilgodeset, kan du måske bestemme dig for, at alle familier får én dag hver med dig. Resten af tiden kan du så bruge på at være studerende og fordybe dig til eksamen.

Det var ikke din skyld, at du blev delebarn. (Vi skriver det så direkte, fordi vi selv er deleforældre, jeg og Thomas Pape fra SPINE. Vi kender alt til behov, børns loyalitet og vigtigheden af, at være voksne forældre.
(Også i juledagene).

Juleråd 7: Men husk også, at give mor og far en lille julekrammer.

Men når alt det er sagt, så husk også at kramme og knuse lidt på mor og far. Så blive de glade, og der skal ikke så meget til. Giv dem en luns julehygge, og de vil slappe helt af.

Jeg håber for dig og din familie, at I får en dejlig jul. Hvor I både får spist juleknas, slappet af, set Die Hard 2 for 10. gang, og at du også får læst alt det, du (realistisk) har planlagt.

Gavekortet, mange studerende ønsker sig i år

Vi holder åbent på klinikken i julen – skal du have hjælp?

Vi holder åbent på klinikken mellem jul og nytår. Her kan du booke en tid, hvis vi skal hjælpe dig til at bestå eksamen, sænke dit stressniveau og give dig den karakter, du virkelig fortjener. HUSK, vi også laver online samtaler med studerende fra hele Danmark.

Tøv ikke med at skrive til os på tine@spine.dk og hør, om vi også har en tid til dig. Vi har samtalerne både på klinikken i Aarhus og online.

Glædelig jul til dig din familie.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO