Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!
strategier

Dig i eksamensperioden? 3 (virkelig dumme) jule-strategier

Den søde juletid begynder at nærme sig, og det samme gør eksamensperioden. Kombinationen af juletid og eksamenslæsning kan dog være svær at forene.

strategier

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad der kendetegner din julestrategi. Du får samtidig også idéer til, hvad du kan gøre, så du får tid til at holde jul, samtidig med at du får læst til eksamen, så du kan klare dig godt i januar.

Julestrategi nummer 1:

Jeg går all-in

Kendetegn: Du kender efterhånden dig selv godt nok til at vide, at du altid går 100 % ind i eksamensperioden. Også selvom det er jul. Du arbejder derfor gerne lillejuleaften, hvis det betyder, at du kan levere et bedre eksamensresultat til januar.

Eksamen er det vigtigste, og så må gløgg, juleknas og pakkespil komme i anden række.

Hvad kan du gøre anderledes? 

Du har høje ambitioner, og eksamen er det allervigtigste, men for at levere det bedste eksamensresultat, er du også nødt til at prioritere din restitution.

Uden pauser forringes din effektivitet og dit læringsudbytte, fordi din hjerne modtager flere informationer og inputs, end den har kapacitet til at bearbejde. Derfor skal der restitution på skemaet.

”Pauser er en værdifuld investering, som sikrer, at dine hjerne ikke overloades”

Helt konkret bør du indlægge pauser i din forvejen detaljerede eksamensplan, så du strategisk sætter tid af til din restitution. Også i juledagene.

Og nej, du behøver ikke (nødvendigvis) at sidde og kigge ud i luften. Du må gerne gøre noget aktivt, som giver dig energi. Det kan være at besøge mormor, at gå en tur i skoven, at drikke en god kop kaffe ved en gammel ven, spille brætspil med familien eller noget helt femte.

Læs også artiklen: Bliv en kærlig egoist

Julestrategi nummer 2:

Jeg har konstant dårlig samvittighed, fordi jeg både skal fokusere på eksamen og julehygge med familien

Kendetegn: Hvad enten du bruger tid på eksamen eller tid til julehygge sammen med familien, er du konstant plaget af dårlig samvittighed. Du har svært ved at prioritere, fokusere, og du mangler nærvær. Både i dit privatliv og i dit studieliv.

Hvad kan du gøre anderledes?

Du vil temmelig sikkert gerne både klare dig godt til eksamen og julehygge med din familie, men du kan ikke være to steder på én gang. Ergo må du til at prioritere, hvornår der skal være tid til det ene og tid til det andet.

Som det første skal du sørge for at skabe overblik over julemåneden. Hvad skal læses hvilke dage, hvornår skal der udarbejdes dispositioner til mundtlig eksamen, hvilken dag skal I besøge mormor, hvornår er der julefrokoster og så videre?

Brug www.kalendersiden.dk til formålet.

Når du har fået 100 % styr på, hvad du skal de forskellige dage frem til jul og i juledagene, kan du herefter afstemme forventninger med din familie.

Og ja, din familie synes, det er SÅ dejligt, at du er hjemme til jul og vil rigtig gerne have mest mulig tid sammen med dig. Men du har en eksamen, der venter. Meld derfor klart ud, hvornår du kan deltage i julehyggen, og hvornår du skal læse til eksamen.

Du skal være tro mod beslutningen

For at komme i mål med denne ændring, skal du sørge for at være tro mod dine prioriteringer og sørge for at være nærværende. Hvad enten du julehygger med familien eller forbereder dig til eksamen, skal du give den givne aktivitet dit fokus 100 %.

Ikke noget med at dvæle over bøgerne, fordi din familie allerhelst så, at du tog med til julefrokost hos moster Jytte, og du kan næsten allerede fornemme duften af det store, kolde bord, som resten af familien skal mæske sig i.

Fokus på fokus

Når det er tid til læsning, så fokusér på din læsning. Og omvendt. Når du julehygger, så nyd tiden sammen med din familie og glem alt om læsning. Hvis du er mentalt fraværende, fordi du sidder og tænker på din læsning, kunne du lige så godt slå op i bøgerne, og så få noget ud af tiden.

Julestrategi nummer 3:

Jeg når det jo nok… der er god tid til eksamen i januar

Kendetegn: Eksamen ligger først engang i begyndelsen af januar, og du har fri for undervisningen, så der er masser af tid til eksamensforberedelserne efter nytår. Men du er tidsoptimist. Du undervurderer, hvor lang tid eksamensforberedelserne varer, og du har (endnu) ikke overblik over mængden af opgaver, som venter, inden du skal til eksamen.

Har du læst artiklen: Fra tidsoptimist til tidsrealist med det mest brugte planlægningsværktøj

Hvad skal du gøre anderledes?

Selvom du er af den klare overbevisning, at du nok skal nå det, så prøv alligevel at lave et realitetstjek af din eksamensplan. Det kan du gøre ved at regne ”baglæns” fra din eksamensdato:

  1. Start dog først med at plotte ind i din kalender, hvornår du har planlagte fridage med venner og familie, hvor du allerede ved, at du ikke kommer til at arbejde. Det kan eksempelvis være dage før og efter juleaften og omkring nytår.
  2. Plot derefter ind, hvornår din eksamen ligger i januar.
  3. Herefter prioriterer du dine eksamensforberedelser, alt afhængig af hvornår det giver mening at lægge dem. Det kan du gøre ved at kategorisere de enkelte opgaver i forskellige faser. Pensumlæsning foregår eksempelvis i første fase, forberedelse af dispositioner i midterste fase, mens øvelse af mundtlige oplæg foregår i sidste fase lige op til eksamen.

Lad os tage et eksempel

strategier

Du starter med at skrive ned, hvornår du har lavet aftaler og lagt planer med familie og venner til nytår og i juledagene. Dette er vigtigt, fordi dagene skal fratrækkes, således at du har overblik over, hvornår du reelt har tid til forberede dig til eksamen.

Du skal op til mundtlig eksamen d. 4. januar, og det er i dag d. 18. december. Principielt er der 18 dage til rådighed.

Forud for den mundtlige eksamen skal du øve og repetere de mundtlige oplæg. Dette sætter du hele d. 3. januar af til.

Da du ikke på forhånd ved, hvilket emne du trækker til den mundtlige eksamen, er du nødt til at forberede dispositioner og oplæg til alle 12 emner. Hvis du kan nå at forberede 2 emner pr. dag – hvilket i forvejen er rimelig optimistisk – så vil dette tage 6 dage.

Som det ser ud lige nu, kan du netop lige akkurat nå det. Sikke en lettelse!

Men hov… du mangler stadig at læse til et par sessioner, som du missede i oktober og november. Dette er der ikke taget højde for i planen.

Selvom planen ved første øjekast så rigtig fornuftig ud – og du ovenikøbet havde sat tid af til studiearbejde mellem jul og nytår – viser det sig faktisk, at planen allerede nu må justeres, hvis den skal være realistisk.

Skal vi hjælpe dig med en mere hensigtsmæssige (jule-)strategi?

Der kan være flere grunde til, at du har brug for en mere hensigtsmæssig strategi til tackle kombinationen mellem jul og eksamen. Nogle gange kan det virker uoverskueligt, men vi kan hjælpe dig, så du både kan holde jul med god samvittighed og samtidig få læst til eksamen.

Du kan skrive til os og spørge, hvordan vi konkret hjælpe dig – det er uforpligtende og helt gratis.

Skriv til tine@spine.dk

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO