Du må ikke smile, hvis du har en depression

Har du en depression, stress, udbrændthed eller angst, så vil det meget nemmere for din familie og omgangskreds, hvis du ikke viser alt for meget overskud, mens du forsøger at blive rask og få det godt igen. For de bliver forvirrede når de ser dig smile og stadig være syg.

Dette blogindlæg er blevet til, gennem flere eksempler fra mine klienter og kursister, som oplever familiemedlemmer og venner, undrer sig over at de er sygemeldte, men faktisk virker smilende og imødekommende.

Det forvirrer omgangskredsen og derfor er her 6 punker du som psykisk belastet bør undlade at gøre. Til slut i blogindlægget, får du min mening om samme 6 punkter.

1.    Du må ikke smile: Hvordan kan du gå rundt og smile, når du siger at du har det så skidt? Spørgsmål flere af mine kursister skal svare på, når de går ud i verden og prøver at virke så ordentlige og indlevende som alle andre mennesker også forsøger hver dag. Så selv om du tager dig sammen, undertrykker din angst overfor for mange mennesker, dulmer dit mindreværd gennem en smilende facade, så ”passer pengene” bedre for din omgangskreds, hvis du undlader at smile

2. Du skal ikke smalltalke: Når du møder kollegaer, er på kursus eller snakker med naboen, så vil det være mest naturligt for din omgangskreds, som kender din situation, hvis du ikke orker at smalltalke, ikke spørger ind til andres oplevelser eller deres situation. Så ”passer pengene” bedre, hvis man ved du har det mentalt svært, og ikke spøger til noget som helst.

3. Du skal ikke sige du har det bedre: Siger du til din sagsbehandler, din læge, din familie eller andre, at du har det bedre, så kan der overfortolkes på dette udsagn, til at du er rask. Det betyder at du er klar til at komme i arbejde, gerne på fuld tid, at man forventer at du kan deltage i hverdage på lige vilkår som andre ansatte eller i din familie. Så undlad gerne at fortælle at det går fremad, for ”jeg har det bedre” er ofte det samme som, ”nå, du er rask nu”.

4. Du skal ikke skrive sjove kommentarer på Face Book: Når man har depression eller angst, så vil det virke unaturligt for din omgangskreds, at du kan lave statusopdateringer eller poste billeder fra f.eks. din have, på Face Book. For man kan ikke have lyst til at dele noget med andre, når man har det skidt. ”Pengene passer bedre”, hvis du ikke poster noget på sociale medier i en lang periode, for din omgangskreds forstår ikke at der er lighed mellem at skrive 2 linjer på Face Book og så møde på arbejde i 7 timer med en højt tempo. Det er stort set det samme.

5. Du skal ikke træne for meget: Selv om utallige studier og forskning viser at specielt motion har et meget gavnlig virkning på depression, stress og angst, så vil du virker lidt for overskudsagtig, hvis du enten går, løber eller går i fitness hver dag. For kan du dyrke 1 times motion hver dag, så er du vel også klar til at møde andre mennesker, have kundemøder, underlægges stramme deadlines osv. ”Pengene passer bedre”, hvis din omgangskreds, kan se dig ligge apatisk på sofaen og kun orke at drikke Cola og se Dr. Phil dagen lang.

6. Du skal ikke spørge alt for meget til andres ve og vel: Selv om du også har behov for at tænke på andet end din egen situation, så vil det virke mindre forvirrende for venner og kollegaer, hvis du ikke virker indlevende eller spørgende til andres liv og dagligdag. Er man mentalt belastet, vil det virke ulogisk på andre, at du kan rumme at spørge til dem. ”Pengene passer bedre” for din omgangskreds, hvis du ikke orker at spørger til andres liv, drømme, og begivenheder. Så er det også nemmer for dem at være skuffede over at du ikke en gang spurgte til dem, da du mødte dem.

Jeg mente det ikke på den måde

For god ordens skyld skal jeg sige, at alle 6 punkter, IKKE skal tages bogstaveligt, men er ment som et forsøg på at skabe refleksion og diskussion om det at være psykisk sårbar, at være et sted i sit liv, hvor man har det svært, men hvor antagelser og uvidenhed er så åbenlys, når vi taler om psykiske belastninger og lidelser.

Bare fordi vi ikke kan se hvordan den depressives hjerne har det, så må vi tro på at der er mange måder at få det psykisk bedre på, end blot at tage en maske på og ”spille spillet”, som den sårbare, den som altid græder og som går rundt med fedtet hår og ikke kan tage vare på sig selv.

En stressramt har stadig sin værdighed

Selv om  man har depression, angst eller stres, så  har man stadig sin værdighed, værdier og tilladelse til at deltage i livet, uden at skulle forklare sig, overfor familie, venner og arbejdsplads. Ens adfærd og følelsesliv er ikke sort hvid, når man er psykisk belastet.

Samtidig vil det ikke være for meget forlangt at pårørende også forsøger at forstå og sætte sig ind i hvordan det er at være psykisk belastet eller sårbar for en periode.

Vi er kommet langt, men er slet ikke i mål

Vi er kommet langt vedrørende åbenheden omkring psykiatrien, men det er stadig meget langt, på arbejdspladser, mellem sociale relationer og hos vores nærmeste familier, til at vi har fuld accept for forståelser for, hvordan man har det, i perioder med depression, stress eller angst.

Vi kan gøre det bedre, vi kan være mere rummelige, vi kan være mere empatiske og vi kan være meget mere støttende overfor personer med psykiske sygdomme og belastninger. Bare fordi vi ikke kan se hvordan personens hjerne har det, så skal det ikke afstå os fra at udvise endnu mere forståelse og turde at spørge, til hvad vi kan gøre eller hvad den enkelte har brug for.

Pårørende mangler redskaber til at forstå

Afslutningsvis vil forståelsen og processen i hver enkelt familie også gå mere gnidningsfrit, hvis pårørende (mand, kone, kæreste, børn, forældre og svigerforældre), fik mere information, om hvad stress, depression og angst faktisk er. Hvad den enkelte kan gøre, hvad man som familie kan gøre og hvad man bestemt ikke skal gøre. Det skal være et  fælles projekt, et teamsamarbejde at den enkelte trives og har det godt.

Men indtil da, så pas på med at smile for meget, hvis du har depression, stress eller angst. Det kan misforstås. Desværre.

Blogindlægget er skrevet af stressrådgiver og psykosomatisk fysioterapeut Thomas Pape.

Kontakt Thomas Pape på thomas@spine.dk eller på telefon 2894 5925.