Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!
reeksamen

Disse fire typer af studerende skal til reeksamen i august. (Hvilken type er du?)

Øv… Ingen sommerferie (igen i år).  Det er oftest disse 4 typer studerende, der skal til reeksamen i august. Hvilken type er du, og se hvordan du består.

Se hvilke typer, der oftest dumper eksamen, hvilke årsager det skyldes, og hvordan vi får dem til at bestå reeksamen.

1) ”Jeg blankede med fuldt overlæg-typen”

Denne studerende går efter et så højt gennemsnit som muligt. Det er vigtigt for jobmulighederne, at snittet er højt, og derfor kan bare ét dårligt resultat ikke accepteres.

Årsag: De studerendes eksaminer ligger så tæt, at de ikke kan nå at læse tilfredsstillende op på det hele. Derfor blanker de bevidst og går ikke op til eksamen.

Vores hjælp er: Vi skal styre disse studerende lidt. For de har et stort drive og høje mål. Men de skal lære at inddrage restitution og strategisk hvile, så de orker at peake igen 5-7 uger efter sidste eksamen. Struktur, restitution og optimering af at være bedst på dagen er vores fokus og indsats.

2) ”Jeg har så meget eksamensangst-typen”

Her handler det om evnen til at præstere, når det gælder. Mange studerende er decideret bange for at gå til eksamen.

Årsag: Den studerende er styret af negative tanker om sig selv, har katastrofetanker om konsekvenser af at dumpe. Fokus er på de forkerte ting, og det gør, at denne type har mange nederlag med i bagagen, når vi møder dem.

Vores hjælp er: Vi deler hurtigt hjælpen op i 3 faser: 1. fase er at forstå, hvorfor man er bange for eksamen. Hvilke trigger-tanker præger den studerende. 2. Fase bliver at rette fokus ind på det rigtige. Hvad skal den studerende præge og påvirke lige nu i dag, i morgen og frem til eksamen (masser af struktur). 3. fase er klargøring til eksamen, så de topper på dagen med ro i maven (og de består med godt resultat).

3) ”Jeg har stress og kan slet ikke overskue noget-typen”

Denne studerende møder vi (desværre) ofte, og det er tungt for denne studerende at dumpe. Følelsen hos vedkommende er opgivenhed, træthed, tristhed og spørgsmålet: ”Magter jeg det her mere?”.

Årsag: Ofte har det været et turbulent semester med både private og studiemæssige udfordringer. Belastningerne er blevet større end ressourcerne, og derfor bliver læseperioden mere overlevelse end fordybelse.

Vores hjælp er: Vi skal akut have styr på hvile, restitution og struktur. Vi skal have sat et psykisk plaster på den studerende, så reeksamen bestås. Lige efter reeksamen (som de består), mødes vi igen for at lægge sundere og bedre planer for det nye semester.

4) Jeg har ikke taget det alvorligt nok-typen”

Denne type studerende kan godt snyde lidt, når de sidder i stolen. For de kan virke lettere ligeglade og overfladiske. Men bag det gemmer sig ofte magtesløshed, tabt motivation og flovhed.

Årsag: Denne studerende har ikke lært at søge hjælp, når noget ikke kører optimalt. De distancerer sig fra problemet eller joker om det. De går for længe med studieproblemer, så de ender med at dumpe eksaminer.

Vores hjælp er: Hurtigt væk med skyld, skam og selv-nedvurderende tanker. I fællesskab får vi en forståelse for de tankemønstre, denne studerende har i sig, og så tager vi fat på nye gode vaner. Vaner for motivation, viljestyrke, ejerskab, og så genskaber vi troen og lysten til at give den en skalle til reeksamen.

Skal vi også hjælpe dig til at bestå din re-eksamen?

På 6 år har alle de studerende, vi hjælper, bestået deres reeksamen. Flere af dem med (overraskende for sig selv) høje karakterer.

Vi kan få styr på din psyke, dit overblik og lave planen for, at det lykkes, også på kort tid. Og så har vi lige så gode resultater med online samtaler, som hvis vi mødes på kontoret i Århus.

Du kan skrive til os og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det er helt gratis. Skriv til tine@spine.dk.

Få mere indsigt i, hvordan du består din reeksamen:

Guide til at bestå din re-eksamen

Bestå re-eksamen, hvis du er dumpet eller har blanket

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO