Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Derfor skal din hjerne have sommerferie

Derfor skal din hjerne have sommerferie

Om et par uger starter skolernes sommerferie og dermed ferien for de fleste danskere. Men betyder det, at vi holder reel ferie? Din krop og hjerne har, på flere områder, godt af en pause fra hverdagens mange aktiviteter.

Vores hjerne fungerer bedst ved at vi, i nogle perioder, holdere længere pauser fra vores hverdagsaktiviteter. Rensefunktionen der aktiveres under pauserne og når vi ikke arbejder, sikrer vores viden og data, som vi tilegner os hver dag. Så hvis du vil huske den viden du tilegner dig eller vil bibeholde din kreativitet, skal du give hjernen fri!

Du ser klarere på afstand
Et gammelt mundheld siger, ”at man ser klarere på afstand”. Det understøttes nu af moderne forskning. En videnskabelig undersøgelse fra Northwestern University har påvist, at hjernens evne til kreativitet opretholdes ved at tage ferie. Du bliver nødt til at flytte dig fra dit normale miljø og de normale belastninger, for at kunne se klart og give hjernen et pusterum.

At holde fri er ikke nok
Det handler ikke kun om at holde fri fra arbejde. Du bliver nødt til at være et helt andet sted, også fysisk. På den måde skaber du den nødvendige afstand til dine dagligdags opgaver og udfordringer, og får dermed mulighed for at se tingene i et andet perspektiv. Her er ferien en kærkommen mulighed, for at trække stikket.

Slap helt af eller oprethold dit stress niveau under ferien
For mange familier er sommerferien alt andet end afslapning. Bilen skal pakkes, vi skal have fundet ruten ned igennem Europa, navigere uden om store motorvejsprojekter i Tyskland, og finde stedet hvor vi skal tilbringe ferien i 2-3 uger.

Men det stopper ikke her. Børnene skal jo også aktiveres med daglige oplevelser og må helst ikke kede sig. Så flere forældre står i timevis i lange køer foran forlystelsesaktiviteter og venter på at det bliver deres barn, der kan prøve en rutsjebane eller ride på en hest.

Få afstemt forventninger om feriens formål
Flere familier oplever stress og konflikter, fordi der ikke er afstemt forventninger om, hvad alle parter vil have ud af ferien. Nogle vil trække stikket helt ud og dase, mens andre vil inspireres af kulturelle oplevelser og en tredje vil dyrke al den sport, man ikke når i hverdagen. Så få talt om alle forventninger og behov, inden I tager af sted og få gjort ferien mere afslappende for jer alle.

Du må godt kede dig
Det vil være normalt, at man bruger nogle dage på at geare ned, når man går på ferie. Flere har ekstra travlt op til ferien, da opgaver skal afsluttes og afleveres og nye projekter skal køres i stilling til efter ferien. Forvent at du kan blive rastløs de første dage af ferien. Det kan tage tid for krop og hjerne at geare ned fra 120 km/t. til 50 km/t. Men anbefalingen vil være, at du må godt kede dig. Prøv at blive lidt i rastløsheden, i stedet for at igangsætte nye projekter, og vent på at roen indfinder sig i dig.

God ferie!

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO