Elsker du at lave to-do-lister med dagens opgaver, men oplever du ofte, at du bliver frustreret og stresset sidst på eftermiddagen, når du stadig mangler alt for mange punkter på din liste?

I denne artikel vil jeg fortælle dig hemmeligheden bag, hvordan dine to-do-lister bliver mere effektive – og ikke mindst realistiske.

Af stressrådgiver og studiecoach Tine Persson.

De klassiske fejl, som mange begår

Rigtig mange af os har uendeligt lange to-do-lister med opgaver, som skal nås, men de færreste af os har sat os ned og prioriteret og estimeret hver enkelt opgave.

Alle opgaver kan ikke være lige vigtige, og det kan variere meget, hvor lang tid hver enkelt opgave tager at lave.

Nu får du et wake-up call

Derfor skal du starte med at estimere, hvor lang tid hver enkelt opgave cirka vil tage at lave. Selvom det virker lidt svært at vide på forhånd, så kom med et slag på tasken.

Når du har skrevet alle opgaverne ned, lægger du dine estimeringer sammen og realitetstjekker, om der er tid nok til at nå alle dagens opgaver. Hvis ikke må du allerede nu (ned-)prioritere nogle af dem.

Dette kan du gøre ved enten at sætte mindre tid af til, hvor lang tid den givne opgave maksimalt må varer eller ved slet og ret at skærer nogle opgaver helt fra.

40 % af din tid går med afbrydelser, pauser og frokost

Selvom du måske ikke føler, at du har hang til overspringshandlinger, så sørg altid for at lægge en buffer ind til uforudsete ting, såsom telefonopkald, mails og toiletbesøg.

I gennemsnit bruger vi 60 % procent af en studiedag på koncentreret arbejde og fordybelse, mens den resterende tid går med afbrydelser, uforudsete ting og pauser. Dette er du derfor nødt til at tage højde for i din planlægning.

Hvis du sidder i læsesalen fra kl. 09 til kl. 17 og vil gøre dig forhåbninger om at nå igennem din to-do-liste, bør du derfor ikke planlægge, hvad der svarer til 8 timers arbejde. Planlæg i stedet i underkanten af 5 timers arbejde, og se om denne estimering ikke også passer på dig.

 Vil du have fuldt udbytte af din to-do-liste?

Når du planlægger og prioritere dagens opgaver, bør du også tænke ind, hvornår på dagen du er mest oplagt til at løse forskellige typer af opgaver. Er du mest produktiv og får noget fra hånden om morgenen og læser mest koncentreret om eftermiddagen, eller omvendt?

For at få mest ud af din to-do-liste bør du derfor planlægge og prioritere de forskellige typer af opgaver på den tid af dagen, hvor det giver mest mening, og hvor der er størst udbytte for dig.

Overordnede to-do-lister gør opgaverne uoverskuelige

Forskning viser, at overspringshandlinger i allerhøjeste grad skyldes, at vores opgaver er for overordnede og dermed bliver uoverskuelige at gå til. Derfor skal du sørge for, at dine punkter på to-do-listen er specifikke og handlingsorienterede.

Lad mig give dig et eksempel. Hvilken opgave synes du virker mest overskuelig

Eksempel 1: Forbered til undervisning i morgen.

Eller er det:

Eksempel 2: Læs kapitel 2 i kompendium.

– Download øvelsesspørgsmål fra BlackBoard

– Skriv spørgsmål til studiegruppemøde

– Gennemlæs noter fra forelæsning d. 20. november

– Bestil ’studiehåndbogen’ på bibliotek.dk

Pointen er

At du i eksempel 2 ikke er i tvivl om, hvad du skal gå i gang med. Så selvom det måske virker banalt, vil de konkrete opgaver give dig et bedre arbejdsflow, og du vil derfor udnytte tiden mere effektivt. På den måde når du i mål med din to-do-liste.

Du kan gøre det selv, eller vi kan hjælpe dig nemt og effektivt

Vi ved, hvordan du med flere enkle værktøjer får mest muligt ud af dine læse- og skrivedag, og vi hjælpe dig med at skabe de mest effektive studievaner allerede i morgen.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os på info@spine.dk , eller ring på tlf. 40 44 65 51.

Mit voksne barn har eksamensangst! – Sådan hjælper forældre deres børn, når der er for meget på spil til eksamen.

Skrevet af psykoterapeut og coach Tine Persson fra SPINE.dk

Hvad sker der, når eksamensangsten rammer dit voksne barn?

Typisk, når vi her i SPINE hjælper studerende med eksamenangst, leder vi altid efter årsagerne til, at de unge har de tanker, de har. Vi giver ikke kun quick-fix eller det den unge voksne umiddelbart tror de har brug for. Vi går på detektivjagt sammen og finder årsager, vaner, mønstre, tankefælder og tidligere forsøg på at klare eksamen.

Først derefter begynder vi at lave en plan for at håndtere tankerne, og hvad de reelt kan gøre.

Det betyder at vi fokuserer 95 % af tiden på “vejen hen til eksamensdagen” og 5 % på selve dagen, hvor det mentale fokus skal være i kontrol. 

Hvilken mening og betydning får ord og tanker for dit barn?

Allerførst skal vi slå fast: Det er ikke farligt at gå til eksamen. Det er noget, vi alle ved findes. Man kan (forhåbentligt) ikke blive overrasket over, at hvert semester eller år afsluttes med prøver og eksaminer.

Men de betydninger, vi giver sådanne eksaminer, kan være afgørende for, hvordan dit store barn håndterer en sådan udfordring. Hvilken mening får de eksaminer, de står overfor?

Ofte hører vi fra de unge:

• Jeg er bange for, om jeg gør det godt nok.
• Jeg tænker på om, jeg kommer til at skuffe mine forældre.
• Jeg ved ikke om, jeg er god nok til at klare mig i livet senere, hvis det går dårligt.
• Jeg ønsker bare så meget, at det skal gå godt, at jeg panikker over det.
• Jeg er tidligere gået i sort, og jeg er bange for at det sker igen.

Kan du høre, hvad dit barn egentligt siger?

Hvis du læser ovenstående udsagn fra de unge, så handler det ikke ret meget om selve eksamenen. Men en masse om fortiden, tidligere oplevelser, og virkelig meget om fremtiden og konsekvenser.

Altså tillægger dit barn et tal og et gennemsnit et meget stor værdi. Høje karakterer og gennemsnit har fået en enorm betydning de senere år. Og det er hér, du som forældre kan gøre en stor forskel.

Det gør du som det første som forældre

Om dit barn græder ude i køkkenet eller ringer til dig, så skal du starte med at være klippen. Du skal være den der stopper “ulykken” og bare lytter til, hvad der bliver sagt. Og prøv at lytte efter, hvad barnet egentligt siger.

Vores gæt er, at det handler om fortiden og om fremtiden. Og så de konsekvenser, de tror, de kommende eksaminer vil have for deres gennemsnit, deres liv og deres drømme.

Når du har lyttet, så skal vi i handle-mode

Som terapeuter gennem 17 år, er vi super gode til at lytte. Men vi er også super gode til at sætte ind når det er tid. Når det er eksamenstid, og de næste prøver er lige om hjørnet, så er det ikke kun den store skuldre de søger at læne sig op ad. De har brug for at mærke og genvinde kontrollen over, hvad de står overfor. At mærke at de godt kan klare det, selv om der er mange tanker og følelser i krop og hoved.

De skal have det mentale ejerskab tilbage. 

Læs også: Det gør vi unge med eksamensangst

Disse 6 ting vil altid have en positiv effekt på eksamensangst.

1: Bliv ikke irriteret over den unges angst og nervøsitet, hvor irrationel den end virker.

”Vi ved jo, du er så dygtig. Det skal nok gå!”, ”Nu må du også tage dig sammen!”, ”Har du ikke læst?”

Der er mange ord og sætninger, som bare ikke hjælper, men kun forværrer. Du skal ikke forsøge at dumle smerten eller forfladige følelsen. Den er der, og det gør hammerondt på barnet. Så lyt i starten med begge dine øre, uden at komme med gode råd. Lige med det samme.

 2: Kør ikke med op, når dit barn kører op i frustration og nerver.

Ligesom når man har et lille barn, som græder og er bange, så gælder det om at være rolig, støttende og empatisk. At være empatisk er ikke at sige: ”Det går nok” eller ”du har jo en god årskarakter i et andet fag.”

Det er bedre at sige: ”Jeg kan se og mærke, at du bare har det rigtigt svært med den eksamen. Hvordan kan jeg hjælpe dig, hvad har du brug for lige nu” Og bliv ikke vred over at blive afvist lige med det første.

Spørg ind til deres tanker og reaktioner.

 3: Spørg og spørg, før du kommer med gode ideer.

Start med at skabe et overblik. Hvad handler det her egentligt om? Handler det om frygten for ikke at få det tårnhøje snit, de har skabt en drøm om, er virkeligheden ved at indhente barnet, om at indsats og resultat ofte følges ad, eller har dit barn ikke gode nok studietekniker til at håndtere længere læseperioder og selve eksamensdagen? Det er der alt for mange unge, der ikke har.

 4: Få kontakt til nuet og handling

Efter at have lyttet og anerkendt udfordringen, så skal kontrollen og ejerskabet tilbage i den unge. Så her skal I sammen begynde at får overblik og styr på, hvad barnet helt konkret kan handle på.

Det kan f.eks. være:

• Er der styr på al pensum, der skal eksamineres i?
• Hvilke notater findes og kan de bruges?
• Hvordan husker og lærer dig barn bedst? (Skal tingene læses, skrives, siges højt, øve gamle opgaver, simulere en rigtig eksamen)
• Hvilke mobilvaner har dit barn. Er der for mange forstyrrelser, er vedkommende god nok til at tage ansvar nok og sige: Nu slukker jeg for Instagram, og så er bøgerne vigtigere. Du vil overraskes over, hvor mange unge vi møder, der hævder, at de er seriøse, men bruger 3-6 timer på deres telefon hver dag.
• Læg en plan. Hvad gør du lige nu, hvad gør du i morgen og de næste uger. Vores sind elsker rammer og systemer (uden at det går for vidt). Så når vi taler med unge, så er deres rammer og systemer enten skredet, eller de har slet ikke været der.

 5: Drop resultatsnak. Kun processnak giver succes. 

Fokuser på processen, ikke resultatet. Dit barn komme ikke tættere på en god karakter ved at tale meget om ønskeresultatet. Men ved at fokusere på nuet, processen og vejen derhen. Det er det, der gør, at vi stort set hver gang, nailer den med de unge. De får karakterer, der ligger helt under loftet af deres potentiale = De gør det hamrende godt. Og vi taler ikke om resultatet, men kun om processen.

 6: Afslut med at give ansvaret tilbage til dit barn.

Du hjælper ikke ved at tage fri fra arbejde og nærmest læse pensum op med dig barn. Dit barn skal gennemleve denne proces og selv sejre i det. Så vil du også få et barn, der vokser og kan genskabe samme struktur til næste eksamensperiode.

Afslut samtalen (og aftal eventuel en ny snak), ved at fokusere på:

• Hvad har vi fået styr på i denne samtale?
• Hvad handler mange af dine tanker egentligt om?
• Kan du gøre så meget ved dine tanker (nej, de kommer af sig selv, så hvad kan du handle på i stedet).
• Hvad gør du lige nu, hvad gør du i morgen og om en uge. Fokus på plan og ejerskab.

HOV – glemte næsten det vigtigste

Mange eksamensangste tyr til den naturlige tese: Hvis jeg læser endnu mere, så kan det være jeg består. FEJL nr. 1: Hjernen kan ikke holde til at læse 10-14 timer, som vi møder elever og studerende lige nu, der gør.

I stedet skal de læse smart

Det gør de ved at holde korte pauser. Vi bruge en læseregel, der hedder 25/3.

Man læser i 25 min. og holder 3 minutters pause, (hvor man laver ingenting, f.eks. henter vand, går udenfor, hopper og bevæger sig, men ingen telefon). Det gør man så i en cyklus af 3-5 gange og holder så en længere pause på 30 min.

Vores klienter vender tilbage bagefter og siger, “når vi læser på den her måde, så kan vi”: 

• Læse flere effektive timer om dagen.
• Forstå det vi læser bedre.
• Holde fokus og koncentration bedre.
• Genvinde troen på, at vi godt kan det her.

Vi kan også træde til og hjælpe dit barn nu.

Lige nu hjælper vi unge over hele landet (og udlandet) med eksamensangst. Enten kommer de her på klinikken i Aarhus, eller vi laver samtalen online. Det giver 100 % de samme resultater.

Skal du være sikker på at få en tid til dit barn, så skriv til mig på tine@spine.dk, eller ring helt uforpligtende på 4044 6551.