Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Stresshåndtering

stresset

Er du stresset og træt allerede inden studiet starter igen? Sådan får du energien og lysten igen.

Du burde nyde ferien, sove lidt længe og bare chille med vennerne. I stedet er du måske mere trist, stresset, udkørt og mest af alt – du orker ikke det nye semester, der snart venter dig.

I denne artikel kan du hente hjælp til hvad du kan gøre, for at du når at genvinde energien til studiestart.

STOP ulykken og spørg dig selv

Du kan ikke tænke rationelt eller lægge nye gode planer, hvis det der stresser dig ikke er under kontrol. Du er derfor nødt til at lave en mental evaluering af dit forår og stille dig selv disse spørgsmål:

  1. Hvornår på det sidste semester, havde du det godt og var glad? Kan du svare på hvorfor du havde det sådan?
  2. Hvornår begyndte du at mærke stressen? Kan du svare på, hvad der ændrede sig på studiet eller i dit privatliv?

Forstå hvad stress er og du får et stressfrit studie igen.

Helt kort, så er definitionen på stress, når “summen af dine belastninger overstiger summen af dine ressourcer” (dine mentale, fysiske og sociale ressourcer).

Dine belastninger kan være ydre påvirkninger (studiegrupper, mængden af pensum, sociale medier, sygdom eller konflikter i din familie) og du kan belastes af dine indre påvirkninger (dine egne tanker, forestillinger om hvornår noget er godt nok, din perfektionisme).

Lyt til denne podcast: Personligt lederskab

Nu skal du spørge dig selv om dette

  1. Hvis du vil sænke summen af din samlede belastning, skal du vide lidt om, hvad der har presset dig.
  2. Er det primært ydre ting i dit liv, eller er det dine indre belastninger der vælter dig?
  3. Oftest er det være en blanding af begge dele.

Hvad kan du blive nødt til for at ændre på dette semester?

Hvis du skal have det bedre, kan du ikke fortsætte med samme tempo, have de samme krav til dig selv eller glemme din restitution så meget som du måske har gjort i dette semester.

Du skal se dig selv dybt i øjnene og svare på dette

  1. Læser jeg på den mest effektive måde eller skal jeg have hjælp til nye studieteknikker?
  2. Har jeg realistiske tanker om mit niveau, mine evner der står mål med mine ressourcer?
  3. Skal jeg skifte studiegruppe eller læse sammen med andre i efteråret?
  4. Skal jeg have fortalt min familie hvad der trykker mig?
  5. Skal jeg have hjælp til at lære, at tænke anderledes på mig selv og studiet?
  6. Skal jeg til at have mere systematisk restitution? (det punkt vender vi tilbage til lige om lidt)

Alt for mange studerende glemmer restitution og det gør dig stresset

Når du begynder at blive mere og mere presset, er det naturligt at du tænker, ”så har jeg ikke tid til restitution, hvile, motion, god mad, nok søvn og tid til at være lidt social.

Kort sagt, du skærer luftslangen over til dit eget iltapparat. Langsomt men sikkert vil du løbe tør for luft = din energi slipper op og det er måske derfor du læse denne artikel lige nu.

Sådan bliver du ”King of restitution” til det næste semester

Allerførst skal du forstå, at hvis du ikke har energi, benzin, luft eller hvad du kan bruge som metafor, så kører du ingen vegne. Du kan godt snyde dig til at tro at du gør noget.

Men hey, vi ved begge to godt at du har for mange overspringshandlinger, bruger for lang tid på for lidt, er for træt og når ikke det du skal, og du er måske også mere gnaven end du har lyst til at være.

Igen, kort sagt….du er for flad på batterierne.

Lær dette: Kunsten at sige nej

Stå op for dig selv og din restitution

Skal du være en glad, dygtig, sprudlende og den studerende du ved, du kan være til efteråret, så skal du gøre dette:

  1. Din restitution skal du kæmpe med næb og klør for overholdes bedst muligt hver dag.
  2. Du skal til at tage dig selv lidt mere alvorligt og se mere på fakta end at lukke for øjnene for, hvordan du egentligt har det.
  3. Du skal blive Ninja til at sige nej, til det der virkeligt ikke giver dig energi, også selv om du synes du er lidt egoistisk. Du må godt være kærlig egoistisk.
  4. Du skal gå til bage til basic. Nok søvn, ordentlig mad og en gå tur hver dag.

SKAL VI HJÆLPE DIG?
Vi kan også sammen, få dig i bedre balance, gøre dig glad igen og gøre dig til en bedre studerende.

Vores speciale er netop pressede studerende og vi ved præcis hvor vi skal sætte ind, når vi hører din historie. Derfor bruger vi heller ikke så mange timer på at få dig i balance igen og vi skræddersyer nye vaner og indsatsområder til dig.

Kontakt Tine Persson, og hør hvordan hun også kan hjælpe dig. Du kan sende en mail til tine@spine.dk

Hvem er vi på klinikken?

SPINE har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan du er den allerbedste version af dig selv i det liv du har.

Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.

Læs mere om os her

Læs flere artikler vi har skrevet om studiestress her

blanker

Disse to typer studerende blanker oftest eksamen – Sådan hjælper vi dig til at bestå din re-eksamen.

Sidder du også tilbage med en knude i maven, fordi du blankede din eksamen? Disse tre faser gør, at du består din re-eksamen.

specialeskrivning

I disse dage ringer og skriver en del studerende til os og booker samtaler på klinikken i Aarhus (eller bestiller online samtaler, hvis de bor andre steder i Danmark), som har blanket deres eksamen og nu står over for endnu en (uoverskuelig) læseperiode. Men der er hjælp at hente, og du kan læse med herunder, hvordan vi kan sikrer, at det er sidste gang, du blanker din eksamen.

Kan du genkende dig selv? Det hører vi lige nu fra andre studerende, der blankede deres eksamen.

  • “Jeg er løbet tør for energi, og jeg magter simpelthen ikke mere.”
  • “Jeg har det hele inde i hovedet, men der går noget galt, når jeg skal have det ud på papir.”
  • “Jeg har ikke nok tid til at forberede mig ordentligt.”
  • “Jeg er gået fuldstændig i stå, og jeg kan slet ikke overskue det.”
  • “Jeg ved med garanti, at jeg får en højere karakter, hvis jeg udskyder min eksamen.”
  • Jeg blankede med fuldt overlæg, fordi jeg ikke vil ødelægge mulighederne for gode resultater, når eksaminerne ligger for tæt.

Disse to typer af studerende blanker deres eksamen – Er du en af dem?

Der findes overordnet to typer af studerende, som blanker deres eksamen, men hvad kendetegner de to typer, hvad er årsagen, og hvad kan konsekvenserne være?

Type 1: Den strategiske type, der bevidst blankede sin eksamen og nu går efter re-eksamen.

Hvad er kendetegnene? Du er typen, som bevidst blankede din eksamen for, at opnå en højere karakter. For dig handler det om at være strategisk og ambitiøs, så du kan optimere dine eksamensforberedelser og udnytte dine eksamensperioder bedst muligt.

Hvad er årsagen? For dig handler eksamensperioden om at præstere bedst muligt – hver gang. Og du vil gerne sikre dig de mest optimale betingelser for, at du får de bedste karakterer.

Hvad er konsekvenserne? Du kan komme til at negligerer konsekvenserne, fordi du bevidst og strategisk har valgt at blanke eksamen. Men der er alligevel konsekvenser, du muligvis ikke har taget højde for.

Blandt andet ser vi at selv ambitiøse energifyldte studerende løber tør for energi, motivation og det kraftoverskud de normalt trækker på. Primært fordi de ikke får ferie og pauser, som andre studerende gør.

Type 2: Den mentalt udtrættede type, der blankede sin eksamen, fordi det hele blev for meget

Hvad er kendetegnene: Du er typen, som blankede din eksamen, fordi det hele blev lidt for meget, og du trængte til et pusterum. Måske tangerede det til en overspringshandling for dig. Du valgte med andre ord at udskyde ubehaget for at få et pusterum, lidt luft og en umiddelbar følelse af lettelse.

Hvad er årsagen? For dig handler det ofte om undgåelsesadfærd, fordi du er havnet i en situation, hvor du ikke føler dig komfortabel eller i kontrol mere.

I et forsøg på at undgå denne ubehagelige situation kan du blive nødt til at erkende, at det er den bedste løsning at blanke din eksamen, så du lige kan komme mentalt oven på igen inden reeksamen. Men det er en dårlig vane, som nemt kommer til at gentage sig igen og igen, hvis du bliver ved med at ville undgå den ubehagelige eksamenssituation.

Hvad er konsekvenserne: Selvom beslutningen om at blanke måske giver en umiddelbar ro og lettelse, er konsekvensen , at re-eksamen og den dårlige samvittighed ligger og nager i dit baghoved hele sommerferien. Risikoen er at du ikke får reelt koblet af, primært fordi du ikke har en gameplan, for hvordan du vil bruge ugerne op til din re-eksamen.

Du kan kontakte os her

Sådan hjælper vi de to typer af studerende, der blanker til eksamen:

Vi gennemgår altid 3 faser med de studerende, som vi hjælper med at bestå deres blankede eksamen:

Fase 1: Afdækning af årsagerne:

I den første fase afdækker vi, hvorfor det skete? Hvad gik forud? Hvor i processen gik det “galt”? Hvad skete der? Hvorfor træffer du disse valg?

Dette gør vi for at sikre, at du ikke gentager det samme mønster. Det handler med andre ord om at få afdækket og finde ind til kernen af problemet. Jo mere viden vi har om, hvad der var på spil op til din tidligere eksamen, desto bedre afsæt har vi for at kunne hjælpe dig med at planlægge og strukturere din kommende eksamensperiode, som foregår i anden fase.

Fase 2: Strukturering og planlægning af eksamensperiode:

I fase 2 sætter vi spot på at strukturere og planlægge din eksamensperiode, så du har de mest optimale betingelser for at levere et godt resultat til din reeksamen.

Det vil sige, at lægge en overskuelig og realistisk plan for, hvad du skal i din kommende læseperiode. Hvad skal du nå hver dag for, at blive klar til re-eksamen? Hvordan vil du strukturere din dag op, så du udnytter din arbejdsrytme og får mest muligt ud af din indsats hver dag?

NB: Selvom du ikke synes, du har tid til at holde ferie, så SKAL der indlægges sommerferie. Hvad enten det er én eller to uger. Grunden til det er, at du er træt ovenpå et langt forårssemester på studiet, og du er udkørt efter en intens eksamensperiode. Hvis du tror, du kan læse 6-7-9 timer hver dag frem til reeksamen, så glem det. (Det er i hvert fald vores erfaring).

3 grunde til, hvorfor det er altafgørende at holde sommerferie

  1. Du kan ikke læse effektivt, når du er flad på batterierne, og du kommer til at sidde og tude resten af sommerferien, fordi du er træt af det hele og mest af alt har lyst til bare at give op.
  2. Vi  ved også af erfaring, at du kommer til underpræstere til din reeksamen. Når din hjerne ikke har haft tid til at restituere, får du et forringet læringsudbytte, og du er derfor ikke i stand til at præstere optimalt.
  3. Du kommer dårligt fra start på det nye semester i efteråret, fordi du er totalt bombet ovenpå eksamen. Du magter ikke at sætte dig ind i en helt ny undervisningsplan og får ikke fulgt al undervisningen, fordi du mentalt udtrættet. Du er med andre ord ved at komme ind i en dårlig spiral, som kun øger risikoen for, at du også blanker til dine eksaminer til vinter.

Fase 3: Håndtering på selve eksamensdagen til re-eksamen:

I den sidste fase hjælper vi med at håndtere selve eksamensdagen, så du ikke gentager samme mønster, men præsterer dit optimale til reeksamen. Vi giver dig viden og værktøjer, så du med ro i maven sagtens kan gå til din kommende eksamen uden at blanke.

Skal vi også hjælpe dig, så det er sidste gang, du blanker en eksamen?

Tine Persson har nogle enkelte tider tilbage henover sommerferien. Så skal du være sikker på at få en tid, så kontakt Tine på mail tine@spine.dkeller ring helt uforpligtende på tlf. 40 44 65 51. Læs om Tine Persson lige her

Hun vender tilbage dag for dag i øjeblikket, da vi møder en del studerende, der er lidt rådvilde lige nu.

Noemi Katznelson

Noemi Katznelson – Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse stress, tvivl eller angst

Noemi Katznelson – Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse stress, tvivl eller angst

Noemi Katznelson er professor og forskningsleder på institut for Læring og Filosofi på Ålborg universitet. I denne podcast får du hendes vinkel på, hvorfor du som ung og din generation får så meget stress, lavt selvværd og angst.

Du får samtidig hendes mangeårige erfaring og gode råd, til hvordan du kommer til at hvile mere i dig selv. Både som studerende, men også når du er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv.

Lyt til til dagens afsnit her – det er episode nr. 50 🙂 

Eller lyt til podcasten og alle vores andre podcasts i iTunes på vores podcastkanal

I podcasten får du indblik i:

  • En historisk helikoptertur over, hvorfor vi ser så mange unge kæmpe med mental trivsel?
  • Hvorfor de unges forældre synes at unge i dag er forkælede og har fået det hele forærende?
  • Unge i dag er fornuftige som bare pokker, hvad er den mentale pris for det?
  • Forstå vi som samfund ikke hvad unge kæmper med alene og hvad de bekymrer sig over?
  • I jagten på at træffe de rigtige valg, knytter der sig også angsten, hvorfor det?
  • Hvad stirrer unge imod når de tænker på fremtiden?
  • Hvorfor er det et godt råd, at vide at livet er en labyrint?
  • Hvad skyldes at unge i dag, når de er på studiet eller på arbejde er så udmattede?
  • Hvordan kan man bedre onboarde og facilere overgangen fra studieliv til arbejdsliv?

Du kan læse mere om Noemi Katznelson her

Disse podcasts er også meget lyttet til

1) Presser du dig selv nok, i følge præstationssamfundet?

2) 5 dogmer til at tiltrækker og fastholde unge talenter

3) Netværk som en pro, når du er introvert

4) Thomas Blachman – Få hemmeligheden bag det at få ideer og være kreativ

5) Lars Christiansen – Når sandheden skal frem, jeg fik angst

ET UDDRAG AF PODCASTEN I ARTIKELFORM

Hvorfor kæmper så mange unge med mistrivsel og mental ubalance?

Vi taler i dag mere om ordet stress end tidligere. Det indgår i dagligdagen og er gledet mere ind i vores sprog. Det betyder også at vi udvander betydningen af det og tager det måske ikke så seriøst som vi burde. Når ordet kan bruges til det meste, tager vi det ikke så seriøst.

Der er mere pres på ungdomslivet end vi har set tidligere. Pilene peger mere og mere på, at det enkelte menneske skal leve op til de krav der stilles i vores samfund. Det er meget mere individfokuseret at opnå lykke og succes i dag.

Det nye i den forbindelse er, at presset på uddannelsesområdet smelter sammen med andre områder i den unges liv, som sociale medier, relationer mellem venner, relation til familien og arbejdsmarkedet. På alle platforme skal vi præstere og helst være perfekte.

Adgangen til fremtiden går gennem præstation og du skal selv stå for processen. Præstationsdynamikken bliver giftig for nogle, hvor det udløser stress, tvivl og udmattelse.

Hvorfor kan man opfatte unge i dag som selvcentrerede?

I et større perspektiv er det nødvendigt at de har fokus på sig selv. Individet skal selv kunne lykkes. For at hænge sammen og trives skal du også selv gøre noget. Og så får unge at vide fra tideligt i skolen, at arbejdsmarkedet venter ikke på dem, så de skal hænge på og i.

De er i en konstant og hurtig læringsproces, hvor de nærmest er opdraget til optimering af sig selv. Fokus er på sin egen udviklingsproces.

Forsiden af stress er selvoptimering

I jagten på succes bliver forsiden af stress en evig selvoptimering. Et evigt fokus på om man burde løbe lidt mere, burde spise lidt mindre, læse lidt mere eller være lige lidt mere fornuftig.

Autoritetsforholdet er ændret og det gør nogle gamle irriterede

Når unge møder ældre generationer og blot deres forældres generationer, oplever de at autoritetsforholdet er ændret gennem de senere år.

Grammatikken og koderne er ændret betydeligt. De unge træder hurtigere ind på scenen og byder ind med deres forslag og stiller spørgsmål til alt. De ser sig selv i øjenhøjde og som en ressource fra første dag.

De kan støde andre generationer, der måske har været vant til at starte som fejedreng og så arbejde sig op. Men kendte sin plads, siger ældre generationer.

Prisen for at være fornuftig som bare pokker

Vi har en generation der er fornuftig som bare pokker. Prisen for det er to ting. Første del er unge kan blive fysisk syge af stress, depression og angst. Anden del er at vi ser flere og flere unge med udmattelsessyndromer. Ikke at forveksle med skoletræthed.

Men tanken er tom, der er ikke mere benzin og den unge kan ikke presse sig selv mere.

Baggrunden er at unge føler at de skal præstere hele tiden. Når udmattelsen indtræder, ved den unge at de burde gøre mere, men de kan bare ikke. De er trætte. Følelsen af tomhed, meningsløshed og lavt selvværd bliver symptomer på træthed.

Voksne overdrager et sygt ideal til unge

Når forældre og samfund igen og igen siger at de unge kan alt, at de har alle muligheder og de er den første generation der er curlet så meget, indtræffer tanken om fuldstændig lykke sig også. Så er det jo muligt at opnå total lykke.

Perfekt bliver det nye normale og du skal helst være 12 i det meste. 12 som ven, 12 på studiet, 12 som barn og 12 i evner.

De unge stirrer mod dette, når de tænker på fremtiden

Faktisk stirrer unge ikke mod noget bestemt, når de tænker på fremtiden. I stedet forsøger de at maksimere, optimere og holde alle muligheder og døre åbne for dem selv.

De sikrer sig faktisk, for de ved ikke om noget kan gå galt. De er jo selv ansvarlige for deres egen succes.

Enten optimerer jeg mig selv eller også drikker jeg hjernen ud

Der sker et kraftigt to-delt mindset, når unge skal optimere sig selv hele tiden. Enten kvalificere og optimere de sig selv hver dag, eller også er de totalt væk og sætter sig selv på pause.

De rejser langt væk og drikker hjernen ud på en strand langt væk eller på festivaller. Begge dele er styret af at optimere fremtiden. De arbejder for at få fremtiden.

Man arbejder i nutiden, for at få en optimal fremtid

Unge søger meningsfuldhed, fordi så lidt giver mening for dem i dag

Unge er optaget af meningsfuldhed og værdier mere end en stor lønseddel. Måske gør de det, fordi det er så svært at se meningen med mange ting.

Det kan være svært at trække en streg i sandet og se hvad de nu er nået til. Der kommer hele tiden nye krav og nye ting der også er vigtige.

De gode råd fra Noemi Katznelson

Fortæl de unge at livet kan opleves som en labyrint.

At alle veje har omveje eller blindgyder. Det er helt normalt. Det er ikke normalt at man kan lave en 100 % sikker gameplan for hvert skridt man tager. Det der venter rundt om hjørnet er ikke altid til at forudse.

Unge skal have redskaber til at navigere i livs-labyrinten

Vigtigst er det at vi lærer unge at navigere i livs-labyrinten og på den måde opøver deres fleksible tænkning. Altså lærer dem at tænke i plan A, plan B og ofte også i en plan C.

Samtidig kan det være vigtig egenskab at kunne udholde ubehag, når noget er svært i livet. At vi ruster unge til uforudsigelighed og at det kan indtræffe når man mindst venter det.

Fordelen er at du mærker hvad der er vigtigt for dig

Når den unge kan navigere i livs-labyrinten, lærer den unge også, hvad der er vigtigt for dem selv. Hvad har de egentligt brug for og hvad er værdifuldt for dem.

Den unge oplever også at alt ikke kommer eller skyldes faktorer der er indefra, men ofte også kommer udefra omverdenen. Ting vi slet ikke altid har styr på eller ansvar for.

Derfor bliver det også paradoksalt at vi kalder den unge generation for selvoptaget, når mange af dem har svært ved at mærke sig selv, og hvad de har brug for.

Sådan hjælper virksomheder de unge ind i arbejdslivet

Det er vigtigt at de unge får at vide at der er brug for dem, og hvorfor det er så vigtigt at de netop der med på dette hold. Hvad er det vi er fælles om og hvad er vores fælles ”tredje”?

Når den unge er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv, føler unge sig meget udsatte. ”Har jeg taget det rigtige valg, den rigtige uddannelse og er jeg klar til arbejdsmarkedet.

Virksomheder og de voksne skal fortælle de unge er det er arbejdsmarkedet der er under stor forvandling og ikke at de unge ikke er klar. Det er vilkårene på arbejdsmarkedet og ikke de unges skyld, hvis de ikke lige kan finde et job eller finde sig til rette.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO