Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Stresshåndtering

stresssymptomer

Disse symptomer kan være stress – Kan du genkende nogle af dem?

Lær at spotte dine stresssymptomer. Stresssymptomer er forskellige fra person til person. Første skridt til god stresshåndtering er, at du kender dine egne stresssymptomer.

stresssymptomer

Symptomer på stress deles op i tre grupper. Det er forskelligt, om du har flest fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige symptomer. Eller måske en blanding af alle tre grupper.

Det er vigtigt at pointere, at symptomerne i skemaet nedenfor ikke nødvendigvis har noget med stress at gøre, og er du i tvivl, skal du altid opsøge din egen læge for at afklare, hvorfor du oplever bestemte symptomer.

Du kan se symptomskemaet nedenfor

stresssymptomer

Normalt har vores klienter 5-10 symptomer fra skemaet, som de har oplevet over 4 uger – hver dag.

TAG en stresstest her (åbner en pdf-stresstest)

Beskrivelse af 5 typiske stress-symptomer hos studerende

Som sagt så er det meget forskellige symptomer, vi oplever, når vi har stress. Men vi oplever i vores arbejde med studerende, at nogle symptomer går igen fra studerende til studerende:

1. Dårlig hukommelse og koncentrationsbesvær

Når du belastes over lang tid (uger, måneder og år), vil specielt dit hukommelsescenter blive sårbart. Derfor vil du opleve, at du har sværere ved at huske dit pensum, at du må læse den samme artikel igen og igen, at du glemmer aftaler, og at du kan koncentrere dig i kortere og kortere tid. Alt sammen ikke optimale symptomer, hvis man er studerende.

2. Træthed og følelse af udmattelse

Selv om du sover 8 timer, så er du lige så træt som et alderdomshjem. Måske er du klar til at sove igen allerede kl. 13, mens du er på studiet, og det er svært at tage sig sammen til at læse, når du kommer hjem fra studiet. Det er din krop, som fortæller dig, at du mangler restitution, og det er ikke noget, du kan indhente på en weekend – desværre.

3. Indre uro og smerter

Selv om du sidder stille ved computeren eller ligger i sengen, så har du indre uro i benene eller hele kroppen. Du er mentalt træt, men kroppen sitrer og bobler af for meget energi.
Det er din krop, der fortæller dig, at dit nervesystem er overgearet, eller du trænger til også at være fysisk aktiv – ikke kun mentalt aktiv. Smerter kan forekomme under langvarig stresspåvirkning. Smerter fra muskler i ben, ryg, arme, skuldre og nakke. Det kan være psykiske belastninger, der manifesterer sig fysisk.

4. Indesluttet og aggressiv

Det er normalt, at man under stresspåvirkning ikke har så megen lyst eller energi til at være social. Man orker ikke fester eller at spise sammen med sin læsegruppe. Samtidig kan din lunte over for andre mennesker også være kortere. Andre irriterer dig hurtigere – nogle gange helt uden grund.

5. Præstationsangst

Når du er mentalt belastet, er der naturligt, at din motivation og tro på egne evner bliver mindre. Det betyder, at du tror mindre på din egen dømmekraft og kan miste troen på, at du kan klare en eksamen. Det resulterer i tanker om at udskyde en eksamen eller tage et helt semester om.

Husk, at andre symptomer er lige så ”rigtige” for dig.

Du kan også prøve at tage en stresstest – Tryk her og prøv (du åbner en pdf)

Skal vi hjælpe dig med dit studiestress?

Vi har 14 års erfaring med stressrådgivning og stressbehandling og har speciale i unges mentale trivsel. Du kan altid skrive til os gratis og høre, hvordan vi kan hjælpe dig. Stressrådgiver Tine Persson sidder klar til at besvare dine spørgsmål. Skriv til Tine på tine@spine.dk.

tegn på stress

Undgå studiestress, hvis du kender disse top 3 tegn på stress (du burde kende dem)

Kender du dine egne tegn på stress? Du kan undgå studiestress, reeksaminer og lav motivation, hvis du er knivskarp på ét punkt. Ét punkt, der lyser op som røde lamper, hvis du krydser en bestemt linie.

Artiklen er skrevet af Thomas Pape og Tine Persson

Kører du også bil med bind for øjnene?

Mange studerende vi hjælper hver uge, har en tendens til at forholde sig til sig selv, som hvis de også kører bil med bind for øjnene.

Det er blevet naturligt for dem at tage bind for øjnene, når de sætter dig ind i bilen og gør dig klar til at køre. De tænder bilen og begynder at trille derud af.

Godt nok kører de langsommere, fordi de famler efter et punkt, en lyd eller en fornemmelse af, om de kører i den rigtige retning. Men de har vænnet sig til det og de lykkes (desværre) med det hver gang – lige indtil end dag.

BUM – du er kørt ind i en væg

Når studerende ringer til os, er de kørt ind i en væg – I overført betydning er de crashet med deres bil, fordi de glemte at tage bindet af i tide. De var begyndt at tro på, at det var normalt at køre bil på den måde.

De have vænnet sig til at stress var en normal del af deres studieliv. Mange kan ikke huske, hvornår de sidst har haft det godt eller et “normalt” studieliv. Derfor giver vi dem en øvelse.

Øvelse til at lære dine egne tegn på stress

Tænk på forskellige situationer, hvor du har været ekstra belastet og har manglet ressourcer. Eller tænk på, hvordan du får det, når du står over for udfordringer, som du føler overstiger dine evner eller ressourcer.

Er der nogle signaler eller symptomer (fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige) der går igen? Vores gæt vil være, Ja – det er der.

Du vil ofte have de samme symptomer på overbelastning eller stress i forskellige situationer

Hvis du kender de tre symptomer, der er typiske symptomer for dig, når du er på vej mod stress, så har du muligheden for at reagere. Så er du faktisk godt på vej til at begynde at forebygge stress. Du kan nedenfor se en oversigt over stressymptomer inddelt i tre grupper.

tegn på stress

Dine stresssymptomer er dine bedste venner

Det vil oftest være de samme tegn som kommer først, når du er belastet, selv om det er i forskellige situationer. Kender du dine symptomer, kan du bedre handle på dem. Se dem som dine bedste venner. For bedste venner siger forhåbentligt, hvis de kan se at der er noget i vejen med dig eller du ikke har det godt.

Dine 3 tegn er kroppens første signaler til dig om, at du skal løfte hovedet og øge din bevidsthed og dit nærvær i forhold til, “hvad der sker lige nu.”

Reagerer du ikke, kan en ond spiral være startet – en spiral, hvor du bliver mere og mere træt eller mister motivationen på dit studie.

Man siger, at har du 4-8 af disse symptomer i 3-4 uger hver dag, så kunne det være en begyndende stresstilstand du er i. Ergo, du skal reagerer og ikke fortsætte som du gør lige nu.

Vores første råd til dig vil altid være

Du skal være bevidst og have kendskab til hvad der oftest kan påvirke dig. Er det når ydre omstændigheder overstiger dine evner og ressourcer? Eller er det når dine indre krav og forventninger ikke matcher det du får ud af dig selv og studiet?

Ofte kan det være begge dele. Men du kan være helt sikker på, at krop og hjerne vil give dig besked. Det afhænger primært af at du er eller bliver god til at lytte til dine signaler og så reelt stopper op og siger: Hey, det er noget jeg bliver nødt til at tage mig af.

Stress kommer over tid og stiger bare i styrke – Vi kalder det Stresstrappen

Nedenfor kan du se, hvordan en typisk udvikling af stress er. Heldigvis er det ikke altid at studerende når helt op på øverste trin inden de søger hjælp.

tegn på stress

Vi hjælper studerende med studiestress – Skal vi også hjælpe dig?

Du kan altid skrive eller ringe til os og høre, hvordan du også kan få det bedre med vores metoder og erfaring. Det er helt gratis.

Ring på 2894 5925 eller skriv til tine@spine.dk. Så vender vi hurtigt tilbage.

Hvem er vi på klinikken?

SPINE har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan du er den allerbedste version af dig selv i det liv du har.

Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.

Læs mere om os her

Du kan også læse flere artikler om studiestress og mental trivsel lige her.

semesterstart

Ny semesterstart? Disse spørgsmål afgør om du virkelig får energien og er på forkant hele semesteret

Ny semesterstart? Disse spørgsmål afgør om du virkelig får energien og er på forkant hele semesteret

Du gav dig fuldt ud i sidste semester, havde lidt stress og kom igennem eksaminerne. Nu er der semesterstart om et par dage og lad mig gætte…Du kunne godt bruge en timeout og lige komme til hægterne igen, så du er klar til at angribe et nye semester.

Artikler er skrevet af psykoterapeut Tine Persson

Jeg vil give dig muligheden for at få en super start på det nye semester – fuld af energi og med vished om, at du kan holde tempoet de næste mange måneder frem. Men det kræver, at vi laver en aftale – dig og mig.

Aftaler mellem dig og mig er…

Du lover, at du ikke bevidstløst starter på det nye semester uden at bruge lidt tid på at kigge tilbage på det sidste semester og spørge dig selv om følgende. Kort sagt – du skal bruge 30 min. eller mere på at evaluere dit sidste semester.

  • Har jeg lyst til at gennemleve sidste semester igen uden ændringer overhovedet?
  • Hvis jeg kunne, ville jeg så have ønsket et andet semester rent personligt?
  • Hvis mit sidste semester var en film, ville jeg så anbefale nogen at se den?
  • Hvis jeg må ønske flere stjernestunder og mere plads til at nyde livet på det nye semester, ville jeg så sige ja tak?

 Kan du sige TJEK ved mindst et af spørgsmålene, så skal du gå videre i artiklen.

Vaner kan brydes, men vær ærlig overfor dig selv. Hvor mange vaner har du seriøst ændret de sidste 6 måneder? Sikkert ikke mange, så her er opskriften på at få nye gode vaner på det nye semester.

Du skal lave babyskridt, hvis du vil lykkes mere til denne semesterstart

Første øvelse for dig, inden du starter på det nye semester, er at kigge tilbage og spørge dig selv om følgende:

  1. Hvad har jeg personligt allermest brug for at ændre på det nye semester? (vær meget præcis i din beskrivelse)
  2. Hvorfor er det så vigtigt for mig at ændre på det.
  3. Hvad vil det gøre for mig, hvis jeg ændrede på det?
  4. Hvad vil konsekvensen være, hvis jeg ikke ændrer på det nu?

Så spørger du dig selv om:

  1. Hvad kan jeg gøre allerede i morgen, så jeg kommer godt i gang med min ændring? (og vi taler om en lille ændring)
  2. Har jeg brug for at skrive det ind i min kalender, så jeg hver dag når det, jeg vil?
  3. Har jeg brug for at nogen hjælper mig igennem min nye vaner og hvorfor?
  4. Hvordan mærker jeg den positive forandring, når jeg kommer i gang?

Den allervigtigste faktor for, om du får en god semesterstart.

Det er nemt at forestille sig, at du lykkes, at du har det godt, at næste semester bliver helt anderledes end det sidste?

Det sværeste er at udføre det i praksis, og her er der én bestemt faktor, der kan spænde ben for, at du får det semester, du ønsker og har brug for. Og sorry, men det kan godt gøre lidt ondt det næste spørgsmål, men det er kærligt ment.

 Ved du, om du tager dig selv seriøst nok?

Hvad betyder det at du tager dig selv seriøst?

Tager du dig selv seriøst, kan du sige ja til følgende:

  • Jeg ved, hvad jeg har brug for af restitution i løbet af en uge.
  • Jeg ved hvilke idealer jeg jagter og er afklaret om de er værdifulde eller begrænsende for min trivsel.
  • Jeg ved, hvilke mennesker der er gode for mig at omgås.
  • Jeg har nemt ved at sige nej, når jeg ikke har energi til at hjælpe eller være social.
  • Jeg kender mine stressfaktorer og ved, hvornår jeg skal sige stop og nej.
  • Jeg ved, jeg kan stole på, at jeg får prioriteret mig selv hver uge, hvis jeg skal være på toppen uge for uge.

Det nye semester venter på dig – hvordan vil du have det skal være?

Du skulle gerne sidde tilbage med et klart billede af, hvad du vil ændre fra sidste semester til det nye semester. Du har (forhåbentligt) fanget betydningen – at al god energi og glæde starter med, at du tænker på dig selv.

Kærlig egoisme handler om at du har det godt.

Og du ved, at du kan stole på dig selv, når du først er startet på det nye semester, for du kender konsekvenserne, hvis du ikke får optimeret det semester, du står overfor.

Skal vi hjælpe dig af med stress på studiet, få balanceret din hverdag og give dig lysten og energien tilbage til studiet?

Jeg sidder klar lige nu og vil gerne hjælpe og rådgive dig. Det er gratis at skrive eller ringe og høre, hvordan vi også kan hjælpe dig. Du kan ringe på telefon 4044 6551 eller skrive til tine@spine.dk.

Du kan også læse mere her, hvad vi tilbyder studerende i 1:1 coaching.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO