Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Stresshåndtering

Giv mig anerkendelse, og mit stress falder

Giv mig anerkendelse, og mit stress falder

“Jeg savner lidt mere ros, lidt mere anerkendelse og lidt mere feedback på, om jeg gør mit arbejde godt nok.” Disse ønsker kom fra en medarbejder som jeg i dag underviste på en trivselsdag.

Men hvorfor er vi så dårlige til at rose eller anerkende hinanden, når stort set alle gerne vil have lidt mere af det? Lad os se på, hvilke faktorer der spiller ind, og hvordan du bliver bedre til at give feedback allerede i morgen.

Sæt mål og delmål – så ved du, hvad der skal anerkendes
Hvis du og gruppen kender, hvilket mål I har, så vil det også være nemmere at sætte sig delmål. Specielt hvis man arbejder på projekter som løber over flere år. Det er godt med delmål, så man ikke mister retning undervejs.

Sætter I mål og delmål, ved I også, hvad der kan roses og gives anerkendelse for. Det vil give et dopaminrus, når man når i mål. Du vil føle overskud, når din leder på et morgenmøde ridser op, hvor langt I nu er nået med projektet, hvad I har gjort godt, og hvad næste spændende delmål vil indeholde.

Ved alle, hvad alle mener om anerkendelse?
Vi kender alle ordet, men vi har ikke samme opfattelse af det og dermed kan man som kollega og leder gå galt i byen, når man skal rose og anerkende hinanden.

Derfor vil det give mening hvis I bruger lidt tid på et møde på at definere, hvad hver enkelt lægger i ordene anerkendelse og ros. Specielt ordet ros kan skilde vandene. Flere mener, at der går forældre-barn-situation i rosen, mens andre gerne vil klappes på ryggen og roses. Det er vigtigt at få afstemt.

Nogle vil bare kort gerne vide, at andre har set ens arbejde, mens andre ønsker en lidt dybere beskrivelse af, hvorfor anerkendelses gives. Dette er vigtig information for en leder, da vedkommende lærer, hvordan hver enkelt ansat vokser og får energien.

Hvad er en succes?
Det er godt at have et mål og evt. flere delmål. Men hvornår ved I, at I er i mål og dermed kan fejre succesen? Nogle opgaver er så store, at de ansatte aldrig ser målet. Det bliver måske søsat et andet sted i verden, eller også er det den øverste ledelse som høster roserne.

Derfor bør man i sin gruppe eller afdeling få defineret, hvornår I har en succes, og hvad den bliver målt på.

Man fejrer ikke en OL guldmedalje med kage
Når man til OL eller andre konkurrencer skal overrække en anerkendelse til vinderne, så får de jo ikke en kage, vel?

Hvorfor skal vi så på arbejdspladsen fejre alt muligt med KAGE. Det mister jo betydning af noget specielt, hvis man kan spise kage til fødselsdage, fordi vi var gode, fordi vi trænger, fordi vi keder os, fordi nogen fik alarmen til at gå osv…

Overvej, om I skal have et podie, hvor en ansat eller del af holdet skal op og stå, så alle kan se, hvor godt det er gået. Klap af hinanden, og brug lidt tid på at vende jer til, at man godt må blive rød i kammen, over at de andre ser ens gode arbejde. Eller find jeres egen måde at fejre succeser på. Men prøv noget andet end kage.

Og så slutter vi med formlen på succes:

Succes er egentlig resultatet af god dømmekraft.

God dømmekraft kommer af erfaringer.

Erfaringer er ofte resultatet af dårlig dømmekraft.

Goddag til stress, farvel til vennerne

Goddag til stress, farvel til vennerne

“Da jeg for 1½ måned siden fortalte min familie og venner, at jeg er sygemeldt pga. stress, har jeg intet hørt fra dem siden. Ikke engang mine forældre har spurgt om jeg har det bedre”. Sådan starter mange af mine kursister deres fortælling, om hvad stress også har medført.

Selv om 35.000 danskere er sygemeldt pga. stress HVER DAG og 300.000 har en depression HVERT år, så er det stadig så tabubelagt at have psykiske lidelser eller være psykisk belastet. Flere af de kursister jeg underviser ville hellere have et kompliceret benbrud, så omverdenen kunne se hvorfor de ikke kunne gå ordentligt, end at have stress, og skulle forklare hvorfor de ikke kan overskue normale hverdags aktiviteter.

Hvad siger man til en der har stress?
For manges vedkommende handler det om uvidenhed, manglende indlevelsesevne og egoisme (ja det mener jeg). Det er mere normen at man tager udgangspunkt i sin egen verden, når man taler med andre, end at forsøge at sætte sig ind i et andet menneskets situation. Så hvis du er vant til at tage dig sammen, overhøre dine inderste behov og klemme ballerne, så burde andre vel også kunne gøre det, eller…?

Samtidig tror mange, at hvis man spørger hvordan man har det, så vil en stressramt begynde at græde, og hvad stiller man så op med sådan en person? Så hellere lade være, eller fyre en dårlig vits af. Flere stressramte fortæller, at de føler sig som et råddent æg, når de er i sociale sammenhænge, fordi mange slet ikke spørger til den stressramte, selv om de er bekendt med situationen.

Så tag dig da sammen, for helvede
Det kan være afmagt, opgivenhed eller frustration, men flere af mine kursister har oplevet at ægtefæller eller familiemedlemmer har sagt: “så tag dig da sammen, for helvede”.
Det er nok det eneste en stressramt ikke kan. Vedkommende kan ikke tage sig mere sammen, og måske er det også forklaringen på en sygemelding – at vedkommende har taget sig for meget sammen over for lang tid. Resultatet er at den stressramte føler sig endnu mere forkert og som en fiasko.

Når du får stress, mister du dine venner
Stort set alle de klienter jeg har på klinikken kan berette om familiemedlemmer og venner, der ikke er der mere, efter vedkommende blev sygemeldt pga. stress.
Om det er et udtryk for om vi har fået et samfund, hvor vi ikke orker svage personer, at vi kun vil være sammen med vindere, om det er for besværligt, om vi ikke ved hvad vi skal gøre…det skal jeg ikke være dommer over. Men det er nærmest en naturlov, at mange stressramte får ryddet gevaldigt op i vennekredsen under en stressnedtur.

Flere oplever en enorm skuffelse, over at de altid har været der for alle andre, og den dag de mangler hjælp, så udebliver hjælpen. Kan du lære noget af det?
Måske at den hjælp du giver til andre, ikke må gives i håb om gengældelse den dag du selv har brug for hjælp. Måske at dem du regnede med, ikke nødvendigvis er dem der er der, måske er det den nytilkomne ven som stiller op. Men sådan er det nogle gange.

Det kan du sige til en stressramt
Men hvad siger du så til en stressramt ven eller veninde?

Ikke en skid….du skal lytte, og lytte og så skal du lytte. I starten har personen måske bare brug for at sætte ord på en masse og få styr på tanker og følelser. Du kan og behøver ikke at give gode råd. Kun hvis du bliver bedt om det. Men langt de fleste ønsker bare et par ører, der vil lytte i en periode.

Dernæst kan du stille op og være den, der går en tur med vedkommende, også på de dage hvor det regner. En der hanker lidt op i vennen som hænger lidt med skuffen. I behøver måske ikke sige så meget, men bare det at I er sammen kan være fantastisk.
Bare det at føle sig okay, selv om man er lidt nede i en periode, giver selvfølelsen en boost som kan bruges, når personen begynder at orientere sig om verden igen.

Har du oplevet lignende episoder eller har du gode råd til andre som ikke ved, hvad de skal sige eller gøre, så skriv dem her eller til thomas@spine.dk

Vi kan allerhøjest blive klogere.

Min hjerne virker ikke…

Min hjerne virker ikke…

Jeg sad kl. 09.00 ved min computer og skulle have færdiggjort mit kursusmateriale, som skal sendes ud til alle gymnasier i morgen. Jeg har, som så mange andre, en masse projekter, som jeg også skal have lavet. Jeg skal hente barn og til svømning med hende i aften… Og hvad sker så, når min hjerne virker ikke i dag.

Har du prøvet noget lignende? Du skal være kreativ, og så er der bare helt tomt i hovedet, og det har du bare ikke tid til, vel?
Det er velkendt, at når vi er lidt for stressede eller ikke er helt til stede i nuet, så er det svært at være kreativ, få gjort sine opgaver færdige eller overhovedet komme i gang.

Jeg gjorde noget, som mange ikke vil gøre, når de er bagud med tid, eller en deadline skal nås. JEG TOG EN LØBETUR. Jeg burde rent logisk  ikke have tid til det, men omvendt kender jeg mig selv så godt nu, at jeg ved, at jeg får ideer til kurser, at løse problemer, skabe overblik og energi, når jeg tager en løbetur.

Det er kongevejr over Århus i dag. Solen varmer, selv om vi er i septemer. Jeg løber ud langs strandvejen, videre på stranden og hjemad i skoven. På vejen ser jeg to nøgne mennesker “vinterbade”, fire løbere og en mand i jakkesæt slentre nede ved stranden (måske han også gik og samlede energi op?)

Mit hjerne-output på løbeturen blev:
1. Jeg ved, hvordan mit kursusmateriale skal se ud rent grafisk 🙂
2. Jeg fik 3-4 ideer til et kursus til eksamenstræning og præstationsangst 🙂
3. Jeg følte mig som en vinder og sprængfyldt med energi, da jeg løb hjemad i skoven 🙂
4. Jeg er fokuseret og motiveret til at få mit materiale færdiggjort og trykt. 🙂

Alt denne energi og overskud på kun 35 minutters løbetur i solen.

Hvornår tager du et break i stedet for at presse hjernen endnu mere??

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO