Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Stresshåndtering

Dansk håndbold nedtur, kan du lære af

Dansk håndbold nedtur, kan du lære af

– af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

I fredags var jeg euforisk og jublende over de danske håndbold drenge da de spillede semifinale, i aften søndag er følelsen vendt til frustration og aldrig har jeg set et hold gå så kollektivt ned med flaget. 

Men du kan lære af det. For det vi så i aften, bliver man nødt til at lære af, hvis man vil have det bedste ud af sine præstationer eller for at lære, hvordan man rejser sig ved det træ man er faldet ved.

Kan man blive så ringe en spiller på et døgn?

Lad os slå fast med det samme. Det er ikke muligt at blive så dårlig en håndboldspiller på et døgn, som vi var vidne til i dag. Man kan ikke være verdensklasse om fredagen og spille fallit om søndagen. Måske kan man være træt, have sovet dårligt og spist for lidt. Men så dårlig bliver man fysisk ikke på et døgn. Ikke kollektivt.

Hva’ så…jamen så må vi se på psyken.

For når et hold viser så lidt format og vi ved hvad de kan, vil det være nærliggende at se på hvad der sker i hovedet på spillerne.

De kommer dårligt fra start, de bliver chokket i løbet af 4 minutter. De når ikke at vågne op til kamp, før de er bagud med 4 bolde.

Det er muligt at miste modet så hurtigt, hvis man bliver overrumplet, mentalt er et andet sted og måske være indstillet på at være favoritter. Så falder hammeren.

Når du ikke er mentalt nærværende, har 100 % ydmyghed overfor opgaven, kan du miste fokus. Fokus manglede flere af spillerne og så så man dem løbe rundt uden retning eller plan.

Kan du handle når du er lammet ?

Spørgsmålet efter kampen, efter du har dumpet fælt til en eksamen, eller efter du har mistet en stor kunde i dit firma er – hvordan vil du rejse dig og kan du lappe på skaderne, så du ikke går helt ned eller mister for meget tid eller penge.

Nogle af dem jeg arbejder mentalt med, skal arbejde med at re-fokusere på målet, selv om de lige har fået en mavepuster. Det kan være rytteren på hesten der lige er blevet smidt af hesten, den studerende der er dumpet sit bedste fag og har en ny eksamen to dage efter eller har svært ved at finde motivationen i deres valg af studie.

Du skal vide om du får lyst til at droppe det hele, gå væk fra det eller om du kan sunde dig, re-fokusere og finde din indre vilje, motivation og det drive der skal til for at rejse dig igen. Du kan også spørge dig selv om…har du noget valg? Oftest har vi ikke så mange andre valg end at vende blikket fremad og lære af vores fejl.

Evaluering og perspektivering er vejen tilbage

Jeg erkender at nederlag kan være svære at sluge, og du bør give dig selv tid til at være skuffet, bitter og ærgerlig. For er du ikke det, har det måske ikke betydet nok for dig at tabe, fejle eller misse et godt resultat.

Men det må ikke æde dig op, så du stagnere i selvmedlidenhed og bliver et offer.

Gennem evaluering kan du se på hvad der gik godt og hvad der gik skidt og HVORFOR begge dele var som de var.

Netop dit hvorfor bliver læringen af dit sidste resultat. Det er her kendsgerningerne åbner sig for dig. Du ved hvad du kan gøre godt igen og hvad du må arbejde med. Vær ærlig og tag det ind, så du ikke lukker øjenene for dine fejl, men tag også ind de gode ting, du kan og har gjort.

Er du helt nede over et resultat, kan perspektivering måske få dig til at løfte hovedet igen. Rent mentalt skal du op i helikopteren, og se det lidt fra oven. Måske skal du vende det med dine nærmeste, et mennesker tæt på dig eller en professionel. Perspektivet kan give dig fornyet håb og din egen værdighed tilbage, efter en ordentlig omgang prygl af livet, studiet eller din sport.

Gå lidt væk og få selvtilliden igen

Her til sidst vil jeg råde dig til at tage lidt væk, måske nogle timer eller dage. Gå en lang tur, gå i biografen eller tag 2-5 dage fri og se det som en investering i fornyet gejst og mærk langsomt at selvtilliden vender tilbage. Måske skal du æde din stolthed lidt og være klar til igen at gå ud i verden og sige: Her kommer jeg og jeg tør godt igen.
Når du går lidt væk fra det hele, er det også nemmere at tage beslutninger. Du må aldrig tage en beslutning, lige efter et nederlag eller fiasko. For der vil de fleste af os, aldrig turde at prøve igen. Så ingen hurtige beslutninger når du stadig føler dig lidt forslået.

Du må ikke smile, hvis du har en depression

Du må ikke smile, hvis du har en depression

Har du en depression, stress, udbrændthed eller angst, så vil det meget nemmere for din familie og omgangskreds, hvis du ikke viser alt for meget overskud, mens du forsøger at blive rask og få det godt igen. For de bliver forvirrede når de ser dig smile og stadig være syg.

Dette blogindlæg er blevet til, gennem flere eksempler fra mine klienter og kursister, som oplever familiemedlemmer og venner, undrer sig over at de er sygemeldte, men faktisk virker smilende og imødekommende.

Det forvirrer omgangskredsen og derfor er her 6 punker du som psykisk belastet bør undlade at gøre. Til slut i blogindlægget, får du min mening om samme 6 punkter.

1.    Du må ikke smile: Hvordan kan du gå rundt og smile, når du siger at du har det så skidt? Spørgsmål flere af mine kursister skal svare på, når de går ud i verden og prøver at virke så ordentlige og indlevende som alle andre mennesker også forsøger hver dag. Så selv om du tager dig sammen, undertrykker din angst overfor for mange mennesker, dulmer dit mindreværd gennem en smilende facade, så ”passer pengene” bedre for din omgangskreds, hvis du undlader at smile

2. Du skal ikke smalltalke: Når du møder kollegaer, er på kursus eller snakker med naboen, så vil det være mest naturligt for din omgangskreds, som kender din situation, hvis du ikke orker at smalltalke, ikke spørger ind til andres oplevelser eller deres situation. Så ”passer pengene” bedre, hvis man ved du har det mentalt svært, og ikke spøger til noget som helst.

3. Du skal ikke sige du har det bedre: Siger du til din sagsbehandler, din læge, din familie eller andre, at du har det bedre, så kan der overfortolkes på dette udsagn, til at du er rask. Det betyder at du er klar til at komme i arbejde, gerne på fuld tid, at man forventer at du kan deltage i hverdage på lige vilkår som andre ansatte eller i din familie. Så undlad gerne at fortælle at det går fremad, for ”jeg har det bedre” er ofte det samme som, ”nå, du er rask nu”.

4. Du skal ikke skrive sjove kommentarer på Face Book: Når man har depression eller angst, så vil det virke unaturligt for din omgangskreds, at du kan lave statusopdateringer eller poste billeder fra f.eks. din have, på Face Book. For man kan ikke have lyst til at dele noget med andre, når man har det skidt. ”Pengene passer bedre”, hvis du ikke poster noget på sociale medier i en lang periode, for din omgangskreds forstår ikke at der er lighed mellem at skrive 2 linjer på Face Book og så møde på arbejde i 7 timer med en højt tempo. Det er stort set det samme.

5. Du skal ikke træne for meget: Selv om utallige studier og forskning viser at specielt motion har et meget gavnlig virkning på depression, stress og angst, så vil du virker lidt for overskudsagtig, hvis du enten går, løber eller går i fitness hver dag. For kan du dyrke 1 times motion hver dag, så er du vel også klar til at møde andre mennesker, have kundemøder, underlægges stramme deadlines osv. ”Pengene passer bedre”, hvis din omgangskreds, kan se dig ligge apatisk på sofaen og kun orke at drikke Cola og se Dr. Phil dagen lang.

6. Du skal ikke spørge alt for meget til andres ve og vel: Selv om du også har behov for at tænke på andet end din egen situation, så vil det virke mindre forvirrende for venner og kollegaer, hvis du ikke virker indlevende eller spørgende til andres liv og dagligdag. Er man mentalt belastet, vil det virke ulogisk på andre, at du kan rumme at spørge til dem. ”Pengene passer bedre” for din omgangskreds, hvis du ikke orker at spørger til andres liv, drømme, og begivenheder. Så er det også nemmer for dem at være skuffede over at du ikke en gang spurgte til dem, da du mødte dem.

Jeg mente det ikke på den måde

For god ordens skyld skal jeg sige, at alle 6 punkter, IKKE skal tages bogstaveligt, men er ment som et forsøg på at skabe refleksion og diskussion om det at være psykisk sårbar, at være et sted i sit liv, hvor man har det svært, men hvor antagelser og uvidenhed er så åbenlys, når vi taler om psykiske belastninger og lidelser.

Bare fordi vi ikke kan se hvordan den depressives hjerne har det, så må vi tro på at der er mange måder at få det psykisk bedre på, end blot at tage en maske på og ”spille spillet”, som den sårbare, den som altid græder og som går rundt med fedtet hår og ikke kan tage vare på sig selv.

En stressramt har stadig sin værdighed

Selv om  man har depression, angst eller stres, så  har man stadig sin værdighed, værdier og tilladelse til at deltage i livet, uden at skulle forklare sig, overfor familie, venner og arbejdsplads. Ens adfærd og følelsesliv er ikke sort hvid, når man er psykisk belastet.

Samtidig vil det ikke være for meget forlangt at pårørende også forsøger at forstå og sætte sig ind i hvordan det er at være psykisk belastet eller sårbar for en periode.

Vi er kommet langt, men er slet ikke i mål

Vi er kommet langt vedrørende åbenheden omkring psykiatrien, men det er stadig meget langt, på arbejdspladser, mellem sociale relationer og hos vores nærmeste familier, til at vi har fuld accept for forståelser for, hvordan man har det, i perioder med depression, stress eller angst.

Vi kan gøre det bedre, vi kan være mere rummelige, vi kan være mere empatiske og vi kan være meget mere støttende overfor personer med psykiske sygdomme og belastninger. Bare fordi vi ikke kan se hvordan personens hjerne har det, så skal det ikke afstå os fra at udvise endnu mere forståelse og turde at spørge, til hvad vi kan gøre eller hvad den enkelte har brug for.

Pårørende mangler redskaber til at forstå

Afslutningsvis vil forståelsen og processen i hver enkelt familie også gå mere gnidningsfrit, hvis pårørende (mand, kone, kæreste, børn, forældre og svigerforældre), fik mere information, om hvad stress, depression og angst faktisk er. Hvad den enkelte kan gøre, hvad man som familie kan gøre og hvad man bestemt ikke skal gøre. Det skal være et  fælles projekt, et teamsamarbejde at den enkelte trives og har det godt.

Men indtil da, så pas på med at smile for meget, hvis du har depression, stress eller angst. Det kan misforstås. Desværre.

Blogindlægget er skrevet af stressrådgiver og psykosomatisk fysioterapeut Thomas Pape.

Kontakt Thomas Pape på thomas@spine.dk eller på telefon 2894 5925.

stresser stresser stresser

5 ting der stresser en studerende

5 ting der stresser en studerende

Hvad stresser en studerende så meget, at symptomer som mavesmerter, hukommelsesstab, koncentrationssvigt og lavt selvværd, får flere og flere studerende til at overveje om de overhovedet skal studere?

Jeg har samlet 5 områder, som går igen for alle de studerende jeg har behandlet, undervist på kurser eller vidensdelt med studievejledere rundt om i Danmark.

Nr. 1: De studerendes forventninger til studie(livet)

Flere studernde har brug for en garanti, om det er det rigtige studie de har valgt, og om der er job til dem, når de er færdige. Ordet kontrol, bliver nævnt flere gange, når jeg møder de studerende. Et behov som kan være både præstationsfremmede, men ofte også bliver rigidt og hæmmende for den studerende. For det er svært at få svar på alt når man starte og så 4-5 år frem.

Samtidg skal studielivet være en god blanding af spændende og indholdsrige elementer, såsom studievenner, arrangementer, studie job, sport og kærester. Det kan hurtigt blive enten et glansbillede eller et åg for den studerende at søge alt dette og leve op til alle områder.

Nr. 2: Bare Far bliver stolt 

Alle børn, uanset om man er 5 år eller 22 år, vil gerne gøre deres forældre stolte. En projekt, som parallelt med studiet, kan fylde ligeså meget som de største eksamener.

De studerende har flere antagelser om hvad deres forældre forventer af dem, nogle ubegrundet, andre er meget velbegrundet. Men fælles for dem alle er: Forældres løftede øjenbryn, håb og ønsker for deres børn, kan dræne den mest udholdende studerende. Så til alle os forældre…vær varsom med hvad du håber og ønsker, hvis du vælger at sige det højt. Det kan blive dyrt i samtale terapi.

Nr. 3: Erhvervslivet elsker ordet Elite

En uddannelsesinstitution med respekt for sig selv, afholder i løbet af et studieår, et eller flere foredrag med besøg fra erhvervsrettede virksomheder og institutioner. Men vi vil jo helt se “giraffen”, så oftest hiver institutioner, nogle af de tunge drenge ind, og her har der sneget sig et kedeligt element ind i foredragene: “Vi ansætter kun elite-studerende, vi vil kun have de ypperste studerende”.

Men alle kan ikke blive elite-studerende og så mange elite-jobs findes heller ikke. Men skrækken for ikke at være god nok, får mange studerende til at læse og studere, så meget at deres evne til at restituere forringes markant. CEO foredragsholderens ord brænder sig fast i de studerendes hjernebark.

Nr. 4: Uddannelsesinstitutionerne spænder ben

Ulogiske studieplaner, eksamener der ruller hen over de studernede, hver 7.-8. uge og pukler af materiale der skal afleveres, for så at have utroligt meget fri senere på semesteret, gør belastningen meget ujævn hen over et studieår. Resultatet er studerende, der sjældent topper på dagen eller oplever at de er kampklar til en ny periode, med ny viden. Det opleves lidt som at løbe en hurtig 100 m. med en tung rygsæk på.

Et overlevelsesmode bliver konsekvensen, hvor den dobbeltbindet belastning river endnu hårdere i den studerende. På den ene siden, ønsker de fleste studerende at gøre det bedst muligt på deres studie, men samtidig er tiden og rammerne ikke til det. Det kan udløse belastningsreaktioner hos nogle.

Nr. 5: De studerende psyker hinanden

Sidste element som stresser, har for mig været overraskende. De studerende psyker bevidst og ubevidst hinanden gennem året og specielt under eksamener, så de får skilt de svageste fra. Kan du hævde dig og signalere, at du har succes og styr på dit, så vil andre tvivle og overveje om, de reelt er egnede til dette studie. Dermed er én mindre konkurrent at tælle i mængden.

Facebook bruges til at poste de lange løbeture, de økologiske langtidshævede boller (bagt kl. 06, inden man tog til morgen fitness), og det flow man oplever under en projekt skrivning. Facebook kan for nogle studerende påvirke deres selvværd så meget, at har de en tungere og mere tvivlende periode, vælger nogle studerende de sociale medier fra. De påvirker dem for meget.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO