7 mulige årsager til at du tvivler på dit studie lige nu

Tænker du – ’Jeg tvivler på om jeg har valgt rigtigt på studiet’, ’Jeg kan slet ikke finde motivationen til mit studie igen’ eller ’Jeg tvivler på om jeg kan gennemføre mit studie’ – ’Hvad gør jeg’?

Af stressrådgiver og coach Tine Persson

3 typiske ”Jeg tvivler på mit studie-mails”

Ofte er indledningen på de mails vi får fra studerende som ovenstående, udsagt om tvivl på og om studiet.

De studerende henvender sig for at afklare, hvorfor de tvivler så meget lige nu.

Sådan har studerende der tvivler på deres studie det.

Allerførst – det er normalt at tage en 3-5 årig uddannelse og på et tidspunkt tvivle på om det her er noget for dig. Der er masser af dagligdag og fagene er måske ikke superspændende altid. Men det er normalt.

Symptomer på at du tvivler for meget på dit studie og derfor skal reagere:

• Tristhed og opgivenhed over flere uger
• Du oplever stresssymptomer som søvnløshed, træthed, irritation, ondt i maven, græder ofte og trækker dig socialt
• Du kan ikke mærke eller huske, hvorfor du har valgt dit studie

Har du det for skidt, skal du finde årsagen

Du må ikke normalisere at have nogle af ovenstående symptomer og tænke: Det er nok meget normalt at være trist i perioder af studiet, at man sover dårligt hver 2. dag eller trækker sig mere og mere socialt.

Du må ikke vende dig til at mistrives

9 ud af 10 studerende skal blive på studiet

Når vi sidder på klinikken med en trist, træt og demotiveret studerende, leder vi, som det første, efter årsager. Vores erfaring er at 9 ud af 10 studerende er på det rigtige studie.

Din tvivl skyldes ofte noget helt andet

Men tvivlen om studievalg skyldes oftest andre faktorer, som den studerende ikke har tænkt som afgørende for om studiet er det rigtige eller ej.

De 7 årsager til at du tvivler på studiet

1) Lavt selvværd og lav tro på dig selv
2) Du er kommet for dårligt fra start på studiet, så alt føles tungt det meste af tiden
3) Du ved ikke 100 %, hvad du kan bruge uddannelsen til
4) Du føler dig ikke som en traditionel ”læge”, ”jurist”, ”mekaniker” eller ”sygeplejerske”
5) Du føler dig anderledes på studiet og kulturen passer ikke 100 % til dig
6) Dine høje forventninger til dig selv, kvæler motivationen og giver dig stress
7) Du støttes ikke i, at det er det rigtige valg af din familie

Mulige forklaringer til, hvorfor du tvivler på studiet

1) Er dit selvværd og selvtillid lav, er du tidligere blevet mobbet eller har du haft dårlige oplevelser i skolen, vil du din lyst og selvbillede ikke være stærkt nok til at du har troen på dig selv.

Du skal have styrket dit selvværd og finde ud af hvorfor du præcist skal blive på uddannelsen.

2) Fik du aldrig den gode studieteknik, fik et chok over niveauet eller dumpede de første to eksamener, vil vores råd være at du re-booter dig selv. At du skaber en version 2.0 af dig selv, hvor du får greb om det gode studieliv.

3) Har du svært ved at se, hvad du kan bruge uddannelsen til og er dine tanker mere på fremtiden og hvad der skal ske med dig, så vil nærværet og motivationen dale. Du skal igen have fokus på, hvad det er du lærer lige nu og måske gå på opdagelse i de muligheder uddannelsen giver.

4) Måske har du skæve tanker om uddannelsen, er særlig iderig eller kan bare ikke se dig selv på f.eks. en hospitalsgang som læge eller i klinikken som fysioterapeut. Så skal du have hjælp til at perspektivere mulighederne, så motivationen stiger og smilet kommer igen.

5) Ofte hører vi at den studerende ikke har så store rundsave på albuerne som de andre studerende har, eller de har svært ved at hype al den materielle luksus deres uddannelse indebærer og dermed lønniveauet den kan give, at de tvivler på om de skal fortsætte. Her sætter vi fokus på hvad din stil er og lærer dig at være tro mod dig selv.

6) Du kan have så høje forventninger til dig selv, at du knækker i arbejdet på at gøre det perfekt og godt nok. Alle der har og får succes, er også gode til at kende deres begrænsninger, kende deres restitution og tillade at slappe lidt af. Måske du skal lære at der er flere veje til at blive en ambitiøs studerende.

7) Synes en af dine forældre at dit uddannelsesvalg er dumt eller det forkerte, vil tvivlen ligeså stille vokse. Støttes vi ikke i de valg, vi tager, kan det være for hårdt at holde kommentarer og usagte ting væk, mens du læser dybt i bøgerne. Måske skal en forventningsafstemning til, før du genvinder lysten og roen igen.

Vi har mange års erfaring med studerende der er i tvivl og har lav motivation

Hvert år hjælper vi mange studerende med at finde det rette fokus og få lysten tilbage til studiet.

Gennem samtalerne finder vi årsagerne, laver nye planer og forandrer flere ting mentalt og konkret sammen med den studerende.

Vi kan også hjælpe dig, så du træffer den bedste beslutning

Stressrådgiver og Coach Tine Persson er det perfekte match til dig, der tvivler på studiet, er lidt for trist og har brug for at finde kompasretningen på dit liv.

Skriv til Tine på tine@spine.dk og hør hvad hun kan gøre for og sammen med dig.

Du kan læse om både Tine Persson og Thomas Pape her

”Op med dig, du laver ingenting. Du får ikke et godt liv”. Sådan råber min mor ad mig, hvis jeg bare sidder 2-3 timer i sofaen og slapper lidt af. Jeg orker ikke presse mig selv hele tiden. Men hun forstår det ikke og jeg mærker så meget stress.

Udtalelsen kom fra en studerende, hvis forældre kommer fra Mellemøsten. Hendes forældre kom til Danmark for 17 år siden som flygtninge. I bagagen havde forældrene krigsoplevelser, men også gode uddannelser og de har siden klaret sig selv i Danmark.

Udenpå er de en succes – indeni har de kaos og stress

Gennem de sidste par år, har vi hjulpet flere studerende med anden etnisk herkomst. De læser ofte på nogle af de mest prestigefyldte og hårde uddannelser her i landet. Udefra set er de en kæmpe succes, men indeni dem er der kaos og stress.

Generaliseret set, oplever vi på klinikken, at flygtningeforældre presser deres voksne børn til høje uddannelser og har en stor frygt for at deres børn ikke lykkes med uddannelsen.

Du skal ikke have et sabbatår, så bliver du doven

En studerende fortalte at han siden folkeskolen har dygtiggjort sig, og endda i sommerferier i gymnasiet og på den videregående uddannelse taget sommerkurser. Kun for at vise forældrene at han vil have succes og gøre det godt.

Efter gymnasiet måtte han ikke få et sabbatår, puste lidt ud eller få nye input med rejser eller erhvervsarbejde. ”Du går i stå og du bliver ikke til noget”, sagde forældrene. De var bange for at hvis de ikke pressede den studerende ind i loopet hele tiden, ville det ende galt.

Dårlige forældre eller bange forældre?

Det interessante er, at når jeg går ind i familiehistorien, så gemmer der sig altid en nøgle til forståelse for, hvorfor flygtningeforældre presser deres børn til uddannelse. (altså de studerende vi møder på klinikken). Og forældrene gør det ikke af ond vilje. Der tegner sig ofte 3 grunde til at de presser deres børn.

1. Forældrene fik aldrig selv brugt deres universitetsuddannelser

Denne forældre kom til Danmark med en god uddannelse, men fik den aldrig brugt. De fandt ikke fodfæste på arbejdsmarkedet fordi man ikke anerkendte uddannelsen her i Danmark. Måske fik de fabriksarbejde eller tog en kort uddannelse her i Danmark inden for service- eller sundhedsområdet.

Derfor er det vigtigt for denne forældre, at deres børn får en god dansk uddannelse, så deres børn får muligheden og måske ikke havner i samme situation som dem selv.

2. Forældrene vil vise ”Danmark” at man kan regne med dem

Disse forældre har mødt den side af Danmark; sagsbehandlere og arbejdsmarked, hvor de skal vise at de vil arbejde. De skal ikke hvile på velfærdssystemet og derfor skal man vise at man kan og vil arbejde.

Disse forældre har altid gang i mange aktiviteter, både på deres eget arbejde, men også i fritiden som frivillig. De har svært ved at være i ro og deres identitet er at være i bevægelse og være en aktiv ”god dansker”.

3. Krigstraumer presser forælderen og barnet

Flere af de studerende vi møder har forældre med krigstraumer. Nogle af forældrene er åbne omkring de mentale belastninger de har fra deres hjemland. Andre vil ikke og har aldrig talt om deres mørke oplevelser.

Disse forældre har mange gange mere stress, har tendens til at fare op og skælde ud. De gør det ikke af ond vilje. Det er deres ptsd (posttraumatisk stress), deres traumer og de mentale ar de har, der trigger forskellige situationer.

Disse forældre vil gerne bare have ro i deres liv, have mindst muligt stress og derfor er det vigtigt for dem, at vise at deres børn hele tiden er på vej til succes, så de kan klare sig selv og få et godt liv.

Dette hjælper vi de studerende med

I disse situationer er det vigtigt at vi forholder os til den studerendes kultur, hierarkiske familiemønstre og forhistorier.

Vi spørger de studerende om:

• Er det muligt at du kan tale med dine forældre, om hvorfor de har så svært ved at se deres barn slappe lidt af, når de objektivt set, altid klarer sig godt og får super resultater på studierne.
• Kan I tage en snak, om hvad I lægger i sætningerne ”slappe af”, ”lave ingenting”, ”pauser”, ”fritid”, ”sabbatår” og på den måde få nuanceret jeres tanker og måske komme til at forstå hinanden bedre.
• Hvad vil det betyde for dig, hvis du aldrig giver dig selv pauser eller får lov til at slappe lidt af, holde fri i weekender eller hele tiden føle at du skal præstere? Hvordan vil din hjerne eller krop få det?
• Hvilket liv vil du gerne have og tror du der kan være flere veje til at opnå det liv du og dine forældre ønsker for dig?

SKAL VI HJÆLPE DIG?
Vi har erfaring med forældre med krigstraumer

I 3 år har jeg arbejdet med flygtninge udsat for tortur og krigstraumer. Her har jeg mødt flygtninge fra østlandene og flere muslimske lande.

Derfor har jeg en forforståelse af forskellige kulturer og hvad der præger opfattelsen af familiemønstre. Men også hvad traumer gør ved ellers veletablerede forældre, der har været i Danmark i mange år.

Har du brug for at spørge om vi kan hjælpe dig med mere studietrivsel, kan du altid skrive til os. Det er helt gratis.

Du kan skrive til thomas@spine.dk

Hvem er vi på klinikken?

SPINE har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan du er den allerbedste version af dig selv i det liv du har.

Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.

Læs mere om os her