Category: Ikke kategoriseret

Den mentale rygsæk til ordblinde

KURSUS: Den mentale rygsæk – Forstå dit ordblinde barn.

KURSUS: Den mentale rygsæk – Forstå dit ordblinde barn.

Få værktøjer til at øge dit ordblinde barns mentale rygsæk og mindset. Du får redskaber og kompetencer til at styrke dit barns tro på egne evner og motivation for læring og accept af ordblindheden som vilkår. Du og dit barn bliver et team med fælles forståelse og værktøjer. 

Den mentale rygsæk til ordblinde

Kan du som forældre til et ordblindt barn genkende at:

  • Dit barn har siddet grædende ved spisebordet og lektierne virker uoverskuelige og næsten skræmmende?
  • Dit barn mentalt kan opgive troen på, at de har værdi som menneske, kan lære noget og ikke kan se sig selv som andet end ordblind?
  • Du når til en frustration om det meste med skole, lektier og barnets mentale blokeringer, der ender i konflikt og frygt for dit barns fremtid?
  • Det gør ondt at opleve dit barn kæmpe med ordene, teksten, tallene og troen på sig selv. Og du løber tør for gode ideer til faglig hjælp, coachende værktøjer og konkrete metoder til, at støtte dit ordblinde barn?

Du får værktøjer til:

  • Spot og forstå konsekvenserne af de 4 typiske roller ordblinde børn påtager sig i klassen.
  • Forstå den ordblinde hjerne og du kan herefter lærer dit barn at huske og forstå alt.
  • Cooping , mønsterbrydning og sund håndtering af daglige udfordringer og mentale overbevisninger i forbindelse med lektier og troen på egne evner.
  • Træning i coachende og psykoterapeutiske samtalemetoder i styrkebaseret tænkning.
  • De 2 vigtigste terapeutiske metoder til, at flytte mentale blokeringer, så dit barn kender og åbner sit fulde potentiale.
  • Lær at spotte dit barns læringszone og se lysten til at lære åbne sig.
  • Den vigtigste teknik til, at bryde opgaver og øge overskueligheden ned, så lektier bliver lavet – hver uge.
  • Hvordan du bliver den bedste sparringspartner mellem dit barn og skolen og I oplever jer arbejde mod samme mål.

Tine Persson: “Jeg ved, at IT-rygsækken ikke kan stå alene, når det ordblinde barn skal lære på ny og have troen på sig selv”. 

Mange forældre står magtesløse, når de skal hjælpe deres ordblinde barn/børn, til trods for at IT-rygsækken er blevet givet til barnet og skolen nu kender til barnets faglige udfordringer. 

IT-rygsækken indeholder i dag ikke hjælp til forældre, der søger og mangler værktøjer og metoder til, at styrke det mentale mindset hos deres ordblinde børn.

Konsekvensen er ofte, at det fulde ejerskab og brugen af IT-rygsækken, den nye måde at lære på og et sundt selvbillede hos barnet udebliver. 

ID-psykoterapeut Tine Persson_Ordblindhed

Du får en praksisnær, faglig tung og meget erfaren underviser og terapeut.

ID-psykoterapeut MPF Tine Persson har årelang terapeutisk erfaring med alle typer af unge og særligt ordblinde børn og unge.

Hun underviser fagprofessionelle i emnet og afholder kurser for ordblinde børn og studerende fra hele Danmark.

I 2023 skal de første samarbejdsaftaler med landets største virksomheder udmøntes i kurser for ledere til ordblinde og kurser for de ordblinde ansatte. Ligeledes er dialoger med kommuner fra hele landet påbegyndt.

Kurset er skræddersyet til forældre der:

Har et ordblindt barn på mellemtrinnet eller udskolingen i folkeskolen, friskolen eller privatskolen.

Du er altid velkommen til at ringe på telefon 4044 6551 eller skrive til tine@spine.dk. Det er uforpligtende og vigtigt for mig, at du er helt tryg ved om indholdet matcher dine behov eller om det kan være bedre for dig og dit ordblinde barn, at du får individuel sparring.

Dog vil jeg anbefale at tage mit kursus først, før der tilvælges individuelle samtaler, da du på kurset får fyldt din personlige og faglige rygsæk op, du er på hold med ligesindede forældre og mange ting vil falde på plads undervejs i kurset.

Du kan deltage på kurset på 2 måder:

Online deltagelse (Zoom)

Som online deltager mødes vi 4 gange á 2 timer pr. gang. Fordelen er, at du kan sidde hvor i landet du bor og gør det nemt for dig at deltage. Du sparer transport og synes det er en fordel at have et længere procesforløb, hvor du har tid til at afprøve og bruge den viden du får på kurset.

Fysisk endags-weekendkursus i Aarhus.

Dagskurset afvikles med samme indhold som online kurset. Dog vil der være mulighed for at ændre lidt indholdet, da vi mødes fysisk. Men udbyttet, metoderne, værktøjerne og erfaringsudvekslingen vil være den sammen som på online kurset.

Det fysiske kursus er for dig, der ønsker at arbejde dybt og koncentreret med emnet på én dag og synes, at det fysisk møde kan give dig noget andet end online delen.

Kurset afvikles i Aarhus i vores dejlige kursuslokaler i SPINE, Marselis Boulevard 1. Der er nem tilkørsel fra motorvej i både nord, vest og sydgående retning.

Materialer til kurset

Du får adgang til alle de materialer Tine Persson bruger på kurset. Det eftersendes elektronisk på mail. Dermed har du for evigt adgang til materialet.

Pris for deltagelse

Prisen er 3500 kr. pr. familie (Er barnet skilsmissebarn, kan forældreparret deltage eller på anden vis deltage med i alt to personer). Beløbet betales forud før kursusstart.

Du kan naturligvis også BETALE I RATER

Du kan dele beløbet op i to. Første 1750 kroner betales ved tilmelding og de sidste 1750 kr. betales senest to dage før kursusstart. Ingen gebyr eller merpris for, at dele beløbet op i to.

Du får naturligvis TILFREDSHEDSGARANTI

Er kurset ikke noget for dig kan du kvit og frit få dine penge tilbage – Ingen spørgsmål, inden indsigelser – kun pengene retur.

Efter første online modul kan du stoppe og få pengene tilbage.
Efter første time på det fysiske kursus kan du sige tak for i dag og få pengene tilbage.

Tilmeld dig og få adgang til den mentale rygsæk:

Du tilmeldes ved at skrive til Tine Persson på tine@spine.dk.
Du er endeligt tilmeldt, når du har betalt det fulde beløb eller 1. rate efter tilsendelse af faktura.

Dato for det fysiske kursus i Aarhus er:

Lørdag d. 13.maj kl. 9.00-18.00. Adressen er SPINE – Marselis Boulevard 1, 8000 Aarhus C.

Datoerne for onlinekurset (Zoom) er:

Onsdag d. 3. maj kl. 16.30-18.30
Onsdag d. 10. maj kl. 16.30-18.30
Onsdag d. 17. maj kl. 16.30-18.30
Onsdag d. 24. maj kl. 16.30-18.30

Tine Persson afvikler dette kursus en gang i foråret 2023 og en gang i efteråret 2023.

Læs mere om ID-psykoterapeut MPF Tine PerssonKlik her

Knækker du psykisk af dine egne høje forventninger? (Så prøv at gøre dette)

”Jeg tør slet ikke starte igen på studiet, for mine krav til mig selv ødelægger alt. Jeg kan ikke overskue at finde så mange kræfter, der skal til, at levere så gode resultater igen”. – Udsagn fra en af de studerende jeg arbejdede med i juli.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Thomas Pape

 

 

Bryder du sammen af egne forventninger?

Ofte møder jeg studerende, der bryder mentalt sammen inden de overhovedet er gået i gang med det næste semester, inden de starter på en stor opgave eller blokerer helt når de bare tænker på studiet.

Deres egne forventninger spænder ben for deres realisme omkring dem selv. Lad mig give dig et par eksempler:

  1. SOCIALT: ”Jeg kan slet ikke overskue det sociale, oveni studiet også. De andre virker til at have 100 % styr på deres hverdag og er altid i godt humør. Det kan jeg slet ikke leve op til”.
  2. FAGLIGT: ”Jeg kan ikke rumme alt mit pensum, for jeg kan ikke huske det hele, når jeg sidder med bøgerne. Jeg synes det er flovt at spørge de andre om hjælp, for de virker til at kunne det hele”.
  3. STUDIEJOB: ”Jeg ved ikke, hvordan jeg finder et studieegnet job, som giver mig det der ”ekstra”, når jeg skal søge job. Jeg ved ikke, om jeg er god nok til at klare et attraktivt studiejob”.
  4. EKSAMEN: ”Mit mål er, at gøre det bedste jeg kan, og få så gode karakterer som muligt. Men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gribe det an, så det lykkes”.

Forslag til hvordan du bliver glad, og har troen på dig selv igen:

Du lykkes ikke med noget, hvis du ikke starter med dit nervesystem

  1. Du tænker ikke logisk, træffer ikke gode beslutninger, koncentrerer og fokuserer ikke, før du får styr på dine nerver og al din indre uro, som du mærker fysisk, når tankerne stikker af.
  2. Allerførst skal du være rolig igen – det gør du ved at trække vejret helt roligt, og sige til dig selv: ”lige nu er jeg rigtig ked af det, og der er en masse uro i min krop”. Det er ikke farligt, det er kun fysisk og det går over. Det er fordi jeg er presset og ked af det.
  3. Find ud af hvad der præcist gør dig bange og usikker
  4. Det er ikke nok, at du bliver rolig, og kan se klart igen uden at græde. Nu skal vi have styr på, hvad der fik dig i den tilstand af gråd og mental blokering.
  5. Hvad er det præcist der gør dig usikker. Bliv så konkret som du overhovedet kan blive. Det kan være så enkelt, at du ikke ved hvordan der bliver undervist i et nyt fag, hvordan I skal danne grupper, hvordan eksamen er tilrettelagt, eller hvordan du får passet på dig selv. Måske endda, hvordan du også kan være en social studerende, når du er en stille person.

Du får ro, fokus og smilet igen på denne måde

Når du er blevet helt præcis i det du er usikker på, så bliver du konkret i hvordan du kan vælge at tænke om situationen, eller hvordan du praktisk vil klare opgaven. Her er et par forslag:

  1. Bestem dig for hvor social du vil være om dagen, om ugen og hvilke sociale aktiviteter du vil lave. Her tager du udgangspunkt i om du er den udadvendte eller indadvendte type. Vi har forskellige behov.
  2. Hvad skal du præcist nå i denne uge af gode ting, der gør dig glad og nærer dig. (være alene, løbe en tur, spille guitar, bage boller) Noget du gør for dig selv.
  3. Tænk et skridt, og så et skridt mere. INGEN kan klare en opgave, hvis de ikke brækker opgaven ned i små bidder. Hvordan skal din opgave klares, bid for bid, plan for plan, time for time. Bliv så konkret som muligt.

Hemmeligheden bag, at du bliver rolig og glad

Alle de ting jeg har foreslået dig nu, og der kan være 100 andre ting man fokuserer på, for vi er alle forskellige, skal meget gerne give dig mere ro i kroppen. Din frygt, som du mærker fysisk vil også langsomt lægge sig.

Når det sker, så kan du igen tænke klarere, og her gennemgår du så de punkter, jeg har foreslået dig.

Du skal tro på, at det er muligt at genvinde og have kontrollen i dit eget studieliv.

Vil du have en individuel målsætning med plads til både glæde og gode resultater?

Har du lyst til, at jeg hjælper dig med at skabe en personlig og studiemæssig målsætning, hvor du er glad, får brugt alle dine egenskaber og hver dag er glad for præcis det studie du går på, så skriv til mig lige her.

PODCAST: LYNSPECIALE – SÅDAN GØR DU

Står du overfor at skulle skrive dit speciale på din kandidat, eller sidder du i speciale sumpen og har en skriveblokering, så er dagens podcast lige det, du har sukket efter. Min gæst i dag, Mette Bjørn, har skrevet sit eget speciale på 5 uger og fik karakteren 10. Alle hendes erfaringer, tanker og metoder blev til bogen ”Lynspeciale – sådan gør du”, som er anbefalet på mange studier rundt om i Danmark.

Mette Bjørn

 

 

Har du prøve speciale-sumpen?

Mange studerende taler om speciale sumpen, som en tilstand af stilstand, opgivenhed, frustration, og noget man næsten ikke kan undgå, når man skriver speciale eller andre store opgaver på sin uddannelse.

Dagens podcast går i den stik modsatte grøft, og giver dig i stedet alle rådene og metoderne til at skrive din store opgave eller speciale på 5-7 uger. Vi tager også en opgør med, at et speciale skal tage lang tid at skrive, og man skal helst være lidt udkørt, når man afleverer.

Mette Bjørn har skrevet bogen Lynspeciale – sådan gør du, og hun lukker op for alle rådene, som du kan benytte dig af, allerede i dag.

I podcasten kan du høre om:

  • Havde Mette ikke bare taget et nemt emne, og var hun ikke bare heldig til eksamen?
  • Prøv at se specialeskrivning som en mental udholdenhedstest mere end en akademisk udfordring.
  • Hvad den generelle holdning er til længden af specialeskrivning på uddannelserne? Er det kort og godt og så videre, eller er det langt og akademisk, og så må vi se, hvad der sker bagefter?
  • Hvorfor skal et speciale skrives hurtigst muligt?
  • Hvad gør man, hvis man mister motivationen undervejs?
  • Er det ikke okay, hvis man vil synke ned i sit speciale og bare nyde, at man har tid til at fordybe sig, nørde og føle, at man er på en ekspedition mod det ukendte og spændende?
  • Disse ting skal du have styr på, inden du kommer i gang. Både personligt og fagligt.
  • 3 aktioner og 3 øvelser du som minimum skal igennem.
  • Hvis man nu skriver speciale i en gruppe, er det så muligt at overføre principperne til en gruppe?
  • Kan alle typer af elever og studerende bruge anvisningerne og øvelserne?
  • Vil metoderne kunne bruges til andre store opgaver?

  • 1
  • 2

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO