Er du ensom og ung? Kend ensomhedens tre faktorer, så du får det bedre og nemmere. 

Skrevet af psykoterapeut Tine Persson.

At føle sig ensom har meget lidt at gøre med hvor mange venner du har. Det handler om hvordan du har det indeni.  

Nogle ensomme har sjældent kontakt med andre mennesker, mens andre ensomme er omgivet af mennesker, men føler sig afskåret fra fællesskabet. Generelt kan man sige at de der føler sig ensomme tilbringer ligeså lidt tid alene, som dem der føler sig som en del af fællesskabet.

Ensomhedens tre faktorer

Hvor ensomme mennesker føler sig afhænger tilsyneladende af en kombination af tre faktorer, ifølge de amerikanske psykologer Cicioppo & Patrick (2008). 

Den første faktor kaldes graden af sårbarhed overfor social eksklusion.

Et hvert individ har et genetisk bestemt behov for social inklusion, og dit behov vil være anderledes end et andet individs. Hvis dit behov for kontakt er meget højt, så er det måske svært at få opfyldt fuldt ud, og omvendt kan du have et større behov for at være alene end andre.

Den anden faktor i forhold til at føle sig ensom er evnen til at regulere følelser der har at gøre med at føle sig isoleret. 

Dette gælder ikke kun udadtil, men dybt indeni. Et hvert individ vil føle smerte når dets behov for selskab og kontakt  ikke bliver opfyldt. Hvis ensomhed fortsætter over tid, så kan det blive en kronisk kilde til uro.

Denne kroniske uro vil gøre dig dårligere i stand til at gennemskue andre menneskers intentioner. Måske opfatter du det som om de afviser dig, når de faktisk ikke gør det. At være i stand til at acceptere og reelt overvinde ensomhedsfølelser, håndtere følelserne uden at blive fordømmende overfor dig selv og andre og finde løsningsmuligheder, vil hjælpe dig til at dæmpe den skade som ensomhed kan forårsage.

Den tredje faktor kaldes mentale forestillinger om og forventninger til andre. 

At føle sig ensom betyder ikke at man mangler sociale færdigheder, men tilsyneladende gør ensomhedsfølelser mennesker dårligere til at bruge de evner de har. Mennesker som føler sig ensomme har tendens til at opfatte sig selv som nogen der gør alt hvad de kan for at få venner og for at passe ind i fælleskabet, men oplever at de andre ikke er modtagelige overfor deres forsøg.

Sikken en frustrerende oplevelse det må være! Og over tid kan denne frustration have indflydelse på deres humør, når de er sammen med andre. Måske kommer de selv med negative udtalelser og begynder at give andre skylden hvis de modtager kritik.

Deres ensomhed bliver måske udtrykt gennem vrede eller modvilje, og det resulterer ofte i at omgivelserne trækker sig. Det bliver således en ond cirkel for den der føler sig ensom.

Nogen gange har ensomme mennesker det svært, fordi de ser dem selv som utilstrækkelige eller uden værdi. Hvis du skammer dig over den du er, så blokerer du for kontakt med andre.

Mennesker som har været ensomme i lang tid er måske også bange af mange andre årsager. Angsten for at blive angrebet af andre medfører også en tendens til at man trækker sig og undlader at vise ens autentiske jeg, og hvis ingen ved hvem man virkelig er, så forbliver man ensom.

Manglen på selvtillid og det mismod man føler viser sig måske også i kropsprog og ansigtsudtryk som et skjold, der ikke indbyder andre til at tage kontakt. Det er slet ikke sikkert en, der er ensom er opmærksom på de signaler han eller hun udsender.

Det er paradoksalt at på det tidspunkt hvor man har allermest brug for kontakt til andre, så kommunikerer man ” bliv væk” til sin omverden.

Når mennesker ikke kan regulere deres følelser, så mister de en grundlæggende følelse af sikkerhed. Måske ser de farer alle vegne. De er mindre tilbøjelige til at anerkende andre menneskers perspektiv. De mister noget af deres empati.

Nogle af ensomhedens følger.

Mennesker kan blive deprimerede uden at være ensomme, og de kan være ensomme uden at være deprimerede. Ensomhed, som andre former for stress på hjernen, resulterer i hæmmet koncentrationsevne og præstation. Når mennesker er ensomme så reagerer de mere intenst på negative oplevelser og oplever mindre grad af opløftelse ved positive hændelser. Kronisk ensomhed kan lede til depression, tidlig aldring og helbredsproblemer.

Ensomhed er en alvorlig og meget svær oplevelse.

Lindring af ensomhed kræver samarbejde med mindst én anden person, og jo længere tid en person er ensom desto dårligere er de til at få/acceptere det samarbejde som skal til. Således kan frustrationen føre til mindre selvkontrol og et ønske om at flygte fra den følelsesmæssige smerte gennem mad, alkohol og sex.

Det kan også være at man indgår i forhold som ikke er sunde og accepterer tingenes tilstand.

Muligheder, der bør overvejes

Hvis du kæmper med ensomhed, eller kender nogen der gør, så er der mange ting man kan overveje:

Overvej disse fysiske, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forslag der kan hjælpe dig med at komme I kontakt med andre.

Fysisk: Arbejd med at mindske dine spændinger. Hvis din krop er mindre spændt, så føler du dig mindre ængstelig, og kan bedre gøre brug af dine sociale færdigheder og du bliver bedre til at sætte pris på de kontakter du har.

Vær opmærksom på dit kropsprog, og arbejd med at få en åben og villig holdning, og et venligt ansigtsudtryk. Dyrk sport, meditation og øv dig i ansigtsmimik hjemme foran spejlet.

Kognitivt: (tankemæssigt): Vær opmærksom på forskellen mellem det at være alene og ensomhed (på engelsk skelner man mellem solitude (at være alene) og loneliness (ensomhed). At være alene er anderledes end at føle sig alene. Måske kan man øve sig i at have det ok med en vis grad af alenetid.

Det kan være hjælpsomt at spørge sig selv: Er jeg alene lige nu eller er jeg ensom. Som nævnt tidligere kan man jo godt føle sig ensom blandt andre mennesker. Det er sundt at overveje hvilke antagelser man har omkring hvad ensomhed egentlig er. 

Alle mennesker gennemgår perioder med ensomhed. At være ensom siger intet om din personlighed eller dit værd som person. Skriv ned hvad du tænker om det at være ensom. Måske bliver du overrasket over at de fordomme du har, intet har med sandheden at gøre.

Hvis du har tendens til at være genert og dømmer dig selv meget negativt, når du er sammen andre, så prøv at fokusere på den anden person så meget som du overhovedet kan. Få alting til at handle om dem og fjern fokus fra dig selv og dit eget ubehag. Sæt som mål at opføre dig varmt overfor andre når de er sammen med dig. Lad ikke målet være at I skal blive venner. At være varm kan du kontrollere, om I bliver venner har du ingen kontrol over.

Måske er ensomheden et signal om at gøre noget anderledes. Måske kan det motivere at finde en ny aktivitet eller rejse, eller finde noget du er passioneret omkring, eller  andet der giver mening for dig i dit liv.

Løs problemer på nye måder. Hvad ville du gøre hvis du ikke var ensom? Hvad ville tilføre mening til dit liv, og som du kan kontrollere? Nogle gange skyldes ensomheden til dels at man ikke ser film, sportskampe, koncerter, udstillinger osv., fordi man ikke har venner at dele det med.

Tænk på at du ikke skal begrænse dig selv og gør de ting du vil alene, også selvom det kan være svært først gang.

Overvej om du har brug for at forbedre dine sociale evner, reducere angstsymptomer eller depression, eller tillad dig selv at være sårbar for at opleve kontakt. Hvis du har brug for hjælp på disse områder, så kan det være godt at kontakte en vejleder eller en psykolog.

Arbejd med accept af andre mennesker. Når du føler dig ensom, så virker det som om andre mennesker er kolde og ligeglade. Du er måske vred over din egen situation og den måde du er blevet behandlet på. Hvis du kan acceptere at mennesker er hvad de er og vælge de mennesker du vil stole på langsomt og forsigtigt – og med tålmodighed, så kommer du måske til at virke mere åben og attraktiv på andre.

Samtidig skal man huske at det at være i et forhold medfører smerte indimellem. Accept betyder også at man ikke dømmer. Hvis du lader være med at dømme dig selv eller andre, så bliver du mere villig til at række ud og vise dig sårbar. Mange mennesker i alle sociale lag og med alle mulige baggrunde er ensomme og alle mennesker er ensomme en gang i mellem.

Ikke at være ensom betyder at man føler sig knyttet til nogen, ikke bare at der er mennesker omkring dig. At knytte sig til nogen betyder at man er åben. Hvis du beskytter dig selv for meget så holder du døren lukket. Vær ”mindful” og vær i nuet. At være mindful betyder at man fokuserer på her og nu og deltager fuldt ud.

Er der forhold fra din fortid, som du har forsømt eller sluppet? Overvej at genoptage kontakten. Hvis der har været skænderier, som ikke virker så vigtige nu, så kan du måske genoplive de venskaber, som du mistede på grund af vrede, eller fordi du blev såret.

Adfærd: At handle modsat følelsen, kan være et godt valg (Linehan, 1993). Når du handler i modsætning til det dine følelser fortæller dig, så kan du for eksempel starte samtaler i stedet for at trække dig tilbage i tavshed, som måske er din første, følelsesmæssige indskydelse når du er sammen med andre mennesker.

Øv dig med små gode gerninger, som viser din medfølelse overfor andre. Et kort, en sms eller e-mail når nogen har fødselsdag eller gennemgår en svær tid.

Vær opmærksom på dit kropssprog og prøv at få det til at vise din villighed til at tale og skabe kontakt med andre. Åbne hænder, øjenkontakt og smil er med til at kommunikere venlighed. Vær villig til at deltage i small talk om vejr og vind m.m. Hvis du er indadvendt kan det være svært at ”sniksnakke”, men det er en måde hvorpå man kan deltage i de fleste sociale situationer.

Hvis du bliver indbudt til at sidde sammen med andre eller deltage i en samtale (direkte eller indirekte), så grib chancen og tag i mod invitationen. Folk vil generelt indbyde ca. tre gange før de stopper.

Og til sidst, overvej at tage kontakt til mennesker der har behov. Ældre mennesker der aldrig får besøg, lektiehjælp til børn og unge, luft naboens hund. Hvad som helst, hvor du hjælper andre, og samtidig skaber kontakt. Find selv på flere.

Det vigtigste er at gøre et eller andet, som fører dig i retning af at få kontakt med mennesker.

Oversat fra: http://blogs.psychcentral.com/emotionally-sensitive/2012/03/loneliness/

Skal vi også hjælpe dig til at komme ud af ensomhed og få det mentalt bedre?

Du kan altid skrive til psykoterapeut Tine Persson, og høre hvordan vi også kan hjælpe dig. Det koster ikke noget at spørge os. Skriv til Tine på tine@spine.dk

Er du forældre til en stressramt studerende? (Sådan hjælper I jeres barn)

Er dit barn stressramt på grund af studiet? Du troede, at din datter var på sit drømmestudie, alt kører, og hun er glad. Så ringer telefonen, og hulkende fortæller, at hun/han ikke kan mere, og måske stopper på sin uddannelse.

Hvad gør du, og hvordan støtter du dit barn på bedste vis? Er hun/han en af de stressramte og typisk ambitiøse studerende, der bukker under for andres og sit eget pres?

Kommer det som et chok, eller vidste du det lidt godt?

Måske kommer det som en chok, at jeres barn slet ikke kan overskue sin uddannelse mere, eller måske har du fulgt lidt med på sidelinjen i telefonen, eller når I har mødtes. Du har måske fået et par vink om, at det ikke kørte i olie, som det plejer.

Dette er din guide til at hjælpe dit barn, som måske er lidt for stræbsom på livet og sin uddannelse, og som nu måske er ved at gå ned med stress.

Stands ‘ulykken’ og skab overblik

Allerførst skal du have stoppet den tilstand, dit barn har lige nu. Hun/han kan ikke mere, og hun/hun skal ikke mere forsøge at klare ærterne. Det går ikke. Eller forstået på den måde… Det fungerer ikke på den måde, hun/han griber den an på lige nu. Men mere om det senere.

Det kan vi tilbyde stressramte studerende

Anerkend, at sådan har dit barn det lige nu

Du kan ikke stoppe en ”blødning” med en lille plaster, ala ”det skal nok gå”, eller ”du plejer da at kunne klare det hele”. Hvis du ikke anerkender, at det kokser lige nu for dit barn, er du med til at skubbe hende/ham længere og længere ud i stressen.

Læs om hvem vi er og kan

Skab overblik over situationen

• Hvad er der sket de sidste 4-8 uger (oftest er det summen af belastninger, der vælter læsset.)
• Er der sket nogle uforudsete ting i hverdagen eller på studiet?
• Er der nogle ting, I skal have stoppet eller fortalt enten på studiet eller til en studiegruppe?
• Vil hun/han hjem til jer eller blive, hvor hun/han selv bor (hvis udeboende)?
• Spørg, hvad hun/han her og nu har brug for (I skal spare hinanden for misforståelser og spild af tid og ressourcer.)

Giv livgivende førstehjælp

Nu kender du tilstanden, og du har ydet den første mentale støtte. Du kan nu begynde at give noget af det første, din datter har brug for:

• Giv hende/ham dine to ører. Du skal i starten bare lytte og for guds skyld ikke give 100 gode råd. Det er for tidligt.
• Spørg, hvad du/I som forældre kan hjælpe med helt konkret
• Spørg, hvad hun/han har brug for lige nu.
• Fortæl, hvad du kan tilbyde lige nu (tale, komme hjem til hende (hvis udeboende), at hun/han kommer hjem til jer, støtte noget økonomisk eller praktisk.

Disse områder hjælper vi stressramte studerende med

Søg hjælp udefra – Skriv eller ring og hør hvordan vi kan hjælpe dit barn.

Måske er du magtesløs eller har brug for noget hjælp udefra, så din datter/søn kan få den hjælp og støtte, hun har brug for. Vi er nogle af Danmarks mest erfarne behandlere og coaches til elever og studerende indenfor stress og mistrivsel.

Du kan skrive til tine@spine.dk eller ringe på telefon 60 56 60 90

Kan et stresskollaps bruges konstruktivt fremadrettet?

Hvis din datter/søn kommer godt igennem hendes/han krise og periode med stress, skulle det meget gerne gøre hende/ham meget mere:

Bevidst om, hvordan hun/han havnede i den situation. Hvilke faktorer skal hun/han være opmærksom på i fremtiden?

Ejerskab for at stortrives og have det godt, også selv om man er studerende og har mange jern i ilden. En udbrændt og flad studerende er ikke en god studerende.

Handlekraft – i form af alle de værktøjer og viden hun/han har tilegnet sig undervejs i perioden, hvor hun/han har måttet ændre på vaner, mønstre og måske prioriterer markant anderledes fremadrettet.

Kommer vi godt igennem livskriser og perioder, hvor vi ikke har det godt, kan mange se tilbage på processen som en gave i indsigt, personlig udvikling og en bedre kontakt til sig selv og sine behov. Det er ingen skam at gennemgå en livskrise, hvis man vender klogere, stærkere og mere balanceret tilbage til livet, studiet og sig selv.

Sidste opgave til dit barn og dig

Jeres datter/søn er forhåbentligt kommet godt igennem processen og har fundet sig selv igen, genvundet energien og motivationen. Men inden det går i glemmebogen, og dagligdagen tager over, skal I have købt noget godt frugt, lavet en kande the og sat alle telefoner på lydløs.

Læs også: De-motiveret af re-eksamen? 3 faser til mere stabilitet igen

I mangler at samtale om disse spørgsmål:

• Hvordan har det for begge parter at opleve dette?
• Er I overrasket over, at det det blev, som det gjorde?
• Hvis I skal se tilbage, hvad kunne I så have været mere opmærksom på, og er dét det samme, som I vil være opmærksomme på i fremtiden?
• Hvad har den vigtigste lektie være for jeres datter og jer som forældre?
• Sidste spørgsmål: Er der noget, du har brug for at sige til dine forældre, eller du til din datter/søn?

Kontakt os i dag, så vi sammen kan få dit barn til at trives på studiet igen.

Du kan skrive til psykoterapeut Tine Persson på tine@spine.dk eller ringe på telefon 4044 6551. Så finder vi en tid der passer jer.