Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Hverdag & Trivsel

Føler du dig olympisk eller mentalt træt allerede før din studiestart?

Føler du dig olympisk eller mentalt træt allerede før din studiestart?

Skrevet af Thomas Pape, stressrådgiver og mentaltræner – spine.dk

Skilsmisseraten stiger markant i august og januar, når mange har holdt ferie med deres familie og partner. Hvorfor – fordi man her får mærket efter, hvordan man egentlig har det, og det fører desværre til mange skilsmisser.

For dit vedkommende, som studerende, har du forhåbentlig også fået mærket efter, hvordan du har det, oven på sidste semester. Juli/januar måned kan være tid til refleksion og lidt evaluering af hvordan du synes dit studie forløber.

Har du lyst til en date igen med dig selv og dit studie?

For nogle studerende kan det være provokerende at holde sommerferie/julieferie, fordi de her mærker hvor trætte de egentlig er, hvor psykisk drænede de er, og hvor lidt de har formået at påvirke den gode studiedag i sidste semester.

Kort sagt, flere studerende orker ikke et nyt semester, hvis det ligner det sidste, de lige har afsluttet.

Du kan få et super godt forhold til det nye semester

Hvis du føler dig mentalt træt, allerede inden du kaster dig over efterårets/forårets studieaktiviteter, skylder du måske dig selv at lave følgende pitstop.

1. Evaluering af sidste semester

Hvad har været rigtig godt på sidste semester. Hvad har gjort dig glad, lært en masse, givet dig gode resultater. Hvad har sikret dig dine ressourcer, og hvordan har du holdt dig stressfri og mentalt robust?

En evaluering af de ydre aktiviteter (studielivet, opgaver, eksamener, projekter, arbejde, dit sociale liv og familie), kan give dig et fingerpeg om, hvor du kan ændre på noget, eller tilføre noget.

2. Beslut dig for noget nyt til studiestart

Har du reelt behov for at gøre noget andet, så du får et endnu bedre og mere balanceret studieliv i efteråret/foråret, så beslut dig for at gøre noget. Ikke bare tænke på det, eller drømme om det.

Bestem dig for at gøre noget andet, end du plejer, hvis du ikke er tilfreds.

Mit gæt er, at du skal optimere og fokusere mere på din restitution og dig selv. Få prioriteret langt mere tid til dig selv. Få sovet mere, spist mere regelmæssigt, være lidt mere aktiv og hav timer og dage, hvor du bare laver ingenting.

Bestem dig for, at du vil have det psykisk, fysisk og socialt bedre til det nye semester. Det fortjener du og der er en masse du kan gøre. Og det er helt fint at gøre det i små skridt. Lidt hver dag, er bedre end en masse kun i weekenden.

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

”Jeg er en stolt mor, min datter fik 12 til sidste eksamen”, ”Far er glad, min dreng hev endnu et 10 tal hjem på studiet”. Men flere og flere forældre burde slet ikke være med til festen, når deres børn på studierne kæmper sig til gode resultater.

Normalt er det curlingforældrene der pleacer deres børn for meget, der nævnes i medierne. Jeg oplever desværre en større og større gruppe af gode middelklasse forældre, der (forhåbentligt ubevidst), mindre og mindre er der for deres børn, som forsøger at finde fodfæste i studielivet.

Men efter gennemgang af forårets journaler med unge der har besøgt min klinik i foråret, er der et gennemgående mønster af forældre, der er dårligere og dårligere til at opdage og takle deres børn mistrivsel.

Mit ønske med denne artikel er at du som forældre tør ser dig selv i spejlet og spørge: Gør jeg det egentligt godt nok. Forsøger jeg reelt at gå over broen til mit barn og forstå det han/hun siger, føler og tænker.

Nedenfor er 5 gennemgående adfærdsmønstre flere og flere forældre har.

1. ”Sådan er det, du må lære at presse dig selv lidt mere”

Mange voksne overfører deres egen mistrivsel og stress til deres børn. Vi voksne tillader hver dag at vores egne grænser på arbejdspladsen bliver overskredet af mangelfuld ledelse, og anorektiske budgetter, hvor mere for mindre, præger hverdagen.

Det betyder at vi selv må undertrykke vores stress, udbrændthed og aggression over vores arbejdsliv.

Resultatet bliver: At du som forældre kommer til at tage udgangspunkt i dit eget liv. ”alle er jo presset i dag”, ”du må lære at det er hårdt”, ”du kan ikke komme sovende til noget”, ”du må lige holde ud lidt mere”, ”vi kan betale for en psykolog, men du må fortsætte hvad du har startet”. Alle citater som jeg hører hver uge, overleveret fra de studerende jeg møder. Er det sådan vores børn skal starte et erhvervsliv?

2. Det er gratis omsorg når dit barn græder

Mange studerende ringer hjem og fortæller fortvivlet om hvor udbrændte de er; at de ikke har strategierne til at komme igennem eksamen. Forældrene lytter og tørrer tårerne af over telefonen.

Resultatet bliver: At du som forældre oftest ikke kommer med reelle løsninger, men henviser til ovenstående punkt 1. Du signalerer indirekte at der ikke er noget at gøre.

3. Fædrene kan ikke håndtere svære følelser

”Min far siger ingenting eller bliver sur på mig, når jeg ikke kan tåle presset. Han siger at det kunne han godt, da han selv læste”. Der opstår nærmest en trodsighed hos flere fædre, når deres børn søger trøst eller gode råd. Fædrenes råd bliver mere af det samme. Jeg henviser lige en gang til punkt 1.

Resultatet bliver: At du som far signalerer at dit barn er forkert, at deres følelser er forkerte og at de må se indad. Det er dem der har et problem. De studerendes adfærd bliver at vende problemet indad – Så må jeg jo læse endnu mere, træne mere og isolere mig lidt mere, bliver resultatet for mange studerende.

4. Det er vigtigere at forældrene ikke taber ansigt, end at deres barn bliver selvskadende

”Min mor kan godt forstå at det er for hårdt, men min far vil ikke tillade at jeg forlænger mit studie eller skifter spor”. En udtalelse fra flere studerende, som tror at 7 gange træning om ugen, strikse fastekure og munkeagtig livsstil kan sikre at studiet gennemføres, når de råber om hjælp.

Resultatet bliver: At noget der kunne ændres med en god snak, nye vinkler og planer, som kunne aflaste den unges hjerne og fastholde dem på studiet med fornyet motivation, bliver til mere af det samme. Tristhed og en normaliseret light udbrændthed måned efter måned.

5. Det er ikke et mål at have et sundt studieliv, bare du får et arbejde.

Trivsel, gode relationer og mental robusthed er ikke længere et aktiv, når forældre håber at deres barn bliver til noget. Flere forældre har en ubevidst angst for at deres barn ikke får chancen i den globale arena de selv kæmper med hver dag.

Resultatet bliver: At du ikke får talt med dit barn om værdier, hvad et godt liv er, hvad der er vigtigt for netop dit barn, og lærer noget af det måske vigtigste en studerene skal mestre i en hektisk og højteknologisk fremtid – at kunne afgrænse sig og mærke efter, hvad de har brug for. At de ikke nødvendigvis blot er et lille tandhjul eller et produkt til at forøge landets BNP. Men at de er hele mennesker. Var det det vi tænkte da den studerende lå i vuggen for 20-22 år siden?

Efterskrift

Og til alle jer forældre der gør det super godt hver dag, har gode relationer med jeres børn og netop tænker at værdier og hele mennesker er vigtige egenskaber for dit barn: Jamen fortsæt det gode arbejde.

Jeg siger bare….der er alt for mange forældre, der vender det blinde øje til vores børns mistrivsel, fordi vi render rundt og skal optimere vores egne drømme og pleje vores ego mere end at stoppe op og sige: Okay, hvis det er sådan du har det, så må vi sgu gøre noget helt andet end vi plejer.

God sommer – jeg tror vi alle trænger til det. 😉

Artiklen er skrevet af Thomas Pape, psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver.

Tillykke med 12-tallet, Det er totalt ligegyldigt

Tillykke med 12-tallet, Det er totalt ligegyldigt

Allerførst, stort tillykke til alle de glade, forventningsfulde og livshungrende færdiguddannede studerende, der udklækkes i disse dage. I fortjener jeres titler og kan markere at I har gennemgået tre-fem års uddannelse, hvor I er blevet formet fagligt og personligt. Men hvis du er ked af at du ikke har et snit på 10,3, så hey… du får et kanon liv? alligevel. 12-taller er i fremtiden kun en brøkdel af det der skal til.

Ja der er brug for kloge hoveder, men karaktererne er ikke alt

Jeg er ikke betonsocialist, eller tilhænger af fri hash og vindmøller, og masser af chill musik. Men jeg er dødtræt af, som stressrådgiver og mentaltræner for 100vis af unge mennesker hvert år, at mærke at usikkerheden for fremtiden bliver større og større, hvis man ikke er en af dem med en tallerken fuld af 10 og 12-taller.

Jeg vender tilbage til hvorfor, men her er min personlige vej til den karrierer jeg har i dag.

Min karriere og succes i dag startede i en våddragt en tilfældig torsdag

Objektivt set, så har jeg klaret mig godt indtil nu, men hånden på hjertet: der har ikke været den store plan med det.

Min egen uddannelsesvej er gennem HHX, Handelsskolen i Silkeborg. Jeg aner ikke hvorfor det blev handelsskolen, men det var fine tre år. (havde et snit på ca. 8 på den gamle karakterskala).

En torsdag skulle jeg ud at svømme, jeg dyrkede triatlon intensivt på det tidspunkt, og mødte tilfældigvis en træningskammerat på stranden.

”Jeg skal på Trænerskolen i Aalborg”, sagde han. Wow det lød spændende. 10 måneders intensiv træneruddannelse med SU i baglommen. Det blev starten på min faglige rejse.

Jeg gik efter den stemme, der drev min energi frem

Det tilfældige møde kom til at definere min stil som psykosomatisk fysioterapeut 20 år senere. Først gennemgik jeg Trænerskolens uddannelse, skrev hovedopgave i psykologi, og blev rådet til at blive psykolog.

Men jeg var vild med sport og revisordrømmen (gaaab, hvordan tænkte jeg overhovedet på det), blev byttet ud med fysioterapeutskolen i Aarhus. Men først igennem kvote 2, med udlandsrejse, arbejde i børnehave, jord og betonarbejder i et år, og tons af trænertimer på svømmekanten i Aarhus Triatlon.

Mit liv tog en trist drejning og gør at jeg i dag er stressrådgiver

Mit personlige liv tog en trist drejning, da jeg under studiet som fysioterapeut blev delefar. Det var det tætteste jeg har været på udbrændt og depression i de to-tre år der fulgte. Ulideligt hårdt at være delefar og læse til fysioterapeut, og opgive drømmen om den ”rigtige familie”.

Men interessen for menneskets psyke, hvordan nogle kan tåle mere pres end andre, og det at koble vores fysiologi sammen med stresshåndtering og mental robusthed, gjorde at jeg skrev bachelor om stress og fysioterapi i 2004.

I dag, knap 12 år senere, som selvstændig, har jeg speciale i stress, depression og motivation hos unge, og først inden for de sidste fem-seks år, har jeg taget bevidste valg om, hvor jeg vil hen. Jeg har ikke haft en konkret game plan i hovedet, men i dag ved jeg, hvor det skal ende. (men det er lidt en hemmelighed).

Læs også: 5 ting mange studerende gør forkert i jagten på 12-taller til eksamen

Virksomhedere er ligeglade med dine karakterer

I dag, og specielt i fremtiden, bliver du ikke fyret på grund af manglende faglige evner. Du bliver fyret på grund af din personlighed. Fordi du er for svær at samarbejde med.

Ifølge rekrutteringsanalysen fra Konsulenthuset Ballisager, svarede 754 offentlige og private virksomheder på, hvad de går efter ved nyuddannede. 75 % af virksomhederne ønsker, at de nyuddannede har haft studierelevant arbejde, mens kun 6 % angiver at høje karakterer er afgørende. Jeg skriver det lige igen – Kun 6 %.

Fremtidens arbejdspladser går efter hele mennesker, der ikke er en egotripper, en gnier med gode råd, og som kun har for øje, at dyrke sig selv.

Relationer mellem mennesker bliver endnu vigtigere, da vi kommer til at leve af vores hjerne, ideer og skaberkraften på tværs af faggrupper.

Dygtige mennesker går aldrig af mode

Dygtige mennesker går aldrig af mode, men det er langt mere interessant, om du kan mærke din drivkraft og passion, end du kan knække koden til, hvordan du kan snøre en underviser så du får 12-tallet. Den slags dumper fælt senere i livet.

Den her snak bør alle tage med sig selv (og deres forældre)

Så hvis du vil være et helt menneske, der har livslang energi og lyst, skal du omgive dig med gode mennesker, fokusere på hvem og hvad, du igen og igen vender tilbage til af interesser, og spørge dig selv flere gange: Hvorfor er det så interessant det her. Her finder du din retning.

God sommer, nyd huen og de lyse nætter. Den tid du har nu, kommer aldrig tilbage. (Du vil heller aldrig have så få udgifter), så nyd nuet lige nu, og få derefter styr på hvad du brænder for. 🙂

Artiklen er skrevet at psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver Thomas Pape

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO