Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Hverdag & Trivsel

Spiseforstyrrelse

3 kendetegn der definerer en spiseforstyrrelse

3 kendetegn der definerer en spiseforstyrrelse

Når maden tager magten: En spiseforstyrrelse kan være svær at blive klog på, men heldigvis er der hjælp at hente.I denne artikel får du 3 typiske kendetegn, der gør dig klogere på hvad det indebærer, at have et forstyrret forhold til mad.

Skrevet af Michèle Licht, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi og frivillig rådgivningskoordinator i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Rigtig mange mennesker har i dag et stort fokus på kost, krop, vægt og motion, men for en større og større gruppe af unge mennesker bliver dette fokus altoverskyggende i hverdagen.

80.000 unge er i risikogruppen

I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen anslås det, at 80.000 unge i alderen 16-19 år er i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse i Danmark.

Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem det sunde fokus på krop og kost, og hvornår det tipper over, og bliver til en usund overoptagethed?

80.000 unge er i risikogruppen

Podcast: Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse angst.

3 typiske kendetegn ved en spiseforstyrrelse

Som med alt andet er det en balancegang, men der er nogle typiske kendetegn, der går igen på tværs af de forskellige typer af spiseforstyrrelser:

1. Spiseforstyrrelsen hjælper dig til at håndtere følelser, forventninger og krav

”Jeg har styr på det”, sådan lyder det ofte fra studerende, som har et forstyrret forhold til mad.

Du oplever som udgangspunkt ikke, at du har et problem, fordi spiseforstyrrelsen har en vigtig og hjælpsom funktion i dit liv. Det bliver en måde, hvorpå du kan tackle svære følelser og udfordringer.

Samtidig fungerer den som et uundværligt redskab til at håndtere krav og forventninger fra omverdenen og fra dig selv.

Jeg har gennem mit arbejde f.eks. mødt mennesker, som oplever, at dét at løbe 100 km om ugen med et minimalt indtag af mad er gavnligt for dem, og de kan derfor heller ikke se, at de har et problem og har behov for hjælp.

2. En ambivalent følelse – det er din gode ven og din værste fjende

På den ene side har du et ønske om at slippe spiseforstyrrelsen, men på den anden side ønsker du at beholde den. Denne følelse af ambivalens kender du utvivlsomt, og det er også grunden til, at du udskyder at opsøge hjælp.

3. En ond spiral der påvirker dit hverdags- og studieliv.

Du kan forestille dig spiseforstyrrelsen som en snylter, der langsomt breder sig mere og mere ud i alle aspekter af livets arenaer.

spiseforstyrrelse

Det vil sige, at dine tanker om krop, kost og motion til sidst fylder alt i alle dele af din hverdag. Det er en ond spiral, hvor du får det dårligere og dårligere.

Artikel/Video: Bekymrer du dig nok om dig selv?

Lad ikke maden få magten – gør noget ved problemet

Det er faktisk også sådan, at jo længere tid du går med en spiseforstyrrelse uden at gøre noget ved det, desto sværere bliver det også at komme af med den igen.

Det bedste du kan gøre for dig selv – og for dine nærmeste – er derfor at tage det i opløbet. Det vil sige reagere på signalerne og opsøge hjælp inden alle de røde advarselslamper blinker.

Vil du have hjælp til at få mere glæde, overskud og energi i din hverdag på studiet?

Har du brug for, at vi hjælper dig med at håndtere de negative tanker, så du får en hverdag med overskud og energi til dine studier, så kontakt os på info@spine.dk Her kan du høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Noemi Katznelson

Noemi Katznelson – Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse stress, tvivl eller angst

Noemi Katznelson – Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse stress, tvivl eller angst

Noemi Katznelson er professor og forskningsleder på institut for Læring og Filosofi på Ålborg universitet. I denne podcast får du hendes vinkel på, hvorfor du som ung og din generation får så meget stress, lavt selvværd og angst.

Du får samtidig hendes mangeårige erfaring og gode råd, til hvordan du kommer til at hvile mere i dig selv. Både som studerende, men også når du er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv.

Lyt til til dagens afsnit her – det er episode nr. 50 🙂 

Eller lyt til podcasten og alle vores andre podcasts i iTunes på vores podcastkanal

I podcasten får du indblik i:

  • En historisk helikoptertur over, hvorfor vi ser så mange unge kæmpe med mental trivsel?
  • Hvorfor de unges forældre synes at unge i dag er forkælede og har fået det hele forærende?
  • Unge i dag er fornuftige som bare pokker, hvad er den mentale pris for det?
  • Forstå vi som samfund ikke hvad unge kæmper med alene og hvad de bekymrer sig over?
  • I jagten på at træffe de rigtige valg, knytter der sig også angsten, hvorfor det?
  • Hvad stirrer unge imod når de tænker på fremtiden?
  • Hvorfor er det et godt råd, at vide at livet er en labyrint?
  • Hvad skyldes at unge i dag, når de er på studiet eller på arbejde er så udmattede?
  • Hvordan kan man bedre onboarde og facilere overgangen fra studieliv til arbejdsliv?

Du kan læse mere om Noemi Katznelson her

Disse podcasts er også meget lyttet til

1) Presser du dig selv nok, i følge præstationssamfundet?

2) 5 dogmer til at tiltrækker og fastholde unge talenter

3) Netværk som en pro, når du er introvert

4) Thomas Blachman – Få hemmeligheden bag det at få ideer og være kreativ

5) Lars Christiansen – Når sandheden skal frem, jeg fik angst

ET UDDRAG AF PODCASTEN I ARTIKELFORM

Hvorfor kæmper så mange unge med mistrivsel og mental ubalance?

Vi taler i dag mere om ordet stress end tidligere. Det indgår i dagligdagen og er gledet mere ind i vores sprog. Det betyder også at vi udvander betydningen af det og tager det måske ikke så seriøst som vi burde. Når ordet kan bruges til det meste, tager vi det ikke så seriøst.

Der er mere pres på ungdomslivet end vi har set tidligere. Pilene peger mere og mere på, at det enkelte menneske skal leve op til de krav der stilles i vores samfund. Det er meget mere individfokuseret at opnå lykke og succes i dag.

Det nye i den forbindelse er, at presset på uddannelsesområdet smelter sammen med andre områder i den unges liv, som sociale medier, relationer mellem venner, relation til familien og arbejdsmarkedet. På alle platforme skal vi præstere og helst være perfekte.

Adgangen til fremtiden går gennem præstation og du skal selv stå for processen. Præstationsdynamikken bliver giftig for nogle, hvor det udløser stress, tvivl og udmattelse.

Hvorfor kan man opfatte unge i dag som selvcentrerede?

I et større perspektiv er det nødvendigt at de har fokus på sig selv. Individet skal selv kunne lykkes. For at hænge sammen og trives skal du også selv gøre noget. Og så får unge at vide fra tideligt i skolen, at arbejdsmarkedet venter ikke på dem, så de skal hænge på og i.

De er i en konstant og hurtig læringsproces, hvor de nærmest er opdraget til optimering af sig selv. Fokus er på sin egen udviklingsproces.

Forsiden af stress er selvoptimering

I jagten på succes bliver forsiden af stress en evig selvoptimering. Et evigt fokus på om man burde løbe lidt mere, burde spise lidt mindre, læse lidt mere eller være lige lidt mere fornuftig.

Autoritetsforholdet er ændret og det gør nogle gamle irriterede

Når unge møder ældre generationer og blot deres forældres generationer, oplever de at autoritetsforholdet er ændret gennem de senere år.

Grammatikken og koderne er ændret betydeligt. De unge træder hurtigere ind på scenen og byder ind med deres forslag og stiller spørgsmål til alt. De ser sig selv i øjenhøjde og som en ressource fra første dag.

De kan støde andre generationer, der måske har været vant til at starte som fejedreng og så arbejde sig op. Men kendte sin plads, siger ældre generationer.

Prisen for at være fornuftig som bare pokker

Vi har en generation der er fornuftig som bare pokker. Prisen for det er to ting. Første del er unge kan blive fysisk syge af stress, depression og angst. Anden del er at vi ser flere og flere unge med udmattelsessyndromer. Ikke at forveksle med skoletræthed.

Men tanken er tom, der er ikke mere benzin og den unge kan ikke presse sig selv mere.

Baggrunden er at unge føler at de skal præstere hele tiden. Når udmattelsen indtræder, ved den unge at de burde gøre mere, men de kan bare ikke. De er trætte. Følelsen af tomhed, meningsløshed og lavt selvværd bliver symptomer på træthed.

Voksne overdrager et sygt ideal til unge

Når forældre og samfund igen og igen siger at de unge kan alt, at de har alle muligheder og de er den første generation der er curlet så meget, indtræffer tanken om fuldstændig lykke sig også. Så er det jo muligt at opnå total lykke.

Perfekt bliver det nye normale og du skal helst være 12 i det meste. 12 som ven, 12 på studiet, 12 som barn og 12 i evner.

De unge stirrer mod dette, når de tænker på fremtiden

Faktisk stirrer unge ikke mod noget bestemt, når de tænker på fremtiden. I stedet forsøger de at maksimere, optimere og holde alle muligheder og døre åbne for dem selv.

De sikrer sig faktisk, for de ved ikke om noget kan gå galt. De er jo selv ansvarlige for deres egen succes.

Enten optimerer jeg mig selv eller også drikker jeg hjernen ud

Der sker et kraftigt to-delt mindset, når unge skal optimere sig selv hele tiden. Enten kvalificere og optimere de sig selv hver dag, eller også er de totalt væk og sætter sig selv på pause.

De rejser langt væk og drikker hjernen ud på en strand langt væk eller på festivaller. Begge dele er styret af at optimere fremtiden. De arbejder for at få fremtiden.

Man arbejder i nutiden, for at få en optimal fremtid

Unge søger meningsfuldhed, fordi så lidt giver mening for dem i dag

Unge er optaget af meningsfuldhed og værdier mere end en stor lønseddel. Måske gør de det, fordi det er så svært at se meningen med mange ting.

Det kan være svært at trække en streg i sandet og se hvad de nu er nået til. Der kommer hele tiden nye krav og nye ting der også er vigtige.

De gode råd fra Noemi Katznelson

Fortæl de unge at livet kan opleves som en labyrint.

At alle veje har omveje eller blindgyder. Det er helt normalt. Det er ikke normalt at man kan lave en 100 % sikker gameplan for hvert skridt man tager. Det der venter rundt om hjørnet er ikke altid til at forudse.

Unge skal have redskaber til at navigere i livs-labyrinten

Vigtigst er det at vi lærer unge at navigere i livs-labyrinten og på den måde opøver deres fleksible tænkning. Altså lærer dem at tænke i plan A, plan B og ofte også i en plan C.

Samtidig kan det være vigtig egenskab at kunne udholde ubehag, når noget er svært i livet. At vi ruster unge til uforudsigelighed og at det kan indtræffe når man mindst venter det.

Fordelen er at du mærker hvad der er vigtigt for dig

Når den unge kan navigere i livs-labyrinten, lærer den unge også, hvad der er vigtigt for dem selv. Hvad har de egentligt brug for og hvad er værdifuldt for dem.

Den unge oplever også at alt ikke kommer eller skyldes faktorer der er indefra, men ofte også kommer udefra omverdenen. Ting vi slet ikke altid har styr på eller ansvar for.

Derfor bliver det også paradoksalt at vi kalder den unge generation for selvoptaget, når mange af dem har svært ved at mærke sig selv, og hvad de har brug for.

Sådan hjælper virksomheder de unge ind i arbejdslivet

Det er vigtigt at de unge får at vide at der er brug for dem, og hvorfor det er så vigtigt at de netop der med på dette hold. Hvad er det vi er fælles om og hvad er vores fælles ”tredje”?

Når den unge er i overgangen fra studieliv til arbejdsliv, føler unge sig meget udsatte. ”Har jeg taget det rigtige valg, den rigtige uddannelse og er jeg klar til arbejdsmarkedet.

Virksomheder og de voksne skal fortælle de unge er det er arbejdsmarkedet der er under stor forvandling og ikke at de unge ikke er klar. Det er vilkårene på arbejdsmarkedet og ikke de unges skyld, hvis de ikke lige kan finde et job eller finde sig til rette.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Præstationssamfundet

Presser du dig selv nok, ifølge præstationssamfundet?

Presser du dig selv nok, ifølge præstationssamfundet?

Præstationssamfundet dikterer at du hele tiden skal præstere bedre. Lær at håndtere ydre og indre pres og forventninger, selv om du ikke altid vinder.  Følelsen kan være at enten er jeg en vinder eller også er jeg en taber. 

Dagens podcast sætter fokus på vores præstationssamfund, hvordan det er for dig som ungt menneske er at leve i den tid vi har lige nu. Dagens gæst er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’Præstationssamfundet’, Anders Petersen.

Lyt til en af de mest værdifulde podcasts jeg har lavet lige her:

Eller lyt til denne og alle vores andre podcasts i iTunes på vores podcastkanal

I podcasten kan du bl.a. blive klogere på:

  • Bogen Præstationssamfundet – hvad handler den om?
  • Hvorfor er det en vigtig bog lige nu og hvem er den skrevet til?
  • Hvordan kan et helt samfund normalisere at så mange mennesker er så mentalt syge som i dag?
  • Hvorfor ligger der implicit at vi selv skal blive raske hvis vi har depression, stress eller mistrives?
  • Hvordan skabes en så stor indre kritiker, selvbebrejdelse og indre skuffelse, som Thomas ser på klinikken hver uge?
  • Tale til alle landets unge – hvad betyder menneskesyn for unge mennesker i dag?
  • Tale til alle landets rektorer, hvad vil Anders råde dem til?
  • Tale til alle forældre i Danmark, hvad kan forældre gøre godt for deres børn, der lever i præstationssamfundet?
  • Hvilken form for oprør/opgør ville Anders Petersen gerne se hos unge i dag?
  • Dagens citat fra Thomas
 
 

Uddrag af podcasten er skrevet at Thomas Pape, som inspiration til dig og for at du får lyst til at lytte til hele podcasten.

Definitionen af præstionssamfundet

Præstationssamfundet opstår efter disciplinærsamfundet, hvor man tidligere blev bager, fordi det var ens far også. Man fulgte fælles nogle normer og regler.

Præstationssamfundet sætter individet fri, men indenfor nogle bestemte rammer. Man skal fortsat være et bestemt type menneske, men nu skal du være fleksibel, social, omstillingsparat, morsom, håndtere mange bolde på en gang, have et spændende liv, som skal kunne vises på både CV’et og på de sociale medier.

Kravene bliver så præstationsrelateret, der ingen mellemvej. Enten er du en vinder eller også er du en taber.

Du internaliserer præstationssamfundet mentalt og kropsligt

Det betyder, at det bliver en naturlig del af dig, at være i præstationssamfundet. Du bliver det, både mentalt og kropsligt. Det er typer af handlinger du tager til dig fra samfundets side af og gør til dine egne.

Til sidst kan du slet ikke forestille dig at være andet. At man ikke altid skal være på toppen, gøre sit ypperste og altid gøre tingene  lidt bedre. Og gerne flere ting på en gang.

Du udvikler en enorm stor selvansvarlighed

Også overfor ting, du ikke kan gøre noget ved, f.eks. finanskrisen. Vi tror vi kan grave os selv ud af alle problemer. Vi har fået ansvaret overrakt som et udstrakt ansvar til at dyrke vores egen lykke. Men dermed skal du også selv klare, når du ikke når i mål eller taber.

Det er sympatisk at tro at vi alle kan styre det, men alt i livet er ikke et individuelt anliggende.

Utilstrækkelighed

Når vi så ikke lykkes oplever mange en utilsigtet følelse af ikke at slå til, at være utilstrækkelig. Det giver en nagende, udmattende og dybdeborende følelse af, at man ikke gjorde det godt nok selv.

Du vil begynde at granske dig selv for svar – hvorfor klarede jeg den ikke. Du vil påbegynde øget grubleri og selvnedvurderende tanker om dig selv.

Enten er du en vinder eller også er du en taber

Det er meget sportslogik i præstationsamfundet’s tankegang. Vi kan træne os til det hele og til at vinde. Dermed bliver der heller ikke noget imellem. Enten vinder du eller også har du tabt. Det er ikke normalt mere, blot at være et normalt menneske.

Vi får at vide at vi kan, og dermed forsøger vi at lave store mål alle sammen. Bare vi lægger os nok i selen og træner nok, så går det nok.

Det værste i dag er at være en taber. Vide at man ikke klarede kravene til at være en vinder. Det er mere socialt accepteret at være et dårligt menneske, hvis man bare vinder.

Præmissen er endestationen/målet. Ikke indholdet. Dermed bliver konkurrenceparameterne der dominerer kvalitative. Kvaliteten eller indholdet er ikke det vigtigste.

Hvad præstationssamfundet gør ved unge studerende. Satire fra  DR3’s “SoME Generation”.

Iværksætterne | Generation SoMe! | DR3

“Øhhhh… 12!” Du kan se de komplette episoder af “Generation SoMe!” lige her: https://www.dr.dk/tv/se/generation-some/-/generation-some-1-6 Følg DR3: http://www.facebook.com/dr3dk http://instagram.com/dr3tv http://twitter.com/dr3tv Snapchat: dr3tv Her på YouTube-kanalen kan du bl.a. se nogle af de bedste klip og trailere fra DR3. Husk at du til hver en tid kan besøge DR TV på www.dr.dk/tv, hvor du kan se både nye og gamle programmer i fuld længde.

Kunne lide denne artikel vil du også kunne lide disse: 

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO