Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Hverdag & Trivsel

Specialeplads

4 indretningstips fra arkitekten – Sådan indretter du den bedste specialeplads

4 indretningstips fra arkitekten – Sådan indretter du den bedste specialeplads

Din specialeplads er en afgørende forudsætning for at få en optimal specialeskrivning, og vi har samlet vores bedste råd til, hvordan du skaber den mest optimale arbejdsplads under dit speciale. I denne artikel vil vi præsentere dig for 4 enkle råd, som du med fordel kan lade dig inspirere af, hvis du vil studere både effektivt og komfortabelt.

Artiklen er udviklet i et samarbejde mellem arkitekt, Tine Persson, og Michèle Licht, cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Dette er den tredje ud af 3 artikler, hvor fokus er på dit speciale, din specialeskrivning og din kommende specialeproces.

1. Se din specialeplads i et nyt lys

De færreste af os er klar over, hvor meget lys betyder for vores trivsel og helbred. God arbejdsbelysning har ikke alene positiv indflydelse på vores arbejdsevne, men også på vores koncentration, energiniveau og mentale tilstand.

Dagslys er ubetinget den bedste form for arbejdslys og derfor bør du også udnytte dagslyset mest muligt. Har du selv mulighed for at vælge din specialeplads, så prioritér derfor en plads i nærheden af et eller flere større vinduer, hvor du har udkig til omgivelserne udenfor.

Selvom du måske ikke har den store indflydelse på belysningen i rummet – medmindre du vælger at indrette en specialeplads derhjemme – har du trods alt mulighed for at præge lyset ved din egen plads.

Det kan du eksempelvis udnytte ved at låne eller investere i en arbejdslampe med en god dagslyspære, som du kan købe i de fleste større supermarkeder. Gå gerne efter en pære med et Ra-indeks på mindst 85 eller 90 – 100 rar svarer nemlig til dagslys.

2. Vær lydhør og skab arbejdsro

Udefrakommende forstyrrelser er én af de faktorer, som påvirker din koncentration, fordybelse, effektivitet og produktivitet allermest. Derfor er det også vigtigt, at du under specialeprocessen er i stand til at lukke af for larm og forstyrrelser.

Selvom der er forskel på studerendes lydtærskel er det vigtigt, at du tager afsæt i, hvordan du selv arbejder bedst.

Har du læst? Sådan kommer du ud af din skriveblokering

Nogle studerende arbejder bedst i omgivelser, hvor der er liv og summen, mens andre har behov for absolut arbejdsro. Er du én af de sidstnævnte? Så tøv ikke med at anskaffe dig et par gode ørepropper, som kan lukke støj ude.

Dine daglige digitale vaner

Hvad enten du er typen der har brug for absolut arbejdsro eller det modsatte, er det et faktum, at dine digitale vaner er distraherende for din specialeproces.

Fra undersøgelser ved vi, at det tager mellem 15 og 20 minutter at genskabe dit flow, hvis du afbrydes i over 7 sekunder. Det vil sige, at hvis du vil skabe de mest optimale rammer og de bedste forudsætninger for din læsning og skrivning, så er du nødt til at ændre dine digitale vaner.

Tjek også denne artikel: Disse 2 apps afslører om du er mobilafhængig

Lav derfor dine egne personlige retningslinjer for dit mobilforbrug, mens du sidder og skriver på dit speciale. Lav f.eks. aftale med dig selv om, at du har mobilen liggende i tanken på flight-mode mens du arbejder, og at du kun må tjekke sociale medier i dine pauser eller når du går hjem.

3. Sørg for en komfortable siddeplads

En del af tiden under specialeprocessen vil du have brug for at sidde at læse, og her vil vi klart anbefale dig at låne eller anskaffe et læsestativ.

På den undgår du at sidde i en foroverbøjet stilling, hvor du spænder i skuldre og nakke. Fordelen ved at have et læsestativ er også, at stativet giver mulighed for, at du kan have en bog stående åben, samtidig med at du sidder og arbejder på din computer.

En stol der tilpasser sig til dig

Når du skal sidde stille i mange timer på din specialeplads er det også rigtig vigtigt, at du har en komfortabel kontorstol, som du har mulighed for at indstille. Det behøver ikke være en dyr og fancy model, men den bør som minimum have tre indstillingsmuligheder, så den kan tilpasses præcis til dig.

  • Indstilling af sædedybde: For at sikre, at du kan støtte din ryg optimalt gennem ryglænet, er det vigtigt er sædet ikke er for dybt. Som hovedregel skal der derfor være plads til en knyttet hånd fra undersiden af dit knæ til forkanten af din kontorstol.
  • Indstilling af ryglæn: Ryglænet er vigtigt, fordi det er med til at sikre, at du har en god arbejdsstilling, mens du sidder og arbejder. Når ryglænet er indstillet korrekt støtter og skåner du både ryg og læn, og du kan derfor sidde behageligt og læne dig tilbage.
  • Indstilling af højde: Stolehøjden er afgørende for, at du kan sidde komfortabelt uden at få ondt i ryg eller ben. Som udgangspunkt har du den korrekte højde, hvis dine knæ er lidt lavere end hofterne eller hvis dine ben som minimum er i en 90 graders vinkel.

Ligesom din stol skal tilpasses til dig, så skal din specialeplads også afspejle, at det er lige præcis din plads. Som det sidste råd vil vi her inspirere dig til, hvordan du kan gøre din specialeplads mere personlig.

4. Skab en personlig stemning – gør din specialeplads unik

Specialepladser kan hurtigt virke tomme og upersonlige og dette er synd. Du har nemlig rig mulighed for at tilføre din personlighed på forskellig vis.

”Studerende er forskellige – hvorfor skal specialepladser så være ens?”

Af erfaring ved vi at det er meget forskelligt, hvordan specialestuderende vælger at indrette sig. Nogle er til et meget minimalistisk udtryk med visuelt rolige rammer, mens andre er mere til pangfarver og hyggelige nips overalt. Det vigtigste er derfor, at du tager udgangspunkt i dig selv, når du skal indrette din specialeplads.

Eksempelvis kan du kan hænge personlige billeder eller meningsfulde citater op. Du kan også skabe lidt mere liv ved have grønne planter eller blomster stående.

Mange studerende oplever ofte, at de kommer til at småfryse på grund af de mange stillesiddende timer foran computerskærmen. Derfor kan det være en idé i de kolde måneder, at have et tæppe eller plaid, en trøje og et par varme (uld)strømper liggende ved din plads.

Hvad enten du er til arbejdsstemning eller hyggetid, så er det altså kun fantasien der sætter grænser for, hvordan du personligt kan præge rammerne under din specialeskrivning.

Skal vi hjælpe dig op af speciale-sumpen? 

Gennem tiden har vi hjulpet mange specialestuderende, som føler sig alene i processen og som kæmper med at holde motivationen oppe. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at skabe de bedste forudsætning for din specialeskrivning.

Tøv derfor ikke med at kontakte os på info@spine.dk, hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere om, hvad vi kan tilbyde.

Energi

Mangler du energi og mentalt overskud i hverdagen på studiet?

Mangler du energi og mentalt overskud i hverdagen på studiet?

Har du svært ved at komme op om morgenen og svært ved at finde energi og mentalt overskud til at læse? I denne artikel får du 2 øvelser som sikrer, at du får energien tilbage.

Skrevet af Tine Persson, psykoterapeut og stressrådgiver.

Mange studerende oplever i øjeblikket, at de mangler energi i hverdagen. Der kan være lang tid til du får en ferie eller tid til dig selv igen. Og du har egentlig mest af alt lyst til at blive liggende under dynen i dine dejlige varme seng.

Where focus goes – energy flowes

Det kan lyde provokerende eller være lidt hårdt sagt, men uanset hvor vi er på året eller hvor i processen du er på dit studie, så er det pt. et vilkår for dig. Det skriver jeg ikke for at være hård ved dig, men der kan være meget god energi og nye gode løsninger, hvis vi erkender og accepterer vores vilkår, fremfor at håbe på noget andet eller negligere at det du skal lige nu ikke findes.

I den forbindelse taler vi om, at der findes 3 niveauer af ansvar:

  1. Du er ansvarlig for dét du gør.
  2. Du er ansvarlig for dét du ikke gør.
  3. Du er ansvarlig for den mening og betydning du tillægger ting og tanker.

Det vil sige at du principielt selv har indflydelse på, hvorvidt du har energi og mentalt overskud i din hverdag og i dit studieliv.

Læs også artiklen: Din formel på positiv trivsel.

Det handler i høj grad om at tage ansvar. Ansvar i forhold til, hvad du gør, hvad du ikke gør og i forhold til, hvad du tillægger betydning og bruger energi på – både af det positive og negative.

Så i stedet for at bruge unødig energi på dét, som du alligevel ikke har indflydelse på – såsom vintertidens kolde måneder med mange mørke timer – bør du i højere grad se det som et faktum, og i stedet tage ansvar for alt dét, som du reelt har mulighed for at ændre på. Også de helt små ting du kan gøre måske allerede i dag.

Det første sted du kan starte, er ved at prøve at stille dig selv spørgsmålet:

Kan du huske, hvad der giver dig energi i din hverdag?

For en stor gruppe af studerende skyldes den manglende energi og gejst, at de prioriterer og strukturer deres tid forkert. De glemmer at stoppe op i hverdagen og mærke efter, hvad de har brug for.

Hvis du har brug for at (gen-)finde energien, så lav denne øvelse og blik klogere på, hvordan du sikrer, at du får et fornødent energiboost i hverdagen.

FÅ HER DIN ØVELSE TIL AT FÅ MERE ENERGI (GRATIS FOR DIG)Boost din energi i hverdagen

Skab balance og få energi i hverdagen

For at sikre, at du får skabt en balance mellem de aktiviteter i din hverdag, der henholdsvis tærer og nærer dig, kan du med fordel også lave en liste for begge dele.

To-do-liste

Rent praktisk kan du lave en to-do-liste, hvor du skriver de aktiviteter ind i din kalender, som du er nødt til at nå.

Det kan f.eks. være forelæsning, forberedelse til studiegruppemøde, noter til pensumlæsning osv.

Ju-hu-liste

Ud over din to-do-liste, skal du også lave en ju-hu-liste. Det gør du ved at skrive de aktiviteter ind i din kalender, som du ved giver dig energi og som gør dig glad.

Det kan f.eks. være en gåtur i parken, besøge farmor, bage boller eller drikke kaffe med din gode veninde.

Andre læser også: 7 årsager til at du tvivler på dit studie lige nu

Har du brug for hjælp til at få mere energi og gejst i dit studieliv?

Vi har stor erfaring med at genskabe studerendes motivation, energi og mentale overskud. Det gælder både på studiet, men også i privatlivet.

Er du blevet nysgerrig på, at høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig?

Skriv til os på tine@spine.dk, og lad os sammen finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

Vi har også lavet online eksamenskurser til dig.

Studerende

Derfor tager vi telefonen lørdag aften, når en grædende studerende ringer

Derfor tager vi telefonen lørdag aften, når en grædende studerende ringer

”Jeg troede slet ikke du ville tage telefonen, det er lørdag aften”. Louise er grædefærdig, hun er studerende på 5. semester på hendes drømmeuddannelse. Men hun er også i krise lige nu.

Artiklen er skrevet af stressrådgiver og mentaltræner, Thomas Pape

Nu taler vi i 10 minutter, og så skal vi have dig til at kigge i den rigtige retning.

”Jamen, sådan arbejder vi her i SPINE, og nu lytter jeg til dig i 10 minutter og så aftaler vi, hvad du gør bagefter,” siger jeg til Louise.

Vi taler i 10 minutter og får perspektiveret den private krise Louise gennemgår, imens hun skal læse til eksamen her i december og januar.

Og så stiller jeg dig spørgsmålet , som alle studerende får, når de tvivler

”Inden jeg lige slipper dig Louise, så skal du svare på dette spørgsmål.” Hun er stoppet med at græde, og hun er mere klar i stemmen. ”Hvad er det?,” spørger hun.

Hvad er konsekvensen, hvis du ikke fokuserer på det, du kan påvirke og gøre lige nu, og i stedet bliver offer for alle dine tvivlende og triste tanker?

Der bliver stille i telefonen

Der går 10 sekunder, det føles som 60 sekunder. Så siger Louise ”Jamen, så gennemfører jeg ikke det her semester, jeg kommer ikke på udveksling, og jeg kan først tage denne eksamen før om et år igen. Sådan skal det ikke være, så nu gør vi det her,” siger hun.

Eksamensangst? Hvad alle studerende bør vide om optimering af eksamensperioden

“Godt,” siger jeg. Det er den beslutning, du har taget. Så er det den, vi går med. Det er det, du fokuserer på som en laserstråle, når du igen tvivler eller synes, det er uoverskueligt.

Der er tre dele af ”ansvar”, og Louise slipper heller ikke for at tænke over det

Vi skal lige tale om ansvar, og der er tre dele af ansvar, det er, siger jeg:

  • Du står til ansvar for det, du gør.
  • Du står til ansvar for det, du ikke gør.
  • Du står til ansvar for den mening og tolkning, du har til dine tanker.

“Det kan jeg godt se,” siger Louise, “og du rammer på alle punkter.”

Nu lægger jeg på, og så skriver du igen i morgen
”Er du klar til, at vi siger farvel igen?” spørger jeg Louise.

”Ja, jeg er klar og ved, hvad jeg skal gøre. Der er mere ro på nu.”

”Godt, du er sej. Vi tales ved. Skriv til mig i morgen på en sms, så ses vi til næste møde,” siger jeg.

Vi lægger på.

Artikel: Førstehjælp hvis du får skriveblokering til under store skriftlige opgaver

Nogle gange går vi en ekstra mil for studerende, der skal have skruet hovedet i den rigtige retning

Ofte skal der meget lidt mental støtte til for at lave en stor mental forandring i en studerendes hoved.

Og derfor vælger vi i SPINE, i bestemte situationer, at vi tager telefonen, svarer på en sms, på andre tidspunkter end fra kl. 9 til 16.

For vi fokuserer på, at vores klienter skal igennem de kriser, de har, og nogle gange kræver det, at vi agerer som børnebarrieren på bowlingbanen.

Uanset hvor ringe de kaster kuglen, så rammer de keglerne.

Artikel: Har du ingen motivation til dit studie? (og eksamensperioden starter lige nu)

Skal du have et skub i den rigtige retning?

Tine og jeg står klar til at hjælpe dig igennem dine eksamener, få overblik igen, hvis du har mistet fokus eller skabe indre energi, hvis du synes, det er uoverskueligt lige nu.

Skriv til os på info@spine.dk allerede i dag og få booket tid til første samtale.

Og jo, vi har set det meste, så du kan bare skrive til os

Det koster dig ikke noget at spørge os, hvordan vi også kan hjælpe dig igennem de næste to måneder.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO