Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Hverdag & Trivsel

introvert særligt sensitiv

Hvad er du? Forskellen på at være introvert og særligt sensitiv

At være introvert og særligt sensitiv er ikke nødvendigvis det samme, selvom typerne har meget tilfælles. Spot forskellene og brug dine ressourcer og styrker optimalt.

af gæsteskribent Camilla Lærkesen (Bevidstintrovert.dk)

Hvorfor ligner de to typer hinanden så meget?

Op mod halvdelen af befolkningen siges at være overvejende introverte, mens kun knap 20% er særligt sensitive. Det er altså nødvendigvis ikke det samme at være introvert og særligt sensitiv, men inden vi begynder at kigge på forskellene, så lad os starte med at tage et kig på fællestrækkene for at se, hvorfor vi ligner hinanden så meget:

  • Vi kan lide at fordybe os
  • Vi er gode til at koncentrere os
  • Vi er eftertænksomme
  • Vi har øje for detaljer og stemninger
  • Vi bliver udmattede af at være sammen med mange mennesker på en gang
  • Vi bliver overvældede af ydre stimuli

 

Hvordan er typerne forskellige?

Det er de sidste to punkter på listen, der giver os vores største fælles udfordring: Vi har brug for at trække os engang imellem, når de ydre stimuli bliver for meget. Forskellen på os ligger i, hvilke former for stimuli, det drejer sig om.

For introverte handler de ydre stimuli om:

  • Selskab og interaktion med mange mennesker på en gang – Deltagelse i for megen aktivitet for længe
  • At ”batteriet” er ved at være fladt og skal oplades i fred og ro, gerne alene

For særligt sensitive er de ydre stimuli meget forskelligartede:

De fysiske: du bliver påvirket af for meget larm, for skarpt lys, trøjemærket i nakken der kradser, stimulerende stoffer som koffein og sukker har ekstra kraftig effekt på dig.

De personlige: du oplever dine følelser ekstra kraftigt, kan blive rørt til tårer af et stykke musik eller ked af det helt ind i hjertet over tragedier og krig, når du ser nyhederne.

De sociale: Du kan blive helt dårligt, når der er misstemning i selskabet, du påtager dig at genskabe harmonien, du kommer til at tage dine venners problemer ”med hjem” og bliver tynget af dem, som var det dine egne

Den amerikanske forsker Elaine N. Aron anslår, at 70% af de særligt sensitive også er introverte. Er du særligt sensitiv, er der altså en stor sandsynlighed for, at du også er introvert, men er du introvert, er du ikke nødvendigvis særligt sensitiv.

Sådan passer du på dig selv

For både introverte og særligt sensitive er det vigtigt at passe på sig selv. At være uopmærksom på eller ignorere sine personlige behov kan på den lange bane fører til stress og depression.

Så derfor – Prøv en personlighedstest

En onlinetest kan ikke endeligt afgøre, om du er introvert, særligt sensitiv eller begge dele, men det kan give en indikation, du kan lege videre med i din hverdag. Jo bedre du kender din personlighed, desto bedre bliver du til at passe på dig selv.

Du kan finde tests for både introversion og særlig sensitivitet på www.sensitiv.dk.

Planlæg din hverdag

At vi har brug for at trække os tilbage engang imellem betyder ikke, at vi ikke også kan lide at være ”på” og aktive. Vi har bare brug for lidt opladningstid bagefter.

Hvis du har haft en lang arbejds- eller studiedag med mange møder og beslutninger, kan det derfor være en god ide ikke at lave planer om aftenen og i stedet holde fri og samle energi.

Det kan være en god ide at veksle mellem udadvendte aktiviteter og fordybelse.

Husk lige iltmasken til dig selv

For mange både introverte og særligt sensitive kan det være en udfordring at sige nej. Vi har et gevaldigt ”pleaser-gen” og vil gerne hjælpe, hvor vi kan. Men husk på, at du ikke kan hjælpe andre, hvis du ikke selv har det godt.

Det er ligesom med iltmasken i flysikkerhedsvideoerne. Og selvom det kan føles egoistisk, er det for alles bedste. Hos os kalder vi det for kærlig egoisme.

Vi har særligt fokus på introverte og særligt sensitive studerende

Stressrådgiver og stud. psykoterapeut Tine Persson har særligt fokus på de studerende, der er introverte og særligt sensitive.

Skal vi hjælpe dig til at håndtere studielivet på dine præmisser, så skriv til os.

Det er altid gratis at skrive til os og spørge hvordan vi også kan hjælpe dig. Skriv til Tine på tine@spine.dk.

depression

9 fokuspunkter der øger din glæde for træning under en depression

Forskning viser, at personer med let til moderat depression kan med hjælp fra motion reducere symptomerne på depression: Motion kan altså være en del af behandlingen.

Skrevet af Thomas Pape, psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver

depression

Med denne guide til træning kan du mindske dine depressive symptomer og øge dit energiniveau.

Hvordan skal en person med en depression træne og bevæge sig?

Den gode nyhed er, at det nu er bevist, at fysisk træning har en positiv effekt på depression, men det efterlader den depressive med spørgsmålet:

”Hvordan kommer jeg i gang med at motionere, og hvordan skal jeg gøre”.

Den første fejl mange gør, er at fokusere på motionen som det første.
MEN – det allerførste du skal fokusere på er din motivation, tro og selvtillid. Så er du godt i gang med at træne.

1. trin: Din motivation skal trænes først

Når du tager i dørhåndtaget efter endt træning, skal du tænke: ”Det her var ikke så hårdt endda, det kunne jeg godt finde på at gøre igen”. Det er første skridt til at implementere motion ind i en depressionsbehandling, at du får positive oplevelser fra start. Ingen motivation – ingen træning.

Så drop tankerne, om det nu også gav noget, om det var hårdt nok, om du var lang tid nok afsted, og om du svedte nok.

Første step er at få dig ud af døren, at gå første tur, at løbe 500 meter eller cykle 1 kilometer. I denne fase er mængden af træning underordnet. Det handler kun om de antal gange, du kommer ud af døre og får dig rørt og bevæget.

2. trin: Styrk din tro på at kunne bevæge dig og træne

Self-efficacy kan oversættes til ”Troen på egne evner til at kunne gennemføre en given opgave.” Det betyder på dansk, at du kan træne din tro på lige fod, som når du laver fysisk træning. Self-efficacy er nøglen til at skabe ejerskab, stolthed og videre tro på, at du godt kan være fysisk aktiv trods en depression. At der er håb, og at du gør det godt nok.

Du kan træne og styrke dine tro ved f.eks. at læse om, hvordan man træner fra scratch, hvordan træningsprogrammer udarbejdes, se videoer på nettet om motivation og træning, læse om andres erfaringer med motion og depression. Samlet set vil det have en positiv indvirkning på din egen tro på dig selv.

3. trin: Få målsætningen helt ned i ankelhøjde

“Det batter jo ikke noget at gå i 5 minutter, jeg bør nok løbe 5 kilometer, før det giver noget, jeg skal have træningstøj på, ellers er det ikke rigtig træning”. Alle udsagn er fra klienter med depression. Når de endelig skal slæbe sig ud over dørtrinnet, kommer kravene, ambitionerne og tankerne om, hvad andre tænker snigende, og risikoen for, at du springer over træningen bliver stor.

Du skal tillade dig selv at starte helt fra nul, at du ikke ved, om du kun orker at gå i 2 minutter, men måske går du videre, når du først er kommet i gang. Men tillad, at du måske første gang kun går ned for enden af vejen, at du går eller løber den ”lille tur”. Baren for målsætningen skal være så lav, at du nærmest kan gå hen over den, så du, nærmest uanset hvad, er sikret en succesoplevelse.

4. trin: Sådan kommer du ud af døren første gang

Hånden på hjertet. Alle kender følelsen af at have lyst til træning, men man gider bare ikke tage skoene på og komme afsted. Man havner i sofaen igen, og bliver endnu mere træt af sig selv sidst på dagen, fordi man ikke kom afsted. Projekt: At komme ud af døren Du skal dele hele fasen ”At komme ud af døren” op i mikro bidder. Første bid – Kan du tage sko på? Tjek. Kan du tage jakken på? Tjek. Kan du finde din husnøgler? Tjek. Har du måske en vandflaske med? Tjek. Kan du åbne døren? Tjek. Kan du tage 5 skridt udenfor? Tjek. Kan du gå 100 meter ned af gaden? Tjek osv.

Det kan lyde meget underligt for nogle ,at man må tænke sådan for overhovedet at komme ud af døren, for at gå en tur eller for at løbe. Men sådan er det bare for nogle, og det er helt normalt. Der er tusindevis af mennesker med depression, der har mentale kampe i hovedet hver dag, før de overhovedet kommer ud af døren. Så del projektet ”Kom ud af døren” op i mange små delmål.

5. trin: Så hårdt skal en person med depression træne

Husk på, at det primært handler om i starten, at du kommer mere ud af døren, end du plejer, så hvor langt eller hårdt du træner, er i og for sig ligegyldigt i starten. Det er ikke svært at træne hårdt en uge, det er svært at gide at træne kontinuerligt 3 gang om ugen resten af sit liv. Rådet vil være, at du skal have en intensitet, så du kan tale i hele sætninger uden at blive stakåndet.

En tommelfingerregel om korrekt roligt tempo er:

Du skal kunne tale, men ikke synge.

Studier med træning til personer med depression viser, at sårbarheden er stor i starten, og træner du for hårdt, kan man psykisk gå ned halvvejs i træningen, blive ked af det, og så er det skidt, hvis du står ude i en skov og mangler 2 kilometer hjem.

6. trin: Intervaller er ikke kun for sportsfolk

Nogle tror, at intervaltræning er for sportsfolk og noget med ”tungen ud af halsen-træning”.

Det er ikke korrekt. Intervaltræning handler om, at man har delt en samlet distance op i mindre bidder. Du kan træne både hårde intervaller, men du kan også gå intervaller.

Eksempler på intervaller, når du skal være fysisk aktiv

  1. Gå roligt i 2 minutter og stå stille i 30 sekunder. Gentag dette 3-10 gange 2) Løb roligt i 3 minutter og gå i 1 minut. Gentag dette 2-6 gange
  2. Gå roligt i 2 minutter og gå lidt hurtigere i 1 minut. Gentag dette 3-8 gange.
  3. 4) Løb i 5 minutter og gå 2 minutter. Gentag dette 2-4 gange.
  4. 5) Gå 10 minutter og nyd udsigten på en bænk i 10 minutter og gå i 10 minutter.

Det er kun fantasien, der sætter grænsen for forskellige typer af intervaller. Begrundelsen for at bruge intervaller handler om, at du kan yde fysisk mere, og du mentalt kan overkomme hele distancen eller tiden, hvis du deler træningen op i intervaller.

7. trin: Hvor tit skal du træne og bevæge dig?

”Nu er jeg i gang, så jeg vil gerne træne hver dag”. Sådanne udtalelser har man ofte hører fra depressive, som har fået taget livtag med at komme ud af døren, gå eller løbe en tur. Men tænk lige: Du har ikke orket at komme du af døren i måske 2-10 måneder, og nu vil du træne hver dag. Hvor stor er risikoen lige for, at du kommer til at overgøre projektet og dropper det igen efter 1-2 uger.

Erfaringer viser, at den er ret stor. Så fysisk træning ca. 3 gange om ugen er tilrådeligt, og studier viser, at den fysiske træning vil have positiv indvirkning på hjernens hukommelsescenter samt reduktion af depressionens symptomer.

Bevæg dig måske 2-3 gange om ugen i alt fra 10 minutter til 45-60 minutter. Men byg det nu stille og roligt op. Det er nemt at give den gas i starten. Det er sværere at have lyst til at gøre det igen og igen uge efter uge. Så gør det LET og RART for dig selv.

8. trin: 4 ting du kan bruge for holde motivationen

Det er primært din motivation du skal arbejde med, når du begynder at træne, for der kommer masser af dage med dårligt vejr, dårlige undskyldninger, dårlig søvn og mange andre ting, der kan hindre, at du ikke kommer afsted.

1) Find en træningsmakker

Det er bare altid nemmere at træne, hvis man har en aftale med en anden. Du er for det første ikke alene om at træne, og det er aldrig rart at være den, der aflyser, fordi du synes, det regner eller blæser for meget. Så find en træningsmakker, der kan trække dig med, når det er tungt, og du ikke orker at komme afsted.

2) Lav en træningsdagbog

Vi har tendens til at glemme, hvor ofte vi træner, så hvis du har en træningsdagbog, kan du altid bladre tilbage og se, hvad du har udrettet den sidste måned. Måske er det slet ikke så skidt, som du selv fornemmer. Måske har du været afsted i snit 2-3 gange om ugen. Så skriv ned, hvad du laver.

3) Find en gadget der motiverer dig

Har du en smarthphone, findes der masser af apps som kan styrke din motivation. F.eks. kan appen ”Endomondo” måle dine ruter, uanset hvor du er, du kan se gennemsnitsfart, samlet distance og gemme dine resultater. Det er din virtuelle træningsdagbog.

4) Hør musik, når du træner

En engelsk idrætspsykolog har undersøgt effekten af musik til træning. Du kan øge din præstationsevne med 5-8 procent, når du hører musik, mens du træner. I denne sammenhæng kan musikken måske være med til at distrahere dine negative tanker, mens du træner eller øge din lyst til lidt mere.

9. trin: Husk at rose og fejre dig selv

Her til sidst er det sidste råd:
Husk nu at rose dig selv for alle de gange, du kommer afsted.

Det er vigtigt at arbejde med stolthed, og du kan med fordel sidde i 2 minutter, når du kommer hjem fra en gåtur eller løbetur, drikke et glas vand og være stolt over, hvad du lige har gjort. Det aktivere dit belønningscenter i hjernen, når du roser dig selv. Det giver et mentalt dopamin-bad, som du vil opleve som opløftet hed, glæde og afslappethed.

Samlet set handler træning til personer med depression meget lidt om den fysiske træning. Det handler i første omgang om planlægning, indsigt i motivationsteori og så en struktureret planlægning – gerne med andre, hvor der er plads til justeringer og ændringer.

Skal vi også hjælpe dig?

Vi hjælper dig igennem stress, depression eller angst og lige nu kan du skrive til Tine Perssontine@spine.dk og høre hvordan vi også kan hjælpe dig. Det er gratis at skrive og vi beskriver hvad vi evt. kan gøre for dig.

7 vigtige råd, så du både får læst til eksamen og gør mor og far glade i juledagene

7 vigtige råd, så du både får læst til eksamen og gør mor og far glade i juledagene

DISCLAIMER: Til alle de forældre, der kunne føle sig ramt i denne artikel. Vi mener det ikke så hårdt 🙂 Vi holder af alle forældre. Men vi mener også, at studerende, skal have tid og ro til at gøre sig klar deres eksaminer efter nytår. 

Af psykoterapeut Tine Persson

Juledagene står lige for døren, og alle glæder sig til at slappe af. Undtagen dig måske. Du har eksaminer lige efter nytår.

Disse 7 juleråd skal alle eksamensfokuserede studerende kende inden juleaften.

Spørgsmål: Får du også sms’er fra mor eller far i øjeblikket, der skriver:

  • Har du købt gaver til…?
  • Ved du, hvornår du kommer hjem?
  • Kommer du ikke d. 22., så kan vi nå at hygge lidt mere?
  • Vi skal ud til mormor d. 25. HELE dagen. Jeg regner med, at du også tager med.
  • Jeg har gjort dit værelse klar, så du rigtig kan få læst en masse. Knus mor.

I juledagene er det næsten nemmere at være hjemme hos dig selv (som normalt)

Det er jo ikke fordi, du ikke orker din familie (nej nej da). Men det kan næsten være nemmere, at lægge et 1000 brikkers puslespil på 3 timer end at gøre alle i familien glade og samtidig nå at læse op til de eksaminer, der venter dig lige efter nytår.

Fik du ønsket dig denne julegave fra SPINE?

7 juleråd du skal du kende, så det både bliver jul og du bliver helt klar til eksamen.

Vi har i SPINE samlet de bedste og meste brugbare råd til studerende, som vi hvert år giver til studerende, og du får dem lige her:

JULERÅD NR 1: Accept (og det gælder også dine forældre).

Du skal og din mor og din far skal særligt, forstå, at det er nogle specielle år, mens du er studerende.

Fordi kalenderen siger det snart er jul, så er dit studie åbent 24/7 og 365 dage om året, og januar er den store eksamensmåned for mange. Så selv om ‘familien Danmark’ går på juleferie, så gearer de fleste studerende i stedet op i forberedelse.

JULERÅD NR 2: Få forventningsafstemt med alle (især med dine forældre).

Få julesvisken på disken, og få meldt ud, hvad du skal nå, hvad du har brug for, og hvad du præcist kan og vil nå i juledagene.

Ellers ender det med, som det gør for mange studerende, at du prøver at sidde på to stole med én bagdel. Det kan du ikke, og resultatet bliver, at du bliver familiefrustreret og får ikke læst godt nok til eksamen.

JULERÅD NR 3: Lad ikke tidsoptimisten tage din realitetssans.

Prøv ikke at snyde din hjerne til at tro, at du kan være effektiv 16 timer om dagen. ”Hvis jeg lige tager med derhen, så kan jeg bagefter også nå….”. Nej, bare nej, du bliver træt, som alle andre.

Så undlad at tro, at du kan please alle ved at læse dobbelt så hurtigt eller arbejde dobbelt så meget, når du har været til julehygge hos naboen i 4 timer.

JULERÅD NR 4: Hyg dig, når du hygger (med mor og far), og læs når du læser (uden mor og far).

Bestem dig for, at du er nærværende. Både når du hygger med familien, og når du læse i bøgeren.

Ellers bliver det hele surt for dig. Så når du hygger, så hygger du igennem, og når du læser, så må resten af familien klare julehyggen selv.

JULERÅD NR 5: Bed om en “er det så det vi har aftalt” af dine forældre.

Nogle forældre siger: “Du skal bare læse i juledagene”. “Det er bare dejligt, at du kommer hjem til os”. Men så går der kun to timer, og så kommer de ind på din værelse (som dine forældre har beholdt, som da du flyttede hjemmefra) og siger: ”Kommer du ikke lige ind og spiller kort? Vi savner dig.”, “Du kan da læse i aften, ikke?”…Kan du mærke følelsen i kroppen?

Det er vigtigt, at du og din familie kan give hinanden ro. Du får læst, og din familie ved, hvornår de kan glæde sig til, at du er nærværende.

Det giver færrest gnidninger, og du føler dig mere klar til prøverne i januar.

JULERÅD NR 6: Deleforældre får ikke en så stor bid af dig (det gælder også dine, hvis du er voksent delebarn)

Er du delebarn, og er du så ”uheldig”, at din kæreste også er delebarn, så har du og I flere familier, der skal have en lille bid af dig eller jer i juledagene.

For at sikre at alle bliver tilgodeset, kan du måske bestemme dig for, at alle familier får én dag hver med dig. Resten af tiden kan du så bruge på at være studerende og fordybe dig til eksamen.

Det var ikke din skyld, at du blev delebarn. (Vi skriver det så direkte, fordi vi selv er deleforældre, jeg og Thomas Pape fra SPINE. Vi kender alt til behov, børns loyalitet og vigtigheden af, at være voksne forældre.
(Også i juledagene).

Juleråd 7: Men husk også, at give mor og far en lille julekrammer.

Men når alt det er sagt, så husk også at kramme og knuse lidt på mor og far. Så blive de glade, og der skal ikke så meget til. Giv dem en luns julehygge, og de vil slappe helt af.

Jeg håber for dig og din familie, at I får en dejlig jul. Hvor I både får spist juleknas, slappet af, set Die Hard 2 for 10. gang, og at du også får læst alt det, du (realistisk) har planlagt.

Gavekortet, mange studerende ønsker sig i år

Tøv ikke med at skrive til os på tine@spine.dk og hør, om vi også har en tid til dig. Vi har samtalerne online og dækker hele Danmark.

Glædelig jul til dig din familie.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO