Derfor mistrives selv velfungerende gymnasieelever. [Trivsel udregnes sådan]
Derfor mistrives selv velfungerende gymnasieelever. [Trivsel udregnes sådan]
Blandt 83.000 adspurgte gymnasieelever, angiver hver tredje at de overvejet at droppe ud af gymnasiet. Se undersøgelsen her.
Vi regner med at gymnasieelever kan klare mosten, men vi glemte at spørge om det er rigtigt. Vi antager, at de stortrives med al deres fine tøj, computere og mobiltelefoner – Men mentalt mangler de ressourcer og værktøjer.
Hvorfor? Fordi deres oplevede følelse af pres er for stort.
Formlem på god trivsel går ikke op og længere nede i artiklen, får du en metode til at ’udregne’ den unges trivsel.
Glemte vi at spørge de unge om de trives?
Det er et komplekst område og der er ingen quick fixes, desværre. Måske derfor vi ikke har fået knækket koden til, at de unge får det bedre.
Men vi har fundamentalt glemt at spørge vores unge, om de trives, om hvordan det er at være ung i 2019, at tage dem seriøst når de faktisk føler sig pressede. Vi regnede med at de kunne klare mosten, men vi glemte at spørge om det var rigtigt.
Nogle årsagerne til at de unge mistrives
- Uddannelsesloftet – Det fungerede ikke og skabte panikvalg og uovervejede uddannelsesvalg. (Den nye regering overvejer at fjerne det).
- Karaktersystemet fungerer ikke. Springet mellem karakterne er for store og det blev normalt for unge at tro, at alle skal, bør, kan få 10-12.
- Forældrene tror de unge er voksne når de er 15 år. Derfor glemme forældre at spørge hvordan deres børn har det.
- Online livet på sociale medier kender vi ikke konsekvenserne af endnu. Når unge har et medieforbrug i alt på 7-9 timer om dagen, vil det naturligt tage tid fra meget andet.
- Vi troede de unge var digitalt kompetente, når de nu også er digitalt indfødte. Nej, den tankegang er vigtig at erkende er forkert. De unge skal erhverve sig et digitalt kørekort.
- De unge sover bl.a. alt for lidt. For mange unge sover kun 5-6 timer om natten. Det skyldes specielt de to sidste ovenstående punkter. Fokus på god restitution er opleves desværre som gammeldags.
Læs: Sådan hjælper vi unge der mistrives
Hvad forældre og studievejledere kan gøre allerede i dag
Det her løses ikke med et snuptag, men mens vi venter på at strømninger ændres og nye politiske beslutninger tages, kan vi bruge dette simple, men effektfulde værktøj vi bruger på stressklinikken SPINE i Aarhus.
’FORMEL PÅ TRIVSEL’ skaber nye gode tanker og adfærd.
Under billedet får du en guide til at bruge formlen.
Skab overblik over den unges trivsel ved at se på alle fire faktorer i formlen.
Gå hver faktor igennem med den unge og skab overblik over, hvordan hver faktor har påvirkning på den samlede trivsel.
TID:
Vi har alle 24 timer i døgnet. Så hvad bruger vi dem på. En god øvelse er, at estimere alt hvad vi skal nå i minutter og timer på en dag. Så opdager vi, hvor hurtigt vi slipper op for tid, med alt det vi gerne vil gøre.
RESSOURCER:
Dette dækker over de fysiske (søvn, kondition, ernæring), de psykiske (robusthed, personlighed, tanker og karaktertræk) og til sidst de sociale ressourcer (hvor stor er netværket, hvem støtter og hjælper?)
Afdæk om der er mulighed eller behov for at øge ressourcerne, før man øger kvaliteten af ens arbejde eller siger ja til mere. Oftest er der meget at hente her.
OPGAVER:
Hvor mange opgaver har den unge i hverdagen? Skole, lektier, arbejde, sociale aktiviteter, sport, hobby. Prøv at lave et reelt tidsoverblik over en uge. Mange bliver overrasket over, hvor mange opgaver og hvor mange timer de har brug for hver uge.
KVALITET:
Hvornår er den unge tilfreds og hvad betyder de ord som den unge bruger. F.eks. hvad betyder Perfekt, Super, Bedste? Beskriv helt konkret, hvornår noget er perfekt eller bedst.
Spørg dernæst: Er der reelt ressourcer til at gøre det så godt, når du i ‘Opgaver’ kan se hvor meget du også skal nå?
Få også gerne et andet sprog for tilfredshed end kun Super, Perfekt og Bedst.
Læs også: Disse metoder kan fastholde gymnasieelever og få dem til at trives.
Vi skal alle gøre lidt mere for de unge
I stedet for at tro, at de er voksne fra det 15. år, skal vi alle (forældre, skoler, politikere, arbejdsgivere og omgangskreds) prøve at tale mere med de unge.
Erkend at det er svært, underligt, spændende og frustrerende at være ung i dag. (lige som det altid har været). Vi glemte bare, at det er normalt at tale om.
Øget pres skyldes en oplevelse af ikke at mestre opgaven
Så når så mange unge føler sig pressede, så må det skyldes at de ikke oplever at kunne mestre opgaven eller have værktøjer nok til at klare det.
Løsningen er ikke at bede dem om at tage sig mere sammen, fordi vi voksne selv er pressede på arbejdsmarkedet.
Løsningen er at erkende, at formlen på trivsel lige nu ikke går op.
Vi har 15 års erfaring med at få unge til at stortrives (igen).
Du kan altid skrive til os, og spørge hvordan vi kan hjælpe dig. Det koster ikke noget. Skriv til Tine Persson på tine@spine.dk, så vender vi hurtigt tilbage.
Hvem er vi på klinikken?
SPINE (Stressklink for unge) har siden 2005 haft fokus på unges mentale trivsel. VI har speciale i unge, studerendes studieliv og hvordan de bliver den allerbedste version af sig selv i det liv de har.
Med over 7000 timers individuelle samtaler bag os, trækker vi på årelang erfaring og har stor succes med vores metoder og tilgang til unge.
