Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Eksamenstræning

7 vigtige råd, så du både får læst til eksamen og gør mor og far glade i juledagene

7 vigtige råd, så du både får læst til eksamen og gør mor og far glade i juledagene

DISCLAIMER: Til alle de forældre, der kunne føle sig ramt i denne artikel. Vi mener det ikke så hårdt 🙂 Vi holder af alle forældre. Men vi mener også, at studerende, skal have tid og ro til at gøre sig klar deres eksaminer efter nytår. 

Af psykoterapeut Tine Persson

Juledagene står lige for døren, og alle glæder sig til at slappe af. Undtagen dig måske. Du har eksaminer lige efter nytår.

Disse 7 juleråd skal alle eksamensfokuserede studerende kende inden juleaften.

Spørgsmål: Får du også sms’er fra mor eller far i øjeblikket, der skriver:

  • Har du købt gaver til…?
  • Ved du, hvornår du kommer hjem?
  • Kommer du ikke d. 22., så kan vi nå at hygge lidt mere?
  • Vi skal ud til mormor d. 25. HELE dagen. Jeg regner med, at du også tager med.
  • Jeg har gjort dit værelse klar, så du rigtig kan få læst en masse. Knus mor.

I juledagene er det næsten nemmere at være hjemme hos dig selv (som normalt)

Det er jo ikke fordi, du ikke orker din familie (nej nej da). Men det kan næsten være nemmere, at lægge et 1000 brikkers puslespil på 3 timer end at gøre alle i familien glade og samtidig nå at læse op til de eksaminer, der venter dig lige efter nytår.

Fik du ønsket dig denne julegave fra SPINE?

7 juleråd du skal du kende, så det både bliver jul og du bliver helt klar til eksamen.

Vi har i SPINE samlet de bedste og meste brugbare råd til studerende, som vi hvert år giver til studerende, og du får dem lige her:

JULERÅD NR 1: Accept (og det gælder også dine forældre).

Du skal og din mor og din far skal særligt, forstå, at det er nogle specielle år, mens du er studerende.

Fordi kalenderen siger det snart er jul, så er dit studie åbent 24/7 og 365 dage om året, og januar er den store eksamensmåned for mange. Så selv om ‘familien Danmark’ går på juleferie, så gearer de fleste studerende i stedet op i forberedelse.

JULERÅD NR 2: Få forventningsafstemt med alle (især med dine forældre).

Få julesvisken på disken, og få meldt ud, hvad du skal nå, hvad du har brug for, og hvad du præcist kan og vil nå i juledagene.

Ellers ender det med, som det gør for mange studerende, at du prøver at sidde på to stole med én bagdel. Det kan du ikke, og resultatet bliver, at du bliver familiefrustreret og får ikke læst godt nok til eksamen.

JULERÅD NR 3: Lad ikke tidsoptimisten tage din realitetssans.

Prøv ikke at snyde din hjerne til at tro, at du kan være effektiv 16 timer om dagen. ”Hvis jeg lige tager med derhen, så kan jeg bagefter også nå….”. Nej, bare nej, du bliver træt, som alle andre.

Så undlad at tro, at du kan please alle ved at læse dobbelt så hurtigt eller arbejde dobbelt så meget, når du har været til julehygge hos naboen i 4 timer.

JULERÅD NR 4: Hyg dig, når du hygger (med mor og far), og læs når du læser (uden mor og far).

Bestem dig for, at du er nærværende. Både når du hygger med familien, og når du læse i bøgeren.

Ellers bliver det hele surt for dig. Så når du hygger, så hygger du igennem, og når du læser, så må resten af familien klare julehyggen selv.

JULERÅD NR 5: Bed om en “er det så det vi har aftalt” af dine forældre.

Nogle forældre siger: “Du skal bare læse i juledagene”. “Det er bare dejligt, at du kommer hjem til os”. Men så går der kun to timer, og så kommer de ind på din værelse (som dine forældre har beholdt, som da du flyttede hjemmefra) og siger: ”Kommer du ikke lige ind og spiller kort? Vi savner dig.”, “Du kan da læse i aften, ikke?”…Kan du mærke følelsen i kroppen?

Det er vigtigt, at du og din familie kan give hinanden ro. Du får læst, og din familie ved, hvornår de kan glæde sig til, at du er nærværende.

Det giver færrest gnidninger, og du føler dig mere klar til prøverne i januar.

JULERÅD NR 6: Deleforældre får ikke en så stor bid af dig (det gælder også dine, hvis du er voksent delebarn)

Er du delebarn, og er du så ”uheldig”, at din kæreste også er delebarn, så har du og I flere familier, der skal have en lille bid af dig eller jer i juledagene.

For at sikre at alle bliver tilgodeset, kan du måske bestemme dig for, at alle familier får én dag hver med dig. Resten af tiden kan du så bruge på at være studerende og fordybe dig til eksamen.

Det var ikke din skyld, at du blev delebarn. (Vi skriver det så direkte, fordi vi selv er deleforældre, jeg og Thomas Pape fra SPINE. Vi kender alt til behov, børns loyalitet og vigtigheden af, at være voksne forældre.
(Også i juledagene).

Juleråd 7: Men husk også, at give mor og far en lille julekrammer.

Men når alt det er sagt, så husk også at kramme og knuse lidt på mor og far. Så blive de glade, og der skal ikke så meget til. Giv dem en luns julehygge, og de vil slappe helt af.

Jeg håber for dig og din familie, at I får en dejlig jul. Hvor I både får spist juleknas, slappet af, set Die Hard 2 for 10. gang, og at du også får læst alt det, du (realistisk) har planlagt.

Gavekortet, mange studerende ønsker sig i år

Tøv ikke med at skrive til os på tine@spine.dk og hør, om vi også har en tid til dig. Vi har samtalerne online og dækker hele Danmark.

Glædelig jul til dig din familie.

gavekort

Ønsk eller giv et 3 timers gavekort til optimal studietrivsel og de bedste eksaminer – uden nervøsitet.

Ønsk eller giv et 3 timers gavekort til optimal studietrivsel og de bedste eksaminer – uden nervøsitet.

gavekort

Med et klippekort til studiecoaching giver du dit barn en af de mest værdifulde gaver, man kan tænker sig.

Med over 8000 timers samtaler med studerende bag os, er vi nogle af Danmarks mest erfarne rådgivere og mentaltrænere af elever og studerende. Siden 2005 har vi specialiseret os i menneskers mentale trivsel og præstationsevne.

I samtalerne kan vi sætte fokus på:

  • Håndtering af studiestress og trivsel.
  • Når store indre krav ødelægger studielivet.
  • Eksamensangst og præstationsfrygt.
  • Mindreværd og tankemylder.
  • Ordblindhed – lær at bruge dine mentale styrker.

Hvor meget kan vi nå på 3 timers samtale?

I mange af vores cases mødes vi 3-4 timer med de studerende. Selv større mentale knuder kan vi løse op på kort tid.

Det kan vi kun, fordi vi har så stor erfaring med netop denne målgruppe. Vi er knivskarpe på analysen af problemet og altid søger en handlingsorienteret tilgang til at få det godt igen.

Den studerende bliver klædt på med ejerskab, tro og viljestyrke til at kunne tage vare på sig selv og studielivet.

Hvad siger tidligere studerende vi har hjulpet?

 Hej Tine

Tusind tak for hjælpen!! Du troede på mig, da jeg selv havde mistet troen på, at jeg kunne klare det. Det har betydet rigtig meget for mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg skulle være kommet igennem uden din hjælp. Du har givet mig en masse gode redskaber, som jeg helt klart også vil gøre brug af i resten af min studietid.

Mvh.
Nina Laursen

 Hej Thomas,
Som lovet får du lige mine resultater fra eksaminerne:

Det er simpelthen gået over al forventning:
Bachelor + bachelor forsvar: 12
Branding Communications: 10

Jeg er helt paf, og meget, meget, meget glad, lettet og stolt!

Tusind, tusind TAK, fordi du har troet på, at jeg sagtens kunne klare det – jeg kunne virkelig ikke have gjort det uden hjælp fra dig!
Du er virkelig, virkelig dygtig til det, du laver!

Bedste hilsner fra Rikke Egelund Lind

Hvad koster et klippekort?

Det koster 2400 kr. for tre timer eller 800 kr. pr. time. (normal pris 850 kr./time)

Gavekort

Skal man betale det hele på en gang?

Nej, slet ikke. Man betaler fra gang til gang. Enten med Mobilepay eller vi sender en elektronisk faktura. Nemmere bliver det ikke, og samtalerne kan strækkes ud over f.eks. 3-6 uger.

Hvis problemet er løst på kun 2 timer, betaler man så for 3 timer?

Nej, sådan arbejder vi ikke. Vi siger farvel for denne gang, hvis vi når det hele på 2 timer. Men man betaler kun for 2 timer. Måske får den studerende brug for at kontakte os igen, hvis der er brug for det i en anden sammenhæng. Men du hænger ikke på en time, du ikke bruger. Dejligt, ikke?

Vores klinik ligger i Aarhus C, men dit barn læser i Aalborg eller København

Intet problem. 40 % af vores samtaler er online og har 6 års erfaring med onlinesamtaler, og vi har 100 % samme resultater, som hvis vi mødes fysisk. Vi har behandlet angst, depression og studiestress med online samtaler med studerende fra hele landet (og udlandet).

Du kan læse om fordelene ved vores online samtaler her.

Hvilke type elever og studerende hjælper vi

Vi har elever og studerende fra hele landet, og nogle få studerende der læser i udlandet. Men de kommer fra ungdomsuddannelserne og alle typer af videregående uddannelser.

Ja tak, så vil jeg gerne give mit barn denne gave

Det er vi glade for. Send en mail til tine@spine.dk, og skriv, at du ønsker at købe et gavekort på 3 timer.

Så sender vi et elektronisk gavekort i pdf, som du kan printe ud og putte i en kurvet. Ind under juletræet med den, og så skal du bare glæde dig til dit barn åbner det.

Hvordan får mit barn sin første samtale

I sender en mail til tine@spine.dk, og hører, hvornår vi kan finde en dato til første samtale, eller ring meget gerne på telefon 4044 6551. Så får vi en aftale i kalenderen.

Læs, hvem vi er

Du kan læse om hvem vi er lige her og hvordan vi arbejder med elever og studerende.

Vi ser frem til også at give dit barn gode, mentale værktøjer til at have det bedst muligt og få den karakterer, som han eller hun virkelig  fortjener.

3 metoder andre effektive studerede bruger i eksamensperioden (Bruger du dem selv?)

3 metoder andre effektive studerede bruger i eksamensperioden (Bruger du dem selv?)

Alle 3 metoder bruges af de studerende, vi hver uge hjælper. De er forfinet og valideret gennem mange år, så de 100 % passer til din hverdag i eksamensperioder.

Af partner og psykoterapeut Tine Persson.

Fuldt fokus og fordybelse kræver forberedelse

Mange studerende bruger ikke den fornødne tid på mental forberedelse og mister dermed et værdifuldt overblik, inden de går i gang med deres eksamensperiode. Tiden er knap, men gennem  forberedelse kan du skabe et mentalt overblik og derved optimere din tid under eksamensperioden.

1. Metode: Lav et effektivt opgavesystem – Der virker.

For at kunne optimere din eksamensperiode har du brug for et effektivt opgavesystem, så du kan bevare overblikket over de mange opgaver i eksamensperioden.

Opgavesystemer kan tage sig ud på mange måder, og jeg vil præsentere dig for et konkret eksempel, som mange af vores studerende har succes med gang på gang.

Et enkelt og effektivt system

Opgavesystemet er enkelt og er bygget op af tre kolonner; opgave, kategori, deadline.

Hvordan laver du dit eget opgavesystem?

I den første kolonne noterer du løbende alle de opgaver, som du skal i gang med før eller siden. Det kan være alt lige fra at sende mail til din vejleder, læse kapitel 2 i grundbogen til at søge efter flere forskningsartikler til eksamensopgaven.

I anden kolonne noterer du, hvilken kategori opgaven hører under. Det vil sige, hvilken type af opgave er der tale om. Er det forberedelse, projektarbejde, læsning, aflevering, privat?

I sidste kolonne noterer du under deadline, hvornår opgaven senest skal være løst.

Du anbefales også: 4 suveræne studieteknikker

Gør det enkelt eller mere avanceret

Du kan også tilføje flere kolonner og dermed flere informationer, hvis du har behov for det.

Eksempelvis:

  • Tidsestimat: Hvor lang tid må opgaven vare?
  • Prioritet: Hvor vigtig er opgaven og hvor meget haster den?
  • Startdato: Hvornår planlægger du at gå i gang med opgaven?
  • Bemærkninger: Skal du bruge hjælp fra andre, materialer etc.?

Men husk, at være varsom med at gøre dit opgavesystem alt for avanceret. Al erfaringer viser, at jo mere komplekst du gør det, desto hurtigere dør dit system og motivation.

ØVELSE: Brug (sølle) 10 minutter til at få fuldt overblik – det virker altid.

Mangler du overblik over dine mange opgaver i eksamensperioden, så kom i gang allerede nu. Sæt uret på din mobil til at tage tid i 7 minutter. Tøm derefter dit hoved og skriv alle de opgaver ned, som du kan komme i tanke om.

Hvad vil du gerne nå i dag, i morgen, i næste uge og på længere sigt?

Når uret ringer, bruger du de næste 3 minutter på at tilføje en deadline og en kategori ud for hver opgave. Og værsgo: Nu har du en opgaveliste i et enkelt system, som du straks kan give dig i kast med!

Udover et overskueligt opgavesystem, har du også brug for en effektiv arbejdsdag, hvis du skal optimere din eksamensperiode. Derfor skal du være bevidst om, hvornår du arbejder bedst og dermed får mest ud af dit studiearbejde.

 2. Metode: Udnyt dine “flødetimer” – Hvornår er du mentalt knivskarp?

“Flødetimer” er et udtryk for den tid på dagen, hvor du arbejder allerbedst. På en almindelig arbejdsdag har du cirka 3-4 timer om dagen, hvor du peaker, men det er individuelt, hvornår disse 3-4 timer er placeret på døgnet.

Er du i tvivl om, hvornår på dagen du faktisk har din primetime? Afprøv aktivitetstrackeren, som du finder lige her.

Er du én af de morgenfriske typer, der sidder klar ved bøgerne allerede lidt i otte? Eller er du mere fokuseret hen under eftermiddagen og aftenen, når mørket begynder at sænke sig?

Dette bør du vide. For ved at kende dine flødetimer kan du planlægge det mest krævende og koncentrerede arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi.

På den måde optimerer du din tid og får med garanti også et større læringsudbytte.

Selvom du ved at benytte et effektivt opgavesystem, og ved at udnytte dine flødetimer, kan optimere din eksamensperiode, bør du også være skarp på, hvordan du håndterer afbrydelser og dette massive informationsflow, som du dagligt udsættes for.

Derfor får du som det sidste en vigtig metode, der lynhurtigt gør dig i stand til at håndtere både mange løbende informationer og daglige afbrydelser.

Andre læser: Studietvivl? Test dine studievaner

3. metode: 3G-metoden (Gør, gem eller glem)

Gøre, gemme eller glemme-metoden, som Line Ullmann står bag, er en enkelt spørgeteknik, som er udviklet til at minimere den mentale støj, som forårsages af de mange afbrydelser og informationer, som vi bliver bombarderet med hver eneste dag.

I alt sin enkelthed går metoden ud på, at når dit fokus forstyrres af den ene eller anden årsag, skal du stille du dig selv spørgsmålene:

  • Skal jeg gøre noget? (Er det nu eller senere?)
  • Skal jeg gemme det? (Er det en idé eller information?)
  • Skal jeg glemme det? (Skal det smides ud eller slettes?)

Vil du gøre det, glemme det eller gemme det?

Eksempelvis sidder du og arbejder på din eksamensopgave, da en FB-besked pludselig dukker op på din skærm. Én af dine medstuderende spørger, om du har fundet eksamensspørgsmålene på BlackBoard.

Afgør hurtigt med dig selv: Skal du gøre noget, skal du gemme noget, eller skal du glemme noget?

Beslutter du dig for, at det er noget, som du gerne vil gøre noget ved, så er næste skridt at afgøre, hvornår du skal gøre noget. Er det nu eller senere?

Idéen er, at du ved at benytte 3G-metoden sparer tid og energi, fordi du forenkler og forkorter beslutningsprocessen og derved også undgår, at de løbende afbrydelser distraherer dig mentalt, når du har brug for at arbejde fokuseret og koncentreret.

Er du ved at give op? Lad os hjælpe dig og få overblik på eksamensperioden og studielivet

Hver uge hjælper vi studerende med at genskabe deres prioriteter, overblik, indlæringsmetoder og samlet set få dem til at være glade for studielivet, mens de går til eksamen.

Ring til Tine Persson på 4044 6551, eller mail på tine@spine.dk.

Så kan vi hurtigst muligt finde en tid til dig, så du igen får de resultater, du fortjener.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO