Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Eksamenstræning

demotiveret

Demotiveret af reeksamen? 3 faser til stabile og høje karakterer

Er du demotiveret af dine til reeksamener hvert semester, og roder du rundt i alle ender af karakterskalaen? Disse 3 faser giver stabile og høje karakterer.

Af psykoterapeut Tine Persson

Jeg møder hver uge studerende, der roder rundt i karakterskalaen, der ikke har stabilitet i studielivet og dermed heller ikke i privatlivet. Det er blevet mere kamp end spændende at være studerende.

Er du en af dem, der læser og læser (og ikke får en skid ud af det?)

Ja, undskyld sproget. Men det er det, vores klienter siger, når de sidder i stolen på kontoret, eller vi mødes online. De læser hver dag, de knokler – men de får ikke en skid ud af deres anstrengelser (gode karakterer, gode oplevelser og stolthed over at komme i mål efter en stor indsats).

Hvordan vinder en Tour de France cykelrytter ? (ved du det ikke, er det måske derfor du går til re-eksamen)

Kender du ikke svaret, er det sikkert derfor du heller ikke får gode karakterer, eller ikke er en stabil studerende i hverdagen.

Igen og igen ser jeg studerende, der ikke har det rette fokus og ikke tager bevidste valg.

Jeg har set det meste af Tour De France (igen) i år, og de faser, jeg laver med studerende i SPINE, er fuldstændig de samme, som Frome og Fuglsang bruger.

1. Fase: Den rigtige træning giver den bedste konkurrence (her mindsker du din demotivation)

Du skal spørge dig selv om:

  • Hvordan læser du bedst. Skal det kun være i bøger, eller skal du også se dit pensum på videoer?
  • Tænker du på den rigtige måde, eller grubler du igen og igen over, hvordan du lykkes (Har du forresten oplevet at dine grublerier styrker din selvtillid)?
  • Kan du vælge fra og fokusere på det, der er vigtigst lige nu og undlade at tænke på alt muligt andet?
  • Kan du tænke kun på det, du kan påvirke og gøre noget ved, eller bruger du også tid på at tænke på det, du håber, der sker efter eksamen?

2. Fase: Eksamen er ikke noget, du går til, det er noget, du træner til

Og her snubler stort set alle studerende, der får dårlige karakterer eller skal til reeksamen.

  • Kan du håndtere dig selv under pres og være den bedste version af dig selv, når det gælder?
  • Ved du, hvordan du tænker positivt, proaktivt og handlingsorienteret?
  • Ved du, hvordan du genvinder dit fokus og din koncentration, hvis du bliver hylet ud af den under eksamen (eller før eksamen er startet)?

3. Fase: Ved du, hvorfor du var så god eller så sk…dårlig? (her ligger nøglen til succes gemt)

De to andre faser er vigtige, men her er nøglen til, at du får (begynder at få) succes på studiet og til eksamen.

Hvis du igen og igen lever det studieliv, som giver dig dårlige resultater, så vil det nok ikke blive bedre. Men har du prøvet at tænke igennem:

  • Hvorfor er det, jeg ikke får de resultater, jeg gerne vil have?
  • Hvorfor gik det specielt godt til en af eksamenerne?
  • Hvad vil jeg fortsætte med, som jeg ved er smart at gøre?
  • Hvad vil jeg stoppe med at gøre lige præcis i dag?
  • Hvad vil jeg prøve at gøre af nyt frem til min næste eksamen? (mere søvn, læse på en anden måde, eller tænke på en anden måde).

16 års erfaring og 8000 individuelle samtaler med klienter gør, at vi kan hjælpe alle typer af studerende til et bedre studieliv.

Igennem 16 år har vi hjulpet hundredvis af studerende til mere trivsel, men samtidig også resultater til eksamen, de aldrig har prøvet før. Vi har stabiliseret dygtige studerende til at være superstuderende, og vi får alle studerende til at bestå deres reeksamen.

Skal vi hjælpe dig, så skriv til tine@spine.dk 

HUSK, at vi kan hjælpe dig via online samtaler

Ca. 40 % af vores samtaler er i dag online. Vi sidder med studerende fra hele landet (og udlandet) og har 100 % samme resultat, som hvis du kom på vores kontor i Aarhus.

Du kan læse om fordelene ved online samtaler i denne artikel.

reeksamen

Disse fire typer af studerende skal til reeksamen i august. (Hvilken type er du?)

Øv… Ingen sommerferie (igen i år).  Det er oftest disse 4 typer studerende, der skal til reeksamen i august. Hvilken type er du, og se hvordan du består.

Se hvilke typer, der oftest dumper eksamen, hvilke årsager det skyldes, og hvordan vi får dem til at bestå reeksamen.

1) ”Jeg blankede med fuldt overlæg-typen”

Denne studerende går efter et så højt gennemsnit som muligt. Det er vigtigt for jobmulighederne, at snittet er højt, og derfor kan bare ét dårligt resultat ikke accepteres.

Årsag: De studerendes eksaminer ligger så tæt, at de ikke kan nå at læse tilfredsstillende op på det hele. Derfor blanker de bevidst og går ikke op til eksamen.

Vores hjælp er: Vi skal styre disse studerende lidt. For de har et stort drive og høje mål. Men de skal lære at inddrage restitution og strategisk hvile, så de orker at peake igen 5-7 uger efter sidste eksamen. Struktur, restitution og optimering af at være bedst på dagen er vores fokus og indsats.

2) ”Jeg har så meget eksamensangst-typen”

Her handler det om evnen til at præstere, når det gælder. Mange studerende er decideret bange for at gå til eksamen.

Årsag: Den studerende er styret af negative tanker om sig selv, har katastrofetanker om konsekvenser af at dumpe. Fokus er på de forkerte ting, og det gør, at denne type har mange nederlag med i bagagen, når vi møder dem.

Vores hjælp er: Vi deler hurtigt hjælpen op i 3 faser: 1. fase er at forstå, hvorfor man er bange for eksamen. Hvilke trigger-tanker præger den studerende. 2. Fase bliver at rette fokus ind på det rigtige. Hvad skal den studerende præge og påvirke lige nu i dag, i morgen og frem til eksamen (masser af struktur). 3. fase er klargøring til eksamen, så de topper på dagen med ro i maven (og de består med godt resultat).

3) ”Jeg har stress og kan slet ikke overskue noget-typen”

Denne studerende møder vi (desværre) ofte, og det er tungt for denne studerende at dumpe. Følelsen hos vedkommende er opgivenhed, træthed, tristhed og spørgsmålet: ”Magter jeg det her mere?”.

Årsag: Ofte har det været et turbulent semester med både private og studiemæssige udfordringer. Belastningerne er blevet større end ressourcerne, og derfor bliver læseperioden mere overlevelse end fordybelse.

Vores hjælp er: Vi skal akut have styr på hvile, restitution og struktur. Vi skal have sat et psykisk plaster på den studerende, så reeksamen bestås. Lige efter reeksamen (som de består), mødes vi igen for at lægge sundere og bedre planer for det nye semester.

4) Jeg har ikke taget det alvorligt nok-typen”

Denne type studerende kan godt snyde lidt, når de sidder i stolen. For de kan virke lettere ligeglade og overfladiske. Men bag det gemmer sig ofte magtesløshed, tabt motivation og flovhed.

Årsag: Denne studerende har ikke lært at søge hjælp, når noget ikke kører optimalt. De distancerer sig fra problemet eller joker om det. De går for længe med studieproblemer, så de ender med at dumpe eksaminer.

Vores hjælp er: Hurtigt væk med skyld, skam og selv-nedvurderende tanker. I fællesskab får vi en forståelse for de tankemønstre, denne studerende har i sig, og så tager vi fat på nye gode vaner. Vaner for motivation, viljestyrke, ejerskab, og så genskaber vi troen og lysten til at give den en skalle til reeksamen.

Skal vi også hjælpe dig til at bestå din re-eksamen?

På 6 år har alle de studerende, vi hjælper, bestået deres reeksamen. Flere af dem med (overraskende for sig selv) høje karakterer.

Vi kan få styr på din psyke, dit overblik og lave planen for, at det lykkes, også på kort tid. Og så har vi lige så gode resultater med online samtaler, som hvis vi mødes på kontoret i Århus.

Du kan skrive til os og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det er helt gratis. Skriv til tine@spine.dk.

Få mere indsigt i, hvordan du består din reeksamen:

Guide til at bestå din re-eksamen

Bestå re-eksamen, hvis du er dumpet eller har blanket

bestå reeksamen

Guide til at bestå din reeksamen og samtidig få lidt sommerferie

Er du så uheldig at dumpe en eksamen, guider denne artikel dig igennem processen, så du bliver klar til reeksamen og består.

Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape

Du har knoklet, læst, øvet, skrevet, og du går til eksamen. Det kan være mundtligt eller skriftlig eksamen, og så sker det, som ikke må ske: Du dumper din eksamen.

Disse tre trin giver overblik over, hvorfor du dumpede din eksamen

Trin 1: Evaluering af læseperioden og din præstation

Du kan ikke forbedre dig, ændre på noget eller finde motivationen til at samle handsken op igen, hvis du ikke laver en evaluering af forløbet.

1. Spørgsmål – Hvad gjorde du super godt?
Her skriver du alt det, der har fungeret for dig under læseperioden og til din eksamen. Hvad har været godt, føltes rart, fungeret, så du har husket bedst muligt, fået øvet dig bedst muligt. Hvor har du bare været super god?

2. Spørgsmål – Hvor var du ikke så god?
Her svarer du på, hvor i processen det ikke har fungeret for dig, og hvad der skete til din eksamen, som ikke må gentage sig.

Listen kan være lang, så du får lidt hjælp:

• Du er gået for sent i gang og har ikke nået at blive klædt godt nok på.• Du er faktisk bange for at få succes.

Læs artiklen: Derfor tør du ikke få succes

• Du har haft for mange forstyrrende elementer i dit privatliv, der også har taget fokus og suget din energi og arbejdsevne.
• Du har ikke fået øvet dig nok, din formidlingsevne er ikke bevidst og forfinet nok.
• Du har ikke redskaber til at styre dit spændingsniveau, når det gælder = du bliver alt for nervøs.
• Du har ikke gode nok studieteknikker til at læse, huske og prioritere dit pensum.

3. Spørgsmål – Hvad vil du tilføje af nye perspektiver til reeksamen

Her får du mulighed for at ”ringe til en ven”. Du indser måske, at du bliver nødt til at gøre nogle ting anderledes. Dette kan du måske gøre til næste reeksamen.

Du får her lidt hjælp til, hvad det kan være:

• Jeg skal have professionel hjælp til at styre min eksamensangst.
• Jeg skal ikke være så social under min læseperiode/forberedelse.
• Jeg vil gerne lære flere formidlingsteknikker og være i ro, når det gælder.
• Jeg skal have så lidt forstyrrende elementer i min hverdag, når jeg læser.
• Jeg skal have styr på min overspringshandlinger, så jeg ikke spilder tiden.
• Jeg skal have mange flere pauser i løbet af dagen, så jeg ikke mister energien allerede kl. 13.00.
• Jeg skal huske min restitution hver dag – jeg vil gå en tur, mediterer, spise sundt mad, sove 7-8 timer hver nat, og så vil jeg tænker pæne og gode tanker om mig selv.

Trin 2: Nu lægger du en slagplan frem mod reeksamen

Nu skal du have lagt en slagplan for, hvad du skal nå og gøre frem til din reeksamen. Hvad vil du gøre og nå hver uge, hvordan vil du bygge din dag op, så du udnytter din indre rytme, så du får mest muligt ud af din indsats hver dag? Og lov mig at være realistisk, når du laver planen.
Ingen desperate planer eller overnaturlige tidsskemaer. De holder aldrig, og du ved det godt selv.

Trin 3: Værktøjet, hvis det går galt frem mod reeksamen

Nogle studerende, jeg arbejder med, er så presset af lang tidsbelastning, manglende restitution, og de er så drænet for energi, at vi må lave en ny plan, når de er gået i gang med deres reeksamen.

Hvis du havner i den situation, skal du indkalde dig selv til et krisemøde.

Der er kun et punkt på dette møde

  1.  Hvad er det, der gør, at jeg simpelthen ikke får det maksimale ud af min forberedelse til reeksamen?

Gå tilbage til trin 1 (igen).

Vi prøver lige igen, ny evaluering. Her skal du måske kigge endnu mere indad, være endnu mere ærlig og træffe nye valg.

Disse elementer vil oftest få dig til at bestå din eksamen igen

• Lav en analyse af, hvorfor du dumpede. Det fik du hjælp til i det ovenstående.
• Lav en procesguide til, hvordan du består
• Du skal lære at være helt i ro, når du skal præstere dit allerbedste
• Giv dig værktøjerne til at formidle dit stof på en overbevisende måde
• Skab overblik over, hvordan du håndterer private udfordringer og får fokus på din reeksamen.
• Lær dig selv at fokusere, når det gælder

Skal vi også hjælpe dig til at bestå?

Mange gange hvert år får vi studerende til at bestå deres reeksamen. Faktisk er vi tæt på 100 % succesrate. Så uanset hvor håbløst det ser ud lige nu, så har vi erfaringen, metoderne og værktøjerne til, at du kan bestå din næste reeksamen.

Skriv til tine@spine.dk og hør, hvordan vi også kan hjælpe dig.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO