Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Eksamenstræning

Bliv turbo-klar til reeksamen – Trin for ting til selvhjælp

Bliv turbo-klar til reeksamen – Trin for trin får du hjælp

Hvordan består jeg min reeksamen? I denne artikel får du en trin-for-trin guide, så du bliver turbo-klar til din reeksamen.

Skrevet i et samarbejde mellem Tine Persson og Thomas Pape

Trin 1: Evaluering af din læseperiode og din præstation

Du kan ikke forbedre dig, hvis du ikke ændrer på noget. Derfor er du nødt til at evaluere på forløbet op til din sidste eksamen, hvad fungerede godt, og hvad fungerede ikke.

Studerende læser også: Bestå re-eksamen, hvis du dumpede eller blankede

Du får her en nem og effektiv model til at evaluere din læseperiode og din præstation til eksamen:

KEEP, DROP & ADD-MODELLEN:

KEEP: Hvad har været godt og fungeret under din læseperiode og til din eksamen? Hvad vil du beholde af gode erfaringer fra sidste eksamen?

DROP: Hvilke dårlig erfaringer gjorde du dig, og hvad fungerede ikke for dig? Hvad skete til din eksamen, som bare ikke må gentage sig?

ADD: Du er nødt til at indse, at du må gøre nogle ting anderledes. Hvad vil du gerne tilføje af nye tiltag for at kunne forbedre din læseperiode og kommende eksamen?

Du får her lidt hjælp, hvor du f.eks. kan sætte ind:

  • Jeg skal have professionel hjælp til at styre min eksamensangst.
  • Jeg skal ikke være så social under min læseperiode/forberedelse.
  • Jeg vil gerne lære flere præstationsteknikker og være i ro, når det gælder.
  • Jeg skal have så lidt forstyrrende elementer i min hverdag, når jeg læser.
  • Jeg skal have styr på min overspringshandlinger, så jeg ikke spilder tiden.
  • Jeg skal have mange flere pauser i løbet af dagen, så jeg ikke mister energien allerede kl. 13.00.
  • Jeg skal huske min restitution hver dag – jeg vil gå en tur, meditere, spise sund mad, og så vil jeg sove 7-8 timer hver nat.

Trin 2: Planlæg din kommende læseperiode

For at du bliver turbo-klar til reeksamen, er det afgørende, at du planlægger, hvad du skal nå frem til din eksamen.

Stil dig selv spørgsmålene:

  1. Hvad skal jeg nå hver dag frem til reeksamen? Er der nogle aftaler, arrangementer eller aktiviteter, som du kan aflyse, så du får tid til at forberede dig optimalt til din kommende reeksamen?
  2. Hvordan skal din læsedag se ud? Hvornår vil du stå op, spise morgenmad, holde frokostpause, være fysisk aktiv osv.?

Her er det vigtigt, at du udnytter din døgnrytme. Du skal have mest muligt ud af din indsats hver dag, så du når at blive turbo-klar til din reeksamen. Og lov os at være realistisk, når du laver planen. Ingen desperate planer eller overnaturlige tidsskemaer. De holder aldrig, og du ved det godt selv!

Denne artikel er mange glade for: Bestå din re-eksamen første gang

Trin 3: Bedst når det virkelig gælder til reeksamen

For at du kan præstere optimalt, når det virkelig gælder, skal du gennemgå de følgende 6 steps på selve eksamensdagen:

  1. Står op 2-3 timer før eksamen, fordi du skal.
  2. Spis ordentlig morgenmad, også selvom du har lidt ondt i maven.
  3. Løb eller gå en tur, fordi det sænker dit stressniveau og øger blodtilførslen til dit hukommelsescenter.
  4. Kom i din tid, så du ikke bliver psyk’et for meget af de andre, som også står og venter.
  5. Hop op og ned. Dette skal du gøre, fordi når du hopper op og ned i 60 sekunder, så vil du automatisk afslappes, få jordforbindelse og ryste nervøsitet af dig.
  6. Gå ind med en vindertanke. Det dur ikke at gå ind i eksamenslokalet og tænke; Hvad nu hvis jeg dumper? Tænk i stedet: Nu går jeg ind og fokuserer på alt det, som jeg har planlagt hjemmefra.

Vi hjælper lige nu andre studerende med at bestå deres reeksamen, skal vi også hjælpe dig?

Skynd dig at kontakte os, hvis vi skal hjælpe dig med at bestå din eksamen og få den karakter, du virkelig fortjener! Du kan skrive til Tine på tine@spine.dk

reeksamen

Er du én af de 4 typer studerende, der skal til reeksamen?

Er du én af de 4 typer studerende, der skal til reeksamen?

Skal du til reeksamen nu, så er du måske en af de 4 typer af studerende, der bruger anden eksamensforsøg. Læs, hvilken type du er, og hvad du selv kan gøre for at bestå.   

Skrevet af stressrådgiver og studiecoach Tine Persson og Thomas Pape, stressrådgiver og mentaltræner. 

Du skal også læse: Turboklar til reeksamen – Trin for trin hjælper vi dig

I denne artikel kan du se, hvilke typer der oftest dumper eksamen, hvad årsagen er, og hvad du kan gøre for at bestå reeksamen.

1) Jeg er typen, der blanker med vilje for at opnå en bedre karakter 

For dig er det altafgørende, at gennemsnittet er så højt som overhovedet muligt. Det er vigtigt for dine karrieremuligheder, at snittet er i top, og derfor kan bare ét dårligt resultat ikke accepteres. Derfor blanker du med vilje for at få mere tid til at læse op, så du (forhåbentlig) får den højest mulige karakter.

Hvad er årsagen? Du har mange eksaminer, der ligger tæt oveni hinanden, og derfor blanker du bevidst dit første forsøg for at få mere tid til at læse op, så du (forhåbentlig) får den højest mulige karakter.

Hvordan kan du bestå reeksamen? Du har høje mål og ambitioner, men du skal lære at inddrage din restitution strategisk, så du er i stand til at peake til dit 2. eksamensforsøg. Derfor er fokus på struktur, restitution og optimering i forhold til at være bedst på dagen, når det virkelig gælder.

Vi anbefaler at du læser: Turboklar til reeksamen – Trin for trin hjælper vi dig

2) Jeg er typen, der har eksamensangst

Du er bange for at gå til eksamen og frygter din eksamen flere uger i forvejen. For dig handler eksamen om, hvorvidt du har evnen til at præstere, når det virkeligt gælder.

Hvad er årsagen? Du er styret af negative tanker om dig selv, har katastrofetanker om selve eksamen og frygter allerede konsekvenserne ved at dumpe. Dit fokus er på de forkerte ting, og det gør, at du oftest har mange nederlag med i baggagen.

Hvordan kan du bestå reeksamen? Du skal fokusere på 3 delelementer:

  1. del: Bliv bevidst om, hvorfor du er bange for eksamen. Hvilke tanker trigger dig, når du tænker på eksamen?
  2. del: Ret dit mentale fokus. Hvad skal du nå i dag, i morgen og i dagene op til eksamen?
  3. del: Klargør dig til eksamen, så du topper på dagen med ro i maven og består med et godt resultat.

3. Jeg er typen, der stresser og kan ikke overskue det

Du er den type, som vi (desværre) ofte møder, og du har svært ved at tackle dét at være dumpet. Du vender nederlaget indad og har følelsen af opgivenhed, træthed, tristhed, tvivl, og i det hele taget ”magter jeg ikke det her mere?”.

Hvad er årsagen? Du har sandsynligvis haft et turbulent semester med både private og studiemæssige udfordringer. Og her er belastningerne simpelthen blevet større end ressourcerne, og derfor bliver din læseperioden mere overlevelse end fordybelse.

Hvordan kan du bestå reeksamen? Stress kan ikke lide systemer, og derfor skal du systematisere dine opgaver, dine pauser og din restitution. Det handler i høj grad om at sætte et psykisk plaster på såret, indtil du består din reeksamen. Efter eksamen står den på 100 % restitution, og inden semesterstart skal du så lægge en sundere og bedre plan for det kommende semester.

Denne artikel er et hit for andre: Turboklar til reeksamen – Trin for trin hjælper vi dig

4) Jeg er typen, der ikke har taget min eksamen alvorligt

Du er typen, der på overfladen virker ligeglad og som ikke tillægger den dumpede eksamen den store betydning. Men under overfladen gemmer der sig ofte følelsen af magtesløshed, flovhed, skamfuldhed og manglende motivation.

Hvad er årsagen? Du har ikke lært at søge hjælp, når noget ikke kører optimalt – hverken privat eller på studiet. Du distancerer dig fra problemet eller joker om det. Du går derfor ofte for længe med dine problemer, og dette har resulteret i en dumpet eksamen.

Hvordan kan du bestå reeksamen? Du skal hurtigst muligt af med følelserne af skyld, skam og selv-nedvurderende tanker. Det handler om at få skabt nye gode vaner for din motivation, viljestyrke og at genskabe troen og lysten til at give den en skalle til re-eksamen.

Brug for inspiration? Læs: Sådan får du øget energi og mentalt fokus

Vi får alle til at bestå deres reeksamen – skal vi hjælpe dig?

Vi ved, hvad der skal til for, at du består din kommende reeksamen. Faktisk består alle de studerende, vi hjælper, deres reeksamen. Du får styr på din psyke, dit mentale overskud, dit overblik og laver en plan, så det lykkes – også selv om du snart skal til reeksamen.

Du altid velkommen til at skrive og spørge, hvad vi konkret kan gøre for at hjælpe dig – det er helt gratis. Skriv til tine@spine.dk eller Thomas thomas@spine.dk

Specialeproces

Sådan bliver du mentalt klar til din kommende specialeproces

Sådan bliver du mentalt klar til din kommende specialeproces

Din kommende specialeproces kræver ikke kun en problemformulering og din store teoretiske indsigt. Det kræver også planlægning, motivation, gode arbejdsrutiner og ikke mindst pauser, så din hjerne får tid til at restituere. Denne artikel giver dig en effektiv guide til, hvordan du bliver mentalt klar og får en god start på din kommende specialeproces.

Skrevet af Michèle Licht, cand.pæd. i pædagogisk psykologi

Dette er den første ud af 3 artikler, hvor fokus er på dit speciale, din specialeskrivning og din kommende specialeproces.

Mentalt overblik giver mental ro

Mange studerende bruger ikke den fornødne tid på forberedelse og mister dermed et værdifuldt overblik. Ved at træne din mentale tilstand kan du skabe et mentalt overblik, så du får endnu mere ud af dine timer og ressourcer under specialet.

Når du er mentalt godt forberedt, har du fjernet så mange faktorer som muligt, der hindrer et godt resultat

(Thomas Pape)

Små skridt mod mål

Hvad enten du har 4 uger eller 4 måneder til rådighed, er det en rigtig god idé at lægge en plan for, hvordan du vil gribe opgaven an.

For at gøre processen mere overskuelighed kan det være en idé, at dele din specialeproces op i mindre dele, og lade de forskellige faser fungere som rettesnor for strukturingen af dine arbejdsopgaver. Som eksempel kunne specialet deles op i faser, som herunder:

  • Forberedelsesfase: Litteratursøgning og State of the Art
  • Startfase: Teori, metode og empiriindsamling
  • Arbejdsfase: Empiribearbejdning, analyse og diskussion
  • Færdiggørelsesfase: Indledning, konklusion, perspektivering og abstract
  • Rettefase: Korrekturlæsning, opsætning, referencer og bilag

Du skal med andre ord lægge en overordnet tidplan, men også være villig til at ændre den undervejs. Tidsplanen kan bruges som et styringsredskab i specialeprocessen, så du ikke forgæves bruger flere måneder på at søge litteratur, skrive din indledning og redegøre for din teori.

Sommetider vil du være nødt til at gå videre med opgaverne i den næste fase, selvom du på måske ikke er helt tilfreds med dit nuværende stykke arbejde. Her skal du huske på, at du altid kan vende tilbage og rette til, hvis tiden er med dig i sidste ende, men du er nødt til at have skrevet alle afsnit færdig, når afleveringsfristen nærmer sig.

Læs også artiklen: Førstehjælp til skriveblokering

Du vil sandsynligvis støde ind i uforudsete problemer i løbet af processen. Din ene informant vil alligevel ikke deltage i undersøgelse, dine vejleder kasserer hele eller dele af dit teoriafsnit osv. Derfor er det vigtigt, at du har overblik og er i er villig til at justere din plan undervejs, så du når i mål inden deadline.

Husk, at fejre de små sejre 

I kraft af at du vil støde på problemer undervejs, er det vigtigt, at du også husker de små sejre undervejs i specialeprocessen.

Specialet er en lang og tidskrævende arbejdsproces og slutresultatet kan synes langt væk. Derfor kan det være en god idé, at du sætter dig nogle delmål, som du giver sig selv lov til at nyde og fejre, når du har nået dem.

Det behøver ikke være, når du har skrevet et afsnit færdigt, for hvornår er et afsnit nogensinde færdigt? I stedet kan du vælge at fejre, hver gang du sender materiale af sted til vejleder. Du har her nået en vigtig deadline og det er et lille, men særdeles vigtigt, skridt på vejen mod målet!

Sekretæropgaverne

Selvom vi kan planlægge en god skrivedag, må vi alligevel sande, at vi ikke altid arbejder lige effektivt eller koncentreret. Derfor kan du med fordel lav en liste med sekretæropgaver, som du kan kaste dig over, når energiniveauet er nede, eller skrivehumøret ikke er i top.

Det kan være alt fra opdatering af din referenceliste til transskribering af interviews. På den måde udnytter du din tid optimalt, du undgår irriterende overspringshandlinger, og du kan samtidig gå hjælp med god samvittighed, fordi du kan strege nogle af opgaverne på listen.

Omend god planlægning er guld værd i forhold til at sikre en god skriveproces, er din personlige motivation en lige så vigtig brik i forhold til at få dig i mål. Dette punkt vil jeg derfor tage fat i som det sidste i denne artikel.

Motivation – din personlige drivkraft som får dig i mål

For at du orker at bruge så mange timer, dage og måneder på dit speciale, skal du vide, hvad det er i specialet, som du motiveres af. Er det emnet, der driver dig? Er det tanken om at kunne slippe for dårlig samvittighed og komme på sommerferie? Eller står der et job og venter på dig ved målstregen? Uanset hvad det er, der driver dig, så er denne drivkraft altafgørende igennem hele processen.

Stil derfor dig selv spørgsmålet, både før og under processen: Hvad er min motivation for at skrive lige netop dette speciale?

Når du har været i gang med specialet i et stykke tid vil begejstringen, dit engagement og energiniveau sandsynligvis falde. Din motivation overskygges af uoverskuelige arbejdsopgaver og presserende deadlines, og det er helt normalt. Men hvad gør du så?

Her er det vigtigt, at kunne (gen-)finde sin motivation.

3 spørgsmål til din motivation:

  • Hvornår falder din motivation – i hvilke situationer?
  • Hvad kan du lave om på, så du genvinder motivationen?
  • Hvordan bibeholder du din motivation fremadrettet?

Udover disse spørgsmål kan det også være én ide at vende tilbage og prøve at huske din oprindelige motivation var for at skrive dit speciale?

Andre har også læst: Sådan genstarter du din motivation til studiet

I dette svar ligger der ofte en motivationsfaktor gemt, som kan få dig til at knokle videre, også selvom det er hårdt og frustrerende lige nu.

Skal vi hjælpe dig med at få en god specialeproces?

Vi har stor erfaring med at hjælpe specialestuderende, som føler at specialet er et uoverskueligt projekt og/eller som føler sig alene i processen. Er du en af dem? Så kan du altid skrive til info@spine.dk og høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO