Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Eksamenstræning

vinder-råd

Få 6 vinderråd vi giver til de studerende, vi coacher, når de skal optimere deres eksamen – De virker hver gang!

Bruger du dine timer og dage bedst muligt i læseperioden? Du skal kende disse 6 vinderråd, som vi altid giver til de ambitiøse og målrettede studerende, vi hjælper i SPINE.

Tjek, om du har styr på rådene, så du allerede i dag kan optimere din tid og resultater.

Er du ambitiøs, målrettet, og leder du efter de tricks, andre gode elever og studerende bruger i disse uger op til deres eksaminer? Så kan disse 6 råd være med til at give det sidste skub til dine kommende eksaminer og give dig de karakterer, du fortjener.

vinder-råd

Vinderråd nr. 1: Hvornår på døgnet og hvordan læser du bedst dit pensum?

Derfor er dette vigtigt at vide:

Din døgnrytme afgør, hvornår på døgnet du arbejder optimalt. A og B-mennesker har ”åbne vinduer” for bedst mulig performance, men på forskellige tidspunkter. Udnytter du ikke din optimale døgnrytme til din fordel, vil du sidde og læse på forkerte timer af dagen/aften og misse muligheden for at kunne huske og forberede dig bedst muligt.

Samtidig skal du have 100 % styr på, hvordan du læser, øver og husker bedst. Vi afdækker altid med de studerende, vi coacher, hvordan de bruger timerne med bøgerne og pensum bedst muligt.

Skal du primært læse (det er de færreste, der kun skal det), skal du sige det højt, skal du lave gamle eksamensopgaver, skal du skrive det på en tavle eller øve det sammen med en studiekammerat?

vinder-råd

Vinderråd nr. 2: Hvad lader præcist dig bedst op?

Derfor er dette vigtigt at vide:

Var du en smartphone, ville du hver dag sørge for at der var strøm på telefonen. Sådan skal du også have det med dig selv. Ellers får du ikke det maksimale ud af din tid, dit potentiale og dine præstationer. Kort sagt: Du snyder dig selv, hvis du tror, at du kan læse mange timer uden pauser, ordentlig mad eller lidt fysisk aktivitet.

Så hvordan kan du bedst lade op hver dag? Tænk restitution i minutter, halve timer og gerne 3-6 forskellige ting eller aktiviteter, alt efter hvad du mentalt har brug for.

(Forslag: Gåture, meditationer, træning, ligge helt roligt i 15 min., høre god musik, korte sociale coffee breaks og måske alenetid.

vinder-råd

Vinderråd nr. 3: Du skal have gode/bedre mobilregler for dig selv, hvis du vil lave topresultater.

 Derfor er dette vigtigt at vide:

Langt de fleste studerende mister tidsfornemmelsen, når de er på telefonen og de tjekker telefonen alt for mange gange om dagen. Vær derfor bevidst om, hvornår og hvorfor du laver overspringshandlinger på mobilen.

Vi laver de største og mest markante resultater med studerende, når vi også ændrer på deres mobilvaner. På 1-2 dage kan vi påvise en positiv effekt på koncentration, fokus og mængden af læst pensum.

Vores råd til dig er: Slå ALLE notifikationer fra, mens du læser til eksamen. Ingen vibrationer eller røde dots, der lokker dig til at lige at tjekke telefonen.

vinder-råd

Vinderråd nr. 4: Hvad andre gør, fungerer måske ikke for dig.

Derfor er dette vigtigt at vide:

Hvis du skal designe din gameplan for læseperioden, hvad vil du så præcist fokusere på?

Spørg dig selv: Hvad gør jeg godt i dag, og hvad skal jeg måske tilføje som noget nyt? Hvordan kan du få det bedste frem i dig?

Hvis du skulle være coach for en anden studerende, hvad ville du så råde personen til at gøre, når du kigger på vedkommendes vaner i læseperioden?

vinder-råd

Vinderråd nr. 5: Når du kommer tæt på din eksamen, skal du ikke lade tvivlen bestemme over dine valg og tanker.

Derfor er dette vigtigt at vide:

Det er naturligt, at når du kommer tættere og tættere på din eksamen, vil tvivlstanker eller negative tanker kommer frem i din bevidsthed.

Gør dette: Kig det hele foroven og spørg dig selv: Hvad styrer mig lige nu, min tvivl eller mit rationale?

En øvelse kan være at spørge dig selv: Hvad vil jeg forslå en anden at gøre i den situation, som jeg oplever lige nu?

Tag ansvar for, at du ikke lader tvivlen sejre. Du risikerer nemlig, at du sidder passivt, mens du bliver mere og mere tvivlende og glemmer, hvor meget godt du faktisk kan gøre lige nu, mens du sidder med bøgerne.

vinder-råd

Vinderråd nr. 6: Vis i handling og tanke, at du går efter at gøre det godt – til hver eksamen.

Derfor er dette vigtigt at vide:

Hvordan ville et atlet håndtere megen træning og store konkurrencer? Han vil vise gennem sin handling, både konkret, men også mentalt, at han mener det. Han drømmer eller taler ikke kun om det.

Han vil fokusere på dagens træning, ikke spilde tiden på dårlige mobilvaner, huske at få pauser og god restitution, og så vil han fokusere på, hvad han kan handle på og få hjælp til dét, som han ikke selv kan gøre eller påvirke.

Hvad kan du gøre eller tænke på, så du også får det bedst mulige resultat til din eksamen?

vinder-råd

Skal vi også arbejde personligt med dig og dine præstationer til eksamen?

Vi kan også give dig de bedst mulige betingelser for gode resultater til eksamen. Hvert år coacher og hjælper vi elever og studerende i hele landet til at håndtere eksamensangst og får det bedste frem i hver elev og studerende.

Tine Persson sidder lige nu klar til at booke din første samtale, så du får de resultater du fortjener. Du kan få samtalen på vores kontor i Århus, eller vi kan lave samtalen online. Resultaterne er 100 % de samme.

Du kan få kontakt til Tine Persson lige her

Læs mere om, hvad vi fokuserer på til eksamenstræning, og læs mere om Tine Persson lige her.

Forældre

Mit voksne barn har eksamensangst! – Sådan hjælper forældre deres børn, når der er for meget på spil til eksamen.

Mit voksne barn har eksamensangst! – Sådan hjælper forældre deres børn, når der er for meget på spil til eksamen.

Skrevet af psykoterapeut og coach Tine Persson fra SPINE.dk

Hvad sker der, når eksamensangsten rammer dit voksne barn?

Typisk, når vi her i SPINE hjælper studerende med eksamenangst, leder vi altid efter årsagerne til, at de unge har de tanker, de har. Vi giver ikke kun quick-fix eller det den unge voksne umiddelbart tror de har brug for. Vi går på detektivjagt sammen og finder årsager, vaner, mønstre, tankefælder og tidligere forsøg på at klare eksamen.

Først derefter begynder vi at lave en plan for at håndtere tankerne, og hvad de reelt kan gøre.

Det betyder at vi fokuserer 95 % af tiden på “vejen hen til eksamensdagen” og 5 % på selve dagen, hvor det mentale fokus skal være i kontrol. 

Hvilken mening og betydning får ord og tanker for dit barn?

Allerførst skal vi slå fast: Det er ikke farligt at gå til eksamen. Det er noget, vi alle ved findes. Man kan (forhåbentligt) ikke blive overrasket over, at hvert semester eller år afsluttes med prøver og eksaminer.

Men de betydninger, vi giver sådanne eksaminer, kan være afgørende for, hvordan dit store barn håndterer en sådan udfordring. Hvilken mening får de eksaminer, de står overfor?

Ofte hører vi fra de unge:

  • Jeg er bange for, om jeg gør det godt nok.
  • Jeg tænker på om, jeg kommer til at skuffe mine forældre.
  • Jeg ved ikke om, jeg er god nok til at klare mig i livet senere, hvis det går dårligt.
  • Jeg ønsker bare så meget, at det skal gå godt, at jeg panikker over det.
  • Jeg er tidligere gået i sort, og jeg er bange for at det sker igen.

Kan du høre, hvad dit barn egentligt siger?

Hvis du læser ovenstående udsagn fra de unge, så handler det ikke ret meget om selve eksamenen. Men en masse om fortiden, tidligere oplevelser, og virkelig meget om fremtiden og konsekvenser.

Altså tillægger dit barn et tal og et gennemsnit et meget stor værdi. Høje karakterer og gennemsnit har fået en enorm betydning de senere år. Og det er hér, du som forældre kan gøre en stor forskel.

Det gør du som det første som forældre

Om dit barn græder ude i køkkenet eller ringer til dig, så skal du starte med at være klippen. Du skal være den der stopper “ulykken” og bare lytter til, hvad der bliver sagt. Og prøv at lytte efter, hvad barnet egentligt siger.

Vores gæt er, at det handler om fortiden og om fremtiden. Og så de konsekvenser, de tror, de kommende eksaminer vil have for deres gennemsnit, deres liv og deres drømme.

Når du har lyttet, så skal vi i handle-mode

Som terapeuter gennem 17 år, er vi super gode til at lytte. Men vi er også super gode til at sætte ind når det er tid. Når det er eksamenstid, og de næste prøver er lige om hjørnet, så er det ikke kun den store skuldre de søger at læne sig op ad. De har brug for at mærke og genvinde kontrollen over, hvad de står overfor. At mærke at de godt kan klare det, selv om der er mange tanker og følelser i krop og hoved.

De skal have det mentale ejerskab tilbage. 

Læs også: Det gør vi unge med eksamensangst

Disse 6 ting vil altid have en positiv effekt på eksamensangst.

1: Bliv ikke irriteret over den unges angst og nervøsitet, hvor irrationel den end virker.

”Vi ved jo, du er så dygtig. Det skal nok gå!”, ”Nu må du også tage dig sammen!”, ”Har du ikke læst?”

Der er mange ord og sætninger, som bare ikke hjælper, men kun forværrer. Du skal ikke forsøge at dumle smerten eller forfladige følelsen. Den er der, og det gør hammerondt på barnet. Så lyt i starten med begge dine øre, uden at komme med gode råd. Lige med det samme.

 2: Kør ikke med op, når dit barn kører op i frustration og nerver.

Ligesom når man har et lille barn, som græder og er bange, så gælder det om at være rolig, støttende og empatisk. At være empatisk er ikke at sige: ”Det går nok” eller ”du har jo en god årskarakter i et andet fag.”

Det er bedre at sige: ”Jeg kan se og mærke, at du bare har det rigtigt svært med den eksamen. Hvordan kan jeg hjælpe dig, hvad har du brug for lige nu” Og bliv ikke vred over at blive afvist lige med det første.

Spørg ind til deres tanker og reaktioner.

 3: Spørg og spørg, før du kommer med gode ideer.

Start med at skabe et overblik. Hvad handler det her egentligt om? Handler det om frygten for ikke at få det tårnhøje snit, de har skabt en drøm om, er virkeligheden ved at indhente barnet, om at indsats og resultat ofte følges ad, eller har dit barn ikke gode nok studietekniker til at håndtere længere læseperioder og selve eksamensdagen? Det er der alt for mange unge, der ikke har.

 4: Få kontakt til nuet og handling

Efter at have lyttet og anerkendt udfordringen, så skal kontrollen og ejerskabet tilbage i den unge. Så her skal I sammen begynde at får overblik og styr på, hvad barnet helt konkret kan handle på.

Det kan f.eks. være:

  • Er der styr på al pensum, der skal eksamineres i?
  • Hvilke notater findes og kan de bruges?
  • Hvordan husker og lærer dig barn bedst? (Skal tingene læses, skrives, siges højt, øve gamle opgaver, simulere en rigtig eksamen)
  • Hvilke mobilvaner har dit barn. Er der for mange forstyrrelser, er vedkommende god nok til at tage ansvar nok og sige: Nu slukker jeg for Instagram, og så er bøgerne vigtigere. Du vil overraskes over, hvor mange unge vi møder, der hævder, at de er seriøse, men bruger 3-6 timer på deres telefon hver dag.
  • Læg en plan. Hvad gør du lige nu, hvad gør du i morgen og de næste uger. Vores sind elsker rammer og systemer (uden at det går for vidt). Så når vi taler med unge, så er deres rammer og systemer enten skredet, eller de har slet ikke været der.

 5: Drop resultatsnak. Kun processnak giver succes. 

Fokuser på processen, ikke resultatet. Dit barn komme ikke tættere på en god karakter ved at tale meget om ønskeresultatet. Men ved at fokusere på nuet, processen og vejen derhen. Det er det, der gør, at vi stort set hver gang, nailer den med de unge. De får karakterer, der ligger helt under loftet af deres potentiale = De gør det hamrende godt. Og vi taler ikke om resultatet, men kun om processen.

 6: Afslut med at give ansvaret tilbage til dit barn.

Du hjælper ikke ved at tage fri fra arbejde og nærmest læse pensum op med dig barn. Dit barn skal gennemleve denne proces og selv sejre i det. Så vil du også få et barn, der vokser og kan genskabe samme struktur til næste eksamensperiode.

Afslut samtalen (og aftal eventuel en ny snak), ved at fokusere på:

  • Hvad har vi fået styr på i denne samtale?
  • Hvad handler mange af dine tanker egentligt om?
  • Kan du gøre så meget ved dine tanker (nej, de kommer af sig selv, så hvad kan du handle på i stedet).
  • Hvad gør du lige nu, hvad gør du i morgen og om en uge. Fokus på plan og ejerskab.

HOV – glemte næsten det vigtigste

Mange eksamensangste tyr til den naturlige tese: Hvis jeg læser endnu mere, så kan det være jeg består. FEJL nr. 1: Hjernen kan ikke holde til at læse 10-14 timer, som vi møder elever og studerende lige nu, der gør.

I stedet skal de læse smart

Det gør de ved at holde korte pauser. Vi bruge en læseregel, der hedder 25/3.

Man læser i 25 min. og holder 3 minutters pause, (hvor man laver ingenting, f.eks. henter vand, går udenfor, hopper og bevæger sig, men ingen telefon). Det gør man så i en cyklus af 3-5 gange og holder så en længere pause på 30 min.

Vores klienter vender tilbage bagefter og siger, “når vi læser på den her måde, så kan vi”: 

  • Læse flere effektive timer om dagen.
  • Forstå det vi læser bedre.
  • Holde fokus og koncentration bedre.
  • Genvinde troen på, at vi godt kan det her.

Vi kan også træde til og hjælpe dit barn nu.

Lige nu hjælper vi unge over hele landet (og udlandet) med eksamensangst. Enten kommer de her på klinikken i Aarhus, eller vi laver samtalen online. Det giver 100 % de samme resultater.

Skal du være sikker på at få en tid til dit barn, så skriv til mig på tine@spine.dkeller ring helt uforpligtende på 4044 6551.

introverte

Dine introverte fordele til den mundtlige eksamen – (Få sagt det, du ved)

For mange introverte og stille studerende er mundtlig eksamen ikke altid den største fest. Få hjælp her til at få sagt alt det, du ved. Også selv om du er den stille type.

Grunden kan nok findes i, at vi kan lide at reflektere og tænke, før vi taler. Vi kan lide at være forberedte, vi kan ofte bedre lide at lytte end selv at tale. I det hele taget kan introverte i langt mindre grad end ekstroverte lide at være ”på”. Og hvad stiller man så op med mundtlige eksaminer?

De ved godt, at du er den stille type

Allerførst er det vigtigt, at du ikke er for bekymret for din personlighed. Din lærer og censor er godt klar over, at folk er forskellige. Din lærer kender helt sikkert allerede din personlighed, og lige så vel som det gælder nervøsitet, så tæller din væremåde ikke med, når karaktererne skal gøres op.

Lærer og censor ved godt at nogle bliver nervøse, og at andre ikke naturligt tager ordet. Det er de trænede i at håndtere. De skal eksaminere dig i, hvad du kan fagligt – ikke performativt.

Det gode er, at der kun er fokus på dig

Det gode ved eksamenssituationen fremfor for eksempel klassesituationen er, at der er fokus på dig. Du skal ikke anstrenge dig for at få opmærksomheden. Derfor er det faktisk nemmere for nogle introverte at score gode karakterer ved eksamen fremfor gennem årskarakterer, fordi de får sagt for lidt i løbet af året, men til eksamen får de mulighed for at brillere med alt det, de faktisk kan.

Til eksamen er det kvalitet over kvantitet – og det er jo lige de introvertes boldgade.

Og selvom mundtlighed ikke er de introvertes force, så har introverte masser af forcer, der kan bruges til den mundtlige eksamen.

Introverte forbereder sig

Det giver måske sig selv, at man forbereder sig inden sin eksamen. Men allerede her har du et forspring som introvert, for du excellerer allerede i at forberede dig – og måske oven i købet af lyst og ikke kun pligt.

Men en ting er, at introverte foretrækker at være forberedte. En anden ting er, at de er knap så dygtige til at improvisere, som ekstroverte er. Det er en præference, der ikke skal underkendes. Det tager selvfølgelig længere tid at forberede sig på alle eksaminators potentielle spørgsmål, men det kan være en god ide. For når du er tryg ved dit stof, så er der mindre risiko for at blive fanget på det forkerte ben og skulle improvisere dig ud af noget.

Du kan få hjælp: Tine Persson er ekspert i introverte unge – Læs om Tine her

Forbered dig – også på det uventede

Du kan nok ikke fuldstændig undgå at improvisere i en eksamenssituation. Men du kan lade din kæreste, ven(-inde) eller forælder quizze dig i dit pensum, så du får øvet dig i at svare på nogle spørgsmål, du ikke har forberedt.

Introverte tænker, før de taler

Måske er det en selvfølge for dig som introvert, at man tænker sig om, før man taler. Men sådan er det ikke for alle, og i en eksamenssituation, der i forvejen kan føles presset, er der ikke noget værre end at få rodet sig ud, hvor man ikke kan bunde. Så her har du endnu en fordel.

Lad eksaminator vide, at du tænker

Ulempen ved at tænke sig meget grundigt om, før man taler, er, at det tager meget lang tid.

Her kan det være en god ide at benytte dig af metakommunikation og sige, at det skal du lige formulere dig, eller at det kan du godt svare på, så eksaminator ved, at svaret er på vej, selvom det ikke kommer lige så prompte som hos en ekstrovert. Du kan også strategisk benytte dig af interjektioner som ”øh” eller ”hm”, der indikerer, at du tænker, og at du stadig har ordet.

Læs også: Er du stille og introvert – Få en høj mundtlig karakter med disse 4 trin

Introverte kan begrænse sig (det får du point for)

Lige så vigtigt som det er at få sagt noget til sin mundtlige eksamen, lige så vigtigt er det at disponere sit stof og begrænse sig. Som introvert har du typisk mindre tendens til at lade mundtøjet løbe af med dig. Tværtimod kan introverte få sagt tingene lidt for kort og gå for hurtigt henover noget, man kunne have uddybet.

Disponer din tid

Øv dig gerne på, at gå i detaljer og lave overgange fra det ene emne til noget andet, så det bliver dig, der styrer samtalen.

Overvej også gerne på forhånd, om du taler ekstra hurtigt, når du er nervøs? Er du dobbelt så lang tid om at forklare et begreb, når du står i eksamenssituationen? Holder du mange tænkepauser? Glemmer du halvdelen? Så husk, at tage højde for det, når du planlægger din disposition. Skal dit oplæg vare lidt kortere eller længere, når du øver det hjemmefra, end det skal i eksamenssituationen?

LAD OS HJÆLPE DIG: Er du stille og vil være sikker på at få en høj karakter til eksamen?

Tine Perssons store hjerte banker for de stille og introverte unge. Derfor har hun stor erfaring i at få det bedste frem i dig, der fra naturens side ikke ligefrem larmer allermest, men samtidig gerne vil have hjælp til at folde dit fulde potentiale ud.

Skriv til Tine Perssontine@spine.dk. Her kan du spørge, hvordan hun også kan hjælpe dig. Det koster dig ikke noget at spørge, og Tine er klar i disse uger til at hjælpe stille introverte elever og studerende igennem hele eksamensperioden.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Camilla Lærkesen, skribent for SPINE. Læs mere om Camilla Lærkseen på bevidstintrovert.dk.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO