4 suveræne studieteknikker, der optimerer din studietid og indlæring

Kæmper du med at finde en studieteknik, der virker for dig? Disse suveræne 4 studieteknikker bruges af alle de studerende, vi hjælper hver uge.

Du vil huske bedre, have bedre overblik, og du vil få mere selvtillid til hver eksamen. For du har effektivitet lært det, du skal kunne.

Af stressrådgiver og studiecoach Tine Persson.

Hver studerende – hver sin studieteknik

Alle studerende har deres egne studieteknikker, og der findes ikke én og kun én rigtig måde at studere på. Og selvom din læsemakker måske gør det lige modsatte, så er der ikke noget rigtig og forkert.

Det vil sige, at det i høj grad handler om, at du som studerende skal finde din egen måde at studere på.

Derfor er det væsentlig at være bevidst om, hvordan du studerer bedst. For på den måde kan du også optimere og udnytte din studietid, bedst muligt.

Test dine studievaner lige her

”Hvorfor får alle studerende ikke det her at vide, når de starter på uddannelsen?”
(Mikkel, Jurastuderende, 2. Semester, Aarhus Universitet)

Studieteknik bliver ikke serveret på et sølvfad

I bund og grund stammer det nok fra devisen om, at dét at være studerende på en videregående uddannelse er en læringsproces, hvor man som studerende hen ad vejen finder frem til ens egne meningsfulde strategier.

Det er med andre ord et område, der kun perifert bliver prioriteret på de fleste videregående uddannelser rundt omkring i Danmark.

Studieteknik er ikke raketvidenskab

Vi ved dog erfaringsmæssigt, at værktøjer og viden om studieteknik kan være en værdifuld investering, der sparer de studerende for mange timers ineffektivt studiearbejde. Ofte vil det være ret basale ting, man som studerende skal være opmærksom på eller gøre anderledes.

Fik du læst: Studietvivl – knæk koden til det studieliv du ønskede

Afprøv forskellige teknikker – Hvad er en god studieteknik for dig?

I bred forstand indebærer studieteknik alt fra disponering af (studie-)tid, prioritering af pensum til forelæsningsnoter, og i denne artikel vil jeg præsentere dig for fire forskellige studieteknikker.

Det er så din opgave at udvælge, afprøve og derigennem finde din egen individuelle studiestrategi. Særligt er det med afprøvning vigtigt, hvis du skal finde de rette studieteknikker, som giver mening for dig i dit studieliv.

Suveræne studieteknikker – sådan!

METODE 1: Pomodoro-teknikken

Hvad går teknikken ud på?

Pomodoro er en teknik, der er udviklet til at sikre effektivt og målrettet arbejde ved at tidsinddele arbejdet i mindre intervaller med korte pauser indimellem.

De kortere arbejdsintervaller gør nemlig, at du i højere grad kan fordybe dig og fokusere uden at din hjerne udtrættes på samme måde, som hvis du arbejder time efter time uden pauser.

Hvordan kommer jeg i gang?

Beslut dig for, hvor mange minutter du vil arbejde, og hvor mange minutter du vil holde pause. Du kan prøve kræfter med 45:15, 50:10 eller 25:5.
I hvert arbejdsinterval beslutter du dig for en opgave og arbejder fokuseret med den, indtil tiden er gået, og du skal holde en kort pause.
Efter 3-4 repetitioner bør du holde en længere pause, hvor du lægger studiearbejdet helt fra dig.
Se en fin illustration af, hvordan du gør det

METODE 2: Aktivitetstracker

Hvad går metoden ud på?

Aktivitetstrackeren bruges til at undersøge og efterfølgende planlægge, hvornår du arbejder mest effektivt og med hvilke studieaktiviteter. Derved kan du planlægge det mest krævende og koncentrerede arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi.

På den måde udnytter du din tid mest muligt og får med garanti et større læringsudbytte.

Hvordan kommer jeg i gang?

Plot alle dine studieaktiviteter på en dag ind i aktivitetstrackeren, som du finder nedenfor.
Sammenhold dine studieaktiviteter med graden af effektivitet.
Planlæg den kommende uges studiearbejde ud fra, at de mest krævende opgaver skal laves på tidspunkter, hvor du er mest effektiv.

Her kan du hente skabelonen til at tracke din effektivitet

METODE 3: Cornell-metoden

Hvad går metoden ud på?

Cornell er en metode, som du kan bruge som en skabelon til dine forelæsningsnoter. Idéen er, at du inddeler ét A4-papir i tre sektioner.

Fordelen ved denne notatteknik er, at du lærer mere, fordi du aktivt skal forholde dig til dine noter og dit stof under og efter din forelæsning.

Verify to continue
Sorry, we couldn’t find that page

Hvordan kommer jeg i gang?

Før forelæsningen skal du inddele dit papir som et I, hvor du rykker den vertikale streg lidt til venstre.
Under forelæsningen skriver du nøgleord, definitioner og overskrifter i spalten til venstre.
Du kan supplere med dine egne notater eller en visuel tegning til det større felt til højre.
Efter forelæsningen opsummerer du kort din egen forståelse af det, du har lært. Det gør, at du lærer at sætte ord på, hvad det faktisk var, du lærte, og du vil huske det langt bedre.

METODE 4: Ugens vigtigste møde – med dig selv

Hvad går metoden ud på?

Ugens vigtigste møde er et effektiv redskab, som kan bruges til at planlægge den kommende uges prioriterede opgaver og fokuspunkter med afsæt i evalueringen af den forgangne uge.

Ved at bruge dette redskab får du med andre ord mulighed for at lave små justeringer, så arbejdet i den kommende uge bliver endnu bedre i forhold til dine ønsker og behov.

Her kan du hente skabelonen til ’Ugens vigtigste møde – med dig selv

Hvordan kommer jeg i gang?

Start med at evaluere, hvordan er den forgangne uge gået. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Hvilke gode erfaringer fra sidste uge vil du bringe med videre og beholde? Hvilke ting vil du ikke gentage og derfor undlade eller undvære? Hvilke ting vil du tilføje i den kommende uge?
Forbered den kommende uge, ved at udvælge og estimere ugens tre vigtigste arbejdsopgaver. Beslut dernæst, hvad den kommende uges fokuspunkt, og hvad ugens gode råd til dig selv skal være?
Afslutningsvist skal du planlægge og plotte opgaver, deadlines og aktiviteter ind i din almindelige kalender.

Har du brug for hjælp til at optimere din studietid, så du får de karakterer du virkelig fortjener?

Vi ved, hvordan du med enkle studieteknikker og langt bedre struktur, får mest muligt ud af dine læse- og skrivedag. Du skal blot kontakte os, så kan vi hjælpe dig hurtigst muligt.

Kontakt os på info@spine.dk, eller ring på tlf. 40 44 65 51, hvis du vil høre mere.

Fra tidsoptimist til tidsrealist – med det mest brugte planlægningsværktøj

Elsker du at lave to-do-lister med dagens opgaver, men oplever du ofte, at du bliver frustreret og stresset sidst på eftermiddagen, når du stadig mangler alt for mange punkter på din liste?

I denne artikel vil jeg fortælle dig hemmeligheden bag, hvordan dine to-do-lister bliver mere effektive – og ikke mindst realistiske.

Af stressrådgiver og studiecoach Tine Persson.

De klassiske fejl, som mange begår

Rigtig mange af os har uendeligt lange to-do-lister med opgaver, som skal nås, men de færreste af os har sat os ned og prioriteret og estimeret hver enkelt opgave.

Alle opgaver kan ikke være lige vigtige, og det kan variere meget, hvor lang tid hver enkelt opgave tager at lave.

Nu får du et wake-up call

Derfor skal du starte med at estimere, hvor lang tid hver enkelt opgave cirka vil tage at lave. Selvom det virker lidt svært at vide på forhånd, så kom med et slag på tasken.

Når du har skrevet alle opgaverne ned, lægger du dine estimeringer sammen og realitetstjekker, om der er tid nok til at nå alle dagens opgaver. Hvis ikke må du allerede nu (ned-)prioritere nogle af dem.

Dette kan du gøre ved enten at sætte mindre tid af til, hvor lang tid den givne opgave maksimalt må varer eller ved slet og ret at skærer nogle opgaver helt fra.

40 % af din tid går med afbrydelser, pauser og frokost

Selvom du måske ikke føler, at du har hang til overspringshandlinger, så sørg altid for at lægge en buffer ind til uforudsete ting, såsom telefonopkald, mails og toiletbesøg.

I gennemsnit bruger vi 60 % procent af en studiedag på koncentreret arbejde og fordybelse, mens den resterende tid går med afbrydelser, uforudsete ting og pauser. Dette er du derfor nødt til at tage højde for i din planlægning.

Hvis du sidder i læsesalen fra kl. 09 til kl. 17 og vil gøre dig forhåbninger om at nå igennem din to-do-liste, bør du derfor ikke planlægge, hvad der svarer til 8 timers arbejde. Planlæg i stedet i underkanten af 5 timers arbejde, og se om denne estimering ikke også passer på dig.

Vil du have fuldt udbytte af din to-do-liste?

Når du planlægger og prioritere dagens opgaver, bør du også tænke ind, hvornår på dagen du er mest oplagt til at løse forskellige typer af opgaver. Er du mest produktiv og får noget fra hånden om morgenen og læser mest koncentreret om eftermiddagen, eller omvendt?

For at få mest ud af din to-do-liste bør du derfor planlægge og prioritere de forskellige typer af opgaver på den tid af dagen, hvor det giver mest mening, og hvor der er størst udbytte for dig.

Overordnede to-do-lister gør opgaverne uoverskuelige

Forskning viser, at overspringshandlinger i allerhøjeste grad skyldes, at vores opgaver er for overordnede og dermed bliver uoverskuelige at gå til. Derfor skal du sørge for, at dine punkter på to-do-listen er specifikke og handlingsorienterede.

Lad mig give dig et eksempel. Hvilken opgave synes du virker mest overskuelig

Eksempel 1: Forbered til undervisning i morgen.

Eller er det:

Eksempel 2: Læs kapitel 2 i kompendium.

– Download øvelsesspørgsmål fra BlackBoard

– Skriv spørgsmål til studiegruppemøde

– Gennemlæs noter fra forelæsning d. 20. november

– Bestil ’studiehåndbogen’ på bibliotek.dk

Pointen er

At du i eksempel 2 ikke er i tvivl om, hvad du skal gå i gang med. Så selvom det måske virker banalt, vil de konkrete opgaver give dig et bedre arbejdsflow, og du vil derfor udnytte tiden mere effektivt. På den måde når du i mål med din to-do-liste.

Du kan gøre det selv, eller vi kan hjælpe dig nemt og effektivt

Vi ved, hvordan du med flere enkle værktøjer får mest muligt ud af dine læse- og skrivedag, og vi hjælpe dig med at skabe de mest effektive studievaner allerede i morgen.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os på info@spine.dk , eller ring på tlf. 40 44 65 51.

Disse to typer studerende blanker oftest eksamen – Sådan hjælper vi dig til at bestå din re-eksamen.

Sidder du også tilbage med en knude i maven, fordi du blankede din eksamen? Disse tre faser gør, at du består din re-eksamen.

I disse dage ringer og skriver en del studerende til os og booker samtaler på klinikken i Aarhus (eller bestiller online samtaler, hvis de bor andre steder i Danmark), som har blanket deres eksamen og nu står over for endnu en (uoverskuelig) læseperiode. Men der er hjælp at hente, og du kan læse med herunder, hvordan vi kan sikrer, at det er sidste gang, du blanker din eksamen.

Kan du genkende dig selv? Det hører vi lige nu fra andre studerende, der blankede deres eksamen.

“Jeg er løbet tør for energi, og jeg magter simpelthen ikke mere.”
“Jeg har det hele inde i hovedet, men der går noget galt, når jeg skal have det ud på papir.”
“Jeg har ikke nok tid til at forberede mig ordentligt.”
“Jeg er gået fuldstændig i stå, og jeg kan slet ikke overskue det.”
“Jeg ved med garanti, at jeg får en højere karakter, hvis jeg udskyder min eksamen.”
Jeg blankede med fuldt overlæg, fordi jeg ikke vil ødelægge mulighederne for gode resultater, når eksaminerne ligger for tæt.

Disse to typer af studerende blanker deres eksamen – Er du en af dem?

Der findes overordnet to typer af studerende, som blanker deres eksamen, men hvad kendetegner de to typer, hvad er årsagen, og hvad kan konsekvenserne være?

Type 1: Den strategiske type, der bevidst blankede sin eksamen og nu går efter re-eksamen.

Hvad er kendetegnene? Du er typen, som bevidst blankede din eksamen for, at opnå en højere karakter. For dig handler det om at være strategisk og ambitiøs, så du kan optimere dine eksamensforberedelser og udnytte dine eksamensperioder bedst muligt.

Hvad er årsagen? For dig handler eksamensperioden om at præstere bedst muligt – hver gang. Og du vil gerne sikre dig de mest optimale betingelser for, at du får de bedste karakterer.

Hvad er konsekvenserne? Du kan komme til at negligerer konsekvenserne, fordi du bevidst og strategisk har valgt at blanke eksamen. Men der er alligevel konsekvenser, du muligvis ikke har taget højde for.

Blandt andet ser vi at selv ambitiøse energifyldte studerende løber tør for energi, motivation og det kraftoverskud de normalt trækker på. Primært fordi de ikke får ferie og pauser, som andre studerende gør.

Type 2: Den mentalt udtrættede type, der blankede sin eksamen, fordi det hele blev for meget

Hvad er kendetegnene: Du er typen, som blankede din eksamen, fordi det hele blev lidt for meget, og du trængte til et pusterum. Måske tangerede det til en overspringshandling for dig. Du valgte med andre ord at udskyde ubehaget for at få et pusterum, lidt luft og en umiddelbar følelse af lettelse.

Hvad er årsagen? For dig handler det ofte om undgåelsesadfærd, fordi du er havnet i en situation, hvor du ikke føler dig komfortabel eller i kontrol mere.

I et forsøg på at undgå denne ubehagelige situation kan du blive nødt til at erkende, at det er den bedste løsning at blanke din eksamen, så du lige kan komme mentalt oven på igen inden reeksamen. Men det er en dårlig vane, som nemt kommer til at gentage sig igen og igen, hvis du bliver ved med at ville undgå den ubehagelige eksamenssituation.

Hvad er konsekvenserne: Selvom beslutningen om at blanke måske giver en umiddelbar ro og lettelse, er konsekvensen , at re-eksamen og den dårlige samvittighed ligger og nager i dit baghoved hele sommerferien. Risikoen er at du ikke får reelt koblet af, primært fordi du ikke har en gameplan, for hvordan du vil bruge ugerne op til din re-eksamen.

Du kan kontakte os her

Sådan hjælper vi de to typer af studerende, der blanker til eksamen:

Vi gennemgår altid 3 faser med de studerende, som vi hjælper med at bestå deres blankede eksamen:

Fase 1: Afdækning af årsagerne:

I den første fase afdækker vi, hvorfor det skete? Hvad gik forud? Hvor i processen gik det “galt”? Hvad skete der? Hvorfor træffer du disse valg?

Dette gør vi for at sikre, at du ikke gentager det samme mønster. Det handler med andre ord om at få afdækket og finde ind til kernen af problemet. Jo mere viden vi har om, hvad der var på spil op til din tidligere eksamen, desto bedre afsæt har vi for at kunne hjælpe dig med at planlægge og strukturere din kommende eksamensperiode, som foregår i anden fase.

Fase 2: Strukturering og planlægning af eksamensperiode:

I fase 2 sætter vi spot på at strukturere og planlægge din eksamensperiode, så du har de mest optimale betingelser for at levere et godt resultat til din reeksamen.

Det vil sige, at lægge en overskuelig og realistisk plan for, hvad du skal i din kommende læseperiode. Hvad skal du nå hver dag for, at blive klar til re-eksamen? Hvordan vil du strukturere din dag op, så du udnytter din arbejdsrytme og får mest muligt ud af din indsats hver dag?

NB: Selvom du ikke synes, du har tid til at holde ferie, så SKAL der indlægges sommerferie. Hvad enten det er én eller to uger. Grunden til det er, at du er træt ovenpå et langt forårssemester på studiet, og du er udkørt efter en intens eksamensperiode. Hvis du tror, du kan læse 6-7-9 timer hver dag frem til reeksamen, så glem det. (Det er i hvert fald vores erfaring).

3 grunde til, hvorfor det er altafgørende at holde sommerferie

Du kan ikke læse effektivt, når du er flad på batterierne, og du kommer til at sidde og tude resten af sommerferien, fordi du er træt af det hele og mest af alt har lyst til bare at give op.
Vi ved også af erfaring, at du kommer til underpræstere til din reeksamen. Når din hjerne ikke har haft tid til at restituere, får du et forringet læringsudbytte, og du er derfor ikke i stand til at præstere optimalt.
Du kommer dårligt fra start på det nye semester i efteråret, fordi du er totalt bombet ovenpå eksamen. Du magter ikke at sætte dig ind i en helt ny undervisningsplan og får ikke fulgt al undervisningen, fordi du mentalt udtrættet. Du er med andre ord ved at komme ind i en dårlig spiral, som kun øger risikoen for, at du også blanker til dine eksaminer til vinter.

Fase 3: Håndtering på selve eksamensdagen til re-eksamen:

I den sidste fase hjælper vi med at håndtere selve eksamensdagen, så du ikke gentager samme mønster, men præsterer dit optimale til reeksamen. Vi giver dig viden og værktøjer, så du med ro i maven sagtens kan gå til din kommende eksamen uden at blanke.

Skal vi også hjælpe dig, så det er sidste gang, du blanker en eksamen?

Tine Persson har nogle enkelte tider tilbage henover sommerferien. Så skal du være sikker på at få en tid, så kontakt Tine på mail tine@spine.dk, eller ring helt uforpligtende på tlf. 40 44 65 51. Læs om Tine Persson lige her

Hun vender tilbage dag for dag i øjeblikket, da vi møder en del studerende, der er lidt rådvilde lige nu.

Artikler

Category: Eksamenstræning

4 suveræne studieteknikker, der optimerer din studietid og indlæring

Kæmper du med at finde en studieteknik, der virker for dig? Disse suveræne 4 studieteknikker bruges af alle de studerende, vi hjælper hver uge.

Suveræne studieteknikker – sådan!

Verify to continue

Har du brug for hjælp til at optimere din studietid, så du får de karakterer du virkelig fortjener?

Fra tidsoptimist til tidsrealist – med det mest brugte planlægningsværktøj

Elsker du at lave to-do-lister med dagens opgaver, men oplever du ofte, at du bliver frustreret og stresset sidst på eftermiddagen, når du stadig mangler alt for mange punkter på din liste?

Vil du have fuldt udbytte af din to-do-liste?

Pointen er

Disse to typer studerende blanker oftest eksamen – Sådan hjælper vi dig til at bestå din re-eksamen.

Sidder du også tilbage med en knude i maven, fordi du blankede din eksamen? Disse tre faser gør, at du består din re-eksamen.

Kan du genkende dig selv? Det hører vi lige nu fra andre studerende, der blankede deres eksamen.

Type 1: Den strategiske type, der bevidst blankede sin eksamen og nu går efter re-eksamen.

Type 2: Den mentalt udtrættede type, der blankede sin eksamen, fordi det hele blev for meget

Sådan hjælper vi de to typer af studerende, der blanker til eksamen:

Fase 1: Afdækning af årsagerne:

Fase 2: Strukturering og planlægning af eksamensperiode:

Fase 3: Håndtering på selve eksamensdagen til re-eksamen:

Skal vi også hjælpe dig, så det er sidste gang, du blanker en eksamen?

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

4,7 ud af 5 point

15 år

Adresse

Kontakt