Artikler

Her finder du alt hvad du skal bruge!

Category: Eksamenstræning

Den mentale rygsæk til ordblinde

KURSUS: Den mentale rygsæk – Forstå dit ordblinde barn.

KURSUS: Den mentale rygsæk – Forstå dit ordblinde barn.

Få værktøjer til at øge dit ordblinde barns mentale rygsæk og mindset. Du får redskaber og kompetencer til at styrke dit barns tro på egne evner og motivation for læring og accept af ordblindheden som vilkår. Du og dit barn bliver et team med fælles forståelse og værktøjer. 

Den mentale rygsæk til ordblinde

Kan du som forældre til et ordblindt barn genkende at:

  • Dit barn har siddet grædende ved spisebordet og lektierne virker uoverskuelige og næsten skræmmende?
  • Dit barn mentalt kan opgive troen på, at de har værdi som menneske, kan lære noget og ikke kan se sig selv som andet end ordblind?
  • Du når til en frustration om det meste med skole, lektier og barnets mentale blokeringer, der ender i konflikt og frygt for dit barns fremtid?
  • Det gør ondt at opleve dit barn kæmpe med ordene, teksten, tallene og troen på sig selv. Og du løber tør for gode ideer til faglig hjælp, coachende værktøjer og konkrete metoder til, at støtte dit ordblinde barn?

Du får værktøjer til:

  • Spot og forstå konsekvenserne af de 4 typiske roller ordblinde børn påtager sig i klassen.
  • Forstå den ordblinde hjerne og du kan herefter lærer dit barn at huske og forstå alt.
  • Cooping , mønsterbrydning og sund håndtering af daglige udfordringer og mentale overbevisninger i forbindelse med lektier og troen på egne evner.
  • Træning i coachende og psykoterapeutiske samtalemetoder i styrkebaseret tænkning.
  • De 2 vigtigste terapeutiske metoder til, at flytte mentale blokeringer, så dit barn kender og åbner sit fulde potentiale.
  • Lær at spotte dit barns læringszone og se lysten til at lære åbne sig.
  • Den vigtigste teknik til, at bryde opgaver og øge overskueligheden ned, så lektier bliver lavet – hver uge.
  • Hvordan du bliver den bedste sparringspartner mellem dit barn og skolen og I oplever jer arbejde mod samme mål.

Tine Persson: “Jeg ved, at IT-rygsækken ikke kan stå alene, når det ordblinde barn skal lære på ny og have troen på sig selv”. 

Mange forældre står magtesløse, når de skal hjælpe deres ordblinde barn/børn, til trods for at IT-rygsækken er blevet givet til barnet og skolen nu kender til barnets faglige udfordringer. 

IT-rygsækken indeholder i dag ikke hjælp til forældre, der søger og mangler værktøjer og metoder til, at styrke det mentale mindset hos deres ordblinde børn.

Konsekvensen er ofte, at det fulde ejerskab og brugen af IT-rygsækken, den nye måde at lære på og et sundt selvbillede hos barnet udebliver. 

ID-psykoterapeut Tine Persson_Ordblindhed

Du får en praksisnær, faglig tung og meget erfaren underviser og terapeut.

ID-psykoterapeut MPF Tine Persson har årelang terapeutisk erfaring med alle typer af unge og særligt ordblinde børn og unge.

Hun underviser fagprofessionelle i emnet og afholder kurser for ordblinde børn og studerende fra hele Danmark.

I 2023 skal de første samarbejdsaftaler med landets største virksomheder udmøntes i kurser for ledere til ordblinde og kurser for de ordblinde ansatte. Ligeledes er dialoger med kommuner fra hele landet påbegyndt.

Kurset er skræddersyet til forældre der:

Har et ordblindt barn på mellemtrinnet eller udskolingen i folkeskolen, friskolen eller privatskolen.

Du er altid velkommen til at ringe på telefon 4044 6551 eller skrive til tine@spine.dk. Det er uforpligtende og vigtigt for mig, at du er helt tryg ved om indholdet matcher dine behov eller om det kan være bedre for dig og dit ordblinde barn, at du får individuel sparring.

Dog vil jeg anbefale at tage mit kursus først, før der tilvælges individuelle samtaler, da du på kurset får fyldt din personlige og faglige rygsæk op, du er på hold med ligesindede forældre og mange ting vil falde på plads undervejs i kurset.

Du kan deltage på kurset på 2 måder:

Online deltagelse (Zoom)

Som online deltager mødes vi 4 gange á 2 timer pr. gang. Fordelen er, at du kan sidde hvor i landet du bor og gør det nemt for dig at deltage. Du sparer transport og synes det er en fordel at have et længere procesforløb, hvor du har tid til at afprøve og bruge den viden du får på kurset.

Fysisk endags-weekendkursus i Aarhus.

Dagskurset afvikles med samme indhold som online kurset. Dog vil der være mulighed for at ændre lidt indholdet, da vi mødes fysisk. Men udbyttet, metoderne, værktøjerne og erfaringsudvekslingen vil være den sammen som på online kurset.

Det fysiske kursus er for dig, der ønsker at arbejde dybt og koncentreret med emnet på én dag og synes, at det fysisk møde kan give dig noget andet end online delen.

Kurset afvikles i Aarhus i vores dejlige kursuslokaler i SPINE, Marselis Boulevard 1. Der er nem tilkørsel fra motorvej i både nord, vest og sydgående retning.

Materialer til kurset

Du får adgang til alle de materialer Tine Persson bruger på kurset. Det eftersendes elektronisk på mail. Dermed har du for evigt adgang til materialet.

Pris for deltagelse

Prisen er 3500 kr. pr. familie (Er barnet skilsmissebarn, kan forældreparret deltage eller på anden vis deltage med i alt to personer). Beløbet betales forud før kursusstart.

Du kan naturligvis også BETALE I RATER

Du kan dele beløbet op i to. Første 1750 kroner betales ved tilmelding og de sidste 1750 kr. betales senest to dage før kursusstart. Ingen gebyr eller merpris for, at dele beløbet op i to.

Du får naturligvis TILFREDSHEDSGARANTI

Er kurset ikke noget for dig kan du kvit og frit få dine penge tilbage – Ingen spørgsmål, inden indsigelser – kun pengene retur.

Efter første online modul kan du stoppe og få pengene tilbage.
Efter første time på det fysiske kursus kan du sige tak for i dag og få pengene tilbage.

Tilmeld dig og få adgang til den mentale rygsæk:

Du tilmeldes ved at skrive til Tine Persson på tine@spine.dk.
Du er endeligt tilmeldt, når du har betalt det fulde beløb eller 1. rate efter tilsendelse af faktura.

Dato for det fysiske kursus i Aarhus er:

Lørdag d. 13.maj kl. 9.00-18.00. Adressen er SPINE – Marselis Boulevard 1, 8000 Aarhus C.

Datoerne for onlinekurset (Zoom) er:

Onsdag d. 3. maj kl. 16.30-18.30
Onsdag d. 10. maj kl. 16.30-18.30
Onsdag d. 17. maj kl. 16.30-18.30
Onsdag d. 24. maj kl. 16.30-18.30

Tine Persson afvikler dette kursus en gang i foråret 2023 og en gang i efteråret 2023.

Læs mere om ID-psykoterapeut MPF Tine PerssonKlik her

jagten på 12 tal

5 faktorer mange studerende gør forkert i jagten på 12-tallet.

5 faktorer mange studerende gør forkert i jagten på 12-tallet.

jagten på 12 tal

”Jeg er bare så bange for, at jeg ikke får et højt nok snit.” ”Får jeg ikke det høje snit, så kan jeg jo slet ikke komme i betragtning til de jobs, vi konkurrerer om.” Et helt normalt argument og årsagen til at mange studerende rammer min stol på klinikken i disse uger.

De har begyndende eller alarmerende mange stresssymptomer i jagten på at være god nok. Flere af dem har allerede været hos lægen efter betablokkere og sovemedicin.

Når jeg gennemgår alle mine journalnotater fra de studerende, jeg arbejder med, er der ofte 5 ting, de ambitiøse studerende gør forkert i deres bestræbelser på at gøre det så godt som muligt:

  1. De fokuserer i den helt forkerte retning
  2. De ved ikke, hvordan de indlærer bedst
  3. De tror, de er en robot uden basale behov
  4. De kender ikke sig selv under pres
  5. De har et forkvaklet verdensbillede, hvis det ikke lykkes

Du får her mine løsninger til at ændre på de 5 hyppigste faktorer, der ødelægger dine muligheder for toppræstationer:

1. Fejl: Du fokuserer i den helt forkerte retning

“Jeg tænker kun ”Hvad nu, hvis det går galt,” eller ”jeg håber bare,” er det første mange studerende fortæller, de tænker på i læseperioden eller til selve eksamen. De er altså hele tiden i fremtiden og oftest med worst case fokus. .

Løsning: Du skal træne din bevidsthed til konstant at søge over til det fokus, hvor du kan påvirke situationen og specielt lige nu, som i lige nu. Det kræver nærvær. Men du vil opleve, at det at tænke klart, er det, der skal til, for at du får et godt resultat.

Måske kan du mærke, at du skal holde en pause, gå en tur, lytte præcist til, hvad censor siger under eksamen, holde fokus på den plan, du havde lagt til eksamen.

Du kan ikke lave et godt resultat ved at sidde og tænke på, hvad du håber, der sker, eller hvad der ikke må ske. Så går det oftest galt.

2. Fejl: De ved ikke, hvordan de indlærer bedst

Du har måske hundredvis af sider, du skal læse og forstå det meste af. Men stort set ingen lærer bedst ved blot at læse i en bog fra ende til anden.

Alt for mange tager så mange notater, at de nærmest skriver en ny bog, og du får aldrig brugt alle de notater.

Løsning: Spørg dig selv, hvordan lærer jeg normalt bedst? Er det primært i undervisningen, når jeg ser noget i lyd og billede, video, skal jeg tale med andre om emnerne, skal jeg lave en quiz med mig selv osv.?

Mange af de studerende, jeg arbejder med, har succes med at se forelæsninger eller emner på Youtube, så ser de billeder og grafer i bogen, de prøver at lave flashcards, og endeligt læser de i bøgerne.

De bytter rundt på rækkefølgen af det, ”man” normalt gør. Det virker forbavsende godt på mange studerende.

3. Fejl: De tror, de er en robot uden basale behov.

”Jeg tør ikke holde pause, for så er jeg bange for, at jeg ikke når at læse nok,” er den typiske fejl, mange gør i læseperioden. De får ikke nok at spise, sover alt for lidt og mener ikke at have tid til fysisk aktivitet.

Løsning: DU ER IKKE EN ROBOT! Du er et menneske, der brænder sammen, hvis du kun sover 4 timer om natten, straffer dig selv ved ikke at spise nok, fordi du aldrig er tilfreds med dig selv, og du kan ikke huske en dyt, hvis du sidder på en stol 10 timer om dagen i 8 uger.

Du SKAL sove 7-8 timer om natten, hvis du vil huske alt det, du læser. Du SKAL have 3-4 måltider om dagen, hvis du vil have en hjerne med mest mulig energi. Og du SKAL bevæge dig 20-30 minutter hver dag (gang/løb/cykel eller fitness), hvis du vil udnytte de store psykiske fordele, der er ved at være fysisk.

Du husker bedre, og du sænker dit stressniveau. Og så vil din hjerne elske at få en pause på 5-10 minutter for hver time du læser.

4. Fejl: De kender ikke sig selv under pres.

Hvordan vil du være en stjerne på eksamensdagen, hvis du ikke kender din adfærd, når du er under pres, når det gælder? For mange studerede underkender betydningen af at kende sig selv, når man formidler under pres og skal holde hovedet koldt.

Løsning: Du skal gå ind i den mentale del af at holde hovedet koldt og nærværende, ligesom du bruger tid på at læse op til et fag.

Spørg dig selv: Hvordan er jeg mest glad og i balance på eksamensdagen, husker jeg at fokusere på min plan under eksamen, tillader jeg kun at fokusere på mig selv på eksamensdagen, og undlader jeg at tolke på underviser og censors adfærd under eksamen?

Du kan træne dit kropssprog, din stemme, dit fokus og alt sammen vil gøre dig knivskarp på dagen.

5. Fejl: De har et forkvaklet verdensbillede, hvis det ikke lykkes.

Jamen, så får jeg jo slet ikke et job, jeg kan jo slet ikke søge de stillinger, jeg gerne vil have, og jeg kan slet ikke leve op til de krav, som professorer og arbejdsgivere siger, de ser efter hos studerende”.

Løsning: Jeg medgiver, at det er surt ikke at få de høje karakterer. Men jeg går ikke med på, at man kun kan få et job, blive et godt menneske eller overhovedet komme i betragtning til et job, hvis du har et snit lavere end 10. Du skal også huske på, at vi ikke alle sammen skal søge job ved de top 3 største virksomheder.

Der er også en stol til dig, og fremtidens job handler om meget andet end kun 12-taller. Træk vejret dybt, og få fat i alle de styrker, du også besidder, og som gør præcis dig unik. Du kan samlet set få nogle rigtig gode resultater, hvis du griber dine arbejdsmetoder og personlige indsigt lidt mere bevidst an.

Min erfaring er, at de studerende, der gør det, stort set altid får bedre resultater, end de plejer. Og en bonus for mange er, at de også har det bedre under eksamen.

Skal vi hjælpe dig – så skriv til os

Du kan altid skrive til os og høre, hvordan vi også kan hjælpe dig. Skriv til Tine Persson på tine@spine.dk.

Her kan du læse mere om, hvordan jeg griber eksamensangst an med mine klienter

specialeskrivning

Specialeskrivning – Uden stress og dårlig samvittighed. (3 vigtige trin).

Specialeskrivning – Uden stress og dårlig samvittighed. (3 vigtige trin).

specialeskrivning

Kan du genkende dette? Det kan være svært at strukturere din specialeskrivning. Nogle kommer for sent i gang, mens andre går i modsatte grøft og fokuserer på opgaven i 14-16 timer i døgnet, mens de brænder lige så stille ud inden afleveringen.

I denne artikel har jeg lavet en guide, der sikrer at du får den mest optimale specialeperiode uden stress og frustration. 

Skrevet af psykoterapeut Tine Persson – SPINE – Institut for mental sundhed.

Dette er den anden ud af 3 artikler, hvor fokus er på dit speciale, din specialeskrivning og din kommende specialeproces.

Den gode specialeskrivning

Nøglen til en god specialeproces handler om balance. Til forskel fra andre større skriftlige opgaver og eksamensperioder er specialet kendetegnet ved at være en tidsmæssig lang, krævende proces.

Helt kliché sagt: Så er dit speciale et marathon, hvor du skal finde det rette tempo, så du kommer i mål.

Det betyder, at du alt andet end lige har brug for at finde en balancegang mellem studie og fritid, hvis du skal nå i mål uden at brænde ud. I det første trin sætter jeg derfor fokus på følgende:

TRIN 1: KEND DIG SELV OG DINE ENERGIKILDERMange studerende, som er under pres, starter med at skærer alt det, der lader op  fra, når tiden er knap. Du når ikke at træne, du får ikke lavet mad og synes ikke, at du har fortjent at gå ud med vennerne og få en øl.

Når du dropper alt det gode for dig for at frigive mere tid til at arbejde, er der samtidig en stor risiko for, at du brænder ud og ikke når dit mål.

Det er i denne fase at du kan mistes lidt realitetssans. Alt kan kun handle om specialet, hvis man spørger dig.

Har du læst? Sådan bliver du mentalt klar til specialet

For at sikre, at du ikke brænder ud undervejs i processen, er det vigtigt, at du kender dine energikilder. Vi finder vores energi forskellige steder og på forskellige måder. Derfor kan det være en god idé, at du skriver ned på et stykke papir, hvilke forskellige kilder, som hver især giver dig energi.

Stil dig selv spørgsmålet: Hvad gør mig glad og giver mig energi?

For at skabe overblik over og gøre dig bevidst om, hvilke energikilder der lader dig op og som sikre, at du kan holde dig fokuseret over en længere periode, får du en øvelse:

TO-DO-LISTE: Lav en liste med 5-8 aktiviteter, som du ved gør dig glad og giver energi.

Det kan være alt fra fysisk træning i skoven, en cafétur med en veninde eller noget helt tredje.

Efter du har lavet listen, så kig på papiret og overvej, om du har givet plads til nogle af de aktiviteter, som gør dig glad. Hvis ikke, hvorfor? Hvor vil du lægge tid ind til aktiviteter, så du sikrer, at du ikke kun tapper, men også booster din energi i løbet af ugen.

Udover at have øje for dine energikilder kan det også være en idé, at du én gang i løbet af ugen planlægger og evaluerer din igangværende specialeskrivning. Dette vil jeg give dig et nemt og effektivt redskab til  næste trin.

TRIN 2: BOOK UGENS VIGTIGSTE MØDE – MED DIG SELV

Hvis du bruger en kalender, hvad bruger du den så til? De fleste skriver alle opgaver og aftaler, som de har i løbet af en uge. Men har du husket at booke ugens vigtigste møde… med dig selv?

Selvom tiden er godt givet ud, afsætter langt de fleste studerende ikke tid til, at planlægge den kommende uges prioriterede opgaver og fokuspunkter. De anser det oftest for at være endnu en opgave, hvor de risikerer at spilde dyrebar tid.

Sandheden er bare, at ved at afsætte 1 time om ugen til dig selv kan du skabe overblik, afhjælpe din dårlige samvittighed og frigive tid til dine energikilder, som du kan læse mere om under trin 3.

TRYK HER FOR AT HENTE: MØDEOVERSIGT SOM PDF

Samtidig får du også mulighed for at evaluere på den sidste uges aktiviteter, så du ikke gentager de samme fejl uge efter uge. Ved at bruge dette redskab har du nemlig mulighed for at lave små justeringer, så processen i den kommende uge bliver endnu bedre i forhold til dine ønsker og behov.

Gennemgå følgende punkter, og brug ugens møde med dig selv, som et effektivt redskab:

Evaluering:

  1. Hvordan er ugen gået, hvad gik godt, og hvad gik mindre godt?
  2. Hvilke gode erfaringer fra sidste uge vil du bringe med videre og beholde?
  3. Hvilke ting vil du ikke gentage og derfor undlade eller undvære? Hvilke ting vil du tilføje i den kommende uge?

Forberedelse:

  1. Udvælg de 3 opgaver, der er vigtigst for dig i den kommende uge.
  2. Estimér hvor lang tid, hver opgave skal tage.
  3. Hvad skal ugens fokuspunkt være?
  4. Hvad skal ugens gode råd være til dig selv?

Planlægning: 

  1. Plot opgaver, deadlines og aktiviteter ind i din kalender dag for dag.

Selvom du kan forberede, planlægge og skemalægge dine arbejdsopgaver, indeholder den gode skrivedag også andre elementer. Dette vil jeg uddybe i næste trin.

TRIN 3: DEN GODE SKRIVEDAG

Ikke alle dage er ”gode” skrivedage i gængs forstand. Men ved at have en tilrettelagt dagsplan, der tager højde for balancen mellem arbejde og pauser, øger du din koncentration, effektivitet, produktivitet og dit mentale overskud.

Udnyt din døgnrytme, og få fuldt udbytte af din skrivedag

Er du én af de morgenfriske typer, der sidder klar ved bøgerne allerede lidt i 8, eller er du mere fokuseret hen under eftermiddagen og aftenen, når mørket begynder at sænke sig?

For at udnytte din døgnrytme bedst muligt bør du planlægge det mest krævende arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi. Så brug de bedste timer af døgnet til at få det bedst mulige udbytte.

Dine dårlige digitale vaner ødelægger din gode skrivedag

Dine digitale vaner er ubetinget den faktor, som udgør den største risiko i forhold til at forringe din koncentration, fordybelse, effektivitet, lærings- og skriveproces.

Derfor vil jeg anbefale dig at gøre 2 ting:

1. Bliv bevidst om din mobiladfærd ved at tracke din mobilaktivitet, allerede inden du påbegynder din specialeskrivning. Du tjekker din skærmtid, ved at tjekke i Indstillinger på telefonen.

2. På baggrund af din mobiladfærd bør du lave nogle personlige retningslinjer for dit mobilforbrug, mens du sidder og skriver på dit speciale.

Lav f.eks. aftale med dig selv om, at du har mobilen liggende i tasken på flightmode, mens du arbejder, og at du kun må tjekke sociale medier i dine pauser, eller når du går hjem.

Energi til din hjerne – fastfood eller powerfood?

For at din hjerne kan yde optimalt, har den behov for at få tilført energi. Sæt derfor god tid af til en længere frokostpause, hvor du både får tid til at spise frokost, men også får et mentalt frirum, hvor din hjerne får tid til at slappe af din specialeskrivning.

Din krop og din hjerne er på alle måder på arbejde, så spis noget, der er nærende, og som gør dig glad. Vær lidt god ved dig selv, og sørg for, at din frokost er noget, som du ser frem til.

Har du ikke så stort overskud om morgenen til at forberede en kulinarisk frokostanretning, så sørg for at lave en ekstra stor portion aftensmad, som du let kan medbringe dagen efter.

Er du så heldig at have adgang til køkkenfaciliteter ved din specialeplads, kan du med fordel købe lidt forskelligt pålæg, brød, frugt og grønt og have stående i en kasse i køleskabet. Når det så er tid til frokostpause, er det nemt at finde kassen frem og forberede en lækker og ikke mindst frisklavet frokost.

TRIN 4: FORVENTNINGSAFSTEMNING

Forventningsafstemning med din omgangskreds er meget essentielt i forhold til at sikre, at du får en god specialeskrivning. Det er vigtigt, at du er eksplicit omkring, at du er i en presset situation, og hvad det betyder helt konkret. Tøv derfor ikke med at bede om hjælp og sig, hvad du har brug for.

Din familie og venner er ikke tankelæsere, så hjælp dem på vej ved at være tydelig omkring, hvordan de bedst muligt hjælper og støtter dig.

Kunne det være dejligt at tage på café og snakke om alt andet end specialet? Kunne det være lækkert med en hjælpende hånd til rengøringen i lejligheden, eller er dit køleskab gabende tomt?

Hjælp til rengøring virker måske til at være for meget at bede om, men du vil blive overrasket over, hvor villig din familie og dine venner er i forhold til at smide, hvad de har i hænderne, når det gælder.

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du oplever en blokering eller mental ubalance.

Du kan altid skrive til mig på tine@spine.dk og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Det koster ikke noget at spørge os. 

Til daglig hjælper vi flere specialestuderende med blandt andet manglende motivation, stress, præstationsangst samt strukturering af effektive og sunde studievaner i specialeperioden.

Det er gratis at skrive til os, og høre hvordan vi også kan hjælpe dig igennem din specialeperiode, uden stress og med mere energi og motivation.

Det koster ikke noget at spørge. Du kan gøre det lige her:

Spørg hvordan vi også kan hjælpe dig

3 gode grunde til at vælge os

7300 timer

Individuelle klient samtaler

4,7 ud af 5 point

Scorer Thomas som underviser

15 år

Har vi arbejdet med unge mennesker

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO