Category: Artikler

Føler du dig olympisk eller mentalt træt allerede før din studiestart?

Føler du dig olympisk eller mentalt træt allerede før din studiestart?

Skrevet af Thomas Pape, stressrådgiver og mentaltræner – spine.dk

Skilsmisseraten stiger markant i august og januar, når mange har holdt ferie med deres familie og partner. Hvorfor – fordi man her får mærket efter, hvordan man egentlig har det, og det fører desværre til mange skilsmisser.

For dit vedkommende, som studerende, har du forhåbentlig også fået mærket efter, hvordan du har det, oven på sidste semester. Juli/januar måned kan være tid til refleksion og lidt evaluering af hvordan du synes dit studie forløber.

Har du lyst til en date igen med dig selv og dit studie?

For nogle studerende kan det være provokerende at holde sommerferie/julieferie, fordi de her mærker hvor trætte de egentlig er, hvor psykisk drænede de er, og hvor lidt de har formået at påvirke den gode studiedag i sidste semester.

Kort sagt, flere studerende orker ikke et nyt semester, hvis det ligner det sidste, de lige har afsluttet.

Du kan få et super godt forhold til det nye semester

Hvis du føler dig mentalt træt, allerede inden du kaster dig over efterårets/forårets studieaktiviteter, skylder du måske dig selv at lave følgende pitstop.

1. Evaluering af sidste semester

Hvad har været rigtig godt på sidste semester. Hvad har gjort dig glad, lært en masse, givet dig gode resultater. Hvad har sikret dig dine ressourcer, og hvordan har du holdt dig stressfri og mentalt robust?

En evaluering af de ydre aktiviteter (studielivet, opgaver, eksamener, projekter, arbejde, dit sociale liv og familie), kan give dig et fingerpeg om, hvor du kan ændre på noget, eller tilføre noget.

2. Beslut dig for noget nyt til studiestart

Har du reelt behov for at gøre noget andet, så du får et endnu bedre og mere balanceret studieliv i efteråret/foråret, så beslut dig for at gøre noget. Ikke bare tænke på det, eller drømme om det.

Bestem dig for at gøre noget andet, end du plejer, hvis du ikke er tilfreds.

Mit gæt er, at du skal optimere og fokusere mere på din restitution og dig selv. Få prioriteret langt mere tid til dig selv. Få sovet mere, spist mere regelmæssigt, være lidt mere aktiv og hav timer og dage, hvor du bare laver ingenting.

Bestem dig for, at du vil have det psykisk, fysisk og socialt bedre til det nye semester. Det fortjener du og der er en masse du kan gøre. Og det er helt fint at gøre det i små skridt. Lidt hver dag, er bedre end en masse kun i weekenden.

Bestå din reeksamen første gang – uden nervøsitet.

Bestå din reeksamen første gang – uden nervøsitet.

Vi møder lige nu studerende, der enten vidste, at de var dumpet en eksamen af forskellige årsager eller havde blanket en eksamen. Nu står du måske også overfor at skulle bestå din re-eksamen. Her får du guiden, så du består første gang.

Artiklen er skrevet af Tine Persson, stressrådgiver og ungecoach 

Spørg dig selv først om disse 3 ting inden du går igen med at læse op igen:

1. Ved du, hvorfor du dumpende, hvis ikke du blankede?

Det er vigtigt for din strategi til at bestå re-eksamen at du ved, hvorfor du står overfor den. Var du for nervøs under eksamen, var der fagligt for mange ting, du var usikker på, blankede du af taktiske årsager, eller var du mentalt helt flad?

2. Ved du, hvad der skal til for at bestå reeksamen nu?

Måske får du svarene til spørgsmål to ved at kigge på dine svar til spørgsmål et. Altså, var det grundet mangel på ressourcer, dine faglige evner, eller at du skal arbejde med din evne til at præstere, når det gælder?

Hvis du ikke ved, hvad der gjorde, at du dumpede eller måtte blanke, må du afsætte lidt tid til at grave videre. For du kan risikere, at du går i gang og spilder din tid, hvis du ikke har en retning af hvor du skal sætte ind.

3. Er du tændt, og tror du på det nu?

Rent rationelt ved du, at du skal bestå din re-eksamen. Men har du troen og viljen til at give det et skud mere?

Det er vigtigt, at du har redskaber og indsigt i dig selv, så du kan mobilisere kræfterne til at komme i gang med at læse op til reeksamen.

Læs også: Bestå din reeksamen, når du er dumpet eller har blanket.

Disse 5 faktorer gør, at vores klienter altid består re-eksamen.

Igennem årene har stort set alle, vi har hjulpet, bestået deres re-eksamen første gang. Nogle få dumpede, men vi kendte efterfølgende årsagen, og så fik vi det til at lykkes anden gang. Fælles for dem var, at de fulgte disse faktorer og bestod deres re-eksamen. Du kan gøre det samme.

Faktor et: Har du troen på dig selv?

Allerførst afdækker jeg, hvordan det står til med troen og viljen hos den enkelte. Det kan være et nederlag at dumpe, og man kan miste troen på sig selv. Nu handler det om at lære af det og se fremad med en plan, der denne gang lykkes. Første step er at kunne se fremad.

Faktor to: Lærer du på den rigtige måde?

Alt for mange studerende ved ikke, hvordan de lærer og husker bedst. De fleste læser og læser. Men når jeg spørger om, det er bevidst, eller hvad der virker for dem, så ved de det faktisk ikke. Kunne det hjælpe dig at se videoer med nogle af dine fag, at lytte til forelæsninger, eller skal du tegne og se det mere visuelt.

Brug tid på at finde din læringsstil.

Faktor tre: Kender du restitutionsreglen?

Din hjerne kan ikke tænke i gode løsninger, forstå dit pensum, og du kan ikke mobilisere energi til mange dages læsning her i sommerferien, hvis du ikke tænker restitution ind hver dag op til din reeksamen.

Derfor skal du holde små pauser hver time i løbet af dagen, fokusere på ordentlig mad, sove 7-8 timer om natten, og komme ud at bevæge dig lidt med en gåtur eller få pulsen op ved træning.

Andre læse også: Sådan får du hjælp til at bestå reeksamen

Faktor fire: Gør du den sammen fejl igen?

Du skal sætte dig i 5-10 minutter og granske din hjerne for, hvorfor du tror du dumpede din eksamen. Var det primært fagligt, er du for stresset, stiller du store krav til dig selv og fokuserer på det forkerte, eller læser du på en ineffektiv måde?

Mange studerende læser deres pensum uden at vide om de husker eller forstår materialet på den smarteste måde. Det er nødvendigvis ikke kun ved at læse i bogen, som man normalt hører, man skal.

Faktor fem: Ved du, hvordan du bliver mentalt klar på eksamensdagen?

Fint, at du fagligt er bedre med til din reeksamen. Men du skal også mentalt være på toppen. Hvad vil du gøre på eksamensdagen, så du er top tunet og klar?

Du kan meditere, mentaltræne, visualisere den gode præstation, løbe en tur inden eksamen, tale pænt til dig selv og fokusere 100 % på opgaven under hele eksamen og ikke på, om det nu går denne gang.

Skal vi også hjælpe dig til at bestå din re-eksamen?

Skriv til tine@spine.dk, og beskriv kort, hvad du gerne vil have hjælp til, så finder vi en tid til dig hurtigst muligt.

Husk, at vi kan mødes fysisk i Aarhus, eller vi kan mødes online. Resultatet er altid det samme..Du består.

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

5 afgørende punkter, hvor forældre ødelægger deres børns studieliv

”Jeg er en stolt mor, min datter fik 12 til sidste eksamen”, ”Far er glad, min dreng hev endnu et 10 tal hjem på studiet”. Men flere og flere forældre burde slet ikke være med til festen, når deres børn på studierne kæmper sig til gode resultater.

Normalt er det curlingforældrene der pleacer deres børn for meget, der nævnes i medierne. Jeg oplever desværre en større og større gruppe af gode middelklasse forældre, der (forhåbentligt ubevidst), mindre og mindre er der for deres børn, som forsøger at finde fodfæste i studielivet.

Men efter gennemgang af forårets journaler med unge der har besøgt min klinik i foråret, er der et gennemgående mønster af forældre, der er dårligere og dårligere til at opdage og takle deres børn mistrivsel.

Mit ønske med denne artikel er at du som forældre tør ser dig selv i spejlet og spørge: Gør jeg det egentligt godt nok. Forsøger jeg reelt at gå over broen til mit barn og forstå det han/hun siger, føler og tænker.

Nedenfor er 5 gennemgående adfærdsmønstre flere og flere forældre har.

1. ”Sådan er det, du må lære at presse dig selv lidt mere”

Mange voksne overfører deres egen mistrivsel og stress til deres børn. Vi voksne tillader hver dag at vores egne grænser på arbejdspladsen bliver overskredet af mangelfuld ledelse, og anorektiske budgetter, hvor mere for mindre, præger hverdagen.

Det betyder at vi selv må undertrykke vores stress, udbrændthed og aggression over vores arbejdsliv.

Resultatet bliver: At du som forældre kommer til at tage udgangspunkt i dit eget liv. ”alle er jo presset i dag”, ”du må lære at det er hårdt”, ”du kan ikke komme sovende til noget”, ”du må lige holde ud lidt mere”, ”vi kan betale for en psykolog, men du må fortsætte hvad du har startet”. Alle citater som jeg hører hver uge, overleveret fra de studerende jeg møder. Er det sådan vores børn skal starte et erhvervsliv?

2. Det er gratis omsorg når dit barn græder

Mange studerende ringer hjem og fortæller fortvivlet om hvor udbrændte de er; at de ikke har strategierne til at komme igennem eksamen. Forældrene lytter og tørrer tårerne af over telefonen.

Resultatet bliver: At du som forældre oftest ikke kommer med reelle løsninger, men henviser til ovenstående punkt 1. Du signalerer indirekte at der ikke er noget at gøre.

3. Fædrene kan ikke håndtere svære følelser

”Min far siger ingenting eller bliver sur på mig, når jeg ikke kan tåle presset. Han siger at det kunne han godt, da han selv læste”. Der opstår nærmest en trodsighed hos flere fædre, når deres børn søger trøst eller gode råd. Fædrenes råd bliver mere af det samme. Jeg henviser lige en gang til punkt 1.

Resultatet bliver: At du som far signalerer at dit barn er forkert, at deres følelser er forkerte og at de må se indad. Det er dem der har et problem. De studerendes adfærd bliver at vende problemet indad – Så må jeg jo læse endnu mere, træne mere og isolere mig lidt mere, bliver resultatet for mange studerende.

4. Det er vigtigere at forældrene ikke taber ansigt, end at deres barn bliver selvskadende

”Min mor kan godt forstå at det er for hårdt, men min far vil ikke tillade at jeg forlænger mit studie eller skifter spor”. En udtalelse fra flere studerende, som tror at 7 gange træning om ugen, strikse fastekure og munkeagtig livsstil kan sikre at studiet gennemføres, når de råber om hjælp.

Resultatet bliver: At noget der kunne ændres med en god snak, nye vinkler og planer, som kunne aflaste den unges hjerne og fastholde dem på studiet med fornyet motivation, bliver til mere af det samme. Tristhed og en normaliseret light udbrændthed måned efter måned.

5. Det er ikke et mål at have et sundt studieliv, bare du får et arbejde.

Trivsel, gode relationer og mental robusthed er ikke længere et aktiv, når forældre håber at deres barn bliver til noget. Flere forældre har en ubevidst angst for at deres barn ikke får chancen i den globale arena de selv kæmper med hver dag.

Resultatet bliver: At du ikke får talt med dit barn om værdier, hvad et godt liv er, hvad der er vigtigt for netop dit barn, og lærer noget af det måske vigtigste en studerene skal mestre i en hektisk og højteknologisk fremtid – at kunne afgrænse sig og mærke efter, hvad de har brug for. At de ikke nødvendigvis blot er et lille tandhjul eller et produkt til at forøge landets BNP. Men at de er hele mennesker. Var det det vi tænkte da den studerende lå i vuggen for 20-22 år siden?

Efterskrift

Og til alle jer forældre der gør det super godt hver dag, har gode relationer med jeres børn og netop tænker at værdier og hele mennesker er vigtige egenskaber for dit barn: Jamen fortsæt det gode arbejde.

Jeg siger bare….der er alt for mange forældre, der vender det blinde øje til vores børns mistrivsel, fordi vi render rundt og skal optimere vores egne drømme og pleje vores ego mere end at stoppe op og sige: Okay, hvis det er sådan du har det, så må vi sgu gøre noget helt andet end vi plejer.

God sommer – jeg tror vi alle trænger til det. 😉

Artiklen er skrevet af Thomas Pape, psykosomatisk fysioterapeut og stressrådgiver.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO

Persondata politik | Cookie politik