Frygter du din praktik under studiet? (Få koden til mere selvtillid og bestå din praktik)

”Jeg er så nervøs for at gøre noget galt når jeg skal i praktik, og jeg frygter alt det ansvar jeg får. Derfor tvivler jeg på om jeg kan klare dette studie.

Artiklen er skrevet af Tine Persson, stressrådgiver og studiecoach

Denne artikel er særligt lavet til dig der er sygeplejerske-, medicin-, jordemoder-, fysioterapeut-, ergoterapeut– eller dyrelægestuderende. Altså dig der læser på en sundhedsfaglig uddannelse.

Jeg bliver forvirret, når jeg møder Rikke til første samtale

Rikke er sygeplejerskestuderende og en superdygtig en af slagsen. Hun elsker sit studie og har vidst i mange år at det var lige det hun skulle læse.

(Men ”Rikke” kunne ligeså godt være medicin-, fysioterapeut/ergoterapeut- eller dyrelægestuderende).

Hun har hevet gode resultater hjem fra eksamener og bruger mange timer på at læse hver dag.

Derfor blev jeg også forvirret, da jeg mødte Rikke, for der sad hun og græd og turde slet ikke komme i gang med sin praktik.

Heldigvis ved jeg, hvorfor Rikke frygter praktikken

Jeg har mange studerende (oftest piger/unge kvinder), der skriver og fortæller at de ikke har modet til den kommende praktik. Og i 9 ud af 10 tilfælde handler det ikke om at den faglige ballast ikke er i orden.

Derfor tør Rikke-typerne ikke komme i praktik under studiet

5 årsager til at Rikke-typerne mister selvtilliden, når de møder den virkelige verden

1. Du ved oftest det hele fagligt, for du læser og læser på studiet – MEN du ved ikke om du kan i praktik.
2. Alle teorierne har du styr på, men du har ikke prøvet at stå med ansvaret for et rigtigt menneske, der er afhængig af dine faglige valg (som oveni er syg og sårbar).
3. Nogle af patienterne er så syge, at du får mere ondt af dem end du tænker på hvad du kan gøre for dem.
4. Det får dig til at bakke, at du har ikke lært at håndtere alle patientgrupper du møder i din praktik. Du er vant til at gøre tingene perfekt, og nu er du usikker og kun 70 % sikker i din sag.
5. Mentalt har du en laaaaang række hvad-nu-hvis-tanker. Alle mulige (og umulige) scenarier har du opstillet og de fleste af dem, har du ikke svaret på.

Og her kommer koden til at ændre din oplevelse og resultatet af din praktik

Denne 7 trins køreplan booster Rikkes og din praktiske selvtillid

• Du skal fortælle din klinikske vejleder, at du har haft mange tanker og været spændt på at starte i praktikken. (og tro mig… det er ikke første gang de hører det). Så du er helt normal.
• Du skal have styr på dine læringsmål for praktikken. Hvad skal du måles og vurderes på? Hvad skal du evt. kunne til en kommende praktikeksamen/-prøve?
  Skal nogle af dine læringsmål være personlige også?
• Du skal tænke højt, når du tænker. Det betyder at du skal tænke højt overfor din vejleder eller anden fagperson der hjælper dig. Du skal på banen med at fortælle hvad du har tænkt dig med denne patient.
• Du skal altid have 2-3 løsningsforslag til et problem du ikke selv kan løse. Det betyder, at du skal lære at komme med løsninger, selvom du ikke ved hvilken, der er den rigtige. Du må ikke passivt sidde at håbe på at din kliniske vejleder kommer med forslag.
• Få præciseret rammerne for dit ansvar. Hvad forventer praktikstedet og hvad forventer de ikke at du skal kunne.
• Hey Sherlock, du er ikke uddannet og har ikke 5 års erfaring. Under din praktik er du i en læringsperiode. Derfor skal du heller ikke signalere mere erfaring end du har. Du skal ikke overbevise nogen eller imponere nogen. Du er i praktik for at lære. Punktum.
• Du må godt sige NEJ. Opstår der en akut situation og f.eks. en læge siger: Tager du lige over her eller bestiller du lige dit eller dat. Så må du godt sige nej, det har jeg ingen anelse om. Men jeg henter hjælp nu. Du skal ikke kunne alt og være bange for at du tager uheldige beslutninger.

Alle disse ting og ofte også mange andre, er dem jeg giver til de unge nervøse praktik-studerende.

Derfor består de deres praktiske eksamen, når vi hjælper

Det betyder også at de alle består deres praktikeksamen. For vi går detaljeret til værks, får styrket deres mentale praktiske selvtillid og laver en køreplan for at bestå eksamen.

Skal du have hjælp til mere praktisk selvtillid?

Jeg vil også gerne hjælpe dig til at bestå praktikken og give dig den mentale rygrad, der skal til for at du tror på dig selv. Både under praktikken og som fagperson.

Du kan altid skrive til mig på tine@spine.dk, og høre hvordan jeg også kan hjælpe dig igennem praktikken.

Fik du læst?  Fordelen ved online samtaler og coaching

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Bekymrer du dig egentligt nok om dig selv? Bliv en kærlig egoist

Jeg bekymrer mig faktisk for dig, men jeg er tvivl om, om du egentligt selv gør det. Udtalelsen kom helt spontant fra min gode ven den anden dag, mens vi styrketrænede.

Vi stod at trænede sammen og jeg havde lige brokket mig over at jeg ikke var tilfreds med min egen træningsindsats og så spørger han mig om dette ud i det blå.

Det fik mig til at tænke på dig

For hvor mange studerende møder jeg ikke til foredrag, får mails fra, møder på klinikken eller online, som har ondt af sig selv.

Som i rigtig ondt af sig selv – hvor de ikke kan overskue noget, og siger at de har mistet motivationen og troen på dem selv.

Ondt af dig selv er passivt og gør dig til et offer

Jeg skal ikke afgøre om du må, eller vil, have ondt af dig selv. Men jeg blev lige her ramt af forskellen på at have ondt af sig selv og så reelt at bekymre sig om sig selv.

Der er jo kæmpe forskel.

Podcast der supplerer denne artikel: Personligt lederskab, så du skaber det studieliv du ønsker

Bekymring kan være dit sprog for egenomsorg

I din bekymring for dig selv, mærker du efter hvordan du faktisk har det. Du giver plads til at mærke dig selv. Og er der områder du ikke er tilfreds med, ked af eller ikke kan finde en løsning på, ja så kan du drage en egenomsorg for dig selv.

Din egenomsorg er et aktivt valg om at have det godt

Når du drager egenomsorg for dig selv, har du taget et aktivt valg om at have det godt eller have det bedre. Du går altså fra at være passiv og vente på at det nok går over, til at du tager en aktiv beslutning om at ændre på din situation.

Øvelse: Bestem hvordan din egenomsorg skal se ud i næste uge

En øvelse til dig kan være: I den kommende uge skal du bevidst og aktivt drage 30 % eller x- antal timer mere omsorg for dig selv.

Det kan være mere stilhed, mere nej til andre, mere hygge, mere aktiv studielæsning eller noget der virkelig nærer dig og gør dig glad.

Bekymring skal ikke forstås som angst for mange ting

Du skal ikke forstå betydningen af bekymring i denne sammenhæng, som angst for mange ting. Det er en måde at skabe bevidsthed på og få kontakt til hvad du egentligt har brug for eller længes efter.

Egenomsorg er kærlig egoisme

Bestem dig for at være en kærlig egoist, en person der som det naturligste tænker på dig selv og kan mærke hvad du har brug for – uge for uge. Det kan ændre sig løbende og derfor er det godt at spørge sig om: Hvordan har jeg det egentligt og hvad har jeg egentlig brug for?

Artikel + øvelse: Lav dit eget Vision Board og visualiserer det liv du ønsker

Få hjælp til at blive en kærlig egoist

Er du i en periode, hvor du har brug for at få sparring, så udnyt vores speciale og få et mere balanceret studieliv

Du kan derfor altid ringe eller maile og høre, hvordan vi også kan hjælpe dig.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]