Category: Artikler

Spot

Spot en spiseforstyrrelse hos dig selv – og hos andre

Spot en spiseforstyrrelse hos dig selv – og hos andre

Er du er i tvivl om, hvorvidt du eller én af dine nærmeste lider af en spiseforstyrrelser? Så spot disse fem signaler. De De kan være tegn på, at du eller én af dine pårørende har en spiseforstyrrelse.

Skrevet af Michèle Licht, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi og frivillig rådgivningskoordinator i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

SPOT 1. Dine tanker er kontant centret omkring mad og du søger ihærdigt at kontrollere mængden af mad i løbet af dagen

Overoptagethed og kontrol over kost, krop, vægt og motion er nogle af de klassiske symptomer, der går på tværs af forskellige typer af spiseforstyrrelser. Det kommer f.eks. til udtryk ved din øgede interesse for madopskrifter, kalorieindhold, motion og madlavning. Du glædes måske ved at lave mad til andre, men undgår helst at nyde godt af det selv.

Relateret: (podcast) Sundhedsfreak eller spiseforstyrrelse?

SPOT 2. Du glædes over, at vægten denne morgen viser under ”grænsen”

Du har et intenst og vedholdende ønske om vægttab og lav kropsvægt, og din grænse for egen kropsvægt forskubbes derfor hele tiden nedad.

SPOT 3. Du søger at kompensere for den mad du har indtaget

I et forsøg på at holde vægten nede, forsøger du at forbrænde de få kalorier, som du indtager i løbet af en dag. Du har et ualmindeligt stort behov for fysisk aktivitet og træning. Det vil sige, at du over- og tvangsmotionerer for at forbrænde mest muligt.

SPOT 4. Du isolerer dig og trækker dig fra sociale arrangementer, hvor der indgår mad

Social isolation er et typisk tegn, der ofte kommer til udtryk ved, at du undgår spisesituationer med andre og har uregelmæssige spisevaner, hvor indtagelsen af mad helst skal foregå alene.

SPOT 5. Du har ukontrollerbare humørsvingninger og har ikke samme energi som du plejer

Irritabilitet, tristhed, træthed, søvnforstyrrelser, koncentrations- og hukommelsesbesvær er nogle af følgesymptomer, som kan være tegn på at du lider af en spiseforstyrrelse. Derfor kan det også være vanskeligt at passe dit studie, fordi du har svært ved at samle dig om en opgave i længere tid af gangen grundet manglende energi.

Relateret: (artikel) Er det en spiseforstyrrelse? – 3 tegn du skal kunne kende

Hvad er næste skridt?

Det kan være meget forskelligt, hvordan en spiseforstyrrelse kommer til udtryk, og der kan også være stor forskel på, hvor nemt det er at spotte for dig selv – og for omverdenen.

Mange unge mennesker er i dag optaget af krop, kost, vægt og motion, men det er en hårdfin balance. Derfor kan det også være svært at afgøre, hvornår der er tale om en forstyrrelse.

Oplever du én eller flere af ovenstående signaler hos dig selv eller hos én af dine nærmeste, er det derfor vigtigt at du tager affære. Det kan du gøre ved at udtrykke din bekymring og ved at opsøge professionel råd og vejledning.

Har du brug for en afklaring?

Har du brug for at få mere afklaring på om du eller én af dine nærmeste har en spiseforstyrrelse? Skriv en mail til os på info@spine.dk, og lad os få en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Spiseforstyrrelse

3 kendetegn der definerer en spiseforstyrrelse

3 kendetegn der definerer en spiseforstyrrelse

Når maden tager magten: En spiseforstyrrelse kan være svær at blive klog på, men heldigvis er der hjælp at hente.I denne artikel får du 3 typiske kendetegn, der gør dig klogere på hvad det indebærer, at have et forstyrret forhold til mad.

Skrevet af Michèle Licht, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi og frivillig rådgivningskoordinator i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Rigtig mange mennesker har i dag et stort fokus på kost, krop, vægt og motion, men for en større og større gruppe af unge mennesker bliver dette fokus altoverskyggende i hverdagen.

80.000 unge er i risikogruppen

I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen anslås det, at 80.000 unge i alderen 16-19 år er i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse i Danmark.

Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem det sunde fokus på krop og kost, og hvornår det tipper over, og bliver til en usund overoptagethed?

80.000 unge er i risikogruppen

Podcast: Hvorfor din jagt på at være god nok, kan udløse angst.

3 typiske kendetegn ved en spiseforstyrrelse

Som med alt andet er det en balancegang, men der er nogle typiske kendetegn, der går igen på tværs af de forskellige typer af spiseforstyrrelser:

1. Spiseforstyrrelsen hjælper dig til at håndtere følelser, forventninger og krav

”Jeg har styr på det”, sådan lyder det ofte fra studerende, som har et forstyrret forhold til mad.

Du oplever som udgangspunkt ikke, at du har et problem, fordi spiseforstyrrelsen har en vigtig og hjælpsom funktion i dit liv. Det bliver en måde, hvorpå du kan tackle svære følelser og udfordringer.

Samtidig fungerer den som et uundværligt redskab til at håndtere krav og forventninger fra omverdenen og fra dig selv.

Jeg har gennem mit arbejde f.eks. mødt mennesker, som oplever, at dét at løbe 100 km om ugen med et minimalt indtag af mad er gavnligt for dem, og de kan derfor heller ikke se, at de har et problem og har behov for hjælp.

2. En ambivalent følelse – det er din gode ven og din værste fjende

På den ene side har du et ønske om at slippe spiseforstyrrelsen, men på den anden side ønsker du at beholde den. Denne følelse af ambivalens kender du utvivlsomt, og det er også grunden til, at du udskyder at opsøge hjælp.

3. En ond spiral der påvirker dit hverdags- og studieliv.

Du kan forestille dig spiseforstyrrelsen som en snylter, der langsomt breder sig mere og mere ud i alle aspekter af livets arenaer.

spiseforstyrrelse

Det vil sige, at dine tanker om krop, kost og motion til sidst fylder alt i alle dele af din hverdag. Det er en ond spiral, hvor du får det dårligere og dårligere.

Artikel/Video: Bekymrer du dig nok om dig selv?

Lad ikke maden få magten – gør noget ved problemet

Det er faktisk også sådan, at jo længere tid du går med en spiseforstyrrelse uden at gøre noget ved det, desto sværere bliver det også at komme af med den igen.

Det bedste du kan gøre for dig selv – og for dine nærmeste – er derfor at tage det i opløbet. Det vil sige reagere på signalerne og opsøge hjælp inden alle de røde advarselslamper blinker.

Vil du have hjælp til at få mere glæde, overskud og energi i din hverdag på studiet?

Har du brug for, at vi hjælper dig med at håndtere de negative tanker, så du får en hverdag med overskud og energi til dine studier, så kontakt os på info@spine.dk Her kan du høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Motivation

Jeg har ingen motivation til studiet (Denne øvelse genstarter din energi og fokus)

Jeg har ingen motivation eller energi til studiet (Denne øvelse genstarter din energi og fokus)

Hvis du mister motivationen undervejs i din uddannelse eller i eksamensperioder, skal du vide, at det er helt normalt. Denne øvelse fortæller dig hvorfor og hvordan du får motivationen igen.

Allerførst er det vigtigt at sige: ALLE mister motivationen i løbet af livet, i løbet af en projekt, i løbet af et studie, i løbet af en proces eller når du laver nye vaner. Det er helt naturligt.

Så du er ikke svag, underlig eller har behov for at tage dig mere sammen. Der er en grund til at du oplever, at du ikke kan finde gejsten og drivet lige nu.

Det er okay at miste motivationen, det værste er ikke at vide hvorfor eller hvordan du får den igen.

Derfor kan du stille dig selv disse spørgsmål:

  1. Kan du forudse, hvornår du oftest mister motivationen?
  2. Er der et mønster, når du oplever at miste motivationen?
  3. Ved du, hvordan du får motivationen igen?
  4. Hvis du skal bibeholde motivationen over lang tid, hvordan gør du så?

    Lav denne øvelse om motivation

    Denne lille øvelse kan være en begyndelse for dig, så du får bevidsthed om din motivation. Vi bruger den hele tiden, når vi hjælper studerende til at give den en skalle på studiet igen.

    Spørgsmål 1:

    Hvornår mister du oftest din motivation?
    Eks. svar: Når jeg mister overblikket, når jeg sover for lidt…Sæt dit eget svar ind her: Jeg….

    Spørgsmål 2:

    Hvordan genvinder du oftest motivationen?
    Eks. svar: Når jeg skaber overblik og planlægger – tager en ting af gangen.Sæt dit eget svar ind her: Jeg….

    Spørgsmål 3:

    Hvordan kan du bibeholde din motivation fremover?
    Eks. svar: Hvis jeg er mere systematisk i min planlægning, husker jeg at bibeholde balance i mit liv. Sæt dit eget svar ind her: Jeg….

    Det får du ud af øvelsen

    Det kan være brugbart for dig at vide, hvornår du præcist mister fokus, energi og motivation.
    Oftest er det summen af flere faktorer, men hvilke gælder for dig? Det kan de fleste svare på, på under 5 minutter.

    Samtidig kan det være godt at vide, hvad der skal til for, at du kommer op på hesten igen og mærker motivationen igen. Slutteligt vil det være en ide at vide, hvad du kan gøre for, at du ikke udsætter dig selv for store udsving af motivation alt for mange gange i løbet af et semester.

    Bliv mere stabil i din motivation

    Den ene uge er du topmotiveret og den næste, er du helt flad og opgivende. Hvordan sikrer du dig, at du over lange perioder er forholdsvis motiveret i det, du vælger at gøre. Er du ambivalent i dine mål og ønsker.

    Oftest når mennesker ikke får lavet de forandringer, de ønsker eller oplever, at de kæmper med sig selv, selv om de bevæger sig frem mod målet, handler det om, at de sidder fast i en ambivalent tilstand. At sidde fast i en ambivalent tilstand vil sige, at du er splittet i forhold til din adfærd. På samme tid ønsker du at forandringen/nå målet, og på samme tidspunkt ønsker du det ikke, eller gør ikke det, der skal til.

    Kender du disse ambivalente følelser

    1) Jeg vil gerne tabe mig, men det er også rart kunne spise, hvad man vil

    2) Jeg vil så gerne gøre det godt til eksamen, men lige nu ligger jeg og ser Netflix.

    3) Jeg vil gerne have en kæreste, men det er også nemmere at være alene

    4) Jeg vil gerne være på dette studie, men det er nemmere at lade være med at tænke på, hvad jeg egentligt skal.

    5) Jeg vil gerne være mere åben, men det er nemmere at være tilbageholden og stille.

    Når du er ambivalent, er der happy hour på motivation

    At du er ambivalent betyder ikke, at du ikke er motiveret for at forandre noget eller at nå dine mål. Ordet ambivalent er sammensat at to latinske ord: Ambi = to og Valens = Værdi. Så når du er ambivalent i forhold til noget, du gerne vil, så er du motiveret i to forskellige retninger, der indbyrdes ikke er forenelige. Der er altså dobbelt op på motivation.

    Sådan vælger du side og undgår ambivalensen

    Du kan blive nødt til at spørge dig selv om følgende udsagn:

    –  Ønsker du reelt denne forandring eller at nå dette mål?
    – Hvor vigtigt er det for dig at få nye vaner eller lykkes med dine mål?
    – Hvad er dine evner til at gennemføre processen?
    – Hvad er dine grunde til at fortsætte og nå målet?
    – Hvad er dine behov for at lave en forandring eller nå dit mål

Skal vi også hjælpe dig?

Vi har stor erfaring med motivationskriser hos studerende. Både de store kriser og tvivl og når du midt i en eksamensperiode her helt flad og du kan se at dine dage bare drysses væk.

Derfor kan du altid skrive til os og spørge, hvordan vi også kan hjælpe dig. Send en mail til tine@spine.dk

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO