Category: Artikler

Specialeproces

Sådan bliver du mentalt klar til din kommende specialeproces

Sådan bliver du mentalt klar til din kommende specialeproces

Din kommende specialeproces kræver ikke kun en problemformulering og din store teoretiske indsigt. Det kræver også planlægning, motivation, gode arbejdsrutiner og ikke mindst pauser, så din hjerne får tid til at restituere. Denne artikel giver dig en effektiv guide til, hvordan du bliver mentalt klar og får en god start på din kommende specialeproces.

Skrevet af Michèle Licht, cand.pæd. i pædagogisk psykologi

Dette er den første ud af 3 artikler, hvor fokus er på dit speciale, din specialeskrivning og din kommende specialeproces.

Mentalt overblik giver mental ro

Mange studerende bruger ikke den fornødne tid på forberedelse og mister dermed et værdifuldt overblik. Ved at træne din mentale tilstand kan du skabe et mentalt overblik, så du får endnu mere ud af dine timer og ressourcer under specialet.

“Når du er mentalt godt forberedt, har du fjernet så mange faktorer som muligt, der hindrer et godt resultat“

(Thomas Pape)

Små skridt mod mål

Hvad enten du har 4 uger eller 4 måneder til rådighed, er det en rigtig god idé at lægge en plan for, hvordan du vil gribe opgaven an.

For at gøre processen mere overskuelighed kan det være en idé, at dele din specialeproces op i mindre dele, og lade de forskellige faser fungere som rettesnor for strukturingen af dine arbejdsopgaver. Som eksempel kunne specialet deles op i faser, som herunder:

  • Forberedelsesfase: Litteratursøgning og State of the Art
  • Startfase: Teori, metode og empiriindsamling
  • Arbejdsfase: Empiribearbejdning, analyse og diskussion
  • Færdiggørelsesfase: Indledning, konklusion, perspektivering og abstract
  • Rettefase: Korrekturlæsning, opsætning, referencer og bilag

Du skal med andre ord lægge en overordnet tidplan, men også være villig til at ændre den undervejs. Tidsplanen kan bruges som et styringsredskab i specialeprocessen, så du ikke forgæves bruger flere måneder på at søge litteratur, skrive din indledning og redegøre for din teori.

Sommetider vil du være nødt til at gå videre med opgaverne i den næste fase, selvom du på måske ikke er helt tilfreds med dit nuværende stykke arbejde. Her skal du huske på, at du altid kan vende tilbage og rette til, hvis tiden er med dig i sidste ende, men du er nødt til at have skrevet alle afsnit færdig, når afleveringsfristen nærmer sig.

Læs også artiklen: Førstehjælp til skriveblokering

Du vil sandsynligvis støde ind i uforudsete problemer i løbet af processen. Din ene informant vil alligevel ikke deltage i undersøgelse, dine vejleder kasserer hele eller dele af dit teoriafsnit osv. Derfor er det vigtigt, at du har overblik og er i er villig til at justere din plan undervejs, så du når i mål inden deadline.

Husk, at fejre de små sejre 

I kraft af at du vil støde på problemer undervejs, er det vigtigt, at du også husker de små sejre undervejs i specialeprocessen.

Specialet er en lang og tidskrævende arbejdsproces og slutresultatet kan synes langt væk. Derfor kan det være en god idé, at du sætter dig nogle delmål, som du giver sig selv lov til at nyde og fejre, når du har nået dem.

Det behøver ikke være, når du har skrevet et afsnit færdigt, for hvornår er et afsnit nogensinde færdigt? I stedet kan du vælge at fejre, hver gang du sender materiale af sted til vejleder. Du har her nået en vigtig deadline og det er et lille, men særdeles vigtigt, skridt på vejen mod målet!

Sekretæropgaverne

Selvom vi kan planlægge en god skrivedag, må vi alligevel sande, at vi ikke altid arbejder lige effektivt eller koncentreret. Derfor kan du med fordel lav en liste med sekretæropgaver, som du kan kaste dig over, når energiniveauet er nede, eller skrivehumøret ikke er i top.

Det kan være alt fra opdatering af din referenceliste til transskribering af interviews. På den måde udnytter du din tid optimalt, du undgår irriterende overspringshandlinger, og du kan samtidig gå hjælp med god samvittighed, fordi du kan strege nogle af opgaverne på listen.

Omend god planlægning er guld værd i forhold til at sikre en god skriveproces, er din personlige motivation en lige så vigtig brik i forhold til at få dig i mål. Dette punkt vil jeg derfor tage fat i som det sidste i denne artikel.

Motivation – din personlige drivkraft som får dig i mål

For at du orker at bruge så mange timer, dage og måneder på dit speciale, skal du vide, hvad det er i specialet, som du motiveres af. Er det emnet, der driver dig? Er det tanken om at kunne slippe for dårlig samvittighed og komme på sommerferie? Eller står der et job og venter på dig ved målstregen? Uanset hvad det er, der driver dig, så er denne drivkraft altafgørende igennem hele processen.

Stil derfor dig selv spørgsmålet, både før og under processen: Hvad er min motivation for at skrive lige netop dette speciale?

Når du har været i gang med specialet i et stykke tid vil begejstringen, dit engagement og energiniveau sandsynligvis falde. Din motivation overskygges af uoverskuelige arbejdsopgaver og presserende deadlines, og det er helt normalt. Men hvad gør du så?

Her er det vigtigt, at kunne (gen-)finde sin motivation.

3 spørgsmål til din motivation:

  • Hvornår falder din motivation – i hvilke situationer?
  • Hvad kan du lave om på, så du genvinder motivationen?
  • Hvordan bibeholder du din motivation fremadrettet?

Udover disse spørgsmål kan det også være én ide at vende tilbage og prøve at huske din oprindelige motivation var for at skrive dit speciale?

Andre har også læst: Sådan genstarter du din motivation til studiet

I dette svar ligger der ofte en motivationsfaktor gemt, som kan få dig til at knokle videre, også selvom det er hårdt og frustrerende lige nu.

Skal vi hjælpe dig med at få en god specialeproces?

Vi har stor erfaring med at hjælpe specialestuderende, som føler at specialet er et uoverskueligt projekt og/eller som føler sig alene i processen. Er du en af dem? Så kan du altid skrive til info@spine.dk og høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig.

Deadline

ALARM: Håbløst bagud og bange for at misse deadline? 3 råd til den optimale slutspurt

ALARM: Håbløst bagud og bange for at misse deadline? 3 råd til den optimale slutspurt

Tiden er fløjet af sted, og nu sidder du i suppedasen med en halvfærdig opgave, der skal afleveres til deadline lige om lidt. Sådan her griber du processen an. 

Skrevet af Michèle Licht, Cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

Tag et valg, og stol, på at du nok skal nå deadline

Sidder du med en snært af usikkerhed i forhold til, om der er andre udveje? Det er der i givet fald, men tag et valg, og beslut dig for, hvad du gør.

Hvis du vælger at tage kampen op, så skal du allerede nu acceptere, at det er et vilkår, at du har x antal dage til at blive færdig med din opgave. Brug derfor ikke unødig energi på at ærgre dig over, at du ikke er længere i processen eller få dårlig samvittighed over, at du ikke har nået at skrive mere. Det er et faktum, og nu skal du se fremad.

Læs også artiklen: 3 gode øvelser, når du rammes af en skriveblokering.

For at sikre at du får det maksimale ud af tiden op mod deadline har jeg samlet 3 gode råd, som kan være med til at give dig den mest optimale slutspurt.

#1 Se skriveperioden som en træningslejr

Det første råd handler om at gribe din skriveproces an på samme måde, som hvis du tog på træningslejr.

Formålet med træningslejen er, at give dig de mest optimale rammer, så du bedre kan fokusere og yde dit maksimale. Træningslejen er derfor også kendetegnet ved en høj grad af struktur og et ensformigt dagsprogram.

Selvom dette kan virke stramt og kedeligt, kan vi omvendt konstatere, at det virker, og det sikrer din effektivitet og produktivitet.

Samtidig er målet jo heller ikke, at du bliver beriget med sjove dage, hvor du ikke føler dig træt. Målet er, at du bliver den bedste version af dig selv, så du præsterer dit ypperste og afleverer det bedste produkt, som du overhovedet kan.

Opskriften på en fokuseret dag på træningslejr:

  1. Stå op og få morgenmad.
  2. Gå i gang med dagens program, som du i forvejen har et overblik over.
  3. Pause hver time i 10 minutter: Gå rundt, hop, få frisk luft, stræk dig, drik noget vand.
  4. Frokost kl. 12.00 til 13.00: Du kan bruge din time på at spise, sove, løbe eller slappe af.
  5. Fokus fra kl. 13.00 til 18.00: HUSK, pauser.
  6. Aftensmad: her taler vi ikke om junkfood, men om god mad til din hjerne.
  7. Tag 1 time mere efter aftensmaden: Lav herunder gerne en plan for dagen i morgen.
  8. Slap af med noget, der gør dig glad.
  9. Gå i seng og sov omkring 5-9 timer.

#2 Sørg for, at eliminere unødige forstyrrelser og digitale distraheringer

Det andet råd ligger i forlængelse af idéen om at se skriveperioden som en træningslejr. Det er nemlig vigtigt for din træning – i dette tilfælde din skriveproces – at du får elimineret dine forstyrrelser, så du får skabt de bedste betingelser for fokusering og fordybelse.

Forstyrrelser gælder både i forhold til din familie, venner og bekendte, men det kan også være digitale distraheringer fra mails, Facebook, Snapchat, Instagram osv.

To-do-liste så du undgår forstyrrelser – brug 10 minutter til hvert punkt:

1) Informér din omgangskreds ved eksempelvis at sende en sms ud til din nærmeste familie og venner, hvori du kort beskriver, hvad det er for en situation, som du står i lige nu, og hvad det konkret betyder.

2) Tjek din kalender og eliminér alt, hvad der elimineres kan. Overvej ganske nøje, og spørg dig, selv om de givne aftaler, arrangementer og aktiviteter i din kalender bringer dig tættere på målet, eller om det i højere grad står i vejen for, at du kan komme i mål til tiden.

Effektuér eventuelt de nødvendige aflysninger med det samme i stedte for at trække beslutningen i langdrag – det gavner hverken dig eller din proces.

3) Skab nye digitale vaner ved at beslutte dig for, hvornår og hvor meget tid du må bruge på eksempelvis de sociale medier.

Her kan det også være en god idé at hjælpe dig selv på vej ved at sætte forhindringer op undervejs, så du undgår at falde tilbage i velkendte og gamle vaner.

Læs mere om: Så meget smadrer din mobilafhængighed din indlæring og koncentration

Slå eksempelvis notifikationer fra på din telefon, slet nogle af dine app’s for en periode, og gør det til en vane at sætte mobilen på flightmode, når du begynder dagens arbejde.

#3 Sammensæt dit hold

Af erfaring ved vi, at du er bedre hjulpet, hvis du allierer dig med et hold af hjælpere, som kan støtte dig på vejen mod deadline.

Det er dig, der sidder og skriver på din opgave, men du kan få brug for at trække på de ressourcer, som du har til rådighed rundt omkring dig. For at sikre at du står stærkest muligt kan du med fordel gøre følgende:

Overvej, udvælg og kontakt de personer i dit netværk, der kan hjælpe med:

  • Moralsk og mental opbakning – vælg én person, som du har respekt for, og som er empatisk, lyttende og rummelig. Du har brug for denne person, når du mister modet eller begynder at tvivle.
  • Praktisk hjælp og støtte – vælg én eller flere personer, som med glæde vil give dig en hånd med hverdagens praktisk gøremål, såsom indkøb, madlavning og tøjvask.
  • Sparring og faglig udfordring – vælg én person, som kan give dig faglig sparring i løbet af processen, hvis du går i stå og oplever tvivl eller andre faglige udfordringer.
  • Korrektur – vælg én person, der kender til akademisk arbejde, som kan give konstruktiv kritik og har tid til at læse korrektur til sidst.

Har du brug for at vi hjælper dig helt i mål inden deadline?

Sidder du stadig med følelsen af, at processen op mod aflevering virker uoverskuelig? Du kan allerede i dag skrive til os og få en snak om, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dig videre og få dig i mål til tiden. Du kan kontakte Thomas på thomas@spine.dk eller Tine på tine@spine.dk.

Vi hjælper en masse studerende fra hele landet, og du har mulighed for enten at booke en tid på vores kontor i Aarhus eller vi kan tage samtalen online.

Det er helt op til dig, hvad du foretrækker, men det er altid med det samme gode resultat.

[contact-form-7 id=”5123″ title=”contact 3”]

Energi

Mangler du energi og mentalt overskud i hverdagen på studiet?

Mangler du energi og mentalt overskud i hverdagen på studiet?

Har du svært ved at komme op om morgenen og svært ved at finde energi og mentalt overskud til at læse? I denne artikel får du 2 øvelser som sikrer, at du får energien tilbage.

Skrevet af Tine Persson, psykoterapeut og stressrådgiver.

Mange studerende oplever i øjeblikket, at de mangler energi i hverdagen. Der kan være lang tid til du får en ferie eller tid til dig selv igen. Og du har egentlig mest af alt lyst til at blive liggende under dynen i dine dejlige varme seng.

Where focus goes – energy flowes

Det kan lyde provokerende eller være lidt hårdt sagt, men uanset hvor vi er på året eller hvor i processen du er på dit studie, så er det pt. et vilkår for dig. Det skriver jeg ikke for at være hård ved dig, men der kan være meget god energi og nye gode løsninger, hvis vi erkender og accepterer vores vilkår, fremfor at håbe på noget andet eller negligere at det du skal lige nu ikke findes.

I den forbindelse taler vi om, at der findes 3 niveauer af ansvar:

  1. Du er ansvarlig for dét du gør.
  2. Du er ansvarlig for dét du ikke gør.
  3. Du er ansvarlig for den mening og betydning du tillægger ting og tanker.

Det vil sige at du principielt selv har indflydelse på, hvorvidt du har energi og mentalt overskud i din hverdag og i dit studieliv.

Læs også artiklen: Din formel på positiv trivsel.

Det handler i høj grad om at tage ansvar. Ansvar i forhold til, hvad du gør, hvad du ikke gør og i forhold til, hvad du tillægger betydning og bruger energi på – både af det positive og negative.

Så i stedet for at bruge unødig energi på dét, som du alligevel ikke har indflydelse på – såsom vintertidens kolde måneder med mange mørke timer – bør du i højere grad se det som et faktum, og i stedet tage ansvar for alt dét, som du reelt har mulighed for at ændre på. Også de helt små ting du kan gøre måske allerede i dag.

Det første sted du kan starte, er ved at prøve at stille dig selv spørgsmålet:

Kan du huske, hvad der giver dig energi i din hverdag?

For en stor gruppe af studerende skyldes den manglende energi og gejst, at de prioriterer og strukturer deres tid forkert. De glemmer at stoppe op i hverdagen og mærke efter, hvad de har brug for.

Hvis du har brug for at (gen-)finde energien, så lav denne øvelse og blik klogere på, hvordan du sikrer, at du får et fornødent energiboost i hverdagen.

FÅ HER DIN ØVELSE TIL AT FÅ MERE ENERGI (GRATIS FOR DIG): Boost din energi i hverdagen

Skab balance og få energi i hverdagen

For at sikre, at du får skabt en balance mellem de aktiviteter i din hverdag, der henholdsvis tærer og nærer dig, kan du med fordel også lave en liste for begge dele.

To-do-liste

Rent praktisk kan du lave en to-do-liste, hvor du skriver de aktiviteter ind i din kalender, som du er nødt til at nå.

Det kan f.eks. være forelæsning, forberedelse til studiegruppemøde, noter til pensumlæsning osv.

Ju-hu-liste

Ud over din to-do-liste, skal du også lave en ju-hu-liste. Det gør du ved at skrive de aktiviteter ind i din kalender, som du ved giver dig energi og som gør dig glad.

Det kan f.eks. være en gåtur i parken, besøge farmor, bage boller eller drikke kaffe med din gode veninde.

Andre læser også: 7 årsager til at du tvivler på dit studie lige nu

Har du brug for hjælp til at få mere energi og gejst i dit studieliv?

Vi har stor erfaring med at genskabe studerendes motivation, energi og mentale overskud. Det gælder både på studiet, men også i privatlivet.

Er du blevet nysgerrig på, at høre mere om, hvordan vi konkret kan hjælpe dig?

Skriv til os på tine@spine.dk, og lad os sammen finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

Vi har også lavet online eksamenskurser til dig.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO

Persondata politik | Cookie politik