Category: Artikler

Forældre

Mit voksne barn har eksamensangst! – Sådan hjælper forældre deres børn, når der er for meget på spil til eksamen.

Mit voksne barn har eksamensangst! – Sådan hjælper forældre deres børn, når der er for meget på spil til eksamen.

Skrevet af psykoterapeut og coach Tine Persson fra SPINE.dk

Hvad sker der, når eksamensangsten rammer dit voksne barn?

Typisk, når vi her i SPINE hjælper studerende med eksamenangst, leder vi altid efter årsagerne til, at de unge har de tanker, de har. Vi giver ikke kun quick-fix eller det den unge voksne umiddelbart tror de har brug for. Vi går på detektivjagt sammen og finder årsager, vaner, mønstre, tankefælder og tidligere forsøg på at klare eksamen.

Først derefter begynder vi at lave en plan for at håndtere tankerne, og hvad de reelt kan gøre.

Det betyder at vi fokuserer 95 % af tiden på “vejen hen til eksamensdagen” og 5 % på selve dagen, hvor det mentale fokus skal være i kontrol. 

Hvilken mening og betydning får ord og tanker for dit barn?

Allerførst skal vi slå fast: Det er ikke farligt at gå til eksamen. Det er noget, vi alle ved findes. Man kan (forhåbentligt) ikke blive overrasket over, at hvert semester eller år afsluttes med prøver og eksaminer.

Men de betydninger, vi giver sådanne eksaminer, kan være afgørende for, hvordan dit store barn håndterer en sådan udfordring. Hvilken mening får de eksaminer, de står overfor?

Ofte hører vi fra de unge:

  • Jeg er bange for, om jeg gør det godt nok.
  • Jeg tænker på om, jeg kommer til at skuffe mine forældre.
  • Jeg ved ikke om, jeg er god nok til at klare mig i livet senere, hvis det går dårligt.
  • Jeg ønsker bare så meget, at det skal gå godt, at jeg panikker over det.
  • Jeg er tidligere gået i sort, og jeg er bange for at det sker igen.

Kan du høre, hvad dit barn egentligt siger?

Hvis du læser ovenstående udsagn fra de unge, så handler det ikke ret meget om selve eksamenen. Men en masse om fortiden, tidligere oplevelser, og virkelig meget om fremtiden og konsekvenser.

Altså tillægger dit barn et tal og et gennemsnit et meget stor værdi. Høje karakterer og gennemsnit har fået en enorm betydning de senere år. Og det er hér, du som forældre kan gøre en stor forskel.

Det gør du som det første som forældre

Om dit barn græder ude i køkkenet eller ringer til dig, så skal du starte med at være klippen. Du skal være den der stopper “ulykken” og bare lytter til, hvad der bliver sagt. Og prøv at lytte efter, hvad barnet egentligt siger.

Vores gæt er, at det handler om fortiden og om fremtiden. Og så de konsekvenser, de tror, de kommende eksaminer vil have for deres gennemsnit, deres liv og deres drømme.

Når du har lyttet, så skal vi i handle-mode

Som terapeuter gennem 17 år, er vi super gode til at lytte. Men vi er også super gode til at sætte ind når det er tid. Når det er eksamenstid, og de næste prøver er lige om hjørnet, så er det ikke kun den store skuldre de søger at læne sig op ad. De har brug for at mærke og genvinde kontrollen over, hvad de står overfor. At mærke at de godt kan klare det, selv om der er mange tanker og følelser i krop og hoved.

De skal have det mentale ejerskab tilbage. 

Læs også: Det gør vi unge med eksamensangst

Disse 6 ting vil altid have en positiv effekt på eksamensangst.

1: Bliv ikke irriteret over den unges angst og nervøsitet, hvor irrationel den end virker.

”Vi ved jo, du er så dygtig. Det skal nok gå!”, ”Nu må du også tage dig sammen!”, ”Har du ikke læst?”

Der er mange ord og sætninger, som bare ikke hjælper, men kun forværrer. Du skal ikke forsøge at dumle smerten eller forfladige følelsen. Den er der, og det gør hammerondt på barnet. Så lyt i starten med begge dine øre, uden at komme med gode råd. Lige med det samme.

 2: Kør ikke med op, når dit barn kører op i frustration og nerver.

Ligesom når man har et lille barn, som græder og er bange, så gælder det om at være rolig, støttende og empatisk. At være empatisk er ikke at sige: ”Det går nok” eller ”du har jo en god årskarakter i et andet fag.”

Det er bedre at sige: ”Jeg kan se og mærke, at du bare har det rigtigt svært med den eksamen. Hvordan kan jeg hjælpe dig, hvad har du brug for lige nu” Og bliv ikke vred over at blive afvist lige med det første.

Spørg ind til deres tanker og reaktioner.

 3: Spørg og spørg, før du kommer med gode ideer.

Start med at skabe et overblik. Hvad handler det her egentligt om? Handler det om frygten for ikke at få det tårnhøje snit, de har skabt en drøm om, er virkeligheden ved at indhente barnet, om at indsats og resultat ofte følges ad, eller har dit barn ikke gode nok studietekniker til at håndtere længere læseperioder og selve eksamensdagen? Det er der alt for mange unge, der ikke har.

 4: Få kontakt til nuet og handling

Efter at have lyttet og anerkendt udfordringen, så skal kontrollen og ejerskabet tilbage i den unge. Så her skal I sammen begynde at får overblik og styr på, hvad barnet helt konkret kan handle på.

Det kan f.eks. være:

  • Er der styr på al pensum, der skal eksamineres i?
  • Hvilke notater findes og kan de bruges?
  • Hvordan husker og lærer dig barn bedst? (Skal tingene læses, skrives, siges højt, øve gamle opgaver, simulere en rigtig eksamen)
  • Hvilke mobilvaner har dit barn. Er der for mange forstyrrelser, er vedkommende god nok til at tage ansvar nok og sige: Nu slukker jeg for Instagram, og så er bøgerne vigtigere. Du vil overraskes over, hvor mange unge vi møder, der hævder, at de er seriøse, men bruger 3-6 timer på deres telefon hver dag.
  • Læg en plan. Hvad gør du lige nu, hvad gør du i morgen og de næste uger. Vores sind elsker rammer og systemer (uden at det går for vidt). Så når vi taler med unge, så er deres rammer og systemer enten skredet, eller de har slet ikke været der.

 5: Drop resultatsnak. Kun processnak giver succes. 

Fokuser på processen, ikke resultatet. Dit barn komme ikke tættere på en god karakter ved at tale meget om ønskeresultatet. Men ved at fokusere på nuet, processen og vejen derhen. Det er det, der gør, at vi stort set hver gang, nailer den med de unge. De får karakterer, der ligger helt under loftet af deres potentiale = De gør det hamrende godt. Og vi taler ikke om resultatet, men kun om processen.

 6: Afslut med at give ansvaret tilbage til dit barn.

Du hjælper ikke ved at tage fri fra arbejde og nærmest læse pensum op med dig barn. Dit barn skal gennemleve denne proces og selv sejre i det. Så vil du også få et barn, der vokser og kan genskabe samme struktur til næste eksamensperiode.

Afslut samtalen (og aftal eventuel en ny snak), ved at fokusere på:

  • Hvad har vi fået styr på i denne samtale?
  • Hvad handler mange af dine tanker egentligt om?
  • Kan du gøre så meget ved dine tanker (nej, de kommer af sig selv, så hvad kan du handle på i stedet).
  • Hvad gør du lige nu, hvad gør du i morgen og om en uge. Fokus på plan og ejerskab.

HOV – glemte næsten det vigtigste

Mange eksamensangste tyr til den naturlige tese: Hvis jeg læser endnu mere, så kan det være jeg består. FEJL nr. 1: Hjernen kan ikke holde til at læse 10-14 timer, som vi møder elever og studerende lige nu, der gør.

I stedet skal de læse smart

Det gør de ved at holde korte pauser. Vi bruge en læseregel, der hedder 25/3.

Man læser i 25 min. og holder 3 minutters pause, (hvor man laver ingenting, f.eks. henter vand, går udenfor, hopper og bevæger sig, men ingen telefon). Det gør man så i en cyklus af 3-5 gange og holder så en længere pause på 30 min.

Vores klienter vender tilbage bagefter og siger, “når vi læser på den her måde, så kan vi”: 

  • Læse flere effektive timer om dagen.
  • Forstå det vi læser bedre.
  • Holde fokus og koncentration bedre.
  • Genvinde troen på, at vi godt kan det her.

Vi kan også træde til og hjælpe dit barn nu.

Lige nu hjælper vi unge over hele landet (og udlandet) med eksamensangst. Enten kommer de her på klinikken i Aarhus, eller vi laver samtalen online. Det giver 100 % de samme resultater.

Skal du være sikker på at få en tid til dit barn, så skriv til mig på tine@spine.dkeller ring helt uforpligtende på 4044 6551.

introverte

Dine introverte fordele til den mundtlige eksamen – (Få sagt det, du ved)

For mange introverte og stille studerende er mundtlig eksamen ikke altid den største fest. Få hjælp her til at få sagt alt det, du ved. Også selv om du er den stille type.

Grunden kan nok findes i, at vi kan lide at reflektere og tænke, før vi taler. Vi kan lide at være forberedte, vi kan ofte bedre lide at lytte end selv at tale. I det hele taget kan introverte i langt mindre grad end ekstroverte lide at være ”på”. Og hvad stiller man så op med mundtlige eksaminer?

De ved godt, at du er den stille type

Allerførst er det vigtigt, at du ikke er for bekymret for din personlighed. Din lærer og censor er godt klar over, at folk er forskellige. Din lærer kender helt sikkert allerede din personlighed, og lige så vel som det gælder nervøsitet, så tæller din væremåde ikke med, når karaktererne skal gøres op.

Lærer og censor ved godt at nogle bliver nervøse, og at andre ikke naturligt tager ordet. Det er de trænede i at håndtere. De skal eksaminere dig i, hvad du kan fagligt – ikke performativt.

Det gode er, at der kun er fokus på dig

Det gode ved eksamenssituationen fremfor for eksempel klassesituationen er, at der er fokus på dig. Du skal ikke anstrenge dig for at få opmærksomheden. Derfor er det faktisk nemmere for nogle introverte at score gode karakterer ved eksamen fremfor gennem årskarakterer, fordi de får sagt for lidt i løbet af året, men til eksamen får de mulighed for at brillere med alt det, de faktisk kan.

Til eksamen er det kvalitet over kvantitet – og det er jo lige de introvertes boldgade.

Og selvom mundtlighed ikke er de introvertes force, så har introverte masser af forcer, der kan bruges til den mundtlige eksamen.

Introverte forbereder sig

Det giver måske sig selv, at man forbereder sig inden sin eksamen. Men allerede her har du et forspring som introvert, for du excellerer allerede i at forberede dig – og måske oven i købet af lyst og ikke kun pligt.

Men en ting er, at introverte foretrækker at være forberedte. En anden ting er, at de er knap så dygtige til at improvisere, som ekstroverte er. Det er en præference, der ikke skal underkendes. Det tager selvfølgelig længere tid at forberede sig på alle eksaminators potentielle spørgsmål, men det kan være en god ide. For når du er tryg ved dit stof, så er der mindre risiko for at blive fanget på det forkerte ben og skulle improvisere dig ud af noget.

Du kan få hjælp: Tine Persson er ekspert i introverte unge – Læs om Tine her

Forbered dig – også på det uventede

Du kan nok ikke fuldstændig undgå at improvisere i en eksamenssituation. Men du kan lade din kæreste, ven(-inde) eller forælder quizze dig i dit pensum, så du får øvet dig i at svare på nogle spørgsmål, du ikke har forberedt.

Introverte tænker, før de taler

Måske er det en selvfølge for dig som introvert, at man tænker sig om, før man taler. Men sådan er det ikke for alle, og i en eksamenssituation, der i forvejen kan føles presset, er der ikke noget værre end at få rodet sig ud, hvor man ikke kan bunde. Så her har du endnu en fordel.

Lad eksaminator vide, at du tænker

Ulempen ved at tænke sig meget grundigt om, før man taler, er, at det tager meget lang tid.

Her kan det være en god ide at benytte dig af metakommunikation og sige, at det skal du lige formulere dig, eller at det kan du godt svare på, så eksaminator ved, at svaret er på vej, selvom det ikke kommer lige så prompte som hos en ekstrovert. Du kan også strategisk benytte dig af interjektioner som ”øh” eller ”hm”, der indikerer, at du tænker, og at du stadig har ordet.

Læs også: Er du stille og introvert – Få en høj mundtlig karakter med disse 4 trin

Introverte kan begrænse sig (det får du point for)

Lige så vigtigt som det er at få sagt noget til sin mundtlige eksamen, lige så vigtigt er det at disponere sit stof og begrænse sig. Som introvert har du typisk mindre tendens til at lade mundtøjet løbe af med dig. Tværtimod kan introverte få sagt tingene lidt for kort og gå for hurtigt henover noget, man kunne have uddybet.

Disponer din tid

Øv dig gerne på, at gå i detaljer og lave overgange fra det ene emne til noget andet, så det bliver dig, der styrer samtalen.

Overvej også gerne på forhånd, om du taler ekstra hurtigt, når du er nervøs? Er du dobbelt så lang tid om at forklare et begreb, når du står i eksamenssituationen? Holder du mange tænkepauser? Glemmer du halvdelen? Så husk, at tage højde for det, når du planlægger din disposition. Skal dit oplæg vare lidt kortere eller længere, når du øver det hjemmefra, end det skal i eksamenssituationen?

LAD OS HJÆLPE DIG: Er du stille og vil være sikker på at få en høj karakter til eksamen?

Tine Perssons store hjerte banker for de stille og introverte unge. Derfor har hun stor erfaring i at få det bedste frem i dig, der fra naturens side ikke ligefrem larmer allermest, men samtidig gerne vil have hjælp til at folde dit fulde potentiale ud.

Skriv til Tine Perssontine@spine.dk. Her kan du spørge, hvordan hun også kan hjælpe dig. Det koster dig ikke noget at spørge, og Tine er klar i disse uger til at hjælpe stille introverte elever og studerende igennem hele eksamensperioden.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Camilla Lærkesen, skribent for SPINE. Læs mere om Camilla Lærkseen på bevidstintrovert.dk.

8 ting du skal gøre, før din læseperiode starter, og 1 ting, du ikke må gøre til eksamen

Ét ord har de dygtigste studerende til fælles. De, der gang på gang gør det godt til eksamen. Kig dem over skulderen og lær af de bedste til din næste eksamen.

Det gamle ordsprog “Forberedelse er halvdelen af arbejdet” er måske din nøgle til en god læseperiode.

Du skal tænke dette ord, og du har ændret syn på læseperioden for altid

Det skal du af én årsag og på grund af ét ord, der gør hele forskellen: FORBEREDELSE (og det er ikke kun at læse, sorry). Det er her, du kan spurte forbi mange andre studerende, som lidt halvt ubevidst gør sig klar til de næste uger eller måneder. Ved at planlægge og forberede dig på de mange uger med læsning og klargøring til dine eksamener kan du få en endnu bedre karakter, end du plejer. Vi lover det, for vi ser det igen og igen med dem, vi coacher.

Tænker du én af disse tanker, kan du med fordel får vores eksamenstræning

Det er ikke varm luft, vi blæser i hovedet på dig

Artiklen bygger på vores 13 år lange erfaring med eksamenstræning til elever og studerende. Det er ikke kun selve dine karakterer, du kan forbedre, men også din oplevelse af, at mestre denne præstation af en læseperiode bedre. Du kan få et boost af selvtillid af en anden verden. Er du klar?

Det er i detaljen, successen gemmer sig før eksamen

En træner sætter ikke bare noget træning i gang med sin atlet, byggelederen begynder ikke bare at råde opgaver ud til håndværkerne, og generalen skriger ikke bare ”Aaaangribbbbb”.

Sådan slipper du for eksamensangst

 Alle tre forbereder sig i detaljer, og det er der flere gode grunde til:

  • Den, der er forberedt, har minimal spild af ressourcer
  • Den, der er forberedt, undgår spildtid og fejl dispositioner undervejs
  • Den, der er forberedt, kender de svære perioder i processen
  • Den, der er forberedt, er langt mere effektiv og målrettet
  • Den, der er forberedt, går til opgaven med meget mere selvtillid og motivation

Her er de 8 punkter, du skal have helt styr på inden din læseperiode starter:

Punkt 1: Du skal være mentalt og fysisk stærk, når læseperioden starter

Når den intense læseperiode starter, må du ikke være flad på batterierne eller bare ønske, at det skal overstås. Derfor skal du for alvor starte på at tænke i restitution, få de gode sovevaner, spise, som du ved, du bør gøre og måske skrue lidt op for den fysiske træning. Det kræver meget af hjernen og kroppen at skulle holde fokus og sidde stille så mange timer under læseperioden.

Igen og igen ser vi studerende spilde deres potentiale, fordi de løber tør for energi.

Punkt 2: Du skal være ærlig overfor dig selv – Hvad vil du opnå til din eksamen?

Du behøver ikke tænke, at du er en elitestuderende. Det eneste, jeg ønsker for dig, er, at du er bevidst om de valg, du tager i læseperioden. Hvor meget orker du at sætte ind, har du viljen, når dagene blive ens, og du bliver testet på din udholdenhed. Når du ved, hvad du vil opnå til eksamen, orker du også at holde fokus på, hvad der skal til for at nå dit mål.

Prøv at lave et drømmemål (måske 10), et realistisk mål (kunne være 7) og et acceptabelt mål (måske 4). På den måde føler du, at du bedre kan lykkes, fordi det ikke er på en knivsæg, du bevæger dig af succes eller fiasko.

Sådan klarer de studerende vi hjælper sig til eksamen

Punkt 3: Pas på, hvad der springer op på ryggen af dig og stjæler dit fokus

Alle gør det. Alle bliver overfaldet af det. Jeg taler om overspringshandlinger. Du ved, du burde læse mere, men du bliver revet omkuld af Netflix. Du træner lidt mere, eller du sover for lang tid. Du skal vide, hvornår du mister motivationen, hvor lang tid du kan læse eller skrive, før du skal holde en pause.

Vær beredt, når overspringshandlingen tilbyder dig et hvil, et lille pusterum. Sig nej tak, og vælg selv, når du holder bevidste pauser.

Punkt 4: Gør dig klar til at opsøge fejl og finde dig selv på kanten af komfortzonen

De fleste studerende undgår at lave fejl, både til undervisning, i læsegruppen og under eksamen. De undgår at satse, turde at være sårbare og søge at blive endnu klogere på deres felt. Hvorfor? Fordi det i dag handler om at ligne en, der har styr på sit shit. Men du bliver kun endnu bedre, hvis du tager en chance til undervisning, rækker hånden op, og satser for at blive endnu klogere og mere klar til eksamen.

Punkt  5: Afstem forventninger med dit sociale netværk

Har du studiejob i Føtex, spiller du fodbold, eller har du forældre, der bor langt væk? Uanset hvad, så er læseperioder mere intense, mere ensformige og kræver mere af dine ressourcer, end hverdagen gør. Så flyt dine vagter på arbejde, spring en kamp over, hvis du kan, og fortæl dine forældre, at du også er der efter dine eksamener. Skab plads og ro omkring dig selv.

Du kan ikke være der for alle lige nu, og den afgrænsning bør du lave.

9 ting, der ødelægger din eksamen, og 9 råd, så du lykkes

Punkt 6: Få styr på, hvad der gik godt og skidt til sidste eksamen

Det er formålsløst at opstarte en ny læseperiode, hvis du ikke ved, om det er den rigtige vej, du går. Læser du på den bedste måde, øver du dig optimalt nok til hver eksamen, skal du undlade noget denne gang, eller har du brug for at tilføje noget, der kan sikre dig den bedste eksamen. Den, der får succes, er den, der har evalueret sine fejltagelser.

Spørg dig selv: Hvad fungerede super godt i læseperioden sidst, hvad skal jeg ikke gøre igen, og hvad kunne jeg måske prøve denne gang? Så er du allerede 100 meter foran mange andre studerende, der bare bevidstløst læser og læser, som de plejer.

Punkt 7: Husk, den lille forskel hver dag i læseperioden

Står du op, drikker masser af kaffe, undlader at gå i bad og spiser 5 timer efter, du er stået op. Eller står du op et par timer, før du starter med bøgerne, løber en tur, går en tur, spiser en rolig morgenmad og forkæler dig selv, inden du åbner bøgerne. Det er den lille forskel, du gør hver dag, der gør, at du mærker en forskel og ved, at du er på rette vej.

Hvilken lille forskel vil gøre gøre i morgen allerede?

Punkt 8: Tal pænt til dig selv, allerede nu

Måske kan jeg ikke bevise, at du får en høj karakter, måske kan jeg ikke love dig, at læseperioden bliver bedre end sidste gang, og jeg kan slet ikke forestille mig, at de fleste studerende tænker på, at dette er vejen til at bibeholde glæden og motivationen. Men du skal peptalke dig selv allerede nu, fortælle dig selv, at du godt kan det her, at du kommer igennem ved at holde fokus på det væsentlige, og du fortjener at være på præcis det her studie.

Det er nu, du skal stå op for dig selv og ranke ryggen. Du er klar, du har lysten, og du ved, du går hele vejen.

1 ting, du slet ikke skal gøre under læseperioden

Du skal under ingen omstændigheder tro på alle dine tanker under læseperioden. Slet ikke de negative. Du ved ikke, om dine tanker er sande, og hvad hvis du kom til at tro på dem. F.eks. at du tvivlede på dig selv, at du tænker negativt om dig selv, at du faktisk troede på, at det ikke kommer til at gå.

Det er den MENING og BETYDNING, du tillægger dine tanker, der afgør, om du spænder mentalt ben for dig selv.

Du skal kun iagttage dine tanker, sige ”pyt”, ”hej” eller ”stop”. De negative tanker må ikke få overtaget i læseperioden. Ikke hvis de kommer, men når de kommer, så er du parat. Ingen dårlige tanker skal få dig ned med nakken.

Og det er lige her, vi er hamrende gode til at få drejet dine tanker i den rigtige retning.

Vil du have total ro på din læseperiode og være mentalt glad, klar og den bedste version af dig selv til din næste eksamen?

Så lad os hjælpe dig. Vi står klar til at booke din første samtale og give dig vores velafprøvede metoder, der igen og igen får elever og studerende til at folde sit fulde potentiale ud til eksamen.

Skriv til tine@spine.dk, eller ring til hende på 4044 6551, og book din første tid.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO