Category: Artikler

ferie

5 mobilvaner, der giver den ferie du trænger til

Få en ferie, hvor du mærker at du faktisk kan slappe af, du er nærværende med dine børn og hvor du tænker ”i år kan jeg faktisk mærke jeg holder ferie”?

Så skal du læse denne artikel, for der er næsten tilfredshedsgaranti på hvad jeg lover dig. Men du skal så også love mig (og dig selv), at du vil forsøge at give disse 5 stensikre og gode mobilvaner en chance.

Måske kan du finde på at fortsætte med dem, når du rammer hverdagen igen.

Det du kan se frem til er f.eks. en partner der elsker at du er nærværende og ikke kan lade dig være, at dine børn kaster sig over dig og pjatter, driller og siger de elsker dig og sidst men ikke mindst en hjerne og en krop, der for hver dag du bruger mobilvanerne synker mere og mere ned i den person du allerhelst vil være.

Spilleregler inden du eller familien går i gang:

Indkald til et familiemøde og præsenterer de fem nye mobilvaner til ferien. Du skal have solgt fem ny vaner til andre, der også bruger deres mobil meget.

Sælg vanerne sådan her:

  • Vi kommer til at få en masse sjove timer, hvor vi snakker og leger sammen.
  • Jeg får lyst til at give jer en masse opmærksomhed og høre hvad du/I går og tænker på.
  • Vi kan når vi har prøvet vanerne af i et par dage/uge aftale, hvad vi har fortjent af præmie eller belønning.

(1) Første ny mobilvane: Du skal resten af i dag spørge dig selv om følgende:

  • Hvorfor kigger jeg på min mobil lige nu?
  • Hvad vil jeg bruge min mobil til lige nu?
  • Hvordan vil jeg bruge min mobil lige nu?

Skriv evt. spørgsmålene på en A4 side og hæng den på køleskabslågen.

Det kan være hård kost den første øvelse, for jeg inviterer dig til at blive mere bevidst, om hvad, hvornår og hvorfor du tager din mobiltelen frem.

(2) Anden ny mobilvane: Få ægte kontakt med din partner og dine børn (igen)

Prøv til et måltid, en dag eller et par dage, at du konsekvent i alle situationer, hvor du har samtaler med din familie eller andre, slet ikke kan se, rører eller bruger din mobiltelefon. Den skal være ude af dit synsfelt.

Vi har brug for at mærke at vi virkelig gerne vil høres, når vi siger noget. Uanset alder kan vi mærke, når den anden ikke er nærværende og det giver følelsen af ligegyldighed, at det ikke er vigtigt eller vi kan vente. Din mobil opleves som vigtigere.

Bonus info: Det er præcis den her øvelse, du med garanti vil få flest point for, hos din partner og resten af familien.

(3) Tredje ny mobilvane: Debattle dysten

I får 5 spørgsmål I kan tage op som samtaletema, mens I får en god middag. Debattle dysten sætter spot på, vores mobilvaner. Der behøver ikke være noget rigtigt svar, men her får I mulighed for at sætte tanker og ord på hvor forskelligt I måske opfatter mobilvaner på.

  • Spørgsmål 1: Skal alt der er sjovt/spændende/hyggeligt dokumenteres med et billede og eller en video på sociale medier? (Hvorfor og hvorfor ikke)
  • Spørgsmål 2: Hvornår har man for dårlige mobilvaner?
  • Spørgsmål 3: Kan man bruge telefonen til at få negative tanker eller uro i kroppen til at gå væk? Hvis ja, hvornår gør man det så?
  • Spørgsmål 4: Hvis I skulle ændre mobilvaner, hvad ville være den vigtigste vane at ændre?
  • Spørgsmål 5: Hvad vil du gå glip af, hvis du ikke brugte mobilen i 24 timer? Hvad var du helt seriøst gået glip af?

(4) Fjerde ny mobilvane: Mobilfri dag eller uge

Den her øvelse kan være grænseoverskridende for nogen.

Men i dag eller resten af ugen, skal du slet ikke bruge din mobil. Hverken til at læse på, lytte på, tage billeder med. Intet. Du skal bare være i nuet og lave alt muligt andet end at være på mobilen.

Dagen eller resten af ugen skal planlægges lidt, for min erfaring er at mange vil sige:

”Hvad skal jeg lave, når jeg ikke må bruge mobilen?”

Så afklar selv eller aftal med familien, hvad I kan lave af aktiviteter. Snak evt. om hvad det betyder at lave ”ingenting” eller bare noget andet end ting på mobilen.

(5) Femte ny mobilvane: Brug ikke din telefon 30-45 minutter før du skal sove

Alle der bruger denne øvelse, vender tilbage og fortæller mig, at de sover bedre, hurtigere, dybere og føler sig mere udhvilet.

Baggrunden er at du lader kroppen komme så tilpas meget ned i gear, stresser ned og slapper af, at du reelt kan komme ned i den dybe søvn du primært får fra kl. 23 til 02 om natten.

Du kan frem for mobilen, læse en bog/blad, tale sammen, meditere, gå en tur, høre stille musik eller andet du har glemt, er dejligt for dig.

Hvad kan du se frem til, hvis du afprøver de nye mobilvaner?

Du har i hvert fald fået bevidsthed om, hvor meget din mobiltelefon fylder i dit liv og din bevidsthed. Du har måske også fået kontakt til andre tanker eller aktiviteter du kan lave, end at bruge 3-5 timer om dagen på mobilen.

Husk at fejre at du eller familien gjorde det

Vi elsker belønninger efter en god indsats. Så husk at indfri den belønning du gav dig selv eller aftalte med familien.

Men I nyder jeres belønning, kan I tale om det er mobilvaner der skal med hjem fra ferien og hvorfor det kunne være en god ide.

God solrig sommer til dig og dine nærmeste.

Vil du bruge ferien på flere gode artikler og podcast til det gode studieliv og hvordan du er den bedste version af dig selv, så få adgang til alle vores artikler og podcast her.

blanker

Disse to typer studerende blanker oftest eksamen – Sådan hjælper vi dig til at bestå din re-eksamen.

Sidder du også tilbage med en knude i maven, fordi du blankede din eksamen? Disse tre faser gør, at du består din re-eksamen.

specialeskrivning

I disse dage ringer og skriver en del studerende til os og booker samtaler på klinikken i Aarhus (eller bestiller online samtaler, hvis de bor andre steder i Danmark), som har blanket deres eksamen og nu står over for endnu en (uoverskuelig) læseperiode. Men der er hjælp at hente, og du kan læse med herunder, hvordan vi kan sikrer, at det er sidste gang, du blanker din eksamen.

Kan du genkende dig selv? Det hører vi lige nu fra andre studerende, der blankede deres eksamen.

  • “Jeg er løbet tør for energi, og jeg magter simpelthen ikke mere.”
  • “Jeg har det hele inde i hovedet, men der går noget galt, når jeg skal have det ud på papir.”
  • “Jeg har ikke nok tid til at forberede mig ordentligt.”
  • “Jeg er gået fuldstændig i stå, og jeg kan slet ikke overskue det.”
  • “Jeg ved med garanti, at jeg får en højere karakter, hvis jeg udskyder min eksamen.”
  • Jeg blankede med fuldt overlæg, fordi jeg ikke vil ødelægge mulighederne for gode resultater, når eksaminerne ligger for tæt.

Disse to typer af studerende blanker deres eksamen – Er du en af dem?

Der findes overordnet to typer af studerende, som blanker deres eksamen, men hvad kendetegner de to typer, hvad er årsagen, og hvad kan konsekvenserne være?

Type 1: Den strategiske type, der bevidst blankede sin eksamen og nu går efter re-eksamen.

Hvad er kendetegnene? Du er typen, som bevidst blankede din eksamen for, at opnå en højere karakter. For dig handler det om at være strategisk og ambitiøs, så du kan optimere dine eksamensforberedelser og udnytte dine eksamensperioder bedst muligt.

Hvad er årsagen? For dig handler eksamensperioden om at præstere bedst muligt – hver gang. Og du vil gerne sikre dig de mest optimale betingelser for, at du får de bedste karakterer.

Hvad er konsekvenserne? Du kan komme til at negligerer konsekvenserne, fordi du bevidst og strategisk har valgt at blanke eksamen. Men der er alligevel konsekvenser, du muligvis ikke har taget højde for.

Blandt andet ser vi at selv ambitiøse energifyldte studerende løber tør for energi, motivation og det kraftoverskud de normalt trækker på. Primært fordi de ikke får ferie og pauser, som andre studerende gør.

Type 2: Den mentalt udtrættede type, der blankede sin eksamen, fordi det hele blev for meget

Hvad er kendetegnene: Du er typen, som blankede din eksamen, fordi det hele blev lidt for meget, og du trængte til et pusterum. Måske tangerede det til en overspringshandling for dig. Du valgte med andre ord at udskyde ubehaget for at få et pusterum, lidt luft og en umiddelbar følelse af lettelse.

Hvad er årsagen? For dig handler det ofte om undgåelsesadfærd, fordi du er havnet i en situation, hvor du ikke føler dig komfortabel eller i kontrol mere.

I et forsøg på at undgå denne ubehagelige situation kan du blive nødt til at erkende, at det er den bedste løsning at blanke din eksamen, så du lige kan komme mentalt oven på igen inden reeksamen. Men det er en dårlig vane, som nemt kommer til at gentage sig igen og igen, hvis du bliver ved med at ville undgå den ubehagelige eksamenssituation.

Hvad er konsekvenserne: Selvom beslutningen om at blanke måske giver en umiddelbar ro og lettelse, er konsekvensen , at re-eksamen og den dårlige samvittighed ligger og nager i dit baghoved hele sommerferien. Risikoen er at du ikke får reelt koblet af, primært fordi du ikke har en gameplan, for hvordan du vil bruge ugerne op til din re-eksamen.

Du kan kontakte os her

Sådan hjælper vi de to typer af studerende, der blanker til eksamen:

Vi gennemgår altid 3 faser med de studerende, som vi hjælper med at bestå deres blankede eksamen:

Fase 1: Afdækning af årsagerne:

I den første fase afdækker vi, hvorfor det skete? Hvad gik forud? Hvor i processen gik det “galt”? Hvad skete der? Hvorfor træffer du disse valg?

Dette gør vi for at sikre, at du ikke gentager det samme mønster. Det handler med andre ord om at få afdækket og finde ind til kernen af problemet. Jo mere viden vi har om, hvad der var på spil op til din tidligere eksamen, desto bedre afsæt har vi for at kunne hjælpe dig med at planlægge og strukturere din kommende eksamensperiode, som foregår i anden fase.

Fase 2: Strukturering og planlægning af eksamensperiode:

I fase 2 sætter vi spot på at strukturere og planlægge din eksamensperiode, så du har de mest optimale betingelser for at levere et godt resultat til din reeksamen.

Det vil sige, at lægge en overskuelig og realistisk plan for, hvad du skal i din kommende læseperiode. Hvad skal du nå hver dag for, at blive klar til re-eksamen? Hvordan vil du strukturere din dag op, så du udnytter din arbejdsrytme og får mest muligt ud af din indsats hver dag?

NB: Selvom du ikke synes, du har tid til at holde ferie, så SKAL der indlægges sommerferie. Hvad enten det er én eller to uger. Grunden til det er, at du er træt ovenpå et langt forårssemester på studiet, og du er udkørt efter en intens eksamensperiode. Hvis du tror, du kan læse 6-7-9 timer hver dag frem til reeksamen, så glem det. (Det er i hvert fald vores erfaring).

3 grunde til, hvorfor det er altafgørende at holde sommerferie

  1. Du kan ikke læse effektivt, når du er flad på batterierne, og du kommer til at sidde og tude resten af sommerferien, fordi du er træt af det hele og mest af alt har lyst til bare at give op.
  2. Vi  ved også af erfaring, at du kommer til underpræstere til din reeksamen. Når din hjerne ikke har haft tid til at restituere, får du et forringet læringsudbytte, og du er derfor ikke i stand til at præstere optimalt.
  3. Du kommer dårligt fra start på det nye semester i efteråret, fordi du er totalt bombet ovenpå eksamen. Du magter ikke at sætte dig ind i en helt ny undervisningsplan og får ikke fulgt al undervisningen, fordi du mentalt udtrættet. Du er med andre ord ved at komme ind i en dårlig spiral, som kun øger risikoen for, at du også blanker til dine eksaminer til vinter.

Fase 3: Håndtering på selve eksamensdagen til re-eksamen:

I den sidste fase hjælper vi med at håndtere selve eksamensdagen, så du ikke gentager samme mønster, men præsterer dit optimale til reeksamen. Vi giver dig viden og værktøjer, så du med ro i maven sagtens kan gå til din kommende eksamen uden at blanke.

Skal vi også hjælpe dig, så det er sidste gang, du blanker en eksamen?

Tine Persson har nogle enkelte tider tilbage henover sommerferien. Så skal du være sikker på at få en tid, så kontakt Tine på mail tine@spine.dkeller ring helt uforpligtende på tlf. 40 44 65 51. Læs om Tine Persson lige her

Hun vender tilbage dag for dag i øjeblikket, da vi møder en del studerende, der er lidt rådvilde lige nu.

vinder-råd

Få 6 vinderråd vi giver til de studerende, vi coacher, når de skal optimere deres eksamen – De virker hver gang!

Bruger du dine timer og dage bedst muligt i læseperioden? Du skal kende disse 6 vinderråd, som vi altid giver til de ambitiøse og målrettede studerende, vi hjælper i SPINE.

Tjek, om du har styr på rådene, så du allerede i dag kan optimere din tid og resultater.

Er du ambitiøs, målrettet, og leder du efter de tricks, andre gode elever og studerende bruger i disse uger op til deres eksaminer? Så kan disse 6 råd være med til at give det sidste skub til dine kommende eksaminer og give dig de karakterer, du fortjener.

vinder-råd

Vinderråd nr. 1: Hvornår på døgnet og hvordan læser du bedst dit pensum?

Derfor er dette vigtigt at vide:

Din døgnrytme afgør, hvornår på døgnet du arbejder optimalt. A og B-mennesker har ”åbne vinduer” for bedst mulig performance, men på forskellige tidspunkter. Udnytter du ikke din optimale døgnrytme til din fordel, vil du sidde og læse på forkerte timer af dagen/aften og misse muligheden for at kunne huske og forberede dig bedst muligt.

Samtidig skal du have 100 % styr på, hvordan du læser, øver og husker bedst. Vi afdækker altid med de studerende, vi coacher, hvordan de bruger timerne med bøgerne og pensum bedst muligt.

Skal du primært læse (det er de færreste, der kun skal det), skal du sige det højt, skal du lave gamle eksamensopgaver, skal du skrive det på en tavle eller øve det sammen med en studiekammerat?

vinder-råd

Vinderråd nr. 2: Hvad lader præcist dig bedst op?

Derfor er dette vigtigt at vide:

Var du en smartphone, ville du hver dag sørge for at der var strøm på telefonen. Sådan skal du også have det med dig selv. Ellers får du ikke det maksimale ud af din tid, dit potentiale og dine præstationer. Kort sagt: Du snyder dig selv, hvis du tror, at du kan læse mange timer uden pauser, ordentlig mad eller lidt fysisk aktivitet.

Så hvordan kan du bedst lade op hver dag? Tænk restitution i minutter, halve timer og gerne 3-6 forskellige ting eller aktiviteter, alt efter hvad du mentalt har brug for.

(Forslag: Gåture, meditationer, træning, ligge helt roligt i 15 min., høre god musik, korte sociale coffee breaks og måske alenetid.

vinder-råd

Vinderråd nr. 3: Du skal have gode/bedre mobilregler for dig selv, hvis du vil lave topresultater.

 Derfor er dette vigtigt at vide:

Langt de fleste studerende mister tidsfornemmelsen, når de er på telefonen og de tjekker telefonen alt for mange gange om dagen. Vær derfor bevidst om, hvornår og hvorfor du laver overspringshandlinger på mobilen.

Vi laver de største og mest markante resultater med studerende, når vi også ændrer på deres mobilvaner. På 1-2 dage kan vi påvise en positiv effekt på koncentration, fokus og mængden af læst pensum.

Vores råd til dig er: Slå ALLE notifikationer fra, mens du læser til eksamen. Ingen vibrationer eller røde dots, der lokker dig til at lige at tjekke telefonen.

vinder-råd

Vinderråd nr. 4: Hvad andre gør, fungerer måske ikke for dig.

Derfor er dette vigtigt at vide:

Hvis du skal designe din gameplan for læseperioden, hvad vil du så præcist fokusere på?

Spørg dig selv: Hvad gør jeg godt i dag, og hvad skal jeg måske tilføje som noget nyt? Hvordan kan du få det bedste frem i dig?

Hvis du skulle være coach for en anden studerende, hvad ville du så råde personen til at gøre, når du kigger på vedkommendes vaner i læseperioden?

vinder-råd

Vinderråd nr. 5: Når du kommer tæt på din eksamen, skal du ikke lade tvivlen bestemme over dine valg og tanker.

Derfor er dette vigtigt at vide:

Det er naturligt, at når du kommer tættere og tættere på din eksamen, vil tvivlstanker eller negative tanker kommer frem i din bevidsthed.

Gør dette: Kig det hele foroven og spørg dig selv: Hvad styrer mig lige nu, min tvivl eller mit rationale?

En øvelse kan være at spørge dig selv: Hvad vil jeg forslå en anden at gøre i den situation, som jeg oplever lige nu?

Tag ansvar for, at du ikke lader tvivlen sejre. Du risikerer nemlig, at du sidder passivt, mens du bliver mere og mere tvivlende og glemmer, hvor meget godt du faktisk kan gøre lige nu, mens du sidder med bøgerne.

vinder-råd

Vinderråd nr. 6: Vis i handling og tanke, at du går efter at gøre det godt – til hver eksamen.

Derfor er dette vigtigt at vide:

Hvordan ville et atlet håndtere megen træning og store konkurrencer? Han vil vise gennem sin handling, både konkret, men også mentalt, at han mener det. Han drømmer eller taler ikke kun om det.

Han vil fokusere på dagens træning, ikke spilde tiden på dårlige mobilvaner, huske at få pauser og god restitution, og så vil han fokusere på, hvad han kan handle på og få hjælp til dét, som han ikke selv kan gøre eller påvirke.

Hvad kan du gøre eller tænke på, så du også får det bedst mulige resultat til din eksamen?

vinder-råd

Skal vi også arbejde personligt med dig og dine præstationer til eksamen?

Vi kan også give dig de bedst mulige betingelser for gode resultater til eksamen. Hvert år coacher og hjælper vi elever og studerende i hele landet til at håndtere eksamensangst og får det bedste frem i hver elev og studerende.

Tine Persson sidder lige nu klar til at booke din første samtale, så du får de resultater du fortjener. Du kan få samtalen på vores kontor i Århus, eller vi kan lave samtalen online. Resultaterne er 100 % de samme.

Du kan få kontakt til Tine Persson lige her

Læs mere om, hvad vi fokuserer på til eksamenstræning, og læs mere om Tine Persson lige her.

Adresse

Marselis Boulevard 1
8000 Aarhus C

Kontakt

T: 2894 5925
M: info@spine.dk 
CVR: 28447566

Copyright 2015-2020 © SPINE - INFO