3 metoder andre effektive studerede bruger i eksamensperioden (Bruger du dem selv?)

Alle 3 metoder bruges af de studerende, vi hver uge hjælper. De er forfinet og valideret gennem mange år, så de 100 % passer til din hverdag i eksamensperioder.

Af partner og psykoterapeut Tine Persson.

Fuldt fokus og fordybelse kræver forberedelse

Mange studerende bruger ikke den fornødne tid på mental forberedelse og mister dermed et værdifuldt overblik, inden de går i gang med deres eksamensperiode. Tiden er knap, men gennem  forberedelse kan du skabe et mentalt overblik og derved optimere din tid under eksamensperioden.

1. Metode: Lav et effektivt opgavesystem – Der virker.

For at kunne optimere din eksamensperiode har du brug for et effektivt opgavesystem, så du kan bevare overblikket over de mange opgaver i eksamensperioden.

Opgavesystemer kan tage sig ud på mange måder, og jeg vil præsentere dig for et konkret eksempel, som mange af vores studerende har succes med gang på gang.

Et enkelt og effektivt system

Opgavesystemet er enkelt og er bygget op af tre kolonner; opgave, kategori, deadline.

Hvordan laver du dit eget opgavesystem?

I den første kolonne noterer du løbende alle de opgaver, som du skal i gang med før eller siden. Det kan være alt lige fra at sende mail til din vejleder, læse kapitel 2 i grundbogen til at søge efter flere forskningsartikler til eksamensopgaven.

I anden kolonne noterer du, hvilken kategori opgaven hører under. Det vil sige, hvilken type af opgave er der tale om. Er det forberedelse, projektarbejde, læsning, aflevering, privat?

I sidste kolonne noterer du under deadline, hvornår opgaven senest skal være løst.

Du anbefales også: 4 suveræne studieteknikker

Gør det enkelt eller mere avanceret

Du kan også tilføje flere kolonner og dermed flere informationer, hvis du har behov for det.

Eksempelvis:

• Tidsestimat: Hvor lang tid må opgaven vare?
• Prioritet: Hvor vigtig er opgaven og hvor meget haster den?
• Startdato: Hvornår planlægger du at gå i gang med opgaven?
• Bemærkninger: Skal du bruge hjælp fra andre, materialer etc.?

Men husk, at være varsom med at gøre dit opgavesystem alt for avanceret. Al erfaringer viser, at jo mere komplekst du gør det, desto hurtigere dør dit system og motivation.

ØVELSE: Brug (sølle) 10 minutter til at få fuldt overblik – det virker altid.

Mangler du overblik over dine mange opgaver i eksamensperioden, så kom i gang allerede nu. Sæt uret på din mobil til at tage tid i 7 minutter. Tøm derefter dit hoved og skriv alle de opgaver ned, som du kan komme i tanke om.

Hvad vil du gerne nå i dag, i morgen, i næste uge og på længere sigt?

Når uret ringer, bruger du de næste 3 minutter på at tilføje en deadline og en kategori ud for hver opgave. Og værsgo: Nu har du en opgaveliste i et enkelt system, som du straks kan give dig i kast med!

Udover et overskueligt opgavesystem, har du også brug for en effektiv arbejdsdag, hvis du skal optimere din eksamensperiode. Derfor skal du være bevidst om, hvornår du arbejder bedst og dermed får mest ud af dit studiearbejde.

 2. Metode: Udnyt dine “flødetimer” – Hvornår er du mentalt knivskarp?

“Flødetimer” er et udtryk for den tid på dagen, hvor du arbejder allerbedst. På en almindelig arbejdsdag har du cirka 3-4 timer om dagen, hvor du peaker, men det er individuelt, hvornår disse 3-4 timer er placeret på døgnet.

Er du i tvivl om, hvornår på dagen du faktisk har din primetime? Afprøv aktivitetstrackeren, som du finder lige her.

Er du én af de morgenfriske typer, der sidder klar ved bøgerne allerede lidt i otte? Eller er du mere fokuseret hen under eftermiddagen og aftenen, når mørket begynder at sænke sig?

Dette bør du vide. For ved at kende dine flødetimer kan du planlægge det mest krævende og koncentrerede arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi.

På den måde optimerer du din tid og får med garanti også et større læringsudbytte.

Selvom du ved at benytte et effektivt opgavesystem, og ved at udnytte dine flødetimer, kan optimere din eksamensperiode, bør du også være skarp på, hvordan du håndterer afbrydelser og dette massive informationsflow, som du dagligt udsættes for.

Derfor får du som det sidste en vigtig metode, der lynhurtigt gør dig i stand til at håndtere både mange løbende informationer og daglige afbrydelser.

Andre læser: Studietvivl? Test dine studievaner

3. metode: 3G-metoden (Gør, gem eller glem)

Gøre, gemme eller glemme-metoden, som Line Ullmann står bag, er en enkelt spørgeteknik, som er udviklet til at minimere den mentale støj, som forårsages af de mange afbrydelser og informationer, som vi bliver bombarderet med hver eneste dag.

I alt sin enkelthed går metoden ud på, at når dit fokus forstyrres af den ene eller anden årsag, skal du stille du dig selv spørgsmålene:

• Skal jeg gøre noget? (Er det nu eller senere?)
• Skal jeg gemme det? (Er det en idé eller information?)
• Skal jeg glemme det? (Skal det smides ud eller slettes?)

Vil du gøre det, glemme det eller gemme det?

Eksempelvis sidder du og arbejder på din eksamensopgave, da en FB-besked pludselig dukker op på din skærm. Én af dine medstuderende spørger, om du har fundet eksamensspørgsmålene på BlackBoard.

Afgør hurtigt med dig selv: Skal du gøre noget, skal du gemme noget, eller skal du glemme noget?

Beslutter du dig for, at det er noget, som du gerne vil gøre noget ved, så er næste skridt at afgøre, hvornår du skal gøre noget. Er det nu eller senere?

Idéen er, at du ved at benytte 3G-metoden sparer tid og energi, fordi du forenkler og forkorter beslutningsprocessen og derved også undgår, at de løbende afbrydelser distraherer dig mentalt, når du har brug for at arbejde fokuseret og koncentreret.

Er du ved at give op? Lad os hjælpe dig og få overblik på eksamensperioden og studielivet

Hver uge hjælper vi studerende med at genskabe deres prioriteter, overblik, indlæringsmetoder og samlet set få dem til at være glade for studielivet, mens de går til eksamen.

Ring til Tine Persson på 4044 6551, eller mail på tine@spine.dk.

Så kan vi hurtigst muligt finde en tid til dig, så du igen får de resultater, du fortjener.

Kæmper du med at finde en studieteknik, der virker for dig? Disse suveræne 4 studieteknikker bruges af alle de studerende, vi hjælper hver uge.

Du vil huske bedre, have bedre overblik, og du vil få mere selvtillid til hver eksamen. For du har effektivitet lært det, du skal kunne.

Af stressrådgiver og studiecoach Tine Persson.

Hver studerende – hver sin studieteknik

Alle studerende har deres egne studieteknikker, og der findes ikke én og kun én rigtig måde at studere på. Og selvom din læsemakker måske gør det lige modsatte, så er der ikke noget rigtig og forkert.

Det vil sige, at det i høj grad handler om, at du som studerende skal finde din egen måde at studere på.

Derfor er det væsentlig at være bevidst om, hvordan du studerer bedst. For på den måde kan du også optimere og udnytte din studietid, bedst muligt.

Test dine studievaner lige her

”Hvorfor får alle studerende ikke det her at vide, når de starter på uddannelsen?”
(Mikkel, Jurastuderende, 2. Semester, Aarhus Universitet)

Studieteknik bliver ikke serveret på et sølvfad

I bund og grund stammer det nok fra devisen om, at dét at være studerende på en videregående uddannelse er en læringsproces, hvor man som studerende hen ad vejen finder frem til ens egne meningsfulde strategier.

Det er med andre ord et område, der kun perifert bliver prioriteret på de fleste videregående uddannelser rundt omkring i Danmark.

Studieteknik er ikke raketvidenskab

Vi ved dog erfaringsmæssigt, at værktøjer og viden om studieteknik kan være en værdifuld investering, der sparer de studerende for mange timers ineffektivt studiearbejde. Ofte vil det være ret basale ting, man som studerende skal være opmærksom på eller gøre anderledes.

Fik du læst: Studietvivl – knæk koden til det studieliv du ønskede

Afprøv forskellige teknikker – Hvad er en god studieteknik for dig?

I bred forstand indebærer studieteknik alt fra disponering af (studie-)tid, prioritering af pensum til forelæsningsnoter, og i denne artikel vil jeg præsentere dig for fire forskellige studieteknikker.

Det er så din opgave at udvælge, afprøve og derigennem finde din egen individuelle studiestrategi. Særligt er det med afprøvning vigtigt, hvis du skal finde de rette studieteknikker, som giver mening for dig i dit studieliv.

Suveræne studieteknikker – sådan!

METODE 1: Pomodoro-teknikken

Hvad går teknikken ud på?

Pomodoro er en teknik, der er udviklet til at sikre effektivt og målrettet arbejde ved at tidsinddele arbejdet i mindre intervaller med korte pauser indimellem.

De kortere arbejdsintervaller gør nemlig, at du i højere grad kan fordybe dig og fokusere uden at din hjerne udtrættes på samme måde, som hvis du arbejder time efter time uden pauser.

Hvordan kommer jeg i gang?

1. Beslut dig for, hvor mange minutter du vil arbejde, og hvor mange minutter du vil holde pause. Du kan prøve kræfter med 45:15, 50:10 eller 25:5.
2. I hvert arbejdsinterval beslutter du dig for en opgave og arbejder fokuseret med den, indtil tiden er gået, og du skal holde en kort pause.
3. Efter 3-4 repetitioner bør du holde en længere pause, hvor du lægger studiearbejdet helt fra dig.
4. Se en fin illustration af, hvordan du gør det

METODE 2: Aktivitetstracker

Hvad går metoden ud på?

Aktivitetstrackeren bruges til at undersøge og efterfølgende planlægge, hvornår du arbejder mest effektivt og med hvilke studieaktiviteter. Derved kan du planlægge det mest krævende og koncentrerede arbejde på den tid af dagen, hvor du er mest frisk og har mest energi.

På den måde udnytter du din tid mest muligt og får med garanti et større læringsudbytte.

Hvordan kommer jeg i gang? 

1. Plot alle dine studieaktiviteter på en dag ind i aktivitetstrackeren, som du finder nedenfor.
2. Sammenhold dine studieaktiviteter med graden af effektivitet.
3. Planlæg den kommende uges studiearbejde ud fra, at de mest krævende opgaver skal laves på tidspunkter, hvor du er mest effektiv.

Her kan du hente skabelonen til at tracke din effektivitet 

METODE 3: Cornell-metoden

 Hvad går metoden ud på?

 Cornell er en metode, som du kan bruge som en skabelon til dine forelæsningsnoter. Idéen er, at du inddeler ét A4-papir i tre sektioner.

Fordelen ved denne notatteknik er, at du lærer mere, fordi du aktivt skal forholde dig til dine noter og dit stof under og efter din forelæsning.

Verify to continue

Sorry, we couldn’t find that page

Hvordan kommer jeg i gang?

1. Før forelæsningen skal du inddele dit papir som et I, hvor du rykker den vertikale streg lidt til venstre.
2. Under forelæsningen skriver du nøgleord, definitioner og overskrifter i spalten til venstre.
3. Du kan supplere med dine egne notater eller en visuel tegning til det større felt til højre.
4. Efter forelæsningen opsummerer du kort din egen forståelse af det, du har lært. Det gør, at du lærer at sætte ord på, hvad det faktisk var, du lærte, og du vil huske det langt bedre.

METODE 4: Ugens vigtigste møde – med dig selv 

Hvad går metoden ud på?

 Ugens vigtigste møde er et effektiv redskab, som kan bruges til at planlægge den kommende uges prioriterede opgaver og fokuspunkter med afsæt i evalueringen af den forgangne uge.

Ved at bruge dette redskab får du med andre ord mulighed for at lave små justeringer, så arbejdet i den kommende uge bliver endnu bedre i forhold til dine ønsker og behov.

Her kan du hente skabelonen til ’Ugens vigtigste møde – med dig selv

 Hvordan kommer jeg i gang?

1. Start med at evaluere, hvordan er den forgangne uge gået. Hvad gik godt, og hvad gik mindre godt? Hvilke gode erfaringer fra sidste uge vil du bringe med videre og beholde? Hvilke ting vil du ikke gentage og derfor undlade eller undvære? Hvilke ting vil du tilføje i den kommende uge?
2. Forbered den kommende uge, ved at udvælge og estimere ugens tre vigtigste arbejdsopgaver. Beslut dernæst, hvad den kommende uges fokuspunkt, og hvad ugens gode råd til dig selv skal være?
3. Afslutningsvist skal du planlægge og plotte opgaver, deadlines og aktiviteter ind i din almindelige kalender.

Har du brug for hjælp til at optimere din studietid, så du får de karakterer du virkelig fortjener?

Vi ved, hvordan du med enkle studieteknikker og langt bedre struktur, får mest muligt ud af dine læse- og skrivedag. Du skal blot kontakte os, så kan vi hjælpe dig hurtigst muligt.

Kontakt os på info@spine.dk, eller ring på tlf. 40 44 65 51, hvis du vil høre mere.