Blog - Page 67 of 72

5 ting der stresser en studerende

Hvad stresser en studerende så meget, at symptomer som mavesmerter, hukommelsesstab, koncentrationssvigt og lavt selvværd, får flere og flere studerende til at overveje om de overhovedet skal studere?

Jeg har samlet 5 områder, som går igen for alle de studerende jeg har behandlet, undervist på kurser eller vidensdelt med studievejledere rundt om i Danmark.

Nr. 1: De studerendes forventninger til studie(livet)

Flere studernde har brug for en garanti, om det er det rigtige studie de har valgt, og om der er job til dem, når de er færdige. Ordet kontrol, bliver nævnt flere gange, når jeg møder de studerende. Et behov som kan være både præstationsfremmede, men ofte også bliver rigidt og hæmmende for den studerende. For det er svært at få svar på alt når man starte og så 4-5 år frem.

Samtidg skal studielivet være en god blanding af spændende og indholdsrige elementer, såsom studievenner, arrangementer, studie job, sport og kærester. Det kan hurtigt blive enten et glansbillede eller et åg for den studerende at søge alt dette og leve op til alle områder.

Nr. 2: Bare Far bliver stolt

Alle børn, uanset om man er 5 år eller 22 år, vil gerne gøre deres forældre stolte. En projekt, som parallelt med studiet, kan fylde ligeså meget som de største eksamener.

De studerende har flere antagelser om hvad deres forældre forventer af dem, nogle ubegrundet, andre er meget velbegrundet. Men fælles for dem alle er: Forældres løftede øjenbryn, håb og ønsker for deres børn, kan dræne den mest udholdende studerende. Så til alle os forældre…vær varsom med hvad du håber og ønsker, hvis du vælger at sige det højt. Det kan blive dyrt i samtale terapi.

Nr. 3: Erhvervslivet elsker ordet Elite

En uddannelsesinstitution med respekt for sig selv, afholder i løbet af et studieår, et eller flere foredrag med besøg fra erhvervsrettede virksomheder og institutioner. Men vi vil jo helt se “giraffen”, så oftest hiver institutioner, nogle af de tunge drenge ind, og her har der sneget sig et kedeligt element ind i foredragene: “Vi ansætter kun elite-studerende, vi vil kun have de ypperste studerende”.

Men alle kan ikke blive elite-studerende og så mange elite-jobs findes heller ikke. Men skrækken for ikke at være god nok, får mange studerende til at læse og studere, så meget at deres evne til at restituere forringes markant. CEO foredragsholderens ord brænder sig fast i de studerendes hjernebark.

Nr. 4: Uddannelsesinstitutionerne spænder ben

Ulogiske studieplaner, eksamener der ruller hen over de studernede, hver 7.-8. uge og pukler af materiale der skal afleveres, for så at have utroligt meget fri senere på semesteret, gør belastningen meget ujævn hen over et studieår. Resultatet er studerende, der sjældent topper på dagen eller oplever at de er kampklar til en ny periode, med ny viden. Det opleves lidt som at løbe en hurtig 100 m. med en tung rygsæk på.

Et overlevelsesmode bliver konsekvensen, hvor den dobbeltbindet belastning river endnu hårdere i den studerende. På den ene siden, ønsker de fleste studerende at gøre det bedst muligt på deres studie, men samtidig er tiden og rammerne ikke til det. Det kan udløse belastningsreaktioner hos nogle.

Nr. 5: De studerende psyker hinanden

Sidste element som stresser, har for mig været overraskende. De studerende psyker bevidst og ubevidst hinanden gennem året og specielt under eksamener, så de får skilt de svageste fra. Kan du hævde dig og signalere, at du har succes og styr på dit, så vil andre tvivle og overveje om, de reelt er egnede til dette studie. Dermed er én mindre konkurrent at tælle i mængden.

Facebook bruges til at poste de lange løbeture, de økologiske langtidshævede boller (bagt kl. 06, inden man tog til morgen fitness), og det flow man oplever under en projekt skrivning. Facebook kan for nogle studerende påvirke deres selvværd så meget, at har de en tungere og mere tvivlende periode, vælger nogle studerende de sociale medier fra. De påvirker dem for meget.

Tag kontrol over autopiloten

Sove længe, bade med ungerne, læse en bog, gå lange ture. Forhåbentlig har du nydt din sommerferie og fået koblet godt af og ladet arbejde være arbejde. Denne artikel stiller skarpt på, hvordan du undgår at trykke på autopilot den første hverdag efter ferien. Det er tid til at se på om du skal lave bare én ting om i efteråret, så din daglige trivsel bliver så stor som mulig

Det er igen tid til at smøre madpakker og pakke tasker til næste dag på arbejde og skole. Men er det nødvendigt at gøre det på samme måde efter sommerferien, hvis der er områder i din dagligdag, hvor du irriteres eller føler at du drænes for energi?

Og lad det være sagt med det samme, de gode ting dumper sjældent ned i vores turban. Så derfor får du her hjælp til at ændre på de ting, som dræner dig i hverdagen.

Her er din første øvelse til mere tid og energi
Tag en kalender, og skriv så, for en hel uge, mandag til søndag, alle de aktiviteter du har for hele ugen. F.eks. står op, spiser morgenmad, ser morgen tv, går på arbejde, løber en tur, henter børn osv. Men alle de ting du gør fra morgen til aften på en typisk normal uge.

Næste opgave – sig goddag til det du ikke vidste der drænede dig

Når det er gjort, markerer du på uge skemaet de ting, der løfter dit humør og giver dig energi, som ”NÆRER” dig, disse markeres med et N. De ting som sænker dit humør, dræner dig for energi og nedsætter din evne til at være nærværende i nuet, de ting markeres med et T for ”TÆRENDE”.

Puha – sidste opgave – sig endegyldigt farvel til de dårlige aktiviteter!
Flere af mine kursister og klienter får nogle gange en overraskelse over, hvor mange T’er de har i deres liv og hvor få N’er der fylder på en uge. Måske er det derfor, at mange danskere hungrer efter sommerferie allerede i februar?

Med udgangspunkt i det, du har skrevet, er du nu klar til at svare på et par spørgsmål, som vil lede dig i retning af, hvad du burde eller ønsker at ændre.

Hvilke aktiviteter er overpræsenterede eller underpræsenterede?
Hvor meget tid bruger du på aktiviteter, der forbedrer dit humør?
Hvilke aktiviteter er forbundet med en ”sur” pligt?
Er der i løbet af dagen/ugen en rimelig balance imellem forpligtelser og fornøjelser?

Hvis du kan tåle mosten, så går vi i gang med at give dig enkelte råd til at få mere energi

Det er aldrig sjovt eller rart at få sat et reelt spejl op af sin egen virkelighed. For nogle er det næsten nemmere at leve i tryg uvidenhed. Men du skal have det bedste, og derfor går vi i gang med at se på, hvordan du kan ændre det, der dræner dig.

Nærende aktiviteter:
Hvordan kan jeg ændre på nogle ting, så jeg får implementeret flere nærende aktiviteter i min hverdag (f.eks. tid til at sidde i 10 minutter i ro og fred, få løbet i 20 minutter eller lavet den sunde mad, som gør dig glad)?

Tillægsspørgsmål:
Hvordan kan jeg lære at blive mere opmærksom på de nærende aktiviteter?

Tærende aktiviteter:
Hvordan kan jeg bedst minimere disse aktiviteter? (er det f.eks. muligt at finde penge til en rengøringshjælp, hvis alle i huset hader at gøre rent eller er børnene store nok til snart at smøre deres egne madpakker?)

Tillægsspørgsmål:
Hvordan kan jeg lære at blive mere opmærksom på de tærende aktiviteter?

Jeg troede jeg var færdig med øvelsen nu?
Vi er næsten i mål, nu har du fået bevidsthed og skabt overblik over de ting der nærer og tærer dig. Hvis der er brug for ændringer, skal du nu forsøge at lave en konkret handleplan.

Men jeg hjælper dig på vej, så her er formlen på at lykkes. Og tro mig, hvis du bruger formlen helt slavist, så lover jeg at du kan ænder de ting du ønsker.

Formlen på at lykkes med dine forandringer

Beslut, hvad du vil
Begynd at handle
Bemærk hvad der virker og hvad der ikke virker
Lav om på din indfaldsvinkel, indtil du opnår hvad du ønsker

Lige inden jeg slipper dig helt

Du ved det måske ikke, men du har lige undergået en større mental proces, for uanset om du har kastet al din energi ind i opgaven, eller om du kun tænkt over det, mens du skimmede artiklen igennem, så giver spørgsmål altid anledning til refleksion. Netop denne refleksion er det første og måske afgørende skridt mod en positiv forandring.

Hvad gjordet det ved dig at lave opgaven?
Hvad blev du opmærksom på gennem opgaven?
Hvordan mærker du at dine aktiviteter er nærende eller tærende?
Har du oplevet, at noget der var nærende, blev tærende?

Jeg håber denne lille artikel, har skærpet din bevidsthed på aktiviteter der NÆRER og TÆRER dig. Nu skal du vælge stille og roligt ud i, hvad du vil ændre og hvad du er glad for.

Rigtig god fornøjelse!

tanker er kun tanker tanker er kun tanker tanker er kun tanker

Tanker er KUN tanker – tro ikke på dem

Af stressrådgiver Thomas Pape

Denne lille artikel vil prøve at prikke til din opfattelse af, hvad tanker er og hvad de specielt ikke er. Allerede nu skal du vide, at tanker ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Du møder din ven på gaden
Du skal nu forestille dig, at du går ned af gågaden hvor du bor. Frem mod dig kommer din bedste ven, og du bliver glad for at se vedkommende. Du rækker hånden op for at hilse, men da du passerer din gode ven og skal til at sige hej, kan du se at vedkommende går forbi dig. Han ænser dig ikke med et blik, men går lige direkte forbi dig.

Hvad tænker du om sådan en oplevelse? De fleste har disse kommentarer til øvelsen: ”han er da dum”, ”er vi ikke venner mere”, ”hvad har jeg gjort forkert”, ”jeg blev ked af det”, ”jeg blev gal og vil ringe til ham senere” eller ”måske er der sket noget forfærdeligt for ham, som han måtte tage sig af”.

Tankerne og budene er mange, og oftest oplever jeg, at man vender det indad og giver skylden for hændelsen, til en selv. Og netop det at tage hændelser på sig, at identificere sig med sine tanker, kan være tyngende og uhensigtsmæssigt.

Tanker har intet med virkeligheden at gøre
Det uhensigtsmæssige ved at tro på, at ens tanker er det fulde sandhed, er at det har stor indflydelse på vores adfærd, følelser og kropslige oplevelser. I eksemplet ovenover kan du se at der er mange tanker om den sammen situation, og derved kan det blive svært at vurdere hvilken tanke der er den mest rigtige og dermed har hold i virkeligheden.

Det er derfor, det er så vigtigt at du ikke tror, at alle dine tanker er virkelighed. Der kan være mange vinkler af virkeligheden og med den viden, har du mulighed for at ændre tankegang, adfærd, oplevelse af følelser og reaktioner i kroppen.

Du kan se to forskellige tanker til samme situation i nedenstående model.

Modellen skal forstås sådan, at tanker, adfærd, følelser og kropslige reaktioner har indvirkning på hinanden.

Eksempel 1:

Tanke: Han vil ikke kendes ved mig mere, derfor hilser han ikke på mig
Følelse: Jeg bliver ked af det og føler mindreværd
Adfærd: Jeg vil ikke være inde i byen og har bare lyst til at komme hjem
Kroppen: Jeg bliver energiforladt og får ondt i maven

Eksempel 2
Tanke: Det var da underligt at han ikke så mig, men han havde nok en grund
Følelse: Jeg bliver overrasket, men har stadig ro indeni
Adfærd: Jeg vil lige sende en sms eller ringe til vedkommende når jeg kommer hjem
Kroppen: Jeg oplever kortvarig øget puls, men er helt rolig da jeg går videre

Konklusionen på, at du ikke kan styre dine tanker
Som du nok kan se, så har de to forskellige valg af tanker, en stor indflydelse på dine følelser, din måde at reagere på og den kropslige respons du oplever. I praksis betyder det, at du kan håndtere dit stressniveau og passe bedst muligt på din trivsel og velbefindende.

Der kan opnås meget indre ro, hvis du kan slå fred med dine tanker, og tænke at tanker kun er tanker. Det vil være et af flere værktøjer til at styre f.eks. din stress eller angst – at vide, at du kan vælge at tænke anderledes i alle situationer og dermed opleve andre mere hensigtsmæssige og gode følelser, adfærd og kropslige reaktioner samt at du ikke kommer til at låse dig selv fast i bestemte overbevisninger.

Du har altid mulighed for at tænke alternative tanker i en given situation.

5 ting der stresser en studerende

5 ting der stresser en studerende

Tag kontrol over autopiloten

Tag kontrol over autopiloten

Tanker er KUN tanker – tro ikke på dem

Tanker er KUN tanker – tro ikke på dem

Adresse

Kontakt