Står du overfor at skulle skrive dit speciale på din kandidat, eller sidder du i speciale sumpen og har en skriveblokering, så er dagens podcast lige det, du har sukket efter. Min gæst i dag, Mette Bjørn, har skrevet sit eget speciale på 5 uger og fik karakteren 10. Alle hendes erfaringer, tanker og metoder blev til bogen ”Lynspeciale – sådan gør du”, som er anbefalet på mange studier rundt om i Danmark.
Har du prøve speciale-sumpen?
Mange studerende taler om speciale sumpen, som en tilstand af stilstand, opgivenhed, frustration, og noget man næsten ikke kan undgå, når man skriver speciale eller andre store opgaver på sin uddannelse.
Dagens podcast går i den stik modsatte grøft, og giver dig i stedet alle rådene og metoderne til at skrive din store opgave eller speciale på 5-7 uger. Vi tager også en opgør med, at et speciale skal tage lang tid at skrive, og man skal helst være lidt udkørt, når man afleverer.
Mette Bjørn har skrevet bogen Lynspeciale – sådan gør du, og hun lukker op for alle rådene, som du kan benytte dig af, allerede i dag.
I podcasten kan du høre om:
Havde Mette ikke bare taget et nemt emne, og var hun ikke bare heldig til eksamen?
Prøv at se specialeskrivning som en mental udholdenhedstest mere end en akademisk udfordring.
Hvad den generelle holdning er til længden af specialeskrivning på uddannelserne? Er det kort og godt og så videre, eller er det langt og akademisk, og så må vi se, hvad der sker bagefter?
Hvorfor skal et speciale skrives hurtigst muligt?
Hvad gør man, hvis man mister motivationen undervejs?
Er det ikke okay, hvis man vil synke ned i sit speciale og bare nyde, at man har tid til at fordybe sig, nørde og føle, at man er på en ekspedition mod det ukendte og spændende?
Disse ting skal du have styr på, inden du kommer i gang. Både personligt og fagligt.
3 aktioner og 3 øvelser du som minimum skal igennem.
Hvis man nu skriver speciale i en gruppe, er det så muligt at overføre principperne til en gruppe?
Kan alle typer af elever og studerende bruge anvisningerne og øvelserne?
Vil metoderne kunne bruges til andre store opgaver?
Har du angst? Og føler du, at det påvirker dit studieliv og personlige liv alt for meget? Så er denne podcast noget for dig. Masser af gode råd og erfaringer fra Lizl Rand, der selv har haft meget angst i sit liv. Hun er forfatter til bogen ‘Kom stærk ud af din angst’.
At ligne en succes udenpå og være bange indeni
En podcast om at ligne en succes udenpå og være bange indeni. Denne podcast er fuld af gode råd til dig, der har angst. Lizl Rand har haft angst i 10 år og kæmpede dagligt med at passe sit studie og senere sit arbejde, imens angsten rasede i kroppen.
Dette spurgte vi blandt andet Lizi Rand om:
Hvorfor det var så vigtigt for dig at skrive en bog om angst?
Der blev lagt nogle sten på din livsvej allerede i barndommen, der gjorde, at du fik et bestemt mindset – hvad betød det for dig under uddannelsen og arbejdsliv senere hen?
Hvordan mærkede du angst første gang, og ved du, hvorfor du fik angsten der?
Hvordan udviklede angsten sig over årene?
Var det skamfuldt at have angst?
Hvilke behandlingsformer var du igennem, hvad har fungeret bedst for dig?
Har du stadig angst i dag, og er der nogle signaler, du er opmærksom på?
De tendenser – vi har i dag med en konkurrencestat, flere unge igennem uddannelserne, flere oplever, at de skal være en succes på alle plan – hvad gør du dig af tanker om det?
Hvorfor tror du netop, at det er pigerne, der udvikler angst?
Kan vi forebygge angst mere for unge og hvordan?
Flere unges holdning til succes er, at det er enten eller… Hvad vil du give dem af gode råd?
”Jeg har det bare bedst med, at jeg har styr på alt, både på studiet og privat, og jeg mener alt. Så er jeg allermest i ro.” Sådan starter mange af mine kvindelige klienter, der kommer til stressklinikken i Århus, med at fortælle, når de kommer første gang. Kun det perfekte er godt nok til dem.
De har i uger og måneder haft så mange symptomer på stress og mistrivsel, men har klynget sig til den måske eneste strategi, de har i livet – at knokle og arbejde lige lidt mere for det kan være, at de kan klare det hele selv. Men nu kan de ikke mere. De klasker sammen i min klientstol.
Skal alle 12-tals piger stoppes og lægges i en benlås?
Der er rigtigt mange dygtige gymnasiepiger og kvindelige studerende på videregående uddannelser, der kan klare at have styr på det meste i deres liv. De får stort set altid højere karakterer og fremstår som successer i det meste af det, de gør.
De skal ikke stoppes – vi kan kalde dem talenter, elitestuderende, eller blot mennesker med et ekstra stort fagligt og menneskeligt potentiale. Det er fantastisk, at de findes, og vi har brug for dem.
For at de kan fortsætte deres fremfærd mod nye sejre og gode resultater, skal de måske prikkes lidt til og høre lidt om forebyggelse, få bevidsthed om, hvorfor de klarer det så godt, og om der er nogle områder i deres liv, der kan sætte en stopper for deres succes? Alle stjerner kan altid tilføje nye vinkler til sin succes
Talenter må godt presse sig selv, men de må også godt vide, at de ikke har en særlig fysiologi end os andre. Alle motorer kan brænde sammen – også de bedste af dem.
Disse 12-tals piger skal du spænde ben for
Det kan være svært at spotte en 12-tals pige, der er i risikozonen for at klappe sammen og gå ned med stress og mistrivsel. Men der er nogle kendetegn, du kan spotte:
”Lyd og billede passer ikke sammen.” De ser så søde ud og smiler, når de fortæller, hvor ufatteligt mange projekter de forsøger at løfte, og hvor trætte de er. Alligevel smiler de og siger, at det skal nok gå.
”Deres øjne undviger dine.” Når du spørger ind til en 12-tals pige, og du rammer et ømt punkt, viger deres øjne væk fra dig. For kigger de på dig, begynder de at græde.
”Det er min egen skyld.” 12-tals pigen vender ofte nederlaget indad. ”Så må det være mig selv, der ikke har gjort det godt nok. Så må jeg arbejde noget mere,” fortæller mange.
”De bruger bestemte ord.” Jeg vil være perfekt, det skal være super, jeg er aldrig tilfreds, eller jeg er perfektionistisk. De bruger store ord for, hvad de jagter og vil. Men de kan oftest ikke definere, hvad perfekt er, hvad super betyder for dem. De jagter hele tiden, men ved ikke, hvornår de kommer i mål.
”Kroppen er bare transportmiddel.” Mange af dem kan ikke mærke sig selv fra halsen og ned. Deres krop er et middel til at fragte deres hoveder rundt, et værktøj som nogle 12-tals piger kan blive irriteret på, fordi den sender upassende signaler om træthed, indre uro og smerter.
”De taler grimt.” De taler ofte grimt om sig selv, ”jeg er svag, andre kan det hele, jeg er ulækker, jeg har ikke fortjent, jeg må ikke, jeg er slet ikke god nok.” De er på ingen måde deres egen coach, der skal bakke dem op og gøre dem selv gode og glade.
Disse symptomer kan du spotte hos en knækket 12-tals pige
Du kan bedre hjælpe en 12-tals pige ved at vide, hvilke specielle symptomer disse piger går rundt med.
De tror, at de kan arbejde sig ud af alle problemer og opgaver. De har kun én mestringsstrategi – at arbejde hårdt og længe. De har ikke evnen til at tænke alternative tanker for at nå et mål.
De har oplevelsen af at have mistet overblikket, og det sejler for dem.
De har mistet troen på sig selv og studiet. Motivationen er pist væk.
De har dårlig samvittighed hele tiden og tillader sig ikke at slappe lidt af.
De ved, at de burde læse, men de orker det ikke, for deres hjerner er stået helt af.
De sover dårligt
De spiser for lidt, slet ikke, og har udviklet nogle spiseforstyrrende regler for sig selv: ”hvis jeg læser til kl. 17, så må jeg få aftensmad”.
Pauser og hvile er spild af tid. De slapper næsten aldrig af, og gør de det, har de dårlig samvittighed.
Konsekvensen, hvis du ikke stopper en 12-tals pige
Vi skal som samfund, forældre, undervisere, studievejledere og medstuderende tage ansvar for, at vi har et fænomen som de stræbsomme 12-talspiger.
Vi skal ikke bare se imponeret på dem fra sidelinjen og klappe i hænderne over alle deres oftest urealistiske planer og mål.
Tør vi ikke spænde ben for dem, og være dem der hjælper med standarder, livserfaringer og fælles refleksioner, kan vi være vidne til, at dette sker i et større og større omfang:
At de udvikler stress, depression og angst nu eller på sigt.
At de blive mindre og mindre robuste, som rammer dem senere i voksenlivet
At de mister troen på egne evner så meget, at de vælger at droppe ud af studiet eller vælger et studie, der er for let for dem. Vi mister det potentiale, de har.
At de udvikler mentale og fysiske forstyrrelser, herunder spiseforstyrrelser, træningsmani, ophør af menstruation, kognitive vanskeligheder og lavt selvværd.
Vi skal fortsat dyrke talentet, den flittige elev og den studerende. Men det skal være på de rigtige og sunde forudsætninger, så evner, ressourcer og mål hænger sammen.
Vi kan ikke tillade, at så mange piger mister sig selv, deres selvværd og tager så store menneskelige og faglige ressourcer, fordi de ikke havde værktøjerne til at navigere i det (studie)-liv, de har.